At vælge en enkel aktivitet | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 어떤 활동을 할까요?

   Hvilken aktivitet skal vi lave?

   어떤

   hvilken / hvad for en

   활동

   aktivitet

   할까요?

   skal vi lave?

   Uddybende forklaring

   어떤 står foran et navneord og spørger, hvilken eller hvilken slags mulighed man mener. I 어떤 활동 er betydningen derfor “hvilken aktivitet”; formen siger ikke i sig selv, hvor mange aktiviteter der findes. Et genbrugeligt mønster er 어떤 + navneord, for eksempel 어떤 책? — “hvilken bog?” 활동 er navneordet “aktivitet”. Det kan bruges efter 어떤 til at afgrænse, hvilken aktivitet samtalen handler om. Et eksempel er 이 활동은 재미있어요. — “Denne aktivitet er sjov.” 할까요? bygger på verbet 하다, “at gøre/lave”, med den høflige spørgeendelse -(으)ㄹ까요?. Efter 하- bliver formen 할까요?; den observerede form er altså ikke et selvstændigt grundverbum, men en bøjet form af 하다. Denne endelse bruges her til at foreslå eller spørge, hvad man skal gøre sammen: “skal vi lave/gøre ...?” Den underforståede deltager, der passer til den danske oversættelse, er “vi”. Sammenlign 갈까요? — “skal vi tage af sted?” Samlet bliver 어떤 활동을 할까요?: 어떤 활동 betyder “hvilken aktivitet”, 을 markerer denne aktivitet som det, man gør, og 할까요? spørger høfligt, om man skal udføre den. Hele ytringen betyder derfor “Hvilken aktivitet skal vi lave?”

2. 우리 밖에서 걸을 수도 있어요.

   Vi kunne gå en tur udenfor.

   우리

   vi

   밖에서

   udenfor

   걸을

   gå

   수도 있어요

   kan også være muligt

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som subjekt. Det er den almindelige form for “vi”; i høflig samtale kan den også indgå i betydningen “os” afhængigt af dens grammatiske rolle, men her er rollen subjekt. 밖에서 betyder “udenfor” som sted, hvor handlingen foregår. 밖 er “ydersiden/udenfor”, og -에서 markerer stedet for en handling. Sammenlign med 밖은 i den næste sætning: her markerer -은 derimod 밖 som emne, ikke som handlingssted. 걸을 kommer fra verbet 걷다, “at gå”. 걷다 får den uregelmæssige ændring 걷- → 걸- foran en vokal; derfor bliver formen før 수 걸을, ikke 걷을. Her er 걸을 den form, der indgår i mønstret V-(으)ㄹ 수 있다. 수도 있어요 udtrykker mulighed: “kan godt være muligt” eller i denne sammenhæng “kunne”. 수 betyder i dette mønster ikke en konkret “ting”, men mulighed eller evne. Mønstret V-(으)ㄹ 수 있다 bruges om, at man kan eller har mulighed for at udføre verbhandlingen; den høflige nutidsform 있어요 gør udsagnet høfligt. 도 tilføjer betydningen “også” eller “endda”, men den faste danske oversættelse viser her naturligt muligheden som “kunne”. Hele ytringen samles sådan: 우리 (“vi”) + 밖에서 (“udenfor”) + 걸을 수 있어요 (“kan gå”) med 도 som en ekstra mulighed. Betydningen er derfor: “Vi kunne gå en tur udenfor.” Ytringen foreslår en mulighed; den siger ikke, at gåturen faktisk finder sted.

3. 밖은 추울 수도 있어요.

   Der kan være koldt udenfor.

   밖은

   udenfor

   추울

   kold

   수도 있어요

   kan muligvis …

   Uddybende forklaring

   밖은 indeholder 밖, som betyder “udenfor” eller “det ydre”, og partiklen 은, der markerer dette som emnet. Her sættes “udenfor” som det, udsagnet handler om. Eksempel: 밖은 조용해요. — “Udenfor er der stille.” 추울 kommer fra adjektivet 춥다, “at være kold”. Formen 추울 er den form, der står foran 수 i mønstret -(으)ㄹ 수도 있다; den viser derfor ikke alene tid, men indgår i et mulighedsudtryk. 춥다 er et ㅂ-uregelmæssigt adjektiv: før en vokalbaseret endelse bliver ㅂ til 우, så 춥다 bliver 추울 i denne konstruktion. Eksempel: 내일은 추울 거예요. — “I morgen bliver det koldt.” 수도 있어요 er den høflige del af mønstret -(으)ㄹ 수도 있어요, “det kan muligvis …” eller “der er mulighed for, at …”. 수 betyder her ikke en selvstændig mængde; sammen med -도 있다 danner det et mulighedsmønster. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være/eksistere”. Eksempel: 비가 올 수도 있어요. — “Det kan muligvis regne.” Sammen bliver 추울 수도 있어요 til “kan muligvis være koldt”. Med 밖은 som emne får hele sætningen betydningen: “Der kan være koldt udenfor.” Muligheden udtrykkes af -(으)ㄹ 수도 있어요, mens 밖은 angiver, hvor udsagnet gælder.

4. 그럼 안에서 읽을 수 있어요.

   Så kan vi læse indenfor.

   그럼

   så; i så fald

   안에서

   indenfor; indendørs

   읽을 수 있어요

   kan læse

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald”. Det er en almindelig kortform af 그러면 og bruges til at knytte denne sætning til den foregående situation: hvis det er koldt udenfor, følger der en mulighed indenfor. 안에서 betyder “indenfor” som stedet, hvor handlingen foregår. 안 betyder “inderside” eller “indenfor”, og 에서 markerer det sted, hvor en handling sker. Sammenlign 안에, som typisk angiver, at noget er inde et sted, mens 안에서 fremhæver, at man gør noget indenfor. Eksempel: 집에서 읽어요. — “Jeg læser derhjemme.” 읽을 수 있어요 udtrykker mulighed eller evne: “kan læse”. Grundformen er 읽다 — “at læse”. I 읽을 står verbet i den form, der bruges foran 수 있다; 읽다 mister 다 og får -을, fordi stammen ender på en konsonant. Mønstret verbestamme + -(으)ㄹ 수 있다 betyder “kunne/gøre det er muligt”: 갈 수 있어요 betyder “kan tage af sted”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i dette mønster og bidrager her til betydningen “det er muligt”. Samlet bliver 그럼 안에서 읽을 수 있어요: “Så kan vi læse indenfor.” Personen, der kan læse, er ikke udtrykt med et koreansk pronomen i selve sætningen; den danske oversættelse angiver her “vi”.

5. 오늘은 읽는 게 더 좋을 것 같아요.

   Det lyder bedre at læse i dag.

   오늘은

   i dag

   읽는 게

   det at læse

   더

   mere

   좋을

   godt

   것 같아요

   det virker som om

   Uddybende forklaring

   오늘은 består af 오늘 “i dag” og partiklen 은, som markerer dagens emne eller kontrast. Her sættes “i dag” som den tidsramme, vurderingen gælder. Eksempel: 오늘은 쉬어요. – “I dag holder jeg fri.” 읽는 게 bygger på verbet 읽다 “at læse”. Formen 읽는 er den form, der beskriver en handling i nutid, og 것 gør handlingen til “det at læse”. 것이 bliver i talesprog ofte forkortet til 게; derfor betyder 읽는 게 her “det at læse” som det, der vurderes. Eksempel: 아침에 걷는 게 좋아요. – “Det er godt at gå om morgenen.” 더 betyder “mere” eller “i højere grad”. Det er dette ord, der laver sammenligningen i sætningen; 좋을 betyder ikke i sig selv “bedre”. 좋을 kommer fra adjektivet 좋다 “at være god”. Før 것 står det i formen 좋을, som bruges i konstruktionen -을 것 같다 til en foreløbig vurdering eller forventning. Sammen med 더 bliver betydningen, at noget vurderes som bedre. Eksempel: 이 방법이 더 좋을 것 같아요. – “Jeg tror, at denne metode vil være bedre.” 것 같아요 kommer fra 것 같다, bogstaveligt omtrent “at ligne en ting” eller “at virke sådan”. I denne konstruktion udtrykker -을 것 같아요 en høflig, ikke-helt-kategorisk vurdering: “det ser ud til at …” eller “jeg tror, at …”. 같아요 er den høflige nutidsform af 같다 i denne brug. Samlet følger sætningen mønsteret tidsemne + [verballedt handling] + mere + vurdering + foreløbig vurdering: “Hvad angår i dag, virker det som om, det at læse er bedre.” Den naturlige samlede betydning er: “Det lyder bedre at læse i dag.”

6. 조용한 방을 골라요.

   Lad os vælge et stille rum.

   조용한

   stille

   방

   rum

   골라요

   vælge

   Uddybende forklaring

   조용한 beskriver 방 som “stille”. Det er attributiv form af 조용하다 (“at være stille”): 조용하다 → 조용한 foran et navneord. Eksempel: 조용한 카페 betyder “en stille café”. Formen beskriver her rummet; den står ikke alene som udsagn om en person eller ting. 방 betyder “rum”. Som navneord kan det kombineres med beskrivelser foran sig, for eksempel 큰 방 (“et stort rum”). I denne sætning får 방 objektmarkøren 을, så 방을 markerer det rum, der vælges. 을 bruges efter en stavelse, der ender på en konsonantlyd; objektmarkøren har også formen 를 efter en vokallyd. 골라요 kommer fra grundformen 고르다 (“at vælge”). Det er en høflig, ikke-formel nutidsform. 고르다 har en 르-uregelmæssig bøjning: 고르다 → 골라요, ikke en direkte form som *고르어요*. Eksempel: 메뉴를 골라요. betyder “Lad os vælge en menu” eller, afhængigt af situationen, “Jeg vælger en menu.” Her angiver den faste oversættelse den inkluderende forslagstolkning “lad os vælge”. Sammenlagt er 조용한 방을 “et stille rum” som objekt, og 골라요 udtrykker valghandlingen som et høfligt forslag. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os vælge et stille rum.”

7. 제가 제 책을 가져올게요.

   Jeg tager min bog med.

   제가

   jeg (som subjekt)

   제

   min

   책

   bog

   가져올게요

   jeg tager med

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 (jeg, ydmyg form) og subjektmarkøren 가. Formen markerer taleren som subjekt; 저 er ikke den almindelige neutrale form 나, men den høflige/ydmyge form, der passer til høflig tale. Et genanvendeligt mønster er 제가 + verbum, for eksempel 제가 할게요 — “Jeg gør det.” 제 er den faste sammentrækning af 저의, altså “min” i betydningen noget, der hører til taleren. 저 angiver taleren, mens 의 markerer tilhørsforhold. Her står 제 foran 책 og bestemmer, hvem bogen tilhører. Sammenlign med 제 친구 — “min ven”. 책 betyder “bog” og er et tælleligt navneord. Når man vil tælle bøger, bruges normalt et tælleord, for eksempel 책 한 권 — “én bog”; 권 er tælleordet for bøger. I den faste sætning angiver 책 selve genstanden, ikke et antal. 가져올게요 bygger på 가져오다, “at bringe eller tage med hertil”, og endelsen -ㄹ게요. I denne form viser endelsen talerens aktuelle vilje eller tilsagn: taleren siger, at vedkommende vil gøre det. Den afsluttende høflige form -요 gør udsagnet høfligt. 가져올게요 er derfor ikke blot en neutral fremtidsform; det er et høfligt “jeg tager den med” eller “jeg bringer den”. Et tilsvarende eksempel er 내일 다시 올게요 — “Jeg kommer igen i morgen.” Sammenlagt er strukturen 제가 + 제 책을 + 가져올게요. 제가 gør taleren til den, der udfører handlingen, 제 책 betyder “min bog”, og -을 i 책을 markerer bogen som genstand for handlingen. 가져오다 beskriver, at taleren bringer eller tager genstanden med til det relevante sted. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg tager min bog med.”

8. 제가 우리 자리를 찾을게요.

   Jeg finder en plads til os.

   제가

   jeg

   우리

   vores

   자리

   plads

   찾을게요

   jeg finder

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 (jeg, i ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가; de danner sammen den almindelige sammentrukne form 제가. Formen markerer taleren som subjekt: det er taleren, der udfører handlingen. 저 er den høflige førstepersonsform; den mere neutrale form er 나, som bruges i mindre formelle sammenhænge. 우리 står foran 자리 og fungerer her som en form, der angiver gruppens tilknytning: “vores”. I den faste oversættelse gengives hele forbindelsen 우리 자리 naturligt som “en plads til os”. 우리 bærer ikke subjektrollen. 자리 er et navneord for en plads, et sæde eller et sted, hvor man kan sidde eller opholde sig. I 자리를 markeres det som objekt med 를; et nyttigt genbrugeligt mønster er derfor 자리 + 를. 찾을게요 bygger på verbet 찾다, “at finde”, med endelsen -(으)ㄹ게요. Verbalstammen 찾- ender på en slutkonsonant, så den får formen -을게요: 찾다 bliver 찾을게요. Endelsen bruges, når taleren meddeler en intention eller påtager sig at udføre handlingen, ofte med betydningen “jeg skal nok finde det”; den er ikke blot en neutral fremtidsmarkør. Eksempel: 제가 확인할게요. betyder “Jeg skal nok tjekke det.” Sammenlagt er strukturen 제가 + 우리 자리를 + 찾을게요: “Jeg finder en plads til os.” 제가 angiver taleren som den handlende, 우리 자리를 er objektet, der skal findes, og 찾을게요 viser talerens intention om at gøre det. Sætningen er høflig og kan bruges til at tilbyde eller påtage sig denne handling.