At beslutte den næste opgave | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 지금 무엇을 할까요?

   Hvad skal vi gøre nu?

   지금

   nu

   무엇을

   hvad

   할까요?

   skal vi gøre?

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og står ofte foran det, man spørger om eller beskriver. Eksempel: 지금 시작해요. — “Vi begynder nu.” 무엇을 betyder “hvad” som det, handlingen er rettet mod. 무엇 er spørgeordet “hvad”, og -을 markerer det direkte objekt; derfor er 무엇을 objektformen “hvad”. I daglig koreansk forkortes 무엇을 ofte til 뭘, men den fulde form i den faste sætning er 무엇을. 할까요? kommer fra verbet 하다, “at gøre”, med endelsen -(으)ㄹ까요?. Her bruges den til høfligt at spørge, hvad taleren og samtalepartneren skal gøre: “skal vi gøre …?” eller “hvad skal vi …?” Formen er ikke en ren fremtidsform; den fungerer her som et forslag eller en afklaring af en fælles handling. Eksempel: 어디로 갈까요? — “Hvor skal vi gå hen?” Sætningen samles sådan: 지금 (“nu”) + 무엇을 (“hvad” som objekt) + 할까요? (“skal vi gøre?”). Hele betydningen er derfor: “Hvad skal vi gøre nu?” Den næste ytring viser et muligt svar med at begynde på den korte liste, men selve spørgsmålet fastslår ikke, hvilken handling der vælges.

2. 짧은 목록부터 시작해요.

   Lad os begynde med den korte liste.

   짧은

   kort

   목록

   liste

   부터

   fra; begyndende med

   시작해요

   begynder

   Uddybende forklaring

   짧은 kommer fra adjektivet 짧다 («at være kort»). Formen 짧은 står foran et substantiv og beskriver det: 짧은 목록 betyder «den korte liste». Til sammenligning er 짧다 grundformen, mens 짧은 er den attributive form foran et substantiv. 목록 betyder «liste». Det er et selvstændigt substantiv, så det kan bruges i andre mønstre, for eksempel 목록을 봐요 — «Jeg ser på listen». 부터 markerer det udgangspunkt, man begynder med: 목록부터 betyder «begyndende med listen» eller naturligt «med listen først». Det er en partikel, der sættes efter det ord, der angiver startpunktet. Den kan også bruges om tid, for eksempel 오늘부터 — «fra i dag». 시작해요 er 해요-formen af 시작하다 («at begynde»). Her bruges den som en høflig, samtalevenlig forslagform; det underforståede subjekt er «vi», sådan som den faste oversættelse viser. Formen kan også betyde «begynder» eller «starter» i andre sammenhænge, så betydningen «lad os» kommer her fra ytringens forslagssituation, ikke fra en særskilt bøjningsendelse. Sammensætningen er 짧은 목록 («den korte liste») + 부터 («med ... først») + 시작해요 («lad os begynde»). Hele ytringen betyder derfor: «Lad os begynde med den korte liste.»

3. 파일을 검토하기 전에 그 목록을 끝낼까요?

   Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?

   파일

   fil

   검토하기

   gennemgå

   전에

   før

   그

   den

   목록

   liste

   끝낼까요

   skal vi afslutte?

   Uddybende forklaring

   파일 betyder her “fil”. Det er et substantiv, og objektmarkøren -을 i 파일을 viser, at filen er det, der gennemgås. Et nyttigt eksempel er 파일을 열어요 — “Jeg åbner filen.” 검토하기 kommer fra verbet 검토하다, “at gennemgå eller kontrollere”. Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret form, som kan bruges i mønsteret -기 전에 — “før man gør …”. I den faste sætning er det altså ikke selve 검토하기, der betyder “før”; betydningen “før man gennemgår” opstår sammen med 전에. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 전에 betyder “før” i dette tidsmønster. Efter en verbal -기-form angiver det, at den følgende eller overordnede handling finder sted tidligere end den handling, der nævnes med -기 전에: 검토하기 전에 = “før vi gennemgår”. 전 kan også bruges efter et substantiv, for eksempel 회의 전에 — “før mødet”. 그 står foran et substantiv og betyder her “den” i betydningen “den allerede identificerede”. Den peger i denne sammenhæng på listen, som også omtales i den faste oversættelse og den nærliggende kontekst. Som koreansk bestemmende form ændrer 그 ikke form efter substantivets tal eller andre egenskaber. 목록 betyder “liste”. I 그 목록을 er det listen, der fungerer som objekt, hvilket markeres med -을. Eksempel: 목록을 만들어요 — “Jeg laver en liste.” 끝낼까요 kommer fra 끝내다, “at afslutte eller gøre noget færdigt”, med spørgsmålsformen -(으)ㄹ까요?. Her foreslår taleren, at deltagerne sammen gør listen færdig: “Skal vi gøre den færdig?” Det er vigtigt at skelne 끝내다 fra 끝나다: 끝내다 har en aktør, der afslutter noget, mens 끝나다 betyder, at noget slutter eller bliver færdigt. Eksempel: 이 일을 오늘 끝낼까요? — “Skal vi afslutte dette arbejde i dag?” Samlet er strukturen 파일을 검토하기 전에 + 그 목록을 끝낼까요?: “Skal vi gøre den liste færdig, før vi gennemgår filen?” 파일을 er objektet for 검토하다, mens 그 목록을 er objektet for 끝내다; tidsleddet med -기 전에 placerer gennemgangen efter færdiggørelsen af listen. -(으)ㄹ까요? gør hele udsagnet til et forslag eller spørgsmål om fælles handling.

4. 일을 나누면 그 목록을 빨리 끝낼 수 있어요.

   Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.

   일

   arbejde

   나누면

   hvis man deler

   그

   den/det

   목록

   liste

   빨리

   hurtigt

   끝낼 수 있어요

   kan afslutte

   Uddybende forklaring

   일을 består af 일 “arbejde” og objektmarkøren 을. Her er arbejdet det, der deles. 일 kan også betyde “sag” eller “opgave” afhængigt af sammenhængen, men her støtter oversættelsen betydningen “arbejde”. Et eksempel er 일을 해요 — “Jeg arbejder” eller “Jeg laver arbejdet”, afhængigt af konteksten. 나누면 er den betingende form af 나누다, “at dele”. Endelsen -면 betyder “hvis” eller “når”, så 나누면 betyder “hvis man deler” her. Subjektet står ikke udtrykt i denne del; den faste oversættelse gør det klart, at betydningen her er “hvis vi deler”. 나누어요 er den høflige nutidsform af 나누다 og betyder “deler”; subjektet må forstås ud fra sammenhængen. Sammenlign 나누어요 — “deler” — med 나누면 — “hvis man deler”. 그 står foran et substantiv og betyder “den/det” i betydningen “den/det pågældende”. Her identificerer det 목록 som den liste, der tales om; det er ikke selve ordet for “liste”. 목록을 består af 목록, “liste”, og objektmarkøren 을. Listen er det, man kan gøre færdig. 목록 kan bruges om en liste eller oversigt, for eksempel 목록을 확인해요 — “Jeg tjekker listen.” 빨리 er et adverbium, “hurtigt”. Det beskriver her, hvordan arbejdet med at afslutte listen foregår. Det hænger sammen med adjektivet 빠르다, “at være hurtig”, men 빨리 er den form, der bruges til at beskrive en handling. 끝낼 수 있어요 betyder her “kan afslutte”. 끝내다 er det transitive verbum “at afslutte/gøre færdig”; den observerede form 끝낼 er dets form foran 수. Konstruktionen -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 끝낼 수 있어요 betyder bogstaveligt, at det er muligt at afslutte det. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Det er 끝내다, ikke 목록, der har verbets form 끝낼. Sætningen bygges således op: 일을 나누면 — “hvis vi deler arbejdet” — efterfølges af 그 목록을 빨리 끝낼 수 있어요 — “kan vi hurtigt gøre den liste færdig”. Samlet betyder den: “Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.” Den udeladte deltager forstås som “vi” ud fra den faste oversættelse; koreansk behøver ikke gentage subjektet, når det kan forstås af sammenhængen.

5. 그러면 제가 첫 번째 부분을 맡을게요.

   Så tager jeg den første del.

   그러면

   så; i så fald

   제가

   jeg

   첫 번째

   første

   부분

   del

   맡을게요

   tage sig af det; påtage sig det

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her »så« eller »i så fald« og knytter udsagnet til den foregående situation. Det bruges, når taleren drager en praktisk følge eller træffer et valg ud fra det, der netop er sagt. 그럼 er en almindelig forkortet form af 그러면. 제가 består af 저 »jeg« og subjektmarkøren 가. 저 er den ydmyge/høflige form af »jeg«; i mindre høflig tale bruges ofte 나. 제가 markerer, at taleren selv er subjektet for den følgende handling. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal deltagere. 첫 번째 betyder »første«. 첫 er en attributiv form med betydningen »første«, og 번째 er et afhængigt navneord, der angiver rækkefølge: 첫 번째 »første«, 두 번째 »anden«, 세 번째 »tredje«. Her beskriver 첫 번째 det efterfølgende 명사 부분, ikke verbet. 부분 betyder »del« eller »afsnit«. I denne ytring er det den del af arbejdet, som taleren tager ansvar for. Et genanvendeligt mønster er [beskrivelse] 부분, for eksempel 큰 부분 »en stor del«; adjektivet og substantivet er separate ord. 맡을게요 kommer af 맡다 »at tage sig af; at påtage sig«. Endelsen -을게요 viser talerens tilsagn eller beslutning om at gøre noget: sammen med subjektet 제가 kan 맡을게요 derfor gengives »jeg tager mig af det« eller »jeg påtager mig det«. Formen kan analyseres som 맡- + -을게요; -을- bruges efter denne verbstamme, fordi 맡 ender på en konsonant. Sammenlign 할게요 fra 하다 »gøre«, hvor verbet får formen 하- + -ㄹ게요. Formen beskriver ikke en allerede gennemført handling. Sammen bliver 그러면 »så«, 제가 »jeg«, 첫 번째 부분 »den første del« og 맡을게요 »tager mig af«. Hele ytringen betyder derfor: »Så tager jeg den første del.« Den høflige -요-form gør tilsagnet høfligt, mens -을게요 fremstiller det som talerens eget tilsagn eller valg i situationen.

6. 나머지는 제가 할게요.

   Jeg tager resten.

   나머지는

   resten

   제가

   jeg (som udfører handlingen)

   할게요

   jeg gør det / jeg tager mig af det

   Uddybende forklaring

   나머지는 betyder her “resten”. 나머지 er et navneord for det, der er tilbage, og 는 markerer det som samtalens tema. I denne sammenhæng kan markeringen også fremhæve en kontrast til den første del, som allerede er nævnt i den foregående sætning. Eksempel: 나머지는 내일 해요. — “Resten gør jeg i morgen.” 제가 betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. 저 er den høflige form for “jeg”, og 가 er subjektmarkøren; sammen bliver de 제가. I denne sætning identificerer formen taleren som den, der påtager sig handlingen. 할게요 kommer fra 하다, “at gøre”, plus endelsen -(으)ㄹ게요. 하다 er grundformen, mens 할게요 er en høflig form, der her udtrykker talerens beslutning eller tilsagn om at gøre noget. Endelsen bruges typisk, når taleren påtager sig en handling over for samtalepartneren: 제가 확인할게요. — “Jeg tjekker det.” Den er altså ikke blot en neutral beskrivelse af en fremtidig handling. Sammen bliver 나머지는 + 제가 + 할게요: “Hvad resten angår, tager jeg mig af det.” Den naturlige samlede betydning er derfor “Jeg tager resten.”

7. 그다음에는 잘 모르는 부분을 확인할 수 있어요.

   Derefter kan vi gennemgå det, der ikke er klart.

   그다음에는

   derefter

   잘 모르는

   ikke at kende godt; uklart

   부분

   del; aspekt

   확인할 수 있어요

   kan gennemgå eller kontrollere

   Uddybende forklaring

   그다음에는 betyder her “derefter”. Det bygger på 그다음 (“det næste; derefter”) med tidsmarkøren -에, og -는 fremhæver dette tidspunkt som samtalens næste trin. Eksempel: 그다음에 확인해요. — “Derefter tjekker jeg/vi det.” 잘 모르는 beskriver den del, som man ikke kender eller forstår godt. 잘 betyder her “godt” og modificerer verbet 모르다 (“ikke vide; ikke kende”); den attributive nutidsform er 모르는, som står foran substantivet. Det betyder derfor ikke nødvendigvis, at man slet ikke ved noget, men at ens kendskab eller forståelse ikke er tilstrækkelig. Eksempel: 제가 잘 모르는 내용이에요. — “Det er indhold, jeg ikke kender godt.” 부분 betyder “del” eller “aspekt”. I denne sætning er det hovedordet i gruppen 잘 모르는 부분: den del eller det aspekt, som ikke er klart eller velkendt. 부분 er et substantiv; det er ikke selve ordet, der bærer formen 모르는. 확인할 수 있어요 udtrykker mulighed: “kan tjekke, kontrollere eller gennemgå”. Det består af verbet 확인하다 (“at kontrollere; at gennemgå”) i formen 확인할 plus mønstret -(으)ㄹ 수 있다, bogstaveligt en mulighed for at gøre noget. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i dette mønster. Eksempel: 이 목록에서 이름을 확인할 수 있어요. — “Man kan tjekke navnet på denne liste.” Konstruktionen siger, at handlingen er mulig; den siger ikke i sig selv, at den allerede er udført. Samlet bliver strukturen 그다음에는 + 잘 모르는 부분을 + 확인할 수 있어요: “Derefter kan vi gennemgå eller tjekke den del, som ikke er klar.” 을 markerer 잘 모르는 부분 som objekt for 확인하다. Det koreanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse angiver her “vi”, så den samlede betydning er, at vi derefter kan gennemgå de uklare eller ikke velkendte dele.

8. 목록이 끝나면 파일을 열게요.

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   목록

   liste

   끝나면

   når det er færdigt

   파일

   fil

   열게요

   jeg åbner

   Uddybende forklaring

   목록 betyder her "listen" og er et selvstændigt navneord. I 목록이 markeres det som subjekt med 이; 이 bruges efter et navneord, der ender på en konsonantlyd. Eksempel: 문이 열려요. — "Døren er åben." Her er 문 subjektet, men den konkrete betydning er naturligvis en anden. 끝나면 kommer af verbet 끝나다, "at slutte" eller "at blive færdig", med endelsen -면, som giver en betingelse eller et tidspunkt: "hvis/når ...". I denne sætning er den tidslige læsning "når listen er færdig". 끝나면 beskriver altså, at listen selv afsluttes; det er ikke en form af et verbum, der betyder "afslutte noget". Eksempel: 수업이 끝나면 집에 가요. — "Når undervisningen er slut, tager jeg hjem." 파일 er navneordet "fil". I 파일을 markerer 을 filen som direkte objekt, altså det, der åbnes. 을 bruges efter et navneord, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt 를. Eksempel: 문서를 읽어요. — "Jeg læser dokumentet." 열게요 kommer af 열다, "at åbne", og indeholder den høflige endelse -(으)ㄹ게요. Denne endelse bruges typisk, når taleren meddeler en egen hensigt, beslutning eller handling, som taleren påtager sig. Med 열다 bliver formen 열게요; den endelige ㄹ i verbets stamme bevares i denne form. Det er derfor ikke bare en neutral opslagsform for fremtid, men en høflig meddelelse om, at taleren vil åbne filen. Eksempel: 제가 문을 열게요. — "Jeg åbner døren." Her viser 제가, at taleren selv påtager sig handlingen. Samlet er strukturen 목록이 끝나면 — "når listen er færdig" — efterfulgt af 파일을 열게요 — "jeg åbner filen". Hele ytringen betyder derfor: "Jeg åbner filen, når listen er færdig." Den høflige stil passer til en neutral, samarbejdende meddelelse om talerens plan eller påtagne handling.