Tjek ud og få hjælp med bagagen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 체크아웃하고 싶어요.

   Jeg vil gerne tjekke ud, tak.

   체크아웃

   tjekke ud

   하고 싶어요

   vil gerne gøre

   Uddybende forklaring

   체크아웃 betyder her at tjekke ud. Det er et låneord, som i koreansk kan kombineres med 하다 for at danne en verbal konstruktion: 체크아웃하다 = at tjekke ud. I den faste sætning står det ikke som den fulde ordbogsform, fordi 하다 følger i den bøjede form 하고. 하고 싶어요 udtrykker ønsket om at gøre noget. 하고 kommer fra 하다 + -고, som her forbinder handlingen med 싶다; 싶어요 er den høflige nutidsform af 싶다 i denne konstruktion. Mønstret 동사-고 싶어요 betyder “jeg vil gerne …” eller “jeg har lyst til at …”. Subjektet er udeladt på koreansk, men den faste danske oversættelse angiver her “jeg”. Eksempel: 체크인하고 싶어요. — “Jeg vil gerne tjekke ind.” Her bruges det samme mønster med 체크인. Samlet bliver 체크아웃 + 하고 싶어요 til 체크아웃하고 싶어요.: “Jeg vil gerne tjekke ud, tak.” Udtrykket er høfligt og egner sig til at fremsætte et ønske i en servicesituation.

2. 객실 열쇠를 가지고 계세요?

   Har du din værelsesnøgle med?

   객실

   værelse

   열쇠

   nøgle

   가지고 계세요?

   har ... med?

   Uddybende forklaring

   객실 betyder her “værelse”, nærmere et gæsteværelse eller hotelværelse. Det er et selvstændigt navneord, som ofte bruges i hotel- og indkvarteringssammenhænge. I 객실 열쇠 står det først som det navneord, der præciserer, hvilken slags nøgle der er tale om. 열쇠 betyder “nøgle”. Det er navneordet for en nøgle, og i denne ytring er det den genstand, som spørgsmålet handler om. Eksempel: 열쇠가 있어요. — “Jeg har en nøgle.” Her er 열쇠 stadig “nøgle”, mens 가 markerer det som sætningens subjekt. Efter 열쇠 står 를, som markerer genstanden for handlingen eller tilstanden. 열쇠를 betyder derfor “nøglen” som det, man har eller bærer med sig. Partiklen ændrer ikke selve betydningen af 열쇠. 가지고 계세요? bruges her til at spørge høfligt, om nogen har eller bærer noget med sig. Den bygger på 가지다 (“have” eller “holde/bære”) sammen med -고 있다, som fremstiller en tilstand, og den høflige honorifikke form 계시다 af 있다. -세요? gør spørgsmålet høfligt. I denne sammenhæng er den naturlige betydning derfor “har du … med?” snarere end en ordret beskrivelse af en bevægelse. Eksempel: 우산을 가지고 계세요? — “Har De en paraply med?” Samlet består ytringen af 객실 (“værelse”) + 열쇠 (“nøgle”) + objektmarkøren 를 og det høflige spørgsmål 가지고 계세요? (“har … med?”). Den samlede betydning er: “Har du din værelsesnøgle med?” Spørgsmålet er høfligt formuleret, og den faste oversættelse angiver her, at den omtalte nøgle er lytterens værelsesnøgle.

3. 네, 여기 있어요.

   Ja, her er den.

   네

   ja

   여기

   her

   있어요

   er / er til stede

   Uddybende forklaring

   네 betyder “ja” og fungerer som et bekræftende svar. Det er den høflige, almindelige form, som kan bruges til at bekræfte et spørgsmål eller en oplysning. 여기 betyder “her” og angiver stedet, hvor noget eller nogen befinder sig. Et nyttigt mønster er 여기 있어요 = “det/den er her” eller “jeg er her”, afhængigt af hvad der omtales. Eksempel: 책이 여기 있어요. — “Bogen er her.” 있어요 kommer fra 있다, “at være til stede / befinde sig”. Formen 있어요 er nutid i høflig 해요-stil. 있다 bruges blandt andet om, at noget findes eller er et bestemt sted; den modsatte eksistensform er 없다, “ikke at være der / ikke at findes”. Eksempel: 열쇠가 없어요. — “Nøglen er der ikke.” Samlet betyder 네, 여기 있어요. “Ja, den er her.” I den givne situation er den værelsesnøglen, som der spørges til. 네 bekræfter spørgsmålet, mens 여기 있어요 angiver, at nøglen befinder sig her. Udtrykket er høfligt og kan genbruges med andre referenter ved at ændre konteksten.

4. 지금 체크아웃해 드릴게요.

   Jeg tjekker dig ud nu.

   지금

   nu

   체크아웃해

   tjekker ud

   드릴게요

   vil gøre det for dig

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu”. Det er et tidsadverbium og kan normalt stå først for at sætte tidspunktet i fokus. Eksempel: 지금 가요. = “Jeg går nu.” 체크아웃해 kommer fra det lånte verbum 체크아웃하다, “at tjekke ud”. Den viste form er verbets -해-form, som her forbinder verbet med den følgende del; den står altså ikke alene som den høflige afslutning i hele ytringen. I høflig nutidsstil ville man for eksempel sige 체크아웃해요 = “tjekker ud / tjek ud” afhængigt af sammenhængen. I denne sætning handler verbet om at gennemføre udtjekningen for den person, der tiltales. 드릴게요 bygger på 드리다, en ydmyg/høflig form af “at give eller gøre for en anden”, sammen med -(으)ㄹ게요. 드릴게요 bruges, når taleren tilbyder eller forpligter sig til at gøre noget for modtageren: “jeg gør det for dig” eller “jeg skal nok gøre det”. 드리다 er den form, der passer til en handling rettet til en modtager, som taleren behandler høfligt; den beskriver ikke, at modtageren selv udfører handlingen. Eksempel: 도와드릴게요. = “Jeg skal nok hjælpe dig.” Sammen bliver 체크아웃해 드릴게요 “jeg tjekker dig ud” eller mere udfoldet “jeg skal nok foretage udtjekningen for dig”. 지금 placerer denne tilbudte handling på nuværende tidspunkt. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tjekker dig ud nu.”

5. 제 가방을 옮겨 주실 분이 있나요?

   Kan nogen hjælpe mig med min taske?

   제

   min

   가방

   taske

   옮겨 주실

   vil flytte eller bære for nogen

   분

   person

   있나요

   er der?

   Uddybende forklaring

   제 betyder her “min”. Det er den sammentrukne, høflige og ydmyge possessivform af 저의; 저 er den ydmyge form af “jeg”, mens 나 er en mere uformel form. Eksempel: 제 이름은 민수예요. – “Mit navn er Minsu.” 가방 betyder “taske”. I 가방을 får navneordet objektmarkøren 을, fordi tasken er det, der flyttes. Eksempel: 가방을 옮겨요. – “Jeg flytter tasken.” 옮겨 주실 betyder her “som vil flytte eller bære for nogen”. 옮겨 kommer fra verbet 옮기다 (“flytte”), og 주다 efter et andet verbum viser, at handlingen udføres som en hjælp eller tjeneste for nogen. 주실 består her af 주다 plus subjektets honorifikke markør -시- og den attributive endelse -(으)ㄹ, som danner en beskrivelse af en person, der forventes eller er villig til at udføre handlingen. Eksempel: 도와주실 분이 있나요? – “Er der nogen, der vil hjælpe?” 분 betyder “person” i en høflig eller respektfuld omtale. Det bruges ikke som en neutral gentagelse af 사람; det omtaler en person respektfuldt. Her er 분 hovedordet i udtrykket om en person, der vil flytte tasken. Eksempel: 친절한 분을 만났어요. – “Jeg mødte en venlig person.” 있나요 betyder “er der?” i et høfligt spørgsmål. Det kommer fra 있다 (“findes, være til stede”) med spørgsmålsendelsen -나요. Mønstret N이/가 있나요? spørger, om en person eller ting findes eller er til stede. Her har 분 partiklen 이: 분이 있나요? – “Er der en person?” Samlet er opbygningen 제 가방을 (“min taske” som objekt) + 옮겨 주실 분 (“en person, der vil flytte den som en hjælp”) + 이 있나요? (“er der?”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Er der nogen, der kan hjælpe mig med min taske?” Det er en høflig måde at bede om hjælp på.

6. 제가 누군가에게 데스크에서 만나 달라고 할게요.

   Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.

   제가

   jeg

   누군가에게

   til nogen

   데스크

   skranke

   만나

   møde

   달라고 할게요

   vil bede om det

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg”. Formen består af 저 (“jeg” i en høflig form) og subjektmarkøren 가. 저 bruges om taleren, mens 나 er den mere uformelle variant; valg mellem dem handler især om høflighed og relation, ikke om person eller antal. 누군가에게 betyder “til nogen”. 누군가 er et ubestemt pronomen, “en eller anden/nogen”, og 에게 markerer den person, som handlingen eller anmodningen er rettet til. Eksempel: 누군가에게 물어봤어요. — “Jeg spurgte nogen.” 데스크 er et låneord for “skranke” eller “receptionsdesk”. I 데스크에서 markerer 에서, som står efter det valgte ord, stedet hvor mødet foregår: “ved/på skranken”. 에서 bruges typisk ved en handling, der foregår et sted, mens 에 ofte markerer destination eller et sted, man befinder sig ved uden at fremhæve en handling dér. 만나 er formen af verbet 만나다, “at møde”, før den efterfølgende konstruktion. Den ender ikke her en selvstændig sætning; den forbinder verbet med -아/어 달라고 하다. Nyttige former er 만나다 (grundform), 만나요 (høflig nutidsform) og 만났어요 (høflig fortidsform). Eksempel: 내일 친구를 만나요. — “Jeg møder en ven i morgen.” 달라고 할게요 er en del af mønsteret 동사-아/어 달라고 하다: “bede nogen om at gøre noget”. -아/어 달라고 gengiver en anmodning om, at en anden gør noget til fordel for taleren eller den relevante modtager, og 하다 betyder her “sige/gøre en anmodning”. I den observerede form står 할게요, som udtrykker talerens villighed eller intention: “jeg skal nok bede om det”. Eksempel: 도와 달라고 할게요. — “Jeg skal nok bede [personen] om at hjælpe.” Her er 만나 handlingen, der ønskes udført, og 달라고 할게요 gør den til talerens plan om at bede om denne handling. -다고 bruges i gengivelse af indhold, mens -달라고 specifikt passer til en anmodning om en handling. Det adskiller sig fra -아/어 달라 i en direkte anmodning, som svarer omtrent til “gør det venligst for mig”. Samlet bliver strukturen: 제가 (“jeg”) + 누군가에게 (“til nogen”) + 데스크에서 (“ved skranken”) + 만나 달라고 할게요 (“skal nok bede [vedkommende] om at møde”). Med den faste danske oversættelses tilsigtede læsning er meningen: “Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.” Det koreanske objekt for “møde” er ikke udtrykt som et særskilt ord, men oversættelsen fastlægger her, at den person, der skal mødes, er “dig”.

7. 방이 아주 편안했어요.

   Værelset var meget behageligt.

   방

   værelse

   아주

   meget

   편안했어요

   var behagelig

   Uddybende forklaring

   방 betyder her “værelse”. Det er et selvstændigt navneord; i den observerede form står det med subjektmarkøren 이 som 방이. Efter et navneord, der ender på en konsonant, bruges 이 til at markere subjektet; efter en vokal bruges normalt 가. Eksempel: 방이 커요. — “Værelset er stort.” 아주 betyder “meget” og forstærker beskrivelsen, der følger. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter subjektet. Eksempel: 아주 좋아요. — “Det er meget godt.” 편안했어요 betyder her “var behageligt”. Den bygger på 편안하다, “at være behagelig/komfortabel”; -했어요 er den høflige datidsform af denne 하다-type. Nutid er 편안해요 — “er behageligt”, mens datid er 편안했어요 — “var behageligt”. Koreanske beskrivende verber bøjes ikke her efter grammatisk køn eller flertal. Sammen giver 방이 아주 편안했어요 betydningen “Værelset var meget behageligt”: 방이 markerer værelset som subjekt, 아주 forstærker beskrivelsen, og 편안했어요 angiver, at værelset var komfortabelt på det omtalte tidspunkt. Den høflige endelse -어요 gør formuleringen egnet til almindelig høflig samtale.

8. 그 말을 들으니 기뻐요.

   Det er jeg glad for at høre.

   그

   den/det (noget allerede kendt)

   말

   ord; udsagn

   들으니

   ved at høre

   기뻐요

   jeg er glad

   Uddybende forklaring

   그 står foran 말 og peger på noget bestemt, som allerede er identificerbart i situationen: her “det/de ord” eller “det, der blev sagt”. Som bestemmende ord ændrer det sig ikke efter det følgende substantivs tal eller køn; koreansk har ikke en sådan kønsbøjning her. 말 betyder her “ord” eller “udsagn”. Det er et substantiv, mens 말하다 er verbet “at sige”. I den faste sætning er 말 objekt for 들으니, hvilket markeres af objektpartiklen 을: 그 말을 = “de ord/det udsagn”. 들으니 kommer fra 듣다, “at høre, lytte til”. Formen viser både den uregelmæssige ændring i denne bøjning (듣다 → 들으니) og forbindelsen -으니. Her giver -으니 betydningen “når/ved at høre” og forbinder den foregående handling med resultatet i næste del. Eksempel: 이 말을 들으니 안심돼요. = “Når jeg hører det, bliver jeg lettet.” 기뻐요 kommer fra 기쁘다, “at være glad”. Ved den høflige nutidsform ændres stammen 기쁘- til 기뻐-, og 요 gør udtrykket høfligt: 기쁘다 → 기뻐요. I denne sætning er den underforståede oplever taleren, sådan som den faste danske oversættelse viser; koreansk behøver ikke at gentage et subjekt, når det kan forstås af sammenhængen. En datidsform er 기뻤어요 = “var glad”. Samlet betyder 그 말을 들으니 “ved at høre det/det, du siger”, og 기뻐요 “er jeg glad”. Hele ytringen er derfor: “Det er jeg glad for at høre.” Den høflige -요-stil passer til en almindelig venlig samtale.

9. 안전하게 다녀오세요.

   Hav en god og sikker rejse.

   안전하게

   sikkert

   다녀오세요

   hav en god rejse

   Uddybende forklaring

   안전하게 betyder her “sikkert”. Det er adverbialformen af 안전하다 “at være sikker”: endelsen -게 gør et beskrivende ord til en mådebestemmelse. Sammenlign 안전하게 가세요 “gå sikkert” med 안전한 여행 “en sikker rejse”; -게 bruges i den første type, mens -한 står foran et substantiv. 다녀오세요 betyder i denne faste afskedsform “hav en god rejse” eller mere bogstaveligt “gå og kom tilbage”. Formen bygger på verbet 다녀오다 og den høflige endelse -세요, som her bruges til en venlig opfordring eller et ønske til den person, der tager af sted. Et genanvendeligt eksempel er 잘 다녀오세요 — “hav en god tur og kom godt tilbage”. Tilsammen siger 안전하게 og 다녀오세요: “Rejs sikkert, og kom godt tilbage.” Den naturlige danske oversættelse er derfor “Hav en god og sikker rejse.”