Et rent fælleskøkken | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 여기에서 제 컵을 씻어도 돼요?

   Må jeg vaske min kop her?

   여기에서

   her

   제

   min

   컵

   kop

   씻어도 돼요

   må jeg vaske?

   Uddybende forklaring

   여기에서 betyder “her” i denne sætning. 여기 er et stedord for “her”, og -에서 markerer det sted, hvor en handling foregår. Det kan genbruges i mønsteret sted + 에서 + handling, for eksempel: 집에서 공부해요. — “Jeg studerer hjemme.” 제 betyder “min” her. Det er den høflige sammentrækning af 저의 (“min”); 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 의 markerer ejerskab. 제 står foran det, der ejes, som i 제 책 — “min bog”. Det er ikke selve koppen, der viser ejerskab; ejerskabet ligger i 제. 컵 betyder “kop”. Det er et navneord, der kan bruges som tælleligt substantiv. I denne sætning står det efter ejermarkøren 제: 제 컵 — “min kop”. 씻어도 돼요 er en høflig måde at spørge om tilladelse på: “må jeg vaske?” eller mere bogstaveligt “er det i orden, at jeg vasker?”. Det bygger på verbet 씻다 (“vaske”): 씻다 → 씻어. Endelsen -어도 되다 udtrykker, at noget er tilladt, og 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 i denne konstruktion. Den samme ramme kan bruges med andre handlinger, for eksempel 여기에서 사진을 찍어도 돼요? — “Må jeg tage et billede her?” Samlet bliver 여기에서 + 제 컵 + 씻어도 돼요? til: “Må jeg vaske min kop her?” Stedet kommer først, derefter den ejede genstand og til sidst spørgsmålet om, hvorvidt handlingen er tilladt. Formen er høflig og egner sig til at spørge om lov.

2. 왼쪽 싱크대를 사용하세요.

   Brug vasken til venstre.

   왼쪽

   til venstre

   싱크대를

   vasken

   사용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   왼쪽 betyder her “venstre” og står foran 싱크대 for at afgrænse, hvilken vask der menes: “den til venstre”. Ordet kan også bruges selvstændigt, når man taler om venstre side. Mønstret 왼쪽 + substantiv kan genbruges, for eksempel 왼쪽 문 = “døren til venstre”. 싱크대를 betyder “vasken” i denne sætning. Grundformen er 싱크대 (“vask”), og 를 er objektsmarkøren. Den bruges her, fordi vasken er det, der bliver brugt. Efter en vokal bruges ofte 를, mens 을 bruges efter en konsonant; 싱크대 ender på en vokallyd, så formen bliver 싱크대를. 사용하세요 er den høflige imperativ/anmodningsform af 사용하다 (“at bruge”). Formen -세요 gør udsagnet til en høflig opfordring eller instruktion: “brug …”. Den samme endelse ses i mange høflige anmodninger, men den præcise betydning afhænger af verbet og situationen. Her er det verbet 사용하다, ikke 싱크대, der bærer verbformen. Sætningen bygges således op: 왼쪽 (“til venstre”) + 싱크대를 (“vasken” som objekt) + 사용하세요 (“brug venligst”). Samlet betyder 왼쪽 싱크대를 사용하세요. “Brug vasken til venstre.” Den høflige form gør det til en høflig instruktion.

3. 이 공간을 깨끗하게 유지하고 싶어요.

   Jeg vil gerne holde stedet rent.

   이

   dette

   공간

   sted; rum

   깨끗하게

   rent

   유지하고

   vedligeholde; bevare

   싶어요

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   이 står foran 공간 og betyder “dette” i betydningen “dette sted/rum”. Det er et demonstrativ, som normalt placeres foran det navneord, det bestemmer. Den konkrete reference er det sted, som taleren omtaler. 공간 betyder “sted” eller “rum” og er et navneord. Det kan bruges om et fysisk område eller et afgrænset rum. 깨끗하게 betyder her “rent” og beskriver måden, stedet skal holdes på. Formen kommer fra adjektivet 깨끗하다 (“at være ren”): 깨끗하다 → 깨끗하게, hvor -하게 laver en adverbiel form, der kan beskrive et verbum. For eksempel betyder 방을 깨끗하게 청소해요 “Jeg gør værelset rent.” 유지하고 kommer fra verbet 유지하다 (“at holde ved lige; bevare”). Endelsen -고 forbinder denne verbale del med den næste del af udtrykket. Her betyder 유지하고 싶어요 bogstaveligt, at taleren “ønsker at vedligeholde/bevare” noget på den nævnte måde. Konstruktionen verbets stamme + 고 싶어요 bruges til at sige “vil gerne ...” eller “har lyst til at ...”. 싶어요 er den høflige nutidsform af 싶다 i denne ønskekonstruktion. I 유지하고 싶어요 er det hele 유지하고 싶어요, der udtrykker talerens ønske; 싶어요 alene angiver ikke, hvad ønsket gælder. Det underforståede subjekt svarer her til “jeg” i den faste danske oversættelse. Sammenlagt består ytringen af 이 공간 (“dette sted”), 깨끗하게 유지하고 (“holde rent”) og 싶어요 (“vil gerne”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne holde dette sted rent.”

4. 끝나면 식탁을 닦아 주세요.

   Tør venligst bordet af, når du er færdig.

   끝나면

   når du er færdig

   식탁

   spisebord

   닦아 주세요

   vær venlig at tørre af

   Uddybende forklaring

   끝나면 kommer fra 끝나다 («at slutte/blive færdig») med endelsen -면, som her betyder «når» eller «hvis». I den faste oversættelse er den underforståede person den, der er færdig. Mønstret V-(으)면 bruges til en betingelse eller et tidspunkt: 도착하면 전화하세요. betyder «Ring, når du ankommer.» 식탁 betyder «spisebord», altså bordet, man spiser ved. Det er et selvstændigt navneord; det er ikke selve handlingen «at tørre af». Et andet almindeligt ord for et bord i mere generel forstand er 테이블, men 식탁 fremhæver spisebordet. 닦아 주세요 består af 닦다 («at tørre af» eller «at rense») og -아 주세요, en høflig anmodning om, at den anden udfører handlingen. 닦다 får her formen 닦아 foran 주세요; 주세요 kommer fra 주다 («at give») og fungerer i dette mønster som «vær venlig at gøre det». Eksempel: 창문을 닦아 주세요. betyder «Tør venligst vinduet af.» Samlet består sætningen af tidspunktet 끝나면 («når du er færdig»), genstanden 식탁을 («spisebordet»; -을 markerer genstanden) og den høflige anmodning 닦아 주세요 («tør venligst af»). Den samlede betydning er derfor: «Tør venligst bordet af, når du er færdig.»

5. 쓰레기는 이 쓰레기통에 넣나요?

   Skal skraldet i denne skraldespand?

   쓰레기는

   skraldet

   이

   denne

   쓰레기통

   skraldespand

   에

   i / til

   넣나요?

   putter man?

   Uddybende forklaring

   쓰레기는 betyder her “skraldet”. 쓰레기 er grundformen “affald/skrald”, og 는 markerer emnet eller det, man taler om. I denne sætning er det altså skraldet, der spørges til. Et eksempel: 쓰레기는 어디에 버려요? — “Hvor smider man skraldet ud?” 이 betyder “denne” og står foran det substantiv, som det bestemmer: 이 쓰레기통 betyder “denne skraldespand”. Formen 이 bruges foran et substantiv, der peges på som værende tæt på taleren eller fremhæves i den aktuelle situation. Det er demonstrativet, ikke 쓰레기통, der udtrykker “denne”. 쓰레기통 betyder “skraldespand” eller “affaldsbeholder”. Det er et substantiv, der betegner beholderen, ikke selve affaldet. Et eksempel: 쓰레기통이 어디에 있어요? — “Hvor er skraldespanden?” 에 markerer her destinationen eller det sted, hvor noget placeres: 쓰레기통에 betyder “i skraldespanden”. Den samme partikel kan også markere et sted, hvor nogen eller noget befinder sig, men her viser sammenhængen placering i en beholder. Et eksempel: 가방을 의자에 놓아요. — “Jeg lægger tasken på stolen.” 넣나요? kommer fra grundformen 넣다, “at lægge/putte noget ind”. Endelsen -나요? danner et høfligt spørgsmål, der søger information eller bekræftelse om handlingen; i denne sammenhæng gengives det naturligt med “skal …?”. 넣어요 er en høflig form, som kan være en konstatering eller et spørgsmål, mens 넣나요? direkte markerer spørgsmålet med -나요?. Et eksempel: 이 상자에 넣나요? — “Skal jeg lægge det i denne kasse?” Sætningen bygges op som 쓰레기는 (“hvad angår skraldet”) + 이 쓰레기통에 (“i denne skraldespand”) + 넣나요? (“putter man?”). Samlet spørger den derfor, om skraldet skal lægges i denne skraldespand. Den, der skal udføre handlingen, er ikke udtrykt særskilt; koreansk kan udelade subjektet, når det kan forstås af situationen.

6. 문 옆에 있는 쓰레기통에 넣으세요.

   Læg det i skraldespanden ved døren.

   문

   dør

   옆에

   ved siden af

   있는

   som er

   쓰레기통

   skraldespand

   넣으세요

   læg i

   Uddybende forklaring

   문 betyder her “dør”. Det er et selvstændigt substantiv; i sammensætninger kan det også stå foran et andet ord, fx 문손잡이 “dørhåndtag”. 옆에 betyder “ved siden af”. 옆 betyder “side”, og -에 markerer her stedet, hvor noget befinder sig. Eksempel: 의자 옆에 가방이 있어요. — “Der er en taske ved siden af stolen.” 있는 beskriver det følgende substantiv som noget, der befinder sig et sted. Det er den attributive nutidsform af 있다 “at være/at befinde sig” og forbindes her med 쓰레기통: “som er ved siden af døren”. Mønstret er [sted]에 있는 [substantiv], fx 집에 있는 책 — “bogen, der er i huset”. 쓰레기통 betyder “skraldespand”. Det er et sammensat substantiv med 쓰레기 “affald/skrald” og 통 “beholder”. Her identificeres skraldespanden ved dens placering ved døren. 넣으세요 betyder “læg det i” som en høflig anmodning eller opfordring. Formen hænger sammen med verbet 넣다 “at putte/lægge i”; -으세요 føjes til en verbstamme, der ender på en konsonant, som i 넣-, og danner en høflig direktivform. Objektet er ikke udtrykt i den koreanske sætning; den faste oversættelse gengiver det som “det”. Eksempel: 책을 가방에 넣으세요. — “Læg bogen i tasken.” Sætningen bygges således: 문 옆에 있는 betyder “som er ved siden af døren”, og denne beskrivende del står foran 쓰레기통, “skraldespanden”. Hele nominalfrasen betyder derfor “skraldespanden ved døren”. Til sidst kommer 넣으세요, som beder samtalepartneren om at lægge det i den skraldespand: “Læg det i skraldespanden ved døren.”

7. 제가 지금 처리할게요.

   Jeg tager mig af det nu.

   제가

   jeg

   지금

   nu

   처리할게요

   jeg tager mig af det

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” og består af 저 (“jeg” i ydmyg/høflig form) + subjektpartiklen 가. 저 bruges, når taleren omtaler sig selv høfligt; 가 markerer, at taleren er subjektet. Den kontrasterende form 저는 fremhæver eller tematiserer snarere “hvad angår mig”. 지금 betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det kan stå sammen med mange tider og verbformer; her præciserer det, at den lovede handling skal ske nu. 처리할게요 kommer fra 처리하다, “at håndtere / tage sig af”, og har formen 처리하- + -ㄹ게요. Endelsen -ㄹ게요 bruges høfligt, når taleren lover, tilbyder eller påtager sig at gøre noget med henblik på samtalepartneren. Det er derfor ikke blot en neutral fremtidsform: taleren siger, at vedkommende selv vil tage sig af sagen. Eksempel: 제가 확인할게요. — “Jeg tjekker det.” Samlet består sætningen af subjektet 제가, tidsleddet 지금 og løftet 처리할게요: “Jeg tager mig af det nu.” Det udeladte objekt er ikke specificeret i selve sætningen; den faste oversættelse angiver den tilsigtede betydning “det”.

8. 그러면 주방이 모두가 사용할 수 있는 상태로 유지돼요.

   Så er køkkenet klar til alle.

   그러면

   så; i så fald

   주방

   køkken

   모두가

   alle

   사용할 수 있는

   som kan bruge

   상태

   tilstand

   유지돼요

   holdes; bevares

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter denne sætning til en forudgående situation eller betingelse. Det kan bruges som et genanvendeligt forbindelsesord: 그러면 시작해요 = “Så begynder vi.” 주방 er substantivet “køkken”. Det står som sætningens emne sammen med partiklen 이, som ikke er med i den valgte ordlistepost: 주방이 betyder “køkkenet” som det, der beskrives. Et andet almindeligt ord for køkken er 부엌, men 주방 er den observerede form her. 모두가 betyder “alle” og fungerer som subjekt for den indlejrede handling. 모두 betyder “alle”, mens 가 markerer subjektet. Her er meningen, i overensstemmelse med oversættelsen, at alle kan bruge det omtalte køkken eller den relevante facilitet; sætningen fastslår ikke yderligere, hvem disse personer er. 사용할 수 있는 er mønstret “kan bruge” i en form, der beskriver et efterfølgende substantiv. Grundverbet er 사용하다 “at bruge”. I 사용할 수 있다 udtrykker -(으)ㄹ 수 있다 mulighed eller evne: bogstaveligt “have mulighed for at bruge”. Formen 사용할 er den attributive form af 사용하다 i dette mønster, og 있는 kommer fra 있다 “at være til / have”. Eksempel: 여기서 사용할 수 있어요 = “Man kan bruge det her.” 상태 betyder “tilstand” eller “tilstand/stand”. I den fulde rækkefølge står det som 상태로, hvor 로 viser den tilstand, noget holdes i: 사용할 수 있는 상태로 = “i en tilstand, hvor alle kan bruge det”. 상태 kan også bruges om en genstands eller situationens aktuelle stand, ikke kun om en fysisk tilstand. 유지돼요 betyder her “holdes” eller “bliver bevaret”. Det hænger sammen med 유지되다, “at blive opretholdt/bevaret”, og endelsen -어요 giver en høflig nutidsform. 유지돼요 er den naturlige sammentrukne form af 유지되어요. Det er køkkenets tilstand, der opretholdes; formen siger ikke i sig selv, hvem der gør det. Eksempel: 방이 깨끗하게 유지돼요 = “Rummet holdes rent.” Samlet bygges sætningen sådan op: 그러면 (“så”) + 주방이 (“køkkenet” som emne) + 모두가 사용할 수 있는 상태로 (“i en tilstand, hvor alle kan bruge det”) + 유지돼요 (“holdes/bevares”). Den samlede betydning er derfor: “Så holdes køkkenet i en tilstand, hvor alle kan bruge det”, naturligt gengivet som “Så er køkkenet klar til alle.”