En let snack med yoghurt og nødder | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 간식이 먹고 싶어.

   Jeg vil gerne have en snack.

   간식

   snack

   먹고 싶어

   vil gerne spise

   Uddybende forklaring

   간식 betyder her “snack” eller et lille mellemmåltid. Det er et navneord. Eksempel: 간식을 먹어요. — “Jeg spiser en snack.” Her står 간식을 med objektpartiklen -을, fordi snacken er det, man spiser. 먹고 싶어 udtrykker “vil gerne spise”. 먹다 er grundformen “at spise”, og mønstret -고 싶다 føjes til verbets stamme for at udtrykke, at man har lyst til at udføre handlingen: 먹- + -고 싶다. Den observerede form 싶어 er den uformelle afslutning af 싶다. Eksempel: 가고 싶어. — “Jeg vil gerne tage af sted.” I 간식이 먹고 싶어 står 간식 med subjektpartiklen -이. I mønstret N이/가 V-고 싶다 markerer den normalt det, taleren ønsker at spise eller gøre; den er ikke objektpartiklen for 먹다. Den person, der har ønsket, er ikke udtrykt som et særskilt subjekt her og forstås ud fra den faste oversættelse som taleren: “jeg”. Samlet betyder sætningen derfor “Jeg vil gerne have en snack”, mere ordret “Jeg har lyst til at spise en snack.”

2. 나는 별로 배고프지 않아.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   나는

   jeg

   별로

   særlig; i nægtede udtryk: særlig meget

   배고프지 않아

   er ikke sulten

   Uddybende forklaring

   나는 består af 나 “jeg” og partiklen 는, som markerer emnet. 나 er den almindelige førstepersonsform i ental; i høfligere tale bruges ofte 저 i stedet. Her gør 는 “jeg” til det, udsagnet handler om. 별로 betyder her “særlig meget” eller “særligt”. Sammen med nægtelse får det betydningen “ikke særlig”. Det er en nyttig konstruktion: 별로 ... 않다 = “ikke særlig ...”. 배고프지 않아 betyder her “er ikke sulten”. Grundformen er 배고프다, “at være sulten”. Den nægtende konstruktion dannes med -지 않다: 배고프지 않다 = “ikke være sulten”. I den uformelle nutidsform bliver 않다 til 않아, så man får 배고프지 않아. I en bekræftende, uformel nutidssætning bliver 배고프다 til 배고파: 배고파 betyder “jeg er sulten”. Det er altså ikke 배고프지, der skifter til 배고파 på grund af en generel regel om en efterfølgende vokal; formerne hører til henholdsvis den nægtende -지 않다-konstruktion og den bekræftende uformelle nutidsform. Tilsammen er strukturen 나는 별로 + [beskrivende ord] + 지 않아: “Jeg er ikke særlig ...”. Hele ytringen betyder derfor “Jeg er ikke særlig sulten.”

3. 그럼 요구르트처럼 가벼운 걸 골라.

   Så vælg noget let, som yoghurt.

   그럼

   så; okay så

   요구르트처럼

   som yoghurt

   가벼운

   let

   걸

   noget; en ting

   골라

   vælg

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter valget til det, der allerede er sagt. Det er en forkortet form af 그러면. Det er ikke selve opfordringen til at vælge, men en overgang til den. 요구르트처럼 består af 요구르트 “yoghurt” og -처럼 “som; ligesom”. Endelsen sammenligner noget med yoghurt. Mønstret A처럼 kan bruges om noget, der ligner A eller har en relevant egenskab til fælles med A. Eksempel: 고양이처럼 조용해요. — “Det er stille som en kat.” 가벼운 er attributiv form af adjektivet 가볍다, “at være let”. Her betyder det “let” om den mad eller ting, der skal vælges; den konkrete betydning er altså ikke nødvendigvis lav vægt. Formen 가볍다 → 가벼운 står foran et navneord eller 것. En anden nyttig kontrast er 무거운, “tung”, som er attributiv form af 무겁다. 걸 er den dagligdags sammentrækning af 것을: 것 betyder “ting” eller “noget”, og 을 markerer objektet. I 가벼운 걸 står 걸 derfor for “noget [der er] let”. 것 kan også forkortes til 거 i uformel tale, men objektformen her er 걸. 골라 er en uformel imperativ af 고르다, “at vælge”. Verbet 고르다 får formen 골라 i denne opfordring: 고르다 → 골라. Eksempel: 하나 골라. — “Vælg én.” Formen er en direkte, uformel opfordring og passer til en samtale mellem personer, der kan tale uformelt sammen. Samlet er strukturen 그럼 [요구르트처럼 가벼운 것]을 골라: “Så vælg noget let, som yoghurt.” 요구르트처럼 sammenligner den ønskede egenskab med yoghurt, 가벼운 beskriver det, der vælges, 걸 markerer dette som verbets objekt, og 골라 giver selve opfordringen.

4. 우리 견과류도 있어?

   Har vi også nødder?

   우리

   vi/os

   견과류

   nødder

   도

   også

   있어?

   findes det?/er der?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og angiver den gruppe, som spørgsmålet tager udgangspunkt i. Formen kan også stå foran et substantiv med betydningen “vores”, men i denne sætning peger den samlede betydning på, om vi har noget. 견과류 er substantivet “nødder” eller “nødder som fødevarekategori”. Det er dette ord, der betegner det, man spørger om. Et genanvendeligt eksempel er 견과류가 있어. — “Der er nødder.” 도 står lige efter 견과류 og betyder “også”. Det føjer nødder til noget, der allerede er relevant i situationen; det betyder ikke i sig selv “vi”. Mønstret er [substantiv]도: “også [substantiv]”. 있어? er en uformel nutidsform af 있다, “at være til stede” eller “at findes”. I en sammenhæng om ting kan 있다 også udtrykke, at noget haves eller er til rådighed. Spørgsmålet 있어? er dannet med spørgende intonation, her markeret med spørgsmålstegnet, og selve formen viser ikke, hvem der har noget. For eksempel 냉장고에 우유가 있어? betyder “Er der mælk i køleskabet?” Sammen bliver 우리 견과류도 있어? til “Har vi også nødder?” 우리 angiver “vi”, 견과류 er det, der spørges om, 도 betyder “også”, og 있어? spørger, om nødderne findes eller er til rådighed for os. Sætningen er uformel og passer til en samtale.

5. 찬장에 좀 있어.

   Der er nogle i skabet.

   찬장

   skab

   좀

   nogle

   있어

   er der

   Uddybende forklaring

   찬장 betyder her “skab” og er et navneord for et opbevaringsskab, typisk i et køkken. Med stedspartiklen 에 i 찬장에 bliver betydningen “i skabet”: 찬장에 = “i skabet”. Mønstret [sted]에 있다 bruges til at sige, at noget findes eller befinder sig et sted. 좀 betyder her “nogle” eller “lidt”, altså en ubestemt mængde. I denne samtale peger den samlede betydning på nogle af de omtalte nødder, men 좀 angiver ikke et præcist antal. I andre sammenhænge kan 좀 også bløde en anmodning op, men det er ikke funktionen i denne sætning. 있어 er den uformelle nutidsform af 있다, “at være til, findes” eller “at befinde sig”. Formen bruges her til at sige, at noget findes på et sted. Den høflige almindelige variant er 있어요; 있어 passer til uformel samtale. I en eksistenssætning kan det, der findes, være udeladt, når det allerede er klart af sammenhængen. Sætningen samler delene sådan: 찬장에 (“i skabet”) + 좀 (“nogle”) + 있어 (“findes/er”) → “Der er nogle i skabet.” Den udeladte ting forstås her som de nødder, der allerede er nævnt; koreansk behøver ikke gentage dette led, når referencen er klar.

6. 요구르트에 견과류를 넣으면 맛있겠어.

   Yoghurt med nødder lyder godt.

   요구르트

   yoghurt

   견과류

   nødder

   넣으면

   hvis man kommer i

   맛있겠어

   det lyder lækkert

   Uddybende forklaring

   요구르트 betyder yoghurt her. Det er et låneord, der fungerer som et navneord. Eksempel: 요구르트를 먹어요. betyder “Jeg spiser yoghurt”; endelsen -를 markerer yoghurt som genstand for handlingen. 견과류 betyder nødder, nærmere bestemt nødder som fødevaregruppe. Det er også et navneord. I den faste sætning står det med objektmarkøren -를 i den sammenhængende form 견과류를, fordi nødderne er det, man kommer i yoghurten. Eksempel: 견과류를 샀어요. betyder “Jeg købte nødder.” 넣으면 bygger på verbet 넣다, “at komme i” eller “at lægge i”. Formen -으면 laver en betingelse: “hvis/når man kommer i …”. Her er 넣으면 derfor “hvis man kommer det i”, mens selve genstanden står lige før. Eksempel: 물을 넣으면 맛이 달라져요. betyder “Hvis man kommer vand i, ændrer smagen sig.” 맛있겠어 bygger på 맛있다, “at være velsmagende”. Endelsen -겠- viser her en vurdering eller forventning: noget ser ud til at blive eller lyde lækkert. Den uformelle slutning -어 gør udsagnet afslappet; 맛있겠어 kan derfor gengives som “det lyder lækkert” eller “det bliver nok lækkert”. Det er ikke den almindelige nutidsform 맛있어, som blot siger “det er lækkert”. Eksempel: 이 케이크 맛있겠어. betyder “Den her kage ser lækker ud.” Samlet er strukturen A에 B를 넣으면 C: “Hvis man kommer B i A, bliver/lyder det C.” 요구르트에 angiver yoghurt som det, noget kommes i, 견과류를 넣으면 betyder “hvis man kommer nødder i”, og 맛있겠어 giver vurderingen “det lyder lækkert”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis man kommer nødder i yoghurten, lyder det lækkert.”

7. 작은 그릇을 가져와.

   Tag en lille skål.

   작은

   lille

   그릇

   skål

   가져와

   bring den her

   Uddybende forklaring

   작은 betyder her “lille” og står foran substantivet 그릇. Det er attributivformen af 작다 (“at være lille”): 작다 bliver til 작은, når egenskaben beskriver et substantiv. Eksempel: 작은 집 — “et lille hus”. 그릇 betyder her “skål”. Ordet kan også betegne en beholder eller et kar mere generelt. Eksempel: 그릇이 있어요. — “Der er en skål.” 가져와 betyder her “bring den her”. Formen kommer fra 가져오다 (“at bringe med”): 가져오다 → 가져와. Det er en uformel imperativ, altså en direkte anmodning om handling. 가져오다 angiver bevægelse med noget hen mod taleren eller det relevante sted, mens 가져가다 angiver bevægelse med noget væk derfra. Eksempel: 책을 가져와. — “Bring bogen her.” Sammen danner 작은 그릇을 udtrykket “en lille skål” som handlingens genstand. Endelsen -을 markerer, at 그릇 er objektet for verbet. 가져와 beder modtageren om at bringe den lille skål her. Hele ytringen betyder derfor: “Tag en lille skål.”

8. 너무 많지 않아.

   Det er ikke for meget.

   너무

   for meget; meget

   많지 않아

   er ikke meget / er ikke mange

   Uddybende forklaring

   너무 står før 많지 않아 og angiver her en for høj grad: “for meget”. Ordet kan også bruges som en forstærker svarende til “meget”, men i denne faste sætning understøtter oversættelsen betydningen “for meget”. Et nyttigt mønster er 너무 + beskrivende prædikat, som i 너무 비싸요 — “Det er for dyrt.” 많지 않아 bygger på grundformen 많다, “at være meget/mange”. 많다 kan bruges om både mængde og antal; formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Negationen dannes her med -지 않다: 많지 않다, “ikke være meget/mange”. Den observerede afslutning 않아 er den uformelle, afsluttede form af 않다, så 많지 않아 betyder “er ikke meget/mange”. Et tilsvarende eksempel er 비싸지 않아 — “Det er ikke dyrt.” Sammenstillingen er 너무 + 많지 않아: negationen ligger i 많지 않아, mens 너무 beskriver graden af det, der vurderes som meget. Derfor bliver den samlede betydning “Det er ikke for meget” eller mere naturligt “Det er ikke alt for meget”. Koreansk udelader her subjektet; sætningen siger derfor ikke i selve formen, hvad mængden gælder. Den uformelle stil passer til en afslappet samtale.

9. 지금 하나 만들게.

   Jeg laver en nu.

   지금

   nu

   하나

   én

   만들게

   jeg laver

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu”. Det er et tidsadverbium og kan genbruges direkte, fx 지금 가요 — “Jeg går nu.” 하나 betyder “én” eller, som her, “én ting”. Det er et talord/pronomen, der kan stå alene, når den konkrete ting er forstået af situationen. Det er ikke en del af verbet 만들게. 만들게 bygger på verbet 만들다, “at lave” eller “at fremstille”. Endelsen -ㄹ게 bruges, når taleren angiver, hvad han eller hun vil gøre, ofte som et tilsagn eller en beslutning over for den anden: 할게 — “Det gør jeg” eller “Jeg skal nok gøre det.” I 만들게 er det altså verbet 만들다, der får denne sætningsendelse; formen betyder ikke blot nutid. Sammen giver 지금 + 하나 + 만들게 betydningen “Jeg laver én nu.” Mere bogstaveligt er strukturen “nu én [ting] laver-jeg-skal-nok”. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås, og den danske oversættelse angiver her taleren som jeg. Sætningen kan bruges, når taleren tilbyder eller beslutter at lave én ting med det samme.

10. 내 몫으로 견과류를 좀 남겨 줘.

    Lad nogle nødder være til mig, tak.

    내 몫으로

    til min andel / til mig

    견과류

    nødder

    좀

    lidt / nogle

    남겨 줘

    lad ... være / gem ...

    Uddybende forklaring

    내 몫으로 angiver, at noget skal reserveres som talerens andel. 내 er den sammentrukne possessive form af 나의 (“min”), placeret foran navneordet; den bør ikke beskrives som blot en uformel form af 나. 몫 betyder en andel eller portion, og -으로 markerer her den tiltænkte rolle eller anvendelse: “som min andel / til mig”. Det angiver ikke nødvendigvis en bestemt mængde. 견과류 betyder nødder som fødevarekategori. Ordet bruges samlet om nødder og lignende kerner, ikke om én bestemt nød. Hvis man vil angive én konkret enhed, kan man i en passende sammenhæng for eksempel sige 견과류 한 개 (“én nød/ét stykke nødder”). 좀 betyder her “lidt/nogle” med en vag mængde. I en anmodning gør det også formuleringen mindre hård, omtrent som “bare nogle”. Det fastslår ikke et præcist antal. 남겨 줘 består af 남기다 (“lade blive, gemme eller efterlade”) og 주다 (“give”). 남겨 er den forbundne form af 남기다, og 줘 er den forbundne form af 주다 i den uformelle talesprogskonstruktion. Konstruktionen -아/어 주다 viser, at handlingen udføres til fordel for nogen; her forbindes den fordel med talerens andel gennem 내 몫으로. Eksempel: 이것 좀 남겨 줘. betyder “Gem lidt af det her til mig.” Hele sætningen samles sådan: 내 몫으로 (“som min andel”) + 견과류를 (“nødder” som handlingens genstand) + 좀 (“lidt/nogle”, og en blødgøring) + 남겨 줘 (“lad være/gem for mig”). Den samlede betydning er derfor: “Lad nogle nødder være til mig, tak.” Formen 줘 gør anmodningen uformel og direkte, hvilket passer i en uformel relation.