여가
“여가” betyder fritid eller tid til aktiviteter uden for pligter. Her indgår det i “여가 시간에” om den tid, hvor man kan lave noget for sig selv. Et almindeligt mønster er “여가 시간에 + aktivitet” om, hvad man laver i sin fritid.
시간에
“시간에” betyder her i eller i løbet af tiden og angiver, hvornår noget foregår. I “여가 시간에” peger det på fritiden som tidspunktet for aktiviteten. Mønstret “시간에 + aktivitet” kan bruges om en aktivitet på et bestemt tidspunkt.
뭐
“뭐” betyder hvad og bruges her til at spørge, hvilken aktivitet den anden laver. I “뭐 해요?” står det før den høflige verbform. Det er et almindeligt ord i spørgsmål om ting eller aktiviteter.
해요
“해요” betyder her laver eller gør og afslutter spørgsmålet høfligt i “뭐 해요?”. Formen bruges til en venlig, neutral samtale med en anden person. Mønstret “뭐 + 해요?” spørger, hvad nogen laver.
저는
“저는” betyder jeg, når taleren præsenterer sig selv som samtalens emne. I “저는 집에서 ... 좋아해요” betyder det omtrent hvad mig angår. Mønstret “저는 + aktivitet + 좋아해요” kan bruges til at fortælle om noget, man kan lide.
집에서
“집에서” betyder hjemme eller i hjemmet og angiver stedet, hvor tegningen foregår. Endelsen i formen viser, at handlingen sker på dette sted. Mønstret “sted에서 + verb” bruges om en handling, der foregår et bestemt sted.
그림
“그림” betyder billede eller tegning i denne sammenhæng. Det står sammen med “그리는” i udtrykket “그림 그리는 것을” om det at tegne. Ordet kan bruges, når man taler om et billede eller tegning som en genstand eller aktivitetens resultat.
그리는
“그리는” beskriver her det at tegne i “그림 그리는 것을 좋아해요”. Formen står foran “것을” og gør aktiviteten til det, som taleren kan lide. Mønstret “... 그리는 것을 좋아해요” kan bruges til at sige, at man kan lide at tegne noget.
것을
“것을” gør den foregående aktivitet i “그림 그리는 것을 좋아해요” til det, der kan lide. Her betyder hele udtrykket “그리는 것을” det at tegne, mens “을” markerer dette som objekt for “좋아해요”. Mønstret “동사 + 것을 좋아해요” bruges om at kunne lide en aktivitet.
좋아해요
“좋아해요” betyder her kan lide eller nyder og beskriver talerens glæde ved at tegne. I “그림 그리는 것을 좋아해요” gælder betydningen hele aktiviteten “그림 그리는 것을”. Mønstret “noget/aktivitet + 좋아해요” kan bruges til at fortælle, hvad man kan lide.
편안한
“편안한” betyder afslappende eller behagelig og beskriver “취미” i “편안한 취미 같아요”. Formen står foran det navneord, den beskriver. Mønstret “편안한 + navneord” kan bruges om noget, der føles roligt eller behageligt.
취미
“취미” betyder hobby eller fritidsinteresse. Her er det den aktivitet, som bliver vurderet som afslappende i “편안한 취미 같아요”. Ordet kan bruges efter en beskrivelse, for eksempel “좋은 취미” om en god hobby.
같아요
“같아요” betyder her virker som eller lyder som og viser en forsigtig vurdering i “편안한 취미 같아요”. Hele udtrykket siger, at det virker som en afslappende hobby, ikke at det fastslås kategorisk. Mønstret “navneord + 같아요” kan bruges, når noget virker som noget andet.
보통
“보통” betyder normalt eller som regel og viser, at handlingen sker på den sædvanlige måde. I “보통 공책에 ... 스케치해요” står det foran resten af sætningen og beskriver hyppigheden. Det kan bruges foran et verbum, når man fortæller om en vane.
공책에
“공책에” betyder i eller på en notesbog og angiver, hvor de små ting bliver tegnet. Endelsen viser her det sted eller den overflade, som aktiviteten er rettet mod. Mønstret “공책에 + skrive-/tegnehandling” kan bruges om noget, man skriver eller tegner i en notesbog.
작은
“작은” betyder lille og beskriver “것들” i “작은 것들을”. Formen står foran navneordet og angiver dets egenskab. Mønstret “작은 + navneord” kan bruges om genstande eller ting, der ikke er store.
것들을
“것들을” betyder tingene eller små ting som det, der bliver skitseret i sætningen. I “작은 것들을 스케치해요” markerer “들” flere ting, og “을” viser dem som objekt for handlingen. Mønstret “...을/를 스케치해요” kan bruges om det, man skitserer.
스케치해요
“스케치해요” betyder skitserer eller laver skitser og beskriver den konkrete tegneaktivitet. I “작은 것들을 스케치해요” er de små ting det, der bliver skitseret. Mønstret “noget을/를 스케치해요” kan bruges, når man fortæller, hvad man skitserer.
자주
“자주” betyder ofte og bruges her i spørgsmålet om, hvor hyppigt personen øver sig. Det står foran “연습해요” og beskriver handlingens hyppighed. Mønstret “자주 + verb” kan bruges om noget, man gør ofte.
연습해요
“연습해요” betyder øver sig eller træner og bruges her om at øve tegning. I spørgsmålet “자주 연습해요?” spørger taleren, om den anden gør det ofte. Mønstret “aktivitet + 연습해요” kan bruges, når man fortæller, hvad man træner.
조금
“조금” betyder lidt og svarer her kort på spørgsmålet om, hvor meget personen øver sig. Det kan stå alene som et kort svar, som i “조금 해요”. Mønstret “조금 + verb” bruges, når en handling kun udføres i mindre omfang.
주로
“주로” betyder hovedsageligt eller mest og viser, hvornår øvningen især foregår. I “주로 시간이 있을 때 해요” begrænser det ikke aktiviteten, men peger på den mest almindelige situation. Det kan stå foran en tidsangivelse eller handling.
시간이
“시간이” betyder her tid, som er til rådighed, i “시간이 있을 때”. Partiklen markerer tiden som det, der findes eller er tilgængeligt i denne situation. Mønstret “시간이 있다” bruges, når man har tid eller tid er til rådighed.
있을
“있을” betyder her være til rådighed eller have, som i “시간이 있을 때”. Formen beskriver den situation, der skal være til stede, før “때” angiver tidspunktet. Mønstret “시간이 있을 때” bruges om, når man har tid.
때
“때” betyder når eller det tidspunkt, hvor noget sker. I “시간이 있을 때” gør det situationen med tilgængelig tid til en tidsbetingelse for handlingen. Mønstret “...을 때” kan bruges om, hvad man gør, når en bestemt situation opstår.
아마
“아마” betyder måske eller sandsynligvis og gør udsagnet mindre sikkert. I “아마 저도 ... 것 같아요” viser det, at taleren forsigtigt overvejer at prøve aktiviteten. Det kan stå først i en sætning, når man gætter eller foreslår noget uden sikkerhed.
저도
“저도” betyder jeg også eller mig også og viser, at taleren vil gøre det samme som den anden. I “저도 해 볼 수 있을 것 같아요” føjes taleren til den aktivitet, der allerede er blevet omtalt. Mønstret “저도 + aktivitet” kan bruges, når man siger, at man også vil deltage.
해
“해” bidrager med handlingen at gøre i konstruktionen “해 볼 수 있을 것 같아요”. Sammen med “볼” betyder “해 볼” at prøve at gøre det, der er nævnt i samtalen. Mønstret “verb + 해 볼” bruges, når man vil prøve en handling.
볼
“볼” bidrager i “해 볼 수 있을 것 같아요” med betydningen at prøve handlingen. Det handler ikke her om at se, men om at prøve at gøre noget. Mønstret “verb + 볼 수 있어요” kan bruges om muligheden for at prøve noget.
수
“수” viser i “해 볼 수 있을 것 같아요”, at noget er muligt eller kan lade sig gøre. Betydningen kommer fra hele konstruktionen “해 볼 수 있다”, ikke fra “수” alene. Mønstret “verb + 수 있어요” bruges til at sige, at man kan gøre noget.
것
“것” betyder her det eller idéen om, at noget forholder sig sådan, i “것 같아요”. Sammen med “같아요” gør det udsagnet forsigtigt: taleren synes, at det ser ud til at være muligt. Mønstret “... 것 같아요” kan bruges, når man udtrykker en vurdering eller usikker antagelse.
제
“제” betyder min og viser, at blyanten tilhører taleren. I “제 오래된 연필을” står det foran beskrivelsen og navneordet, som det knytter sig til. Mønstret “제 + navneord” kan bruges, når man fortæller, at noget er ens eget.
오래된
“오래된” betyder gammel eller fra lang tid tilbage og beskriver “연필” i “오래된 연필을”. Formen står foran navneordet og angiver dets egenskab. Mønstret “오래된 + navneord” kan bruges om en genstand, der har været brugt eller eksisteret længe.
연필을
“연필을” betyder blyanten som den genstand, der bliver tilbudt til brug i “제 오래된 연필을 써도 돼요”. “을” markerer blyanten som objekt for “써도 돼요”. Mønstret “연필을 써요” kan bruges, når man siger, at man bruger en blyant.
써도
“써도” betyder her må bruge eller selv om man bruger, men i “연필을 써도 돼요” indgår det i et spørgsmål om tilladelse. Sammen med “돼요” betyder hele udtrykket, at det er i orden at bruge blyanten. Mønstret “noget을 써도 돼요” kan bruges til at give eller spørge om tilladelse til at bruge noget.
돼요
“돼요” betyder her det er i orden eller det er tilladt. I “연필을 써도 돼요” afslutter det konstruktionen, der giver tilladelse til at bruge blyanten. Mønstret “verb + 도 돼요” bruges, når man siger, at en handling er tilladt.