Frem i køen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 줄이 앞으로 가고 있어요.

   Køen bevæger sig fremad.

   줄이

   køen

   앞으로

   fremad

   가고 있어요

   er på vej

   Uddybende forklaring

   줄이 betyder her “køen”. 줄 er grundformen for “kø” og er et substantiv. Endelsen -이 er et subjektsmærke; den bruges efter et substantiv, hvis sidste stavelse har en afsluttende konsonant. Her viser 줄이, at køen er den størrelse, der bevæger sig. 앞으로 betyder “fremad”. Det er dannet af 앞 (“forside”, “foran”) og -으로, som her angiver retning. Mønstret 앞으로 가다 kan derfor bruges om at gå eller bevæge sig fremad. I den efterfølgende sætning bruges samme retningsudtryk i 앞으로 가야 해요 (“skal gå frem nu”). 가고 있어요 betyder “er i gang med at bevæge sig” eller “er på vej”. Grundformen er 가다 (“at gå” eller “at tage af sted”). Formen 가고 있다 består af verbet i forbindelsesformen 가고 plus 있다 (“at være”); sammen udtrykker den en handling, der er i gang. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다. I denne sætning beskriver konstruktionen køens igangværende bevægelse, ikke blot en generel evne eller en enkelt afsluttet bevægelse. Sammen bliver 줄이 + 앞으로 + 가고 있어요 til: “Køen bevæger sig fremad.” Subjektet er køen, retningen er fremad, og den progressive konstruktion viser, at bevægelsen foregår nu. Hele sætningen er høfligt formuleret på koreansk.

2. 우리 이제 앞으로 가야 해요.

   Vi skal gå frem nu.

   우리

   vi

   이제

   nu

   앞으로

   fremad

   가야 해요

   skal gå

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som den gruppe, der skal bevæge sig. Koreansk 우리 skelner ikke grammatisk mellem inkluderende og ekskluderende “vi”; den konkrete gruppe kommer fra situationen. Formen kan også betyde “vores” foran et navneord, men det er ikke betydningen her. 이제 betyder “nu” i betydningen fra dette tidspunkt eller på dette trin. Det markerer, at handlingen skal ske nu, ikke senere. Eksempel: 이제 시작해요. — “Nu begynder vi.” 앞으로 betyder “fremad” eller “frem”. 앞 betyder “forside” eller “foran”, og -으로 markerer retning eller bevægelse mod et sted/en retning. I kombination med 가다 (“gå”) bliver 앞으로 가다 til “gå fremad”. Her beskriver 앞으로 retningen, ikke hvem der går. 가야 해요 betyder “skal gå” i den høflige samtalestil. Den bygger på 가다 (“gå”): 가다 → 가야 하다 (“være nødt til at gå”) → 가야 해요 (“skal gå”). Endelsen -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed eller pligt; i denne form er 하다 bøjet som det høflige 해요. Det er altså 가다, der står i formen 가야, mens 해요 fuldender nødvendighedskonstruktionen. Eksempel: 지금 가야 해요. — “Jeg/vi skal gå nu.” Samlet bliver 우리 + 이제 til “vi skal nu”, 앞으로 angiver retningen “fremad”, og 가야 해요 angiver nødvendigheden “skal gå”. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi skal gå frem nu.”

3. 다음은 우리 차례예요?

   Er det vores tur nu?

   다음은

   det næste

   우리

   vores

   차례예요?

   er det tur?

   Uddybende forklaring

   다음은 betyder her «det næste» eller «det, der kommer bagefter». 다음 er et navneord med betydningen «det næste»/«det følgende», og 은 er et emnemærke: det gør 다음 til det, der tales om. Eksempel: 다음은 누구 차례예요? betyder «Hvem står for tur bagefter?». 우리 betyder her «vores» foran navneordet 차례. Formen kan også betyde «vi» i andre sammenhænge; her fungerer den som en bestemmelse til det følgende navneord og angiver, hvem turen tilhører. Eksempel: 우리 집 betyder «vores hus». 차례예요? består af 차례, «tur» eller «rækkefølge», og den høflige kopula 예요, «er». 차례 ender på en vokallyd, så kopulaen har formen 예요 efter dette navneord; efter et navneord, der ender på en konsonantlyd, bruges normalt 이에요, som i 학생이에요 («er elev»). Spørgsmålstegnet og den spørgende intonation gør udsagnet til et spørgsmål. Denne del alene spørger derfor, om det er turen; 우리 차례예요? betyder «Er det vores tur?». Sammenlagt er 다음은 emnet «det næste», 우리 angiver den gruppe, hvis tur omtales, og 차례예요? spørger, om dette er deres tur. Hele ytringen betyder: «Er det vores tur nu?»

4. 거의 다 됐어요. 우리 앞에 한 명 있어요.

   Næsten, der står én person foran os.

   거의

   næsten

   다 됐어요

   er færdigt / er klart

   우리

   os / vores

   앞에

   foran

   한 명

   én person

   있어요

   er til stede

   Uddybende forklaring

   거의 betyder her “næsten”. Det står før 다 됐어요 og viser, at noget næsten er færdigt eller klart, men endnu ikke helt er det. Et nyttigt eksempel er 거의 다 왔어요 — “Vi er næsten fremme”; her bruges 거의 med et andet udtryk. 다 됐어요 bygger på 되다, som blandt andet betyder “at blive” eller “at blive færdig/klart”. 됐어요 er den høflige form i datid af 되다 — en form, der ofte beskriver et resultat, som nu er opnået: “er blevet færdigt” eller naturligt på dansk “er færdigt/klart”. 다 bidrager her med betydningen “helt” eller “fuldstændigt” i forbindelsen. Den korte form 다 됐어요 kan også bruges alene om, at noget er klart; med 거의 bliver det “næsten klart/færdigt”. Den høflige nutidsform af 되다 er 돼요, ikke 됐어요. 우리 betyder “vi/os” eller “vores” afhængigt af den grammatiske sammenhæng. Her betyder det “os” i forbindelsen 우리 앞에, “foran os”. Formen 우리 er den samme, selv om den kan indgå i forskellige grammatiske roller; den konkrete rolle fremgår af sammenhængen. 앞에 betyder “foran” eller “på et sted foran”. 앞 er “front/forside”, og 에 markerer sted eller position. Mønstret [person eller ting] 앞에 kan bruges om noget, der befinder sig foran denne person eller ting. Et eksempel er 문 앞에 있어요 — “Det er foran døren” eller “Det står ved døren”, afhængigt af situationen. 한 명 betyder “én person”. 한 er talordet “én” i denne form foran tælleordet 명, som bruges til mennesker. Her angiver forbindelsen konkret antallet én; 명 er ikke bare et ubestemt “en”. Et eksempel er 두 명 — “to personer”. 있어요 kommer fra 있다, “at være til stede” eller “at befinde sig”. Den høflige form 있어요 bruges her til at sige, at nogen befinder sig et sted. I 한 명 있어요 betyder det, at én person er der; selve formen identificerer ikke personen. Sammensætningen 우리 앞에 한 명 있어요 betyder, at én person befinder sig foran os. Sammen med 거의 다 됐어요 bliver hele ytringen: “Næsten; der står én person foran os.” Den første del siger, at man næsten er færdig eller næsten har nået det relevante mål, mens den anden del angiver placeringen og det konkrete antal personer.

5. 저는 카드를 준비했어요.

   Jeg har mit kort klar.

   저는

   jeg

   카드

   kort

   준비했어요

   gjorde klar

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” eller “hvad mig angår”. 저 er den ydmyge/formelle førstepersonsform “jeg”; i uformel tale bruges ofte 나. Endelsen 는 markerer emnet. Den viser ikke i sig selv, hvem der ejer kortet, men den faste oversættelse angiver, at det er talerens kort. 카드 betyder “kort”. Det er et låneord, der bruges som et selvstændigt koreansk navneord. I den fulde sætning står objektmarkøren 를 efter det: 카드를 = “kortet/kort”. Koreansk har ikke en ubestemt artikel som dansk, så 카드 alene angiver ikke nødvendigvis ét kort som et grammatisk taltegn; den konkrete oversættelse gør her betydningen bestemt som talerens kort. 준비했어요 kommer fra 준비하다, “at gøre klar / forberede”. Formen 했어요 er den høflige fortidsform af 하다: 하- bliver til 했-, og 어요 giver den høflige afslutning. Her beskriver fortidsformen en afsluttet klargøring, hvis resultat er relevant nu, så “har gjort klar” passer naturligt i oversættelsen. Et kort eksempel er 회의를 준비했어요. — “Jeg har forberedt mødet.” Samlet bygges sætningen sådan op: 저는 (“jeg, som emne”) + 카드를 (“kortet” som objekt) + 준비했어요 (“har gjort klart”). Hele betydningen er derfor: “Jeg har mit kort klar.”

6. 카드를 손에 들고 있으세요.

   Hold det i hånden.

   카드

   kort

   손에

   i hånden

   들고 있으세요

   hold det

   Uddybende forklaring

   카드 betyder her “kort”. Det er substantivet i 카드를, hvor 를 markerer kortet som det, der holdes; den valgte frase indeholder kun selve substantivet 카드. Koreansk bruger ofte lånte ord som dette uden at ændre formen efter ental eller flertal. 손에 betyder “i hånden”. 손 er “hånd”, og 에 markerer det sted eller den position, hvor noget befinder sig. Mønstret sted + 에 kan derfor bruges i andre sætninger, for eksempel 가방에 있어요 — “Det er i tasken.” 들고 있으세요 er den høflige opfordring “hold”. Grundformen er 들다, “at holde” eller “at tage op”, men i denne sætning er den relevante betydning at holde noget i hånden. 들고 있다 består af 들다 plus -고 있다 og beskriver, at man er i gang med eller fortsætter med at holde noget. Endelsen -(으)세요 gør udtrykket til en høflig anmodning eller opfordring til den tiltalte. Her er formen 있으세요 en del af denne konstruktion; den skal ikke forstås som en separat betydning “vær”. Samlet er mønstret objekt + sted + 에 + 들고 있으세요: 카드를 손에 들고 있으세요. Først angives kortet, derefter placeringen 손에, og til sidst opfordres den tiltalte til at holde det dér. Det giver den faste betydning “Hold det i hånden.”

7. 저는 주문할 준비가 됐어요.

   Jeg er klar til at bestille.

   저는

   jeg, hvad mig angår

   주문할

   at bestille

   준비

   forberedelse

   됐어요

   er blevet

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som emne: taleren angiver, at udsagnet gælder taleren. 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 는 markerer emnet. I andre sammenhænge kan emnemarkeringen skabe en kontrast, men den behøver ikke gøre det her. 주문할 kommer fra verbet 주문하다, “at bestille”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt og lader det beskrive det følgende substantiv: 주문할 준비 betyder derfor “forberedelse til at bestille” eller mere naturligt “klar til at bestille”. Dette er ikke datid; handlingen ligger som den tilsigtede eller relevante handling i forhold til beredskabet. Eksempel: 먹을 준비 betyder “klar til at spise”. 준비 er substantivet “forberedelse” eller “beredskab”. I mønsteret V-(으)ㄹ 준비가 되다 bruges det til at sige, at man er klar til at udføre V. Partiklen 가 markerer her det, der er blevet klar, nemlig beredskabet; den står mellem 준비 og 됐어요, selv om den ikke er med i den valgte frasepost. 됐어요 er en høflig, uformel form af 되다, “at blive” eller “at blive til”. Formen er datidsformen med høflig afslutning, men i denne faste konstruktion beskriver den en nuværende opnået tilstand: “er blevet klar” → “er klar”. 되다 er ikke det samme som 있다; 되다 fremhæver overgangen til eller opnåelsen af en tilstand, mens 있다 typisk beskriver, at noget allerede befinder sig i en tilstand. Eksempel: 준비가 됐어요 betyder “Det er blevet klart / Det er klar”. Samlet følger sætningen mønsteret 저는 V-(으)ㄹ 준비가 됐어요: “Jeg er klar til at V.” Her beskriver 주문할 den handling, som beredskabet gælder, 준비가 됐어요 siger, at dette beredskab er opnået, og 저는 angiver taleren som emne. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg er klar til at bestille.”

8. 이제 우리 주문을 받을 수 있어요.

   Nu kan de tage imod vores bestilling.

   이제

   nu

   우리

   vores

   주문

   bestilling

   받을 수 있어요

   kan tage imod

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her »nu« eller »fra nu af«. Det peger på det aktuelle tidspunkt eller en ændring, der gælder fra dette tidspunkt. Eksempel: 이제 시작해요. — »Nu begynder vi.« 우리 betyder her »vores« og står foran 주문 som en bestemmelse. Koreansk bruger ofte 우리 om noget, der hører til taleren og den relevante gruppe; den konkrete gruppe må ikke udledes alene af ordets form. 주문 er substantivet »bestilling«. Det kan blandt andet bruges om en bestilling på mad eller varer. Det beslægtede verbum 주문하다 betyder »at bestille«, men det er ikke den form, der står i denne sætning. 받을 수 있어요 udtrykker »kan tage imod«. Grundverbet er 받다, »at modtage« eller »at tage imod«. Formen 받을 er verbets adnominale form foran 수; her indgår den i mønstret -(으)ㄹ 수 있다, som angiver mulighed eller evne. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 og fuldender her betydningen »kan«. Eksempel: 읽을 수 있어요. — »Jeg/vi kan læse det.« Den konkrete modtager af evnen bestemmes her af den danske oversættelse som »de«; koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Samlet bliver 이제 + 우리 주문 + 받을 수 있어요: »Nu kan de tage imod vores bestilling.« 우리 주문 er det, der modtages, mens 받을 수 있어요 siger, at det er muligt at tage imod den. Sætningen er høflig og kan bruges, når man meddeler, at bestillingen nu kan modtages.