Planer med venner: invitér en ven til en lokal begivenhed | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 주민 회관에서 음악 행사가 있어요.

   Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.

   주민

   beboer; lokal indbygger

   회관

   forsamlingshus; fælleshus

   에서

   på/i et sted, hvor noget foregår

   음악

   musik

   행사

   arrangement; begivenhed

   있어요

   der er; findes

   Uddybende forklaring

   주민 betyder her “beboer” eller “lokal indbygger”. Som navneord kan det også stå foran et andet navneord og angive en forbindelse til beboerne. 회관 betyder et fælles- eller forsamlingshus. Sammen danner 주민 회관 et udtryk for et forsamlingshus, der er knyttet til beboerne; i den faste oversættelse bliver det naturligt til “forsamlingshuset”. Mellemrummet viser her to koreanske ord, hvor 주민 beskriver 회관. 에서 sættes efter et sted for at vise, hvor en handling eller begivenhed foregår. Mønstret er sted에서 begivenhed/handling. Her markerer det forsamlingshuset som stedet for musikarrangementet. Det er ikke den samme funktion som 에, som blandt andet kan markere et sted, hvor nogen eller noget befinder sig. Ved en ren eksistensbetydning bruges normalt 에, mens 에서 her fremhæver stedet, hvor begivenheden finder sted. 음악 betyder “musik” og fungerer her som beskrivelse af det følgende navneord. Eksempel: 음악 수업 betyder “musikundervisning”; det er et nyt eksempel på samme måde at sætte et navneord foran et andet. 행사 betyder “arrangement” eller “begivenhed”. 음악 행사 er derfor et “musikarrangement”. Ordet kan bruges om en planlagt offentlig eller fælles begivenhed, men den konkrete sætning angiver ikke flere detaljer om arrangementet. 있어요 er en høflig nutidsform af 있다, “at være til” eller “at befinde sig”. Her bruges den til at angive, at musikarrangementet er til stede eller finder sted på det sted, der er markeret med 에서. Formen er høflig og egnet til almindelig samtale. Eksempel: 책이 있어요 — “Der er en bog” eller “Bogen er der”; den præcise danske formulering afhænger af sammenhængen. Samlet betyder 주민 회관에서 “i forsamlingshuset”, 음악 행사 “et musikarrangement”, og 있어요 angiver, at arrangementet er der eller finder sted. Hele ytringen betyder derfor: “Der er et musikarrangement i forsamlingshuset.”

2. 흥미롭네요. 참여하기 쉬워요?

   Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?

   흥미롭네요

   interessant

   참여하기

   at deltage

   쉬워요

   er nemt

   Uddybende forklaring

   흥미롭네요 betyder her “det lyder interessant”. Grundformen er 흥미롭다 “at være interessant”. Endelsen -네요 bruges, når taleren udtrykker en umiddelbar konstatering eller reaktion; den gør ikke udsagnet til et spørgsmål. Eksempel: 재미있네요. — “Det er godt nok sjovt.” 참여하기 betyder “at deltage” i konstruktionen 참여하기 쉽다. Verbet er 참여하다 “at deltage”, og -기 gør verbet til et handlingsudtryk, omtrent “det at deltage”. Den samme nominaliserede form kan bruges i mønsteret V-기 쉽다 — “det er let at V”. Eksempel: 배우기 쉬워요. — “Det er nemt at lære.” 쉬워요 betyder “er nemt”. Grundformen er 쉽다 “at være nemt/let”; i den høflige nutidsform bliver den til 쉬워요. Det er altså 쉽다, der bøjes, ikke 참여하기. I V-기 쉽다 beskriver 쉽다 graden af vanskelighed ved handlingen. Som kontrast betyder 어려워요 “er svært”. Samlet er 참여하기 쉽다 “det er nemt at deltage”. Spørgsmålsintonationen og spørgsmålstegnet i 참여하기 쉬워요? gør udsagnet til “Er det nemt at deltage?”. Sammen med 흥미롭네요 bliver hele ytringen: “Det lyder interessant. Er det nemt at deltage?”

3. 입구에서 표를 살 수 있어요.

   Vi kan købe billetter ved døren.

   입구에서

   ved indgangen

   표

   billet(er)

   살 수 있어요

   kan købe

   Uddybende forklaring

   입구에서 betyder her “ved indgangen”. 입구 er substantivet “indgang”, og 에서 markerer stedet, hvor en handling foregår. Det samme mønster ses i 집에서 공부해요 — “Jeg studerer hjemme”. 표 betyder her “billet”. Formen markerer ikke selv ental eller flertal; den danske flertalsform i den faste oversættelse er ikke en synlig koreansk flertalsendelse. I 표를 markerer partiklen 를, at billetten eller billetterne er det, der købes. Et eksempel er 표를 샀어요 — “Jeg købte en billet.” 살 수 있어요 betyder her “kan købe”. 살 er formen af verbet 사다, “at købe”, foran 수 있다. Mønstret verb + -(으)ㄹ 수 있어요 udtrykker mulighed eller evne; for eksempel betyder 갈 수 있어요 “kan tage af sted”. 수 betyder ikke selv “købe”; sammen med 있어요 danner det konstruktionen “kan …”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Sammen danner 입구에서 stedleddet “ved indgangen”, 표를 objektet “billetter” og 살 수 있어요 betydningen “kan købe”. Hele sætningen betyder derfor: “Vi kan købe billetter ved døren.” Det koreanske subjekt er udeladt, mens den faste danske oversættelse angiver “vi”.

4. 시간이 있으면 같이 가고 싶어요.

   Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.

   시간이

   tid

   있으면

   hvis man har

   같이

   sammen

   가고 싶어요

   vil gerne tage af sted

   Uddybende forklaring

   시간이: 시간 betyder “tid”. Endelsen -이 markerer her 시간 som subjekt i betingelsesleddet. I denne sætning handler det om, hvorvidt der er tid, hvilket i den faste oversættelse udtrykkes som “hvis du har tid”. 있으면: 있다 betyder at eksistere eller at være til stede; med en ressource som tid kan det gengives som “have tid”. Formen 있으면 består af 있다 + -(으)면, som betyder “hvis/når”. Eksempel: 시간이 있으면 만나요. — “Hvis du har tid, så lad os mødes.” 같이: betyder “sammen”. Det angiver, at handlingen udføres sammen med en anden. Det koreanske ord angiver ikke i sig selv præcis, hvem den anden er; her følger den faste oversættelse læsningen “sammen med dig”. 가고 싶어요: 가다 betyder “at gå” eller “at tage af sted”. 가고 싶어요 består af verbet 가다 i forbindelsen -고 싶다, som udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen, plus den høflige endelse -어요. 가고 싶어요 betyder derfor “jeg vil gerne tage af sted”. Eksempel: 같이 가고 싶어요. — “Jeg vil gerne tage med.” Hele sætningen bygges sådan op: 시간이 있으면 — “hvis du har tid” — efterfulgt af 같이 — “sammen” — og 가고 싶어요 — “jeg vil gerne tage af sted”. Tilsammen betyder 시간이 있으면 같이 가고 싶어요. “Jeg vil gerne tage med dig, hvis du har tid.”

5. 행사 정보를 가져갈게요.

   Jeg tager informationen om arrangementet med.

   행사

   arrangement; begivenhed

   정보

   information

   가져갈게요

   jeg tager med

   Uddybende forklaring

   행사 betyder her “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et selvstændigt navneord; i sammensætningen 행사 정보 specificerer det, hvilken slags information der er tale om: information om arrangementet. Eksempel: 행사가 있어요. — “Der er et arrangement.” 정보 betyder “information”. I 행사 정보 står det efter 행사 og er hovedordet, mens 행사 fungerer som en specifikation af indholdet. Koreansk kan ofte sætte et navneord direkte foran et andet på denne måde. Eksempel: 여행 정보가 필요해요. — “Jeg har brug for rejseinformation.” 가져갈게요 er en høflig form af 가져가다, “tage med” eller “tage bort”. Formen kan opdeles som 가져가- + -ㄹ게요: 가져가다 er grundformen, og -ㄹ게요 markerer talerens intention eller tilsagn om at gøre noget. Her er subjektet underforstået som “jeg”, sådan som den danske oversættelse angiver. Endelsen er ikke en almindelig neutral fremtidsform; den præsenterer snarere handlingen som noget, taleren vil påtage sig eller love at gøre. Eksempel: 제가 가져갈게요. — “Jeg tager den med.” Samlet er 행사 정보 “information om arrangementet”, og 가져갈게요 siger, at taleren vil tage denne information med. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tager informationen om arrangementet med.”

6. 그 정보로 언제 도착할지 정할 수 있어요.

   Vi kan bruge den til at beslutte, hvornår vi skal komme.

   그

   den/det

   정보

   information

   로

   med/ved hjælp af

   언제

   hvornår

   도착할지

   om/hvornår man ankommer

   정할

   beslutte

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   그 står foran et substantiv og betyder her “den/det”; sammen med 정보 peger det på den allerede nævnte information. Formen er et demonstrativt bestemmelsesord, ikke et selvstændigt udsagn om informationens køn eller antal. Eksempel: 그 책 betyder “den bog”. 정보 betyder “information” og bruges her som det, man anvender til at træffe en beslutning. Det er et substantiv; et nyttigt eksempel er 정보를 확인해요 — “jeg tjekker informationen”. Partiklen 를 i eksemplet markerer det direkte objekt, mens den følgende 로 i kildesætningen har en anden funktion. 로 sættes efter 정보 og viser middel eller grundlag: “med/ved hjælp af informationen”. Efter en vokal eller ㄹ bruges 로; efter andre konsonanter bruges 으로. Her markerer den altså det, der gør beslutningen mulig, ikke en retning. 언제 er spørgeordet “hvornår”. Det kan stå inde i en større sætning, så spørgsmålet ikke nødvendigvis stilles direkte. Eksempel: 언제 와요? — “Hvornår kommer du?” 도착할지 består af 도착하다 (“ankomme”) og -(으)ㄹ지, som gør et spørgsmål eller et uafklaret punkt til en indlejret del af sætningen. Her betyder 언제 도착할지 “hvornår vi skal ankomme/komme”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Eksempel: 언제 출발할지 알아요 — “jeg ved, hvornår vi tager af sted”. 정할 kommer fra 정하다, “beslutte” eller “fastlægge”. Endelsen -(으)ㄹ gør verbet attributivt foran 수 i konstruktionen 정할 수 있다/있어요; den beskriver dermed den mulige handling “at kunne beslutte”, ikke en allerede afsluttet beslutning. 정해요 er en anden nutidsform af samme verb og betyder typisk “beslutter/fastlægger”. 수 있어요 er den høflige nutidsform af mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, “kan …” eller “har mulighed for at …”. Sammen med 정할 bliver det 정할 수 있어요 — “kan beslutte”. 수 er et afhængighedssubstantiv i dette faste mønster, og 있어요 er den høflige form af 있다. Sætningen bygges således op: 그 정보로 — “med den information”, 언제 도착할지 — “hvornår vi skal ankomme”, og 정할 수 있어요 — “kan beslutte”. Samlet betyder den: “Vi kan bruge den til at beslutte, hvornår vi skal komme.”

7. 찾기 쉬운 만날 장소도 정해요.

   Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.

   찾기

   at finde

   쉬운

   nem

   만날

   at mødes

   장소

   sted

   도

   også

   정해요

   vælger; beslutter

   Uddybende forklaring

   찾기 betyder her “at finde”. Det er verbet 찾다 (“finde”) i formen 찾기, hvor verbet er gjort til et navneordsagtigt udtryk. Denne form står i 찾기 쉽다: “det er nemt at finde”. Eksempel: 읽기 쉬워요. — “Det er nemt at læse.” 쉬운 betyder her “nem”. Det er attributiv form af 쉽다 (“at være nem”), så den beskriver det følgende navneord. 쉽다 bliver til 쉬운 foran et navneord: 쉬운 문제 — “et nemt spørgsmål”. I denne sætning beskriver 쉬운 ikke bare 장소 direkte; sammen med 찾기 betyder det “nemt at finde”. 만날 betyder her “at mødes” i en form, der beskriver det følgende navneord. Grundformen er 만나다 (“at mødes”); 만날 장소 betyder “et sted, hvor man mødes” eller naturligt “et mødested”. Eksempel: 친구를 만날 시간 — “tidspunktet, hvor man skal møde en ven”. Formen 만날 angiver her en fremtidig eller planlagt handling i forhold til navneordet, ikke nødvendigvis at mødet allerede finder sted. 장소 betyder “sted”. I 만날 장소 er det det sted, der skal vælges som mødested. Et andet almindeligt ord for “sted” er 곳, men 장소 er et selvstændigt navneord med en lidt mere neutral eller formel klang. 도 betyder “også”. Det føjes direkte efter det led, som tilføjes til noget allerede omtalt. Her markerer 장소도, at mødestedet også skal besluttes, ud over det der allerede er nævnt. Det er 도, ikke 장소, der bærer betydningen “også”. 정해요 betyder her “vælger” eller “beslutter”. Grundformen er 정하다 (“at bestemme, fastsætte, vælge”), og 정해요 er den høflige almindelige nutidsform. I denne sammenhæng fungerer den som et forslag med det underforståede “lad os”: “lad os beslutte/vælge”. Eksempel: 시간을 정해요. — “Lad os fastsætte tidspunktet.” Formen alene angiver ikke, hvor mange personer der deltager; det fremgår af sammenhængen og forslagets funktion. Sammensætningen 찾기 쉬운 beskriver 장소: det er et sted, som er nemt at finde. 만날 장소 gør stedet til det planlagte mødested, og 도 føjer dette punkt til de andre ting, der skal ordnes. Til sidst gør den høflige form 정해요 hele ytringen til forslaget: “Lad os også vælge et mødested, der er nemt at finde.”

8. 분명한 계획이 저녁을 더 편하게 만들어 줄 거예요.

   En klar plan vil gøre aftenen nemmere.

   분명한

   klar

   계획

   plan

   저녁

   aften

   더

   mere

   편하게

   behageligt

   만들어 줄 거예요

   vil gøre det behageligt

   Uddybende forklaring

   분명한 er den attributive form af 분명하다, “at være klar/tydelig”. Endelsen -ㄴ gør adjektivet egnet foran et substantiv: 분명한 계획 = “en klar plan”. Den beskriver her planen som tydelig eller veldefineret. 계획 betyder “plan”. Det er substantivet, som sammen med 분명한 danner subjektleddet 분명한 계획이; partiklen 이 markerer dette led som subjekt. Et genbrugeligt mønster er A-(으)ㄴ N이/가 ..., “en N, der er A, ...”. 저녁 betyder “aften”. Her står det med partiklen 을, så 저녁을 er det led, der påvirkes af handlingen. 을/를 markerer typisk objektet for et verbum som 만들다. 더 betyder “mere” og forstærker den efterfølgende beskrivelse. Det sammenligner den kommende tilstand med en mindre behagelig eller mindre let tilstand uden at angive et bestemt antal eller mål. 편하게 er adverbieformen af 편하다, “at være behagelig/komfortabel”. Endelsen -게 gør et adjektiv til en måde- eller tilstandsbeskrivelse: 편하다 → 편하게, “på en behagelig måde” eller “så det bliver behageligt”. Sammen med 더 betyder 더 편하게 “mere behageligt/lettere”. 만들어 줄 거예요 bygger på 만들다, “at gøre/skabe”, og 주다, “at give”. I mønstret N을 A-게 만들다 betyder det “at gøre N A”: 저녁을 편하게 만들다 = “at gøre aftenen behagelig”. 줄 거예요 indeholder 주다 i en fremtidsform med -ㄹ 거예요; her giver kombinationen en forventning om, at effekten vil komme. 주다 kan samtidig give en nuance af at gøre noget for nogen, men den danske faste oversættelse udtrykker først og fremmest resultatet “vil gøre”. Hele sætningen samles sådan: 분명한 계획이 (“en klar plan”) er subjektet, 저녁을 (“aftenen”) er det påvirkede objekt, og 더 편하게 만들어 줄 거예요 siger, at planen vil gøre aftenen mere behagelig eller lettere. Den naturlige samlede betydning er derfor: “En klar plan vil gøre aftenen nemmere.”