En venlig besked om støj | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이웃이 어젯밤에 꽤 시끄러웠어요.

   Naboen larmede en del i går aftes.

   이웃이

   naboen

   어젯밤에

   i går aftes

   꽤

   ret

   시끄러웠어요

   var larmende

   Uddybende forklaring

   이웃이 betyder her “naboen”. 이웃 er et substantiv for en nabo eller personer, der bor tæt på. Endelsen -이 markerer subjektet, når substantivet ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt -가. Eksempel: 친구가 왔어요. — “En ven kom.” 어젯밤에 betyder “i går aftes”. 어젯밤 er et tidsord for den foregående nat/aften, og -에 markerer det tidspunkt, hvor noget sker. Eksempel: 아침에 만나요. — “Vi mødes om morgenen.” 꽤 betyder her “ret” eller “temmelig” og forstærker graden af beskrivelsen uden nødvendigvis at betyde “meget”. Det står foran det ord eller den beskrivelse, som graden gælder for. Eksempel: 꽤 어려워요. — “Det er ret svært.” 시끄러웠어요 betyder “var larmende”. Den grundlæggende form er 시끄럽다, “at være larmende/støjende”. Formen 시끄러웠어요 er datid i høflig talesprog: den beskriver en tilstand, der gjaldt på det relevante tidspunkt. I nutid bliver den 시끄러워요, og i datid 시끄러웠어요. Eksempel: 거리가 시끄러웠어요. — “Gaden var larmende.” Samlet består sætningen af subjektet 이웃이, tidspunktet 어젯밤에, graden 꽤 og den datidige beskrivelse 시끄러웠어요: “Naboen var ret larmende i går aftes.”

2. 저는 우리가 자려고 할 때 큰 음악 소리를 들었어요.

   Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.

   저는

   jeg (som emne)

   우리가

   vi (som subjekt)

   자려고 할 때

   mens man prøver at sove

   큰

   høj

   음악

   musik

   소리

   lyd

   들었어요

   hørte

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 (“jeg” i høflig stil) og emnemarkøren 는. Formen præsenterer “jeg” som emnet for hovedsætningen: “hvad mig angår, …”. 저 er den ydmyge/høflige førstepersonsform; i mindre høflig tale bruges ofte 나. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 우리가 betyder “vi” som subjekt i den indlejrede handling. 우리 er første person flertal, og 가 markerer subjektet. Her er det “vi”, der forsøger at sove, ikke nødvendigvis hovedsætningens emne. Sammenlign 저는 집에 있어요. — “Jeg er hjemme.” og 우리가 가요. — “Vi tager af sted.” 자려고 할 때 beskriver tidspunktet “da vi prøvede at sove”. Det bygger på 자다 (“sove”) + -(으)려고 하다, som her udtrykker et forsøg eller en intention, og -(으)ㄹ 때, “når/da”. I denne form bliver 자다 til 자려고, og 하다 står som 할 foran 때. Mønstret kan genbruges sådan: V-(으)려고 할 때 = “når man prøver/har til hensigt at V”. Eksempel: 나가려고 할 때 전화가 왔어요. — “Da jeg skulle til at gå ud, kom der et telefonopkald.” 큰 er den attributive form af adjektivet 크다, “stor”. I 큰 음악 소리 beskriver den størrelsen eller styrken ved lyden og svarer derfor naturligt til “høj” på dansk. 크다 bliver 큰 foran et substantiv. Det er ikke 음악, der er en form af 크다; 큰 er selv den bøjede form, som står før substantivet. Eksempel: 큰 집 — “et stort hus”. 음악 betyder “musik”. Det er et substantiv og står her som første del af udtrykket 음악 소리, “lyden af musik” eller “musiklyd”. Eksempel: 음악을 들어요. — “Jeg lytter til musik.” 소리 betyder “lyd”. I 큰 음악 소리 er det den hørbare lyd, der omtales; sammen med 음악 bliver betydningen “høj musik” i den givne oversættelse. 소리 kan også bruges om andre lyde, for eksempel 큰 소리 — “en høj lyd” eller “højt”. 들었어요 er datidsformen i høflig stil af 듣다, “høre/lytte til”. Verbet 듣다 har en ㄷ-forandring i denne bøjning: ㄷ bliver til ㄹ foran en vokal, så formen bliver 들었어요, ikke en direkte mekanisk form som *듣었어요*. Endelsen -었어요 markerer fortid og høflig, almindelig samtalestil. Eksempel: 음악을 들었어요. — “Jeg hørte musik.” Samlet er strukturen 저는 + 우리가 자려고 할 때 + 큰 음악 소리를 + 들었어요: “Jeg hørte høj musik, da vi prøvede at sove.” 저는 angiver hovedsætningens emne, 우리가 자려고 할 때 angiver tidspunktet og den indlejrede handling, 큰 음악 소리 er det, der blev hørt, og 들었어요 placerer hørehandlingen i fortiden.

3. 정중한 메시지를 남길까요?

   Skal vi lægge en høflig besked?

   정중한

   høflig

   메시지

   besked

   남길까요?

   skal vi lægge?

   Uddybende forklaring

   정중한 betyder her “høflig”. Det er den attributive form af adjektivet 정중하다 “at være høflig/formel”: 정중하다 → 정중한 foran et substantiv. For eksempel betyder 정중한 표현 “et høfligt udtryk”. Formen beskriver altså 메시지, ikke handlingen “lægge”. 메시지 betyder “besked” og er et låneord, der bruges om en besked, for eksempel en tekst- eller anden skriftlig besked. I 정중한 메시지 står adjektivet foran substantivet, så kombinationen betyder “en høflig besked”. 남길까요? indeholder verbet 남기다, “at efterlade” eller, i denne sammenhæng, “at lægge/skrive en besked”. Endelsen -ㄹ까요? bruges her til at foreslå noget sammen med samtalepartneren: “skal vi …?” eller “skal jeg …?”, afhængigt af konteksten. I den faste oversættelse er den fælles læsning “skal vi lægge”. Den koreanske sætning udelader subjektet; -ㄹ까요? angiver ikke selv et bestemt personligt pronomen. Hele sætningen bygges således op: 정중한 (“høflig”) + 메시지 (“besked”) + 남길까요? (“skal vi lægge?”). Samlet betyder 정중한 메시지를 남길까요?: “Skal vi lægge en høflig besked?” 를 markerer 메시지 som det, der efterlades.

4. 우리는 화난 느낌이 아니라 친근하게 써야 해요.

   Vi skal gøre den venlig, ikke vred.

   우리는

   vi

   화난

   vred

   느낌

   følelse eller indtryk

   아니라

   ikke være; snarere end

   친근하게

   venligt

   써야 해요

   skal skrive eller formulere

   Uddybende forklaring

   우리는 betyder “vi”; 는 markerer 우리 som samtaleemnet. 우리 kan også betyde “vores”, men her viser den faste oversættelse, at betydningen er “vi”. Koreansk har ikke en grammatisk inklusiv/eksklusiv form, der i sig selv angiver, om modtageren er med i “vi”. 화난 betyder her “vred” og står foran 느낌 som beskrivende form. Formen hænger sammen med 화나다 (“at blive eller være vred”): 화나다 → 화난 foran et navneord. Eksempel: 화난 사람 = “en vred person”. 느낌 betyder “følelse” eller “indtryk”. 화난 느낌 betyder derfor “en vred følelse” eller “et vredt indtryk”. Et beskrivende ord står her foran navneordet. 아니라 er forbindelsesformen af 아니다 (“ikke at være”). Mønsteret A가 아니라 B bruges til at afvise A og sætte B i stedet: “ikke A, men B”. Her forbindes det uønskede vrede indtryk med den venlige måde, der nævnes bagefter. 친근하게 betyder “venligt” eller “på en imødekommende måde”. Det er adverbformen af 친근하다 (“at være venlig eller imødekommende”): 친근하다 → 친근하게. Endelsen -게 gør formen egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres. Eksempel: 친근하게 말해요. = “Jeg taler venligt.” 써야 해요 betyder her “skal skrive eller formulere”. 써야 kommer fra 쓰다 (“at skrive”) i mønsteret -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller pligt; 해요 er den høflige form af 하다 i denne konstruktion. 쓰다 kan også betyde “bruge” i andre sammenhænge, men her passer “skrive/formulere” til den faste oversættelse. Eksempel: 이 표현을 써야 해요. = “Man skal bruge dette udtryk.” Samlet bliver betydningen: 우리는 (“vi”) + 화난 느낌이 아니라 (et vredt indtryk afvises) + 친근하게 (“venligt”) + 써야 해요 (“skal skrive eller formulere”). Den faste betydning er: “Vi skal gøre den venlig, ikke vred.”

5. 소음 때문에 우리가 잠을 잘 수 없었다고 말할게요.

   Jeg vil sige, at støjen forhindrede os i at sove.

   소음

   støj

   때문에

   på grund af

   우리

   vi/os

   잠

   søvn

   잘 수 없었다

   kunne ikke sove

   다고

   at …

   말할게요

   jeg vil sige

   Uddybende forklaring

   소음 betyder her “støj” og er et navneord. Det står først som årsagen i mønstret 소음 때문에 (“på grund af støjen”). Et nyttigt eksempel er 비 때문에 늦었어요. — “Jeg kom for sent på grund af regnen.” 때문에 sættes efter et navneord eller en navneordsgruppe for at angive årsag: N 때문에 = “på grund af N”. I denne sætning er årsagen altså støjen. 우리 er pronomenet “vi/os” i den læsning, som oversættelsen fastlægger. I den fulde form 우리가 står partiklen 가 efter 우리 og markerer det grammatiske subjekt. 우리 kan i andre sammenhænge også indgå i betydningen “vores”, men her fungerer det som “vi”. 잠 er navneordet “søvn”. I den fulde gruppe 잠을 markerer 을, at søvn er genstand for den følgende handling. Mønstret 잠을 자다 bruges naturligt for “at sove”. 잘 수 없었다 udtrykker her, at det ikke var muligt at sove. Det er vigtigt, at 잘 i denne sætning er formen af verbet 자다 (“at sove”) i mønstret V-(으)ㄹ 수 없다, ikke adverbiet 잘 (“godt”). 없었다 er datidsformen af 없다 (“ikke være til stede/ikke være muligt”), så 잘 수 없었다 betyder “kunne ikke sove”. Eksempel: 오늘은 갈 수 없어요. — “I dag kan jeg ikke tage af sted.” 다고 er den citerende del af mønstret -다고 말하다. Den kobler en deklarativ sætning til et udsagnsverb og svarer her til “at …”. Her er den foregående datidsform 없었다, så hele den citerede påstand er 잠을 잘 수 없었다고: “at [vi] ikke kunne sove”. 말할게요 kommer fra 말하다 (“at sige/tale”). Endelsen -ㄹ게요 bruges her til talerens erklærede intention eller tilsagn, så formen betyder “jeg vil sige”. Den markerer ikke i sig selv en fremtidig tidsplan uafhængigt af talerens intention. Eksempel: 제가 설명할게요. — “Jeg skal nok forklare det.” Samlet følger sætningen mønstret Årsag 때문에 subjekt objekt을 V-(으)ㄹ 수 없었다고 말할게요: 소음 때문에 angiver årsagen, 우리가 er den gruppe, der ikke kunne sove, og 잠을 잘 수 없었다고 gengiver denne påstand. 말할게요 afslutter med talerens intention: “Jeg vil sige, at støjen forhindrede os i at sove.”

6. 저녁에는 바쁠 수 있다는 것을 우리가 안다고 덧붙여요.

   Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.

   저녁에는

   om aftenen

   바쁠 수 있다

   kan være travl

   우리가

   vi

   안다고

   ved, at …

   덧붙여요

   tilføjer

   Uddybende forklaring

   저녁에는 består af 저녁 «aften» og -에는, som markerer aftentid som det emne eller den ramme, der fremhæves. Her gengives det som «om aftenen»/«aftener» i den generelle betydning, der passer til oversættelsen. Eksempel: 아침에는 조용해요. — «Om morgenen er der stille.» 바쁠 수 있다 bygger på 바쁘다 «at være travl». Formen 바쁠 er 바쁘다 i den form, der står foran 수 있다; -ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, så 바쁠 수 있다 betyder «kan være travl». Det er ikke i sig selv en påstand om, at travlheden allerede er indtruffet. Eksempel: 오늘은 바쁠 수 있어요. — «I dag kan jeg være travl.» 우리가 er 우리 «vi/os» med subjektmarkøren -가. I denne sætning er vi dem, der ved noget: 우리가 안다고 «at vi ved». Formen 우리 kan også betyde «os» eller «vores» afhængigt af den grammatiske rolle, men -가 markerer her subjektet. 안다고 kommer fra 알다 «at vide» og indeholder den citerende form -다고. 알다 får formen 안다 foran denne type citatmarkering, fordi ㄹ falder bort foran ㄴ; derfor bliver resultatet 안다고, ikke en form bygget på et separat ord. Her indleder det indholdet «at vi ved ...». Eksempel: 그가 안다고 말해요. — «Jeg siger, at han ved det.» 덧붙여요 kommer fra 덧붙이다 «at tilføje» og er en høflig nutidsform i 해요-stil. Den beskriver selve handlingen «tilføjer» eller, som i den faste oversættelse, en opfordring om at «tilføje». Den efterfølgende indholdskæde forklarer, hvad der skal tilføjes. Mellem 저녁에는 og 우리가 står 바쁠 수 있다는 것을. Her nominaliserer -다는 것 indholdet «at kunne være travl» til «det forhold, at ...», og -을 markerer dette som genstand for 안다: 저녁에는 바쁠 수 있다는 것을 우리가 안다고 — «at vi ved, at aftener kan være travle». Den indre mulighed gælder aftentiden, mens 우리가 er subjektet for 안다. Til sidst knytter 덧붙여요 hele denne indlejrede udsagnskæde til betydningen «Tilføj, at ...».

7. 그러면 메시지가 더 부드럽고 분명해져요.

   Det gør beskeden mildere og tydeligere.

   그러면

   så

   메시지가

   beskeden

   더

   mere

   부드럽고

   blød og

   분명해져요

   bliver tydelig

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det er et forbindende udtryk, der knytter den følgende situation til det, der er sagt eller foreslået før; det behøver ikke betyde et bestemt tidspunkt. Eksempel: 그러면 시작할게요. — “Så går jeg i gang.” 메시지가 betyder “beskeden” i sætningen. 메시지 er substantivet “besked”, og -가 markerer det som subjektet, altså det der gennemgår ændringen. Subjektmarkøren er -이 efter en stavelse med slutkonsonant og -가 efter en stavelse uden; derfor får 메시지 formen 메시지가. 더 angiver en højere grad: “mere” eller “yderligere”. Her bidrager det til sammenligningen med beskedens tidligere eller mulige form. Eksempel: 조금 더 크게 말해 주세요. — “Sig det venligst lidt højere.” 부드럽고 kommer fra adjektivet 부드럽다, “blød” eller, om formuleringer og toner, “mild/blid”. Endelsen -고 forbinder dette prædikat med det næste prædikat; den betyder her “og”. Formen 부드럽고 er derfor ikke et selvstændigt tidsled, men den sammenkædede form af 부드럽다. Eksempel: 말투가 부드럽고 친절해요. — “Tonen er mild og venlig.” 분명해져요 kommer fra 분명해지다, “blive tydelig/klar”. -어지다 viser en overgang til en ny tilstand, så formen beskriver, at noget bliver tydeligt, ikke blot at det allerede er tydeligt. -어요 gør udtrykket høfligt; denne form kan efter sammenhængen beskrive en nuværende eller forventet ændring. Eksempel: 설명이 점점 분명해져요. — “Forklaringen bliver gradvist tydeligere.” Samlet bygges betydningen sådan op: 그러면 (“så”) + 메시지가 (“beskeden” som subjekt) + 더 (“mere”) + 부드럽고 (“blidere og …”) + 분명해져요 (“bliver tydeligere”). Hele ytringen betyder derfor: “Så bliver beskeden mildere og tydeligere.”

8. 우리는 나중에 그 집 문 근처에 놓을 수 있어요.

   Vi kan senere lægge den ved deres dør.

   우리는

   vi

   나중에

   senere

   그

   den/det pågældende

   집

   hus

   문

   dør

   근처에

   i nærheden af

   놓을

   lægge

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   우리는 betyder her “vi”. 우리 er pronomenet “vi/os”, og 는 markerer gruppen som samtalens tema. Formen 우리 ændres ikke efter grammatisk køn; 는 er en temapartikel, ikke en del af pronomenets betydning. 나중에 betyder “senere” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan genbruges i korte sætninger som 나중에 만나요. — “Vi ses senere.” 그 står foran 집 og peger på det pågældende hus: “det/den”. Her er det ikke en selvstændig handling, men et bestemmende ord foran et substantiv. Koreansk bruger ikke grammatisk køn i denne form; den danske oversættelse “deres” gengiver den fastlagte reference i hele sætningen. 집 betyder “hus” eller “hjem”. Som substantiv kan det kombineres med andre ord, for eksempel 큰 집 — “et stort hus”. 문 betyder “dør”. I 집 문 står 집 foran 문 og angiver forbindelsen “husets dør”; koreansk udelader her en særskilt dansk ejerskabsmarkør. 근처에 betyder “i nærheden af”. 근처 er substantivet “nærhed/område i nærheden”, og 에 markerer stedet, hvor noget placeres. Eksempel: 학교 근처에 있어요. — “Det er i nærheden af skolen.” 놓을 kommer fra grundformen 놓다, “at lægge” eller “at placere”. Endelsen -(으)ㄹ gør verbet til den form, der står foran 수 i muligheden konstruktion; den er altså ikke en imperativ. Her beskriver 놓을 den mulige placering af den underforståede genstand. 수 있어요 indgår sammen med det foregående verb i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, “kan [gøre noget]”. 수 betyder i denne faste konstruktion mulighed eller evne, mens 있어요 giver betydningen “det er muligt”. Derfor betyder 놓을 수 있어요 “kan lægge/placere”. Eksempel: 여기에 놓을 수 있어요. — “Man kan lægge den her.” Sammen bliver 우리는 나중에 til “vi kan senere”, 그 집 문 근처에 til “ved/i nærheden af døren til det pågældende hus”, og 놓을 수 있어요 til “kan lægge den”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan senere lægge den ved deres dør.” Koreansk angiver ikke objektet som et særskilt ord i den viste ytring; den faste danske oversættelse gør den forståede genstand eksplicit. Mønstret 장소에 놓을 수 있어요 kan genbruges om noget, der kan placeres et bestemt sted.