Låne en serviet fra en taske | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 가방에서 휴지 한 장 빌려도 돼요?

   Må jeg låne en serviet fra din taske?

   가방

   taske

   휴지

   serviet

   한 장

   ét stykke

   빌려도 돼요?

   må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   가방 betyder her “taske”. I den faste oversættelse er det lytterens taske, selv om koreansk ikke udtrykker “din” med et særskilt possessivt ord i denne sætning. 에서 efter et sted angiver her udgangspunktet for at tage noget: 가방에서 = “fra tasken”. 휴지 betyder her “serviet” i den tilsigtede betydning. Ordet kan også bruges om papir- eller vævsmateriale i andre sammenhænge, men denne sætning handler ifølge den faste oversættelse om én serviet. 한 장 betyder “ét stykke” her. 한 er talformen “én” foran et tælleord, og 장 er et tælleord, der blandt andet bruges for flade, tynde stykker som papir eller servietter. Mønstret 한 장의 휴지 ville også kunne betyde “én serviet”, men i den faste sætning står 한 장 efter 휴지, hvilket er en almindelig rækkefølge i koreansk. 빌려도 돼요? spørger om tilladelse til at låne. 빌리다 er grundformen “at låne” i betydningen at modtage noget midlertidigt fra en anden; den skal ikke forveksles med 빌려주다, “at låne noget ud”. Formen 빌려도 되다 følger mønstret -아/어도 되다, “det er tilladt at …”. Derfor betyder 빌려도 돼요? bogstaveligt omtrent “er det i orden, at jeg låner?”, med høflig slutning i 돼요. Samlet bygges sætningen sådan: 가방에서 angiver, hvor servietten skal tages fra, 휴지 한 장 angiver én serviet, og 빌려도 돼요? spørger høfligt om lov til at låne den. Hele betydningen er derfor: “Må jeg låne en serviet fra din taske?”

2. 옆 주머니에 있어요.

   De ligger i sidelommen.

   옆

   side; beside

   주머니

   pocket

   있어요

   is located; is there

   Uddybende forklaring

   옆 betyder her “side-” og står foran 주머니 for at beskrive, hvilken lomme der menes. Som selvstændigt ord kan 옆 også betyde “ved siden af”. Et genanvendeligt mønster er A 옆: “ved siden af A” eller, foran et navneord, “side-/naborelateret A”. 주머니 betyder “lomme”. Sammensætningen 옆 주머니 er “sidelomme”: 옆 beskriver typen eller placeringen, mens 주머니 er hovedordet. Mellem stedleddet og verbet står 에: 옆 주머니에 betyder “i sidelommen” eller mere bogstaveligt “til/på sidelommen” afhængigt af verbet. Med et stedverbum som 있다 bruges 에 til at angive, hvor noget befinder sig. Eksempel: 책상에 있어요. — “Det er på skrivebordet.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være til stede” eller “at befinde sig”. I denne sætning handler den om placering, ikke blot om eksistens. Formen ændres ikke efter grammatisk køn, og den markerer ikke i sig selv et bestemt antal. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; den danske oversættelses “de” identificerer her de omtalte genstande, men der står ikke et tilsvarende subjekt i den koreanske sætning. Samlet bygges sætningen sådan: 옆 주머니 (“sidelomme”) + 에 (“i/på” som stedmarkør) + 있어요 (“befinder sig”). Derfor betyder 옆 주머니에 있어요. “De ligger i sidelommen.”

3. 열어도 돼요?

   Må jeg åbne den?

   열어도 돼요

   må åbne

   Uddybende forklaring

   열어도 돼요 bygger på verbet 열다, “at åbne”. Formen 열어 er verbets forbindelsesform; den dannes her ved at ændre 열다 til 열어 før den følgende konstruktion. Mønstret -아/어도 되다 betyder, at noget er tilladt: “det er i orden at …” eller, i et spørgsmål, “må jeg …?” I 열어도 돼요? er 열어도 derfor “selv om/at åbne er …” som del af tilladelsesmønstret, mens 돼요 er den høflige nutidsform af 되다, “at være i orden / være tilladt”. Det er ikke 열다, der bøjes til 돼요; de to verber har hver sin form. Et genbrugeligt eksempel er: 여기 앉아도 돼요? — “Må jeg sidde her?” Her bruges 앉다 “at sidde” i formen 앉아 foran 도 돼요. Hele spørgsmålet 열어도 돼요? spørger høfligt, om åbning er tilladt. Det uudtrykte subjekt forstås i den faste danske oversættelse som “jeg”, og native_translation angiver genstanden som “den”: “Må jeg åbne den?”

4. 하나 가져오시는 게 더 좋을까요?

   Vil du hellere hente en?

   하나

   én / én ting

   가져오시는

   henter eller bringer, med respektmarkering

   더

   mere; i sammenligning: hellere

   좋을까요?

   ville det være godt?

   Uddybende forklaring

   하나 betyder her “én” eller “én ting”. Det angiver én enkelt enhed, men siger ikke, hvilken ting det er. Det kan derfor genbruges, når den konkrete ting er underforstået eller ikke nævnes. 가져오시는 kommer fra 가져오다, “at hente” eller “at bringe”. Her viser -시- respekt for den person, der udfører handlingen; i den faste oversættelse er det den tiltalte, “du”. Det er ikke i sig selv en grund til at bruge et formelt dansk pronomen som “De”. Endelsen -는 er verbets beskrivende form foran den efterfølgende nominaliserede konstruktion. Eksempel: 직접 가져오시는 게 좋아요. — “Det er godt, at du selv henter eller bringer det.” Dette er et nyt eksempel på samme mønster. 더 betyder grundlæggende “mere”. Sammen med 좋다 i 더 좋다 betyder det “bedre” og kan i denne forslagstype gengives som “hellere”. Det er 좋다, ikke 하나, der beskriver, hvad der vurderes som bedre. 좋을까요? er 좋다 med spørgeformen -(으)ㄹ까요?. Uden 더 spørger den, om noget vil være godt eller passende; her bidrager 더 med sammenligningen. Formen udtrykker derfor en forsigtig vurdering eller et forslag, ikke nødvendigvis en ren fremtidsbetydning. Samlet bygges sætningen op som 하나 + 가져오시는 게 + 더 좋을까요?: “Ville det være bedre, at du henter én?” Det er den samme betydning som den faste oversættelse “Vil du hellere hente en?”

5. 열어도 돼요.

   Du må gerne åbne den.

   열어도

   selv om man åbner

   돼요

   er i orden

   Uddybende forklaring

   열어도 kommer fra verbet 열다, «at åbne». Her er verbstammen 열- bøjet med -어도, som alene udtrykker «selv om» eller «selv hvis». I mønstret -아/어도 되다 indgår denne form i betydningen tilladelse. Eksempel: 여기 앉아도 돼요? — «Må jeg sidde her?». 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 («at være i orden / være tilladt»). Formen 돼요 er den almindelige korte form af 되어요 i denne høflige stil. Sammen med -아/어도 danner den tilladelsesmønstret -아/어도 돼요? («må man ...?») eller -아/어도 돼요. («man må gerne ...»). Med negation får man -아/어도 안 돼요, «man må ikke ...». Hele ytringen 열어도 돼요. består derfor af mønstret «åbne + det er tilladt» og betyder «Du må gerne åbne den.» Det udeladte objekt forstås her som «den» ud fra den faste oversættelse. Den høflige form passer til almindelig samtale.

6. 이제 하나 있어요.

   Jeg har en nu.

   이제

   nu

   하나

   én

   있어요

   har

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her “nu” eller “nu har jeg”. Det er et tidsadverbium, som markerer den aktuelle situation. Eksempel: 이제 시작해요. — “Nu begynder vi.” 하나 betyder her “én” eller “én ting”. Formen står selvstændigt; foran et tælleord bruges den korte form 한, som i 한 개 — “én genstand”. 하나 kan derfor også gengives som “en” på dansk, når den konkrete genstand allerede er forstået. 있어요 kommer fra grundformen 있다 og betyder grundlæggende “findes”, “er til stede” eller, i denne type sætning, “har”. 있어요 er den høflige 해요-stil i nutid. Koreansk udtrykker ofte besiddelse med 있다: 책이 있어요. — “Jeg har en bog” eller bogstaveligt “Der er en bog.” Den observerede form angiver ikke i sig selv, hvem der har den; her følger “jeg” af den faste danske oversættelse. Sammen bliver 이제 하나 있어요 til “Jeg har én nu.” 이제 angiver tidspunktet, 하나 angiver den ene ting, og 있어요 udtrykker, at den er til rådighed eller besiddes. Sætningen er høflig og kan genbruges med et andet antal eller en anden ting, for eksempel 이제 두 개 있어요. — “Nu har jeg to.”

7. 끝나면 주머니를 닫아 주세요.

   Luk venligst lommen, når du er færdig.

   끝나면

   når du er færdig

   주머니

   lomme

   닫아 주세요

   luk venligst

   Uddybende forklaring

   끝나면 kommer fra 끝나다 (“at slutte, blive færdig”) + -(으)면, som danner en betingelse eller tidsbetingelse: “når/hvis …”. I denne sætning er den tilsigtede læsning “når du er færdig”; subjektet forstås ud fra situationen og er ikke skrevet i den koreanske form. 끝나면 er altså ikke selve høflighedsformen, men en underordnet tidsbetingelse. Eksempel: 수업이 끝나면 집에 가요. — “Når undervisningen er slut, går jeg hjem.” 주머니 betyder “lomme”. Det er et selvstændigt navneord og kan bruges med forskellige ejere eller genstande; her er det den lomme, der skal lukkes. Eksempel: 주머니에 열쇠가 있어요. — “Der er en nøgle i lommen.” 닫아 주세요 består af 닫다 (“at lukke”) og -아 주세요, en høflig anmodning om, at nogen gør handlingen. 닫아 er verbets forbindelsesform af 닫다, og 주세요 betyder her ikke blot “giv venligst”, men fungerer sammen med den foregående handling som “gør venligst …”. Eksempel: 문을 닫아 주세요. — “Luk venligst døren.” Samlet står tidsbetingelsen først: “når du er færdig”. Derefter kommer genstanden 주머니 og den høflige anmodning 닫아 주세요: “Luk venligst lommen, når du er færdig.”

8. 조심해서 닫을게요.

   Jeg lukker den forsigtigt.

   조심해서

   forsigtigt

   닫을게요

   jeg lukker den

   Uddybende forklaring

   조심해서 kommer fra 조심하다 (at være forsigtig) + -아서/어서. Her fungerer forbindelsen som en mådeangivelse: handlingen udføres forsigtigt. -아서/어서 kan også forbinde handlinger med betydningen »fordi« eller »og så«, men i denne sætning er betydningen »på en forsigtig måde«. Eksempel: 천천히 걸어서 가요. – »Jeg går derhen ved at gå langsomt.« 닫을게요 kommer fra 닫다 (at lukke). Først ændres verbet til 닫을-, og -ㄹ게요 tilføjes. Denne endelse bruges, når taleren angiver sin egen hensigt eller lover at udføre handlingen; den er høflig og orienteret mod det, der skal ske. I denne sætning er det derfor taleren, der vil lukke noget, ikke en opfordring til den anden person. Sammenlign 닫아요 – »jeg lukker / jeg lukker det« eller »lukker« afhængigt af sammenhængen – med 닫을게요 – »jeg skal nok lukke det«. 닫다 ender på en konsonant, så formen foran -ㄹ게요 bliver 닫을게요; et verb som 가다 giver derimod 갈게요. Det direkte objekt er ikke udtrykt i den koreanske sætning. Den faste oversættelse identificerer det som »den«, og den foregående kontekst gør en lukkelig genstand relevant, men den koreanske formulering gentager ikke objektet. Hele sætningen samles derfor som: »Jeg lukker den forsigtigt.«

9. 필요하면 하나 더 가지고 다니세요.

   Tag en ekstra med, hvis du får brug for den.

   필요하면

   hvis du får brug for det/den

   하나

   én (ting)

   더

   ekstra; mere

   가지고 다니세요

   tag med dig; hav med dig

   Uddybende forklaring

   필요하면 betyder her “hvis du får brug for det/den”. Formen bygger på 필요하다, som grundlæggende betyder “være nødvendig” eller “være påkrævet”, plus -면, der danner en betingelse som “hvis/når”. I denne sætning forstås det som, at modtageren får brug for den pågældende genstand. Eksempel: 시간이 필요하면 말하세요. — “Hvis du får brug for tid, så sig til.” 하나 betyder “én” og bruges her selvstændigt om én genstand. Det er ikke i sig selv en angivelse af, hvilken genstand der menes; den konkrete genstand fremgår af situationen og den faste oversættelse. Koreansk kan også bruge særlige tælleord efter tal for bestemte slags genstande, men 하나 kan stå selvstændigt som her. 더 betyder “ekstra” eller “mere”. I 하나 더 står det efter mængden og gør betydningen til “én ekstra”. Eksempel: 사과 하나 더 주세요. — “Giv mig ét æble mere, tak.” 가지고 다니세요 betyder her “tag den med dig” eller “hav den med dig”. Det kommer fra konstruktionen 가지고 다니다, der bruges om at have eller bære noget med sig, mens man går omkring. 가지고 er formen af 가지다 (“have”) med forbindelsesendelsen -고, og 다니다 bidrager med betydningen at gå omkring eller bevæge sig frem og tilbage. Endelsen -세요 gør opfordringen høflig. Eksempel: 우산을 가지고 다니세요. — “Hav en paraply med dig.” Hele sætningen samler betingelsen 필요하면 (“hvis du får brug for den”), mængden 하나 더 (“én ekstra”) og den høflige opfordring 가지고 다니세요 (“tag den med dig”). Den samlede betydning er: “Tag en ekstra med, hvis du får brug for den.”