Gennemgå mødeopgaver | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 회의의 실행 항목을 검토해 볼까요?

   Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?

   회의의

   fra mødet

   실행 항목

   handlingspunkter

   검토해

   gennemgå

   볼까요?

   skal vi prøve?

   Uddybende forklaring

   회의의 består af 회의 “møde” og partiklens 의, som forbinder et navneord med det, det hører til: “mødets” eller “fra mødet”. 회의 er den almindelige form; koreansk markerer ikke obligatorisk flertal på dette navneord. 실행 항목 er en sammensætning af 실행 “udførelse/handling” og 항목 “punkt/element”. Her betegner den punkter, der skal udføres, altså “handlingspunkter”. Koreanske navneord får normalt ikke en særlig flertalsendelse, så flertallet i den danske oversættelse kommer fra betydningen og situationen, ikke fra en synlig flertalsform. 검토해 kommer fra verbet 검토하다 “at gennemgå eller vurdere”. Formen 검토해 er verbets -해-form og forbinder det med det følgende 보다; den betyder her ikke alene hele “skal vi gennemgå?”, men indgår i mønstret 검토해 보다, “prøve at gennemgå”. Et kort eksempel er 문서를 검토해요. — “Jeg gennemgår dokumentet.” 볼까요? kommer fra 보다 “at se” og har endelsen -ㄹ까요?. Efter et handlingsverb kan -아/어 보다 danne betydningen “prøve at gøre noget”; derfor bliver 검토해 볼까요? en naturlig måde at foreslå, at man prøver at gennemgå noget. -ㄹ까요? bruges her til et fælles forslag, omtrent “skal vi ...?”; det udtrykker ikke i sig selv, at handlingen allerede er besluttet. Et eksempel er 같이 확인해 볼까요? — “Skal vi prøve at tjekke det sammen?” Samlet bygges ytringen sådan: 회의의 angiver, at punkterne forbindes med mødet, 실행 항목 er de relevante handlingspunkter, og 검토해 볼까요? foreslår, at taleren og modtageren prøver at gennemgå dem. Den samlede betydning er derfor: “Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?”

2. 제가 요약을 열어 두었으니, 확인해 봅시다.

   Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

   제가

   jeg

   요약

   opsummering

   열어 두었으니

   da jeg har ladet den stå åben

   확인해 봅시다

   lad os tjekke dem

   Uddybende forklaring

   제가 er formen af det ydmyge førstepersonspronomen 저 med subjektmarkøren 가. Det betyder her “jeg” som den, der har sørget for situationen. 저 bruges, når taleren omtaler sig selv høfligt; 나 er den mere uformelle førstepersonsform. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 요약 er et substantiv, “opsummering” eller “resumé”. I sætningen står det som objekt i 요약을, hvor 을 markerer objektrollen. Eksempel: 요약을 읽어요. — “Jeg læser opsummeringen.” 열어 두었으니 samler betydningen “have åbnet noget og lade det stå åbent, så …”. 열다 er grundformen “åbne”. 열어 er forbindelsesformen, og 두다 tilføjer betydningen, at resultatet bevares: noget står fortsat åbent. 두었으니 viser, at denne tilstand allerede er etableret, mens -으니 forbinder den med en grund eller baggrund, omtrent “så” eller “eftersom”. Eksempel: 문을 열어 두었어요. — “Jeg har ladet døren stå åben.” 확인해 봅시다 betyder her “lad os tjekke dem”. 확인하다 er grundformen “kontrollere” eller “bekræfte”. Efter et handlingsverb tilføjer -아/어 보다 betydningen “prøve at gøre” eller “se efter ved at gøre det”, og 봅시다 er forslagformen med -ㅂ시다: “lad os …”. Eksempel: 다시 확인해 봅시다. — “Lad os tjekke det igen.” Objektet er udeladt i den koreanske del. Den faste danske oversættelse gengiver dette udeladte objekt som “dem”, men den koreanske sætning identificerer ikke selv en bestemt referent. Samlet er strukturen 제가 [objekt]을/를 열어 두었으니, 확인해 봅시다: taleren angiver den allerede etablerede åbne tilstand som baggrund for et forslag om at tjekke det udeladte objekt. Hele den faste betydning er: “Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.”

3. 누가 고객에게 연락해야 하나요?

   Hvem skal kontakte kunden?

   누가

   hvem

   고객에게

   til kunden

   연락해야 하나요?

   skal kontakte?

   Uddybende forklaring

   누가 betyder “hvem” og fungerer her som subjektet: spørgsmålet søger den person, der skal udføre handlingen. Det er spørgeformen af 누구 (“hvem”), når ordet står som subjekt; 누구 kan ses i andre grammatiske positioner, mens 누가 er den relevante form her. Eksempel: 누가 왔어요? — “Hvem kom?” 고객에게 betyder “til kunden”. 고객 er “kunde”, og partiklen 에게 markerer den modtager eller person, som handlingen er rettet mod. Den samme partikel kan bruges med andre personer, for eksempel 친구에게 전화해요 — “Jeg ringer til en ven.” Her identificerer 에게 kunden som modtageren af kontakten; det siger ikke i sig selv noget om, hvor mange kunder der er. 연락해야 하나요? bygger på 연락하다, “at kontakte” eller “at tage kontakt”. I den faste form ændres 하다 til 해야 i konstruktionen -아/어야 하다, som udtrykker, at noget skal eller må gøres. 하나요? gør konstruktionen til et høfligt spørgsmål. Samlet spørger 연락해야 하나요? derfor “skal [personen] kontakte?” — ikke blot om personen kontakter kunden, men hvem der har pligten eller opgaven. Eksempel: 오늘 연락해야 해요. — “Jeg skal kontakte dem i dag.” Hele utterancen samles sådan: 누가 (“hvem”) + 고객에게 (“til kunden”) + 연락해야 하나요? (“skal kontakte?”). Den naturlige betydning er: “Hvem skal kontakte kunden?” Spørgsmålet søger den ansvarlige person, mens 고객에게 angiver, at kunden er den, kontakten rettes mod.

4. 프로젝트 책임자가 처리할 거예요.

   Projektlederen tager sig af det.

   프로젝트

   projekt

   책임자

   ansvarlig person; leder

   처리할 거예요

   vil tage sig af det

   Uddybende forklaring

   프로젝트 betyder “projekt”. Det er et låneord, som fungerer som et substantiv i koreansk. Det kan sættes foran et andet substantiv for at afgrænse området, som i 프로젝트 책임자 (“den ansvarlige for projektet”). 책임자 betyder her “den ansvarlige” eller “lederen”. Ordet betegner en person med ansvar for noget; 책임 betyder “ansvar”, og -자 danner her en betegnelse for en person. I 프로젝트 책임자 er 프로젝트 bestemmelsen, mens 책임자 er hovedsubstantivet: “projektets ansvarlige”. Partiklen 가 markerer dette led som subjekt. 처리할 거예요 betyder her “vil tage sig af det”. Grundformen er 처리하다, “at håndtere, behandle eller få noget ordnet”. Formen 처리할 er den attributive fremtidsform af verbet: 처리하- + -ㄹ, før 거예요. Konstruktionen -(으)ㄹ 거예요 bruges blandt andet om en forventet eller planlagt fremtidig handling. 거예요 er den høflige form, der afslutter konstruktionen; det er ikke selve verbets grundform. Eksempel: 제가 처리할 거예요. — “Jeg vil tage mig af det.” Her er 제가 den person, der udfører handlingen, mens 처리할 거예요 udtrykker, at handlingen vil blive udført. Sætningen samles således: 프로젝트 책임자가 er “projektlederen/den ansvarlige for projektet”, og 처리할 거예요 siger, at denne person vil håndtere det. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Projektlederen tager sig af det.”

5. 다음에 제가 무엇을 해야 하나요?

   Hvad skal jeg gøre nu?

   다음에

   derefter

   제가

   jeg

   무엇을

   hvad

   해야 하나요?

   skal/bør gøre?

   Uddybende forklaring

   다음에 betyder her “derefter” eller “som det næste”. Ordet 다음 betyder “det næste/næste”, og 에 markerer tidspunkt eller punkt. I denne sætning spørger taleren altså, hvad der skal gøres som næste trin. Eksempel: 다음에 만나요. — Vi ses næste gang. 제가 betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. Det består af 저, den høflige/forsigtige førstepersonsform “jeg”, og subjektpartiklen 가. 저 bruges om taleren, når taleren omtaler sig selv høfligt; den almindelige mindre høflige form er 나, som får partiklen 가 til at blive 내가. Eksempel: 제가 할게요. — Jeg gør det. 무엇을 betyder “hvad” som handlingens genstand. 무엇 betyder “hvad”, og 을 markerer objektet; efter en vokal bruges ofte 를 i stedet. 무엇을 spørger her efter den handling eller opgave, der skal udføres. I daglig tale forkortes 무엇을 ofte til 뭘, men den fulde form står i den faste sætning. 해야 하나요? spørger, hvad der skal eller bør gøres. 해야 kommer fra 하다, “at gøre”, i mønsteret 해야 하다, som udtrykker nødvendighed eller pligt: “skal/bør gøre”. 하나요? er den høflige spørgende form af 하다 i dette mønster. Eksempel: 지금 가야 하나요? — Skal jeg gå nu? Mønsteret kan genbruges som [handling]해야 하나요? for at spørge høfligt, om en handling er nødvendig. Samlet bliver rækkefølgen: “som det næste” + “jeg” + “hvad” + “skal/bør gøre?”. Derfor betyder hele sætningen: “Hvad skal jeg gøre nu?” Den danske oversættelse bruger “nu” for det aktuelle næste trin; 다음에 udtrykker selve rækkefølgen “derefter/som det næste”. Sætningen er en høflig måde at bede om vejledning på.

6. 메모를 업데이트하고 파일을 공유하세요.

   Opdater noterne, og del filen.

   메모를

   noterne

   업데이트하고

   opdater og

   파일을

   filen

   공유하세요

   del venligst

   Uddybende forklaring

   메모를 består af 메모 (notat) og objektsmarkøren 를. Den markerer, at noterne er det, der bliver opdateret. 를 bruges efter et navneord, der ender på en vokallyd; efter en konsonantlyd bruges normalt 을. Eksempel: 문서를 읽어요. – “Jeg læser dokumentet.” 업데이트하고 kommer fra verbet 업데이트하다, “at opdatere”. Den viste form kombinerer verbet med forbindelsesendelsen -고, som forbinder denne handling med den følgende handling. Her indgår den i en samlet opfordring: “opdater og …”. Eksempel: 문을 열고 들어가세요. – “Åbn døren, og gå ind.” 파일을 består af 파일 (fil) og objektsmarkøren 을. Her er filen det, der skal deles. 을 bruges efter et navneord, der ender på en konsonantlyd, mens 를 bruges efter en vokallyd. 공유하세요 kommer fra 공유하다, “at dele”. Endelsen -세요 danner her en høflig opfordring eller anvisning: “del venligst”. Den er ikke en markør for fortid eller fremtid. Eksempel: 링크를 공유하세요. – “Del venligst linket.” Sætningen følger mønsteret objekt + -고 + objekt + høflig opfordring: 메모를 업데이트하고 파일을 공유하세요. De to handlinger forbindes i samme høflige anvisning. Den samlede betydning er derfor: “Opdater noterne, og del filen.”

7. 저는 팀에 업데이트를 보낼게요.

   Jeg vil sende opdateringen til teamet.

   저는

   hvad mig angår

   팀에

   til teamet

   업데이트를

   opdateringen

   보낼게요

   vil sende

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저, den høflige førstepersonsform “jeg”, og 는, som markerer emnet. 저 bruges typisk i høflig tale; den mere uformelle form er 나. 는 sætter taleren som emne eller kontrast, så 저는 kan forstås som “hvad mig angår” eller “jeg”. 팀에 betyder her “til teamet”. 에 markerer destinationen eller modtageren for en handling som 보내다 “sende”. Ved en person eller gruppe kan 에게 også bruges som “til”, men 에 er almindeligt i denne type formulering. 업데이트를 er “opdateringen” som det, der sendes. 업데이트 er et låneord, der kan betyde en opdatering; 를 er objektmarkøren og viser, hvad verbet handler om. Objektmarkøren følger den konkrete handling og siger ikke i sig selv noget om, hvor mange opdateringer der er. 보낼게요 kommer fra 보내다 “sende”. Formen -(으)ㄹ게요 bruges, når taleren erklærer sin egen kommende handling, ofte som et tilsagn til samtalepartneren. Her er 보낼게요 derfor “jeg sender den” eller “jeg vil sende den”. Den almindelige høflige nutidsform 보내요 betyder “sender” og udtrykker ikke på samme måde dette tilsagn. I eksemplet 파일을 보낼게요. betyder hele sætningen “Jeg sender filen.” Samlet består sætningen af emnet 저는, modtageren 팀에, objektet 업데이트를 og tilsagnet 보낼게요: “Jeg vil sende opdateringen til teamet.”

8. 그러면 모두 최신 버전을 갖게 됩니다.

   Så har alle den nyeste version.

   그러면

   så; i så fald

   모두

   alle

   최신

   nyeste

   버전을

   versionen

   갖게 됩니다

   kommer til at have

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. I den foregående sætning er situationen, at taleren vil sende opdateringen til teamet; denne sætning angiver det forventede resultat, hvis den situation gennemføres. Mønstret 그러면 + sætning kan genbruges som “så …” efter en sådan forudsætning. 모두 betyder “alle” og angiver gruppen som helhed. Det er ikke selve verbets form, der viser dette antal; 모두 gør det tydeligt. Eksempel: 모두 옵니다. — “Alle kommer.” 최신 betyder “nyeste” eller “mest aktuelle”. Det står foran et substantiv og beskriver, at noget er det nyeste inden for den relevante type. Her beskriver det 버전, altså “version”. Det er ikke en bøjningsform af 버전; 최신 er det beskrivende ord. Eksempel: 최신 정보 — “de nyeste oplysninger”. 버전을 består af substantivet 버전 (“version”) og objektmarkøren 을. Formen 을 bruges efter en stavelse, der ender på en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges 를. Markøren viser, at versionen er det, som verbhandlingen vedrører. Eksempel: 새 버전을 확인합니다. — “Jeg tjekker den nye version.” 갖게 됩니다 udtrykker her, at man kommer til at have eller ender med at få noget. 갖다 er grundformen med betydningen “have” eller “besidde”. I konstruktionen -게 되다 får verbet betydningen “komme til at …” eller “ende med at …”; 됩니다 er den høflige, formelle nutidsform af 되다 (“blive”). Den samlede form er derfor ikke blot et enkelt “har”, men fremstiller det som det resultat, der følger af situationen. Eksempel: 새 계정을 갖게 됩니다. — “Man kommer til at have en ny konto.” Samlet bliver strukturen 그러면 모두 최신 버전을 갖게 됩니다: “Så har alle den nyeste version.” 그러면 markerer resultatet, 모두 angiver alle deltagere, 최신 버전을 betyder “den nyeste version” som det, man får eller kommer til at have, og 갖게 됩니다 angiver det resulterende ejerskab på en høflig, formel måde.