Feedback på et udkast | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제안서 초안을 완성했어요.

   Jeg er færdig med et udkast til forslaget.

   제안서

   forslag

   초안

   udkast

   완성했어요

   gjorde færdig

   Uddybende forklaring

   제안서 betyder her “forslag” i betydningen et forslag eller proposal-dokument. Det er et substantiv og kan stå foran et andet substantiv for at angive, hvad det andet substantiv vedrører. I denne sætning danner 제안서 초안 derfor betydningen “et udkast til forslaget”. 초안 betyder “udkast”, altså en foreløbig version af et dokument. Det er et selvstændigt substantiv. Mønstret A B kan her læses som “B, der vedrører A”: 제안서 초안 = “udkast til forslaget”. 완성했어요 kommer fra 완성하다, “at færdiggøre” eller “at fuldføre”. Formen 완성했어요 er datid i en høflig, samtalepræget stil: 완성하다 → 완성했어요. Den beskriver, at færdiggørelsen er sket. Den underforståede udfører er taleren, hvilket passer med den faste oversættelse “Jeg er færdig ...”; koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. 했어요 er ikke et separat objekt i betydningen, men den bøjede datidsdel af verbet 완성하다. Eksempel: 보고서를 완성했어요. — “Jeg færdiggjorde rapporten.” Her bruges samme datidsform med et andet dokument som det, der blev færdiggjort. Samlet bygges sætningen sådan op: 제안서 (“forslag”) + 초안 (“udkast”) danner substantivgruppen “udkast til forslaget”, og 완성했어요 siger, at taleren har færdiggjort dette udkast. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er færdig med et udkast til forslaget.”

2. 네가 공유하기 전에 제가 검토할 수 있어요.

   Jeg kan gennemgå det, før du deler det.

   네가

   du

   공유하기

   at dele

   전에

   før

   제가

   jeg

   검토할

   at gennemgå

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   네가 betyder her “du” som subjekt. 너 er grundformen for det uformelle pronomen “du”, og 가 er subjektmarkøren. Kombinationen 너 + 가 bliver til 네가, som bruges som den naturlige form i denne konstruktion. I den faste oversættelse er referenten den person, der deler. 공유하기 kommer fra verbet 공유하다, “at dele”. Endelsen -기 gør verbet til en navneordsagtig handling: 공유하기 betyder “det at dele” eller kort “at dele”. Sammen med det følgende 전에 dannes mønstret V-기 전에, “før man gør V”. Eksempel: 가기 전에 전화해요. — “Ring, før du tager af sted.” 전에 betyder “før” i denne konstruktion. 전 er et navneord med betydningen “før” eller “tiden før”, og 에 markerer tidspunktet eller den relevante relation. Efter en handling bruges især V-기 전에: 먹기 전에 손을 씻어요. — “Jeg vasker hænder, før jeg spiser.” 제가 betyder “jeg” som subjekt i denne ytring. 저 er den høflige eller ydmyge grundform for “jeg”, og 가 er subjektmarkøren. 제가 adskiller sig fra 저 ved at have subjektmarkøren; sammenlignet med 저는 fremhæver 제가 i højere grad taleren som den, der udfører handlingen. 검토할 kommer fra verbet 검토하다, “at gennemgå eller vurdere”. Endelsen -ㄹ er her den attributive form, der står foran 수 i mønstret V-(으)ㄹ 수 있다; den gør det muligt at udtrykke mulighed eller evne. Det er verbet 검토하다, ikke et nærliggende navneord, der får denne form. Eksempel: 문서를 검토할 수 있어요. — “Jeg kan gennemgå dokumentet.” 수 있어요 indgår sammen med 검토할 i den høflige muligheds- og evnekonstruktion V-(으)ㄹ 수 있다, “kan V”. 수 betyder i denne faste konstruktion en mulighed eller evne, mens 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “findes” eller “er”. Konstruktionen udtrykker her, at taleren kan gennemgå det; den er ikke blot en almindelig nutidsform af verbet 검토하다. Samlet bygges ytringen sådan: 네가 공유하기 전에 — “før du deler det” — og 제가 검토할 수 있어요 — “kan jeg gennemgå det”. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan gennemgå det, før du deler det.”

3. 네가 서론 부분을 확인해 줄 수 있어요?

   Kan du tjekke indledningsafsnittet?

   네가

   du

   서론

   indledning

   부분

   del; afsnit

   확인해

   tjekke; kontrollere

   줄 수 있어요?

   kan gøre det for nogen?

   Uddybende forklaring

   네가 betyder her “du” og er subjektet. Det er 너 (“du”) sammen med subjektmarkøren 가; i den skrevne form bliver 너 + 가 til 네가. Formen bruges i uformel eller fortrolig tale, mens høfligheden i denne sætning især kommer fra verbalslutningen. 서론 betyder “indledning” og bruges om den indledende del af en tekst. Det er ikke i sig selv det samme som et “forord”; her er den understøttede betydning tekstens indledning. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. I 서론 부분 præciserer det, at der menes den del af teksten, som er indledningen. Eksempel: 마지막 부분 betyder “den sidste del”. 확인해 kommer fra grundformen 확인하다, “at tjekke” eller “at kontrollere”. -하다-verbet får her formen 확인해, som kan forbindes med det næste led. Eksempel: 문서를 확인해요. — “Jeg tjekker dokumentet.” 줄 수 있어요? indgår i mønstret -아/어 주다 + -(으)ㄹ 수 있다. 주다 betyder grundlæggende “at give”, men efter et handlingsverb viser 확인해 주다, at handlingen gøres som en hjælp eller tjeneste. -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, så 확인해 줄 수 있어요? spørger, om nogen kan tjekke det som en hjælp. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다. Eksempel: 도와줄 수 있어요? — “Kan du hjælpe?” Samlet betyder 네가 (“du”) + 서론 부분 (“indledningsafsnittet”) + 확인해 줄 수 있어요? (“kan tjekke det som en hjælp?”): “Kan du tjekke indledningsafsnittet?” Mønstret 동사-아/어 줄 수 있어요? kan genbruges til høfligt at spørge, om nogen kan udføre en handling for en.

4. 핵심 아이디어는 분명해요.

   Hovedideen er klar.

   핵심

   kerne; hoved-

   아이디어

   idé

   분명해요

   er klar; er tydelig

   Uddybende forklaring

   핵심 betyder her “hoved-” eller “kerne-” og fungerer som et navneord: “kernen” eller “det vigtigste punkt”. Det kan stå alene, som i 핵심이 뭐예요? — “Hvad er kernen?” Det kan også stå foran et andet navneord, som i 핵심 내용 — “det vigtigste indhold”. 아이디어 er et låneord, der betyder “idé”. I denne sætning er det navneordet, som 핵심 beskriver: 핵심 아이디어 betyder “hovedideen” eller “den centrale idé”. Koreansk sætter normalt det beskrivende led foran navneordet. Partiklen 는 markerer 핵심 아이디어 som sætningens tema; den kan bruges til at præsentere eller fremhæve det, man taler om. 분명해요 kommer fra den beskrivende form 분명하다, “at være tydelig/klar”. Formen 분명해요 er den høflige, uformelle nutidsform, der passer til en neutral samtale. Den beskriver en tilstand, ikke en handling: 답이 분명해요 betyder “svaret er tydeligt”. 분명하다 kan også gengives som “at være klart” eller “at være indlysende”, afhængigt af sammenhængen; her er den faste betydning “at være klar”. Samlet er strukturen 핵심 아이디어는 분명해요: temaet 핵심 아이디어 (“hovedideen”) efterfølges af udsagnet 분명해요 (“er klar”). Derfor betyder hele ytringen: “Hovedideen er klar.”

5. 하지만 그 부분은 너무 길게 느껴져요.

   Men afsnittet føles for langt.

   하지만

   men

   그

   det/den nævnte

   부분

   afsnit

   너무

   for meget; for

   길게

   langt

   느껴져요

   føles

   Uddybende forklaring

   하지만 betyder “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det står først i denne ytring, så det knytter ytringen til en tidligere idé uden selv at angive, hvad kontrasten består i. 그 er et bestemmende ord med betydningen “den/det nævnte” eller “den/det dér”. Det står foran 부분 og peger på et allerede identificeret afsnit eller en del. Formen 그 ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. 부분 betyder “del” eller, i denne sammenhæng, “afsnit”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges i mønsteret 그 부분 (“det afsnit/den del”). 너무 betyder “for meget” eller “for” og forstærker her vurderingen af 길게: længden opleves som mere end passende. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt mål. 길게 er adverbialformen af adjektivet 길다, “lang”. Den beskriver, på hvilken måde noget opleves. Den nyttige kæde er 길다 (“være lang”) → 길게 (“langt/på en lang måde”). Endelsen -게 gør et beskrivende ord adverbialt, så det kan knyttes til et verbum. Eksempel: 짧게 말해요. — “Jeg siger det kort.” 느껴져요 kommer fra 느껴지다, “føles” eller “opleves”. Formen er høflig nutidsform i 해요-stil; den præsenterer oplevelsen som noget, der gælder nu. I denne ytring betyder 길게 느껴져요 “føles langt”. 느끼다 betyder derimod “føle” i en form, hvor en person selv er den, der føler noget, mens 느껴지다 fremstiller noget som oplevet eller følt. Eksempel: 방이 넓게 느껴져요. — “Rummet føles rummeligt.” Sammen bliver 그 부분은 “hvad det afsnit angår”, hvor 은 markerer emnet. 너무 길게 betyder “for langt” i den måde, afsnittet opleves på, og 느껴져요 siger, at det føles sådan. Hele ytringen betyder derfor: “Men afsnittet føles for langt.”

6. 제가 몇 가지 세부 내용을 다른 부분으로 옮길까요?

   Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?

   제가

   jeg (som subjekt)

   몇 가지

   nogle; flere

   세부 내용

   detaljer; detaljeret indhold

   다른 부분

   en anden del; et andet afsnit

   옮길까요?

   skal ... flytte?

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 (jeg, i en ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가. Det er talerens egen rolle som subjekt: “jeg”. 저 er ikke den almindelige uformelle form 나; valget passer til den høflige stil i spørgsmålet. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 몇 가지 er en mængdeangivelse: 몇 betyder “nogle/flere” i betydningen et ubestemt antal, og 가지 er tælleren for slags eller punkter. Sammen kan udtrykket bruges om flere afgrænsede ting; her præciserer det, at der er tale om nogle detaljer, uden at den danske oversættelse fastlægger et bestemt antal. Eksempel: 몇 가지 질문이 있어요. — “Jeg har nogle spørgsmål.” 세부 내용 betyder her “detaljeret indhold” eller “detaljer”. 세부 præciserer 내용 (“indhold”), så hele udtrykket fungerer som det, der skal flyttes. 내용 kan også betyde indhold mere generelt, mens kombinationen med 세부 gør betydningen snævrere i denne sætning. Eksempel: 세부 내용을 확인해 주세요. — “Tjek venligst detaljerne.” 다른 부분 kombinerer 다른 (“anden/et andet”) med 부분 (“del; afsnit”). 다른 står foran det navneord, det beskriver. I denne sammenhæng er 부분 naturligt forstået som et afsnit, og 다른 angiver, at det er et andet afsnit end det, der ellers er tale om. Eksempel: 다른 부분에 넣어 주세요. — “Læg det i et andet afsnit.” 옮길까요? kommer fra grundformen 옮기다, “flytte/overføre”, med endelsen -(으)ㄹ까요?. Selve endelsen gør spørgsmålet til et spørgsmål om, hvorvidt handlingen skal udføres; sammen med 제가 bliver betydningen “skal jeg flytte ...?”. Formen kan også bruges til et forslag eller en forespørgsel om, hvad man skal gøre; den er ikke blot en neutral konstatering af fremtid. Eksempel: 이 파일을 옮길까요? — “Skal jeg flytte denne fil?” I helheden er 제가 subjektet “jeg”, 몇 가지 세부 내용 er “nogle detaljer”, 다른 부분 angiver destinationen “til et andet afsnit”, og 옮길까요? spørger, om taleren skal flytte dem. Derfor bliver betydningen: “Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?” Den foregående kontekst om et afsnit, der føles for langt, understøtter netop læsningen som et forslag om at flytte indhold, men selve spørgsmålet angiver ikke et bestemt resultat efter flytningen.

7. 추가 세부 내용은 배경 부분에 넣어 주세요.

   Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.

   추가

   ekstra

   세부

   detalje(r)

   내용

   indhold

   배경

   baggrund

   부분

   afsnit; del

   넣어 주세요

   læg venligst

   Uddybende forklaring

   추가 står først og betyder her “ekstra” eller “yderligere”. Det kan bruges foran et substantiv, som i 추가 내용 (“yderligere indhold”) eller 추가 질문 (“yderligere spørgsmål”). 세부 henviser her til detaljer eller enkelte punkter, ikke til en bøjet form af et udsagnsord. Sammen med 내용 danner det 세부 내용, “detaljeret indhold” eller mere naturligt “detaljerne”. Et eksempel er 세부 사항을 확인해 주세요. — “Kontrollér venligst detaljerne.” 내용 betyder “indhold” eller “det, der står i noget”. I denne sætning er 세부 내용 det indhold, der består af ekstra detaljer. 은 efter 내용 markerer dette led som sætningens tema. Efter et substantiv med slutkonsonant bruges 은; efter et substantiv uden slutkonsonant bruges 는, som i 내용은 over for 문서는 (“dokumentet …”). 배경 betyder “baggrund”. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. Sammen er 배경 부분 “baggrundsdelen” eller “baggrundsafsnittet”. Partiklen 에 efter dette stedled angiver destinationen eller placeringen for handlingen: 배경 부분에 betyder “i/ind i baggrundsafsnittet”. 넣어 주세요 er en høflig anmodning om at lægge eller indsætte noget. Formen bygger på 넣다 (“lægge i; indsætte”): 넣다 → 넣어 + 주세요. Mønstret 동사stamme + 아/어 주세요 bruges til “gør venligst …”; for eksempel 확인해 주세요 betyder “kontrollér venligst”. 넣어 주세요 angiver ikke i sig selv, hvem der skal udføre handlingen; den høflige anmodning retter sig til modtageren. Samlet er 추가 세부 내용은 “hvad angår de ekstra detaljer”, 배경 부분에 “i baggrundsafsnittet”, og 넣어 주세요 “læg/indsæt dem venligst”. Hele ytringen betyder derfor: “Læg de ekstra detaljer i baggrundsafsnittet.”

8. 제가 초안을 수정해서 다시 보내 드릴게요.

   Jeg vil rette udkastet og sende det tilbage.

   제가

   jeg

   초안

   udkast

   수정해서

   rette og derefter …

   다시

   igen; tilbage

   보내 드릴게요

   sende høfligt

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 og subjektmarkøren 가. 저 er den ydmyge form af førstepersonspronomenet, altså “jeg”, og 가 markerer taleren som subjekt for handlingen. 저는 bruges i stedet, når taleren præsenteres som emne eller kontrast. 초안 betyder “udkast”. Det er et selvstændigt navneord. I den fulde form 초안을 står det som objekt, fordi objektmarkøren 을 følger efter navneordet. 초안 er ikke i sig selv en bestemt artikel; den danske bestemthed i “udkastet” følger af den faste oversættelse og den konkrete sammenhæng. 수정해서 bygger på verbet 수정하다, “at rette eller revidere”. Endelsen -아서/어서 forbinder denne handling med den næste. Her giver forbindelsen meningen, at taleren retter udkastet og derefter sender det. Formen 수정해서 er altså en forbundet form af 수정하다, ikke et separat grundverbum. Et genbrugeligt mønster er A-아서/어서 B, hvor A forbindes med B; forbindelsen kan efter sammenhængen også udtrykke fx årsag eller måde. 다시 betyder “igen”. I denne sætning passer den også til den danske oversættelses “tilbage”, fordi noget sendes igen efter at være blevet rettet. Det er 다시, der tilfører gentagelsesbetydningen. Eksempel: 다시 확인해 주세요. betyder “Tjek det igen, tak.” 보내 드릴게요 indeholder 보내다, “at sende”, hjælpeverbet 드리다 og endelsen -ㄹ게요. 드리다 er den ydmyge form, der bruges, når taleren fremstiller sin handling som en høflig tjeneste for samtalepartneren. Det betyder ikke alene, at modtageren grammatisk er angivet som “dig”; den konkrete modtager må udledes af sammenhængen, hvis den er kendt. Her er objektet ikke gentaget i denne del, men hele sætningen handler om at sende udkastet. -ㄹ게요 markerer talerens tilsagn eller beslutning om at udføre handlingen, snarere end blot en neutral fremtidsbeskrivelse. I 확인해 드릴게요 betyder samme mønster for eksempel “Jeg tjekker det for dig.” Samlet gør 제가 taleren til aktør, 초안을 til det, der revideres, 수정해서 forbinder revisionen med den næste handling, 다시 viser gentagelse, og 보내 드릴게요 udtrykker et høfligt tilsagn om at sende. Hele betydningen er: “Jeg vil rette udkastet og sende det tilbage.”

9. 새 버전이 준비되면 보내 주세요.

   Send den nye version, når den er klar.

   새

   ny

   버전이

   versionen som subjekt

   준비되면

   når den er klar

   보내

   send

   주세요

   venligst

   Uddybende forklaring

   새 betyder her “ny” og står foran 버전 som beskrivende ord: 새 버전 = “ny version”. 새 er en selvstændig attributiv form/ordtype; det er ikke den attributive bøjning af 새롭다. 새롭다 betyder også “at være ny” og bruges i andre grammatiske sammenhænge. Eksempel: 새 책 betyder “en ny bog”. 버전이 betyder “versionen” som sætningens subjekt. 버전 er låneordet “version”, og 이 er subjektmarkøren, som bruges efter en stavelse, der ender på konsonant. Her markerer den versionen som det, der er klar. 준비되면 betyder “når den er klar”. Grundformen er 준비되다, “blive eller være klar/forberedt”, og -면 føjer betydningen “når/hvis” til. Her er betydningen tidsmæssig: anmodningen gælder, når versionen er klar. 준비되다 beskriver den tilstand eller ændring, at noget er klar, mens 준비하다 betyder “forberede” og normalt har en udførende aktør. Eksempel: 회의가 준비되면 시작해요. — “Når mødet er klar, begynder vi.” 보내 er stammen af 보내다, “sende”. Formen står foran 주세요 i den høflige anmodningskonstruktion -아/어 주세요. Den angiver den handling, som taleren beder modtageren om at udføre. Eksempel: 사진을 보내 주세요. — “Send venligst billedet.” 주세요 er den høflige anmodningsdel i 보내 주세요: “vær venlig at …”. 주다 betyder grundlæggende “give”, men efter en handlingsstamme i -아/어 주세요 fungerer det som en høflig måde at bede nogen om handlingen på. Det oversættes derfor ikke som et separat “give” her. Samlet er strukturen 새 버전이 준비되면 (“når den nye version er klar”) + 보내 주세요 (“send den venligst”). Hele ytringen betyder: “Send den nye version, når den er klar.” Det, der skal sendes, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den koreanske ytring, men fremgår af den faste oversættelse som den nye version. Den høflige anmodningsform gør formuleringen passende, når man beder en anden person om at sende noget.