En kort gåtur i frisk luft | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 방 안이 너무 덥고 조용한 것 같아.

   Rummet føles for varmt og stille.

   방

   rum

   안이

   indersiden

   너무

   for meget

   덥고

   varm og

   조용한

   stille

   것 같아

   det føles som om

   Uddybende forklaring

   방 betyder her “rum”. Det er et selvstændigt navneord og kan sættes sammen med andre ord, for eksempel 방 안 “inde i rummet”. 안이 betyder “indersiden er …” eller mere naturligt på dansk “inde i …”. 안 er et navneord med betydningen “inderside/indeni”, og 이 er subjektmarkøren efter et navneord, der ender på en konsonant. Her angiver 방 안이, at det, der beskrives, er indersiden af rummet; den faste oversættelse gengiver det naturligt som “rummet”. 너무 betyder her “for” i betydningen “i for høj grad”. Det står foran beskrivelsen 덥고 og forstærker, hvor varmt det føles. I andre sammenhænge kan 너무 også bruges mere løst som “meget”, men her passer “for varmt” til den faste oversættelse. 덥고 kommer fra adjektivet 덥다, “at være varm”. Formen 덥고 forbinder denne beskrivelse med den næste ved hjælp af -고: 덥고 조용한 “varm og stille”. 덥다 har en nyttig bøjningsændring i andre former: 더워요 “er varm” og 더운 “varm” foran et navneord. I 덥고 bevares formen 덥- før -고. Eksempel: 날씨가 덥고 습해요. — “Vejret er varmt og fugtigt.” Her forbinder -고 to beskrivelser. 조용한 kommer fra adjektivet 조용하다, “at være stille/rolig”. Endelsen -한 er den form, dette adjektiv får foran et navneord eller nominaliseret led; her står det foran 것. Den beskriver derfor den samme situation som 덥고, nemlig at den er stille. En anden almindelig form er 조용해요 “det er stille”. 것 같아 er en uformel, samtalepræget form af konstruktionen 것 같다, som udtrykker “det virker som om …” eller “det føles som om …”. 것 betyder grundlæggende “ting”, men i denne konstruktion fungerer det som en nominal del efter en beskrivelse. 같아 er den uformelle afslutning af 같다, “at være ens/lignende”; her bruges hele konstruktionen ikke til en direkte sammenligning, men til et indtryk eller en vurdering. Den er ikke i sig selv en almindelig høflig afslutning; en høflig variant er 것 같아요. Her står 덥고 조용한 foran 것 같아, så hele beskrivelsen bliver indholdet i indtrykket: “det føles som om det er varmt og stille”. Samlet bygges sætningen sådan op: 방 안이 angiver, at rummets indre er det, der beskrives; 너무 덥고 조용한 siger, at det virker for varmt og stille; og 것 같아 gør udsagnet til talerens indtryk. Derfor betyder hele utterancen: “Rummet føles for varmt og stille.”

2. 밖에 나가서 잠깐 걸을래?

   Har du lyst til at gå en kort tur udenfor?

   밖에

   udenfor

   나가서

   gå ud og

   잠깐

   kortvarigt

   걸을래?

   vil du gå en tur?

   Uddybende forklaring

   밖에 betyder her “udenfor” og angiver stedet for handlingen. 밖 er et navneord med betydningen “yderside/udenfor”, og -에 markerer et sted eller mål. Det er altså ikke den separate konstruktion 밖에 med betydningen “kun”, som kræver en anden sammenhæng. 나가서 kommer fra 나가다, “gå ud”. Endelsen -아서/-어서 forbinder handlinger eller angiver en baggrund: her “gå ud og derefter …”. Formen viser ikke i sig selv, hvem der går ud; personen forstås ud fra spørgsmålets sammenhæng. Et genbrugeligt mønster er 동사-아서/어서 + næste handling, for eksempel 집에 가서 쉬어요 — “Jeg går hjem og hviler mig.” 잠깐 er et adverbium, der betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Det begrænser varigheden af den følgende handling, så gåturen foreslås som kort. Det kan også bruges i 잠깐 기다려요 — “Vent et øjeblik.” 걸을래? kommer fra 걷다, “gå til fods”. I denne form ændres den uregelmæssige stamme 걷- til 걸- før endelsen -(으)ㄹ래?: 걷다 → 걸을래?. Endelsen spørger uformelt, om nogen har lyst til eller vil vælge at gøre noget. Den er ikke det samme som et neutralt spørgsmål om fremtidig plan. For eksempel betyder 먹을래? “Har du lyst til at spise?” Sammen bliver delene: 밖에 (“udenfor”) + 나가서 (“gå ud og”) + 잠깐 (“kortvarigt”) + 걸을래? (“har du lyst til at gå?”). Hele ytringen spørger derfor, om modtageren har lyst til at gå en kort tur udenfor. Situationen og den faste oversættelse støtter denne betydning. Formen er uformel og passer til en nær eller afslappet samtale.

3. 신선한 공기가 도움이 될 거야.

   Frisk luft ville hjælpe.

   신선한

   frisk

   공기

   luft

   도움

   hjælp

   될 거야

   vil blive / vil være

   Uddybende forklaring

   신선한 betyder her “frisk” og står foran substantivet 공기 som beskrivende form. Grundformen er 신선하다 “at være frisk”; 신선한 er den form, der bruges attributivt foran et substantiv. Eksempel: 신선한 과일 — “frisk frugt”. 공기 betyder “luft”. I den fulde form 공기가 får substantivet partiklen 가, som markerer det, der beskrives i sætningen. Eksempel: 공기가 차가워요. — “Luften er kold.” 도움 betyder “hjælp”. I 도움이 되다 står substantivet med partiklen 이, og hele konstruktionen betyder “at være til hjælp”, “at være nyttig” eller “at hjælpe” afhængigt af sammenhængen. Her er 도움이 altså en del af den faste konstruktion; det er den friske luft, der siges at være til hjælp. Eksempel: 이 조언이 도움이 돼요. — “Dette råd hjælper.” 될 거야 kommer fra 되다, “at blive” eller, i 도움이 되다, “at være til hjælp”. 될 er 되다 i en fremadrettet eller forventningsbaseret form, og 거야 er en uformel mundtlig form af 것이야. Sammen giver 도움이 될 거야 betydningen “det vil hjælpe” eller “det vil være til hjælp”. Det er ikke 도움, der bøjes her; den fremadrettede betydning ligger i 될 거야. En høfligere variant er 도움이 될 거예요. Hele sætningen bygges således: 신선한 공기 — “frisk luft” — er det, der forventes at være nyttigt, og 도움이 될 거야 — “vil være til hjælp” — udtrykker denne forventning. Derfor betyder 신선한 공기가 도움이 될 거야. “Frisk luft ville hjælpe.” Formen -ㄹ 거야 er dagligdags og uformel.

4. 건물 근처에 있다가 곧 돌아올 수 있어.

   Vi kan blive i nærheden af bygningen og snart komme tilbage.

   건물

   bygning

   근처에

   i nærheden af

   있다가

   blive og så

   곧

   snart

   돌아올

   komme tilbage

   수 있어

   kan

   Uddybende forklaring

   건물 betyder her “bygning”. Det er et selvstændigt navneord; med en lokalendelse kan man fx sige 건물에 (“ved/til bygningen”) eller 건물에서 (“ved/i bygningen”, som sted for en handling). Eksempel: 건물이 커요. — “Bygningen er stor.” 근처에 betyder “i nærheden af”. 근처 er navneordet “nærhed/området omkring”, og -에 markerer her stedet, hvor man befinder sig. Mønstret X 근처에 있다 kan genbruges som “at være i nærheden af X”. Eksempel: 역 근처에 있어요. — “Jeg er i nærheden af stationen.” 있다가 bygger på 있다, “at være/opholde sig”, efterfulgt af -다가. Denne form viser, at man først er eller opholder sig et sted eller i en tilstand, og derefter sker noget andet. Her passer den med betydningen “blive/opholde sig dér og så”. -다가 er ikke selve betydningen “og”; det markerer overgangen fra den første situation til den næste. Eksempel: 집에 있다가 나갔어요. — “Jeg var hjemme og gik så ud.” 곧 betyder “snart” eller “om kort tid”. Det angiver, at den efterfølgende handling forventes at ske snart; det er ikke selv en bøjet verbalform. Eksempel: 곧 돌아올게요. — “Jeg kommer snart tilbage.” 돌아올 kommer fra 돌아오다, “at komme tilbage”. 돌아오다 er den opslagsform, mens 돌아올 er formen med -(으)ㄹ, som her står foran 수 i mulighedskonstruktionen. 돌아올 betyder derfor ikke alene et fuldt udsagn om fremtid, men indgår i 돌아올 수 있다, “kunne/kan komme tilbage”. Eksempel: 내일 돌아올 수 있어요. — “Jeg kan komme tilbage i morgen.” 수 있어 er en del af mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne: “kan være muligt at …” eller “kan …”. Her kombineres det med 돌아올, så 돌아올 수 있어 betyder “kan komme tilbage”. 수 er et navneord i selve mønstret, og 있어 er den uformelle nutidsform af 있다; den uformelle stil passer til en afslappet samtale. Eksempel: 지금 갈 수 있어. — “Jeg kan gå nu.” Samlet bliver strukturen 건물 근처에 있다가 곧 돌아올 수 있어: først 건물 근처에 있다가, “opholde sig i nærheden af bygningen og så”, derefter 곧 돌아올 수 있어, “kan snart komme tilbage”. Den samlede betydning er: “Vi kan blive i nærheden af bygningen og snart komme tilbage.” Det koreanske subjekt står ikke udtrykt i denne sætning; den faste oversættelse angiver her “vi”.

5. 아직 밖이 조금 밝아.

   Der er stadig lidt dagslys.

   아직

   stadig

   밖이

   udenfor

   조금

   lidt

   밝아

   er lyst

   Uddybende forklaring

   아직 betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det kan ofte stå sammen med en tilstand eller handling, som stadig gælder: 아직 안 가요 betyder “jeg tager stadig ikke af sted” eller, afhængigt af sammenhængen, “jeg er ikke taget af sted endnu”. 밖이 består af 밖 “yderside/udendørs” og partiklen 이, som markerer det, der beskrives i sætningen. Her er det udendørsområdet, der beskrives som lyst; 밖이 betyder derfor ikke alene “det er lyst”, men fungerer som “udenfor” som sætningens beskrivne område. 이 bruges efter et ord, der ender på en konsonant; efter en vokal bruges normalt 가. 조금 betyder “lidt” og begrænser graden af den følgende beskrivelse. Det kan også bruges om en lille mængde i andre sammenhænge, for eksempel 물을 조금 마셔요 — “jeg drikker lidt vand”. 밝아 er den uformelle, høflighedsneutrale nutidsform af det beskrivende ord 밝다, “at være lys/lyst”. Formen 밝아 bruges med den afsluttende -아-form; i en høflig daglig stil bliver den typisk 밝아요. Det er 밝다, ikke 밖, der bærer betydningen “lys”. Det modsatte beskrivende ord er 어둡다 “at være mørk”, hvis nutidsform i samme stil er 어두워. Samlet bygges sætningen sådan op: 아직 “stadig” + 밖이 “udenfor” som det beskrevne område + 조금 “lidt” + 밝아 “er lyst”. Den naturlige samlede betydning er derfor “Der er stadig lidt dagslys.” Sætningen er afslappet og uformel; en mere høflig afslutning er 아직 밖이 조금 밝아요.

6. 그럼 어두워지기 전에 가자.

   Så lad os gå, før det bliver mørkt.

   그럼

   så; i så fald

   어두워지기 전에

   før det bliver mørkt

   가자

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den aktuelle situation. Det er en forkortet samtaleform af 그러면, ikke af 그렇다면. Som genbrugeligt samtaleord kan det markere en konklusion eller overgang til et forslag. 어두워지기 전에 betyder “før det bliver mørkt”. 어두워지다 er verbet “blive mørk”, mens 어두워지기 bruger endelsen -기 til at gøre verbet til en del af tidsudtrykket. Mønstret 동사-기 전에 betyder “før man gør eller bliver …”. For eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Her er 전에 ordet for “før”; -기 gør den foregående handling til det, der tidsmæssigt sammenlignes med. 가자 kommer fra 가다, “gå”, og endelsen -자 gør udsagnet til et uformelt forslag: “lad os gå”. Den foreslår handlingen sammen med samtalepartneren; den passer derfor ikke til alle høflighedssituationer. Et andet eksempel er 같이 먹자. — “Lad os spise sammen.” Samlet består sætningen af 그럼 (“så”), tidsudtrykket 어두워지기 전에 (“før det bliver mørkt”) og forslaget 가자 (“lad os gå”). Den samlede betydning er derfor: “Så lad os gå, før det bliver mørkt.”

7. 좀 상쾌해지면 돌아오자.

   Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.

   좀

   lidt

   상쾌해지면

   når man bliver frisk

   돌아오자

   lad os komme tilbage

   Uddybende forklaring

   좀 betyder her omtrent “lidt” eller “i nogen grad” og gør udsagnet mindre kategorisk. Det angiver ikke nødvendigvis en præcis mængde. Sammen med tilstandsudtrykket giver det en betydning som “lidt mere frisk”. 상쾌해지면 bygger på 상쾌하다, “at være frisk eller føle sig opfrisket”. Formen 상쾌해지다 viser en overgang til denne tilstand: 상쾌하다 → 상쾌해지다, “blive frisk”. Endelsen -면 gør formen betinget eller tidsmæssig, altså “hvis/når man bliver frisk”. Subjektet er ikke udtrykt i selve den koreanske form; den faste oversættelse angiver her “vi”. Formen indeholder heller ikke i sig selv betydningen “igen”; den fremgår af den samlede faste oversættelse. Et genbrugeligt mønster er beskrivende ord + -아/어지면: “når man bliver [sådan]”. Eksempel: 날씨가 따뜻해지면 산책하자. — “Når vejret bliver varmt, så lad os gå en tur.” 따뜻해지면 viser her overgangen til varme. 돌아오자 bygger på verbet 돌아오다, “komme tilbage eller vende tilbage”, og endelsen -자, som bruges til et fælles forslag: “lad os …”. 돌아오다 angiver bevægelse tilbage mod talerens eller et relevant referencepunkts sted. Det kan sammenlignes med 돌아가다, “gå eller tage tilbage” væk fra dette referencepunkt. I den observerede form er -자 et forslag om handlingen, ikke en beskrivelse af en allerede gennemført tilbagekomst. Eksempel: 내일 다시 만나자. — “Lad os mødes igen i morgen.” Her gør -자 også verbet til et fælles forslag. Samlet betyder 좀 상쾌해지면 “når vi føler os lidt mere friske”, hvor “vi” og “igen” følger den faste oversættelses samlede læsning. 돌아오자 betyder “lad os komme tilbage”. Hele sætningen betyder derfor: “Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.”

8. 그럼 다시 집중할 준비가 될 거야.

   Så er vi klar til at koncentrere os igen.

   그럼

   så; i så fald

   다시

   igen

   집중할

   koncentrere sig

   준비

   forberedelse; parathed

   될 거야

   vil være; vil blive

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående betingelse eller situation. Det kan også bruges som overgang til en konklusion. Eksempel: 그럼 시작하자. — “Så lad os begynde.” 다시 betyder “igen” og viser, at handlingen eller tilstanden gentages. I denne sætning gælder “igen” koncentrationen, ikke selve ordet 준비. 집중할 kommer fra verbet 집중하다, “at koncentrere sig”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt og peger her på den handling, man er klar til: 집중할 준비 betyder “forberedelse/parathed til at koncentrere sig”. Det er ikke 준비, der bøjes i denne form. Eksempel: 공부할 준비가 됐어요. — “Jeg er klar til at studere.” 준비 betyder “forberedelse” eller “parathed”. I konstruktionen 준비가 되다 betyder det, at man bliver eller er klar; 가 markerer 준비 som det, der får denne tilstand. 준비가 되다 er derfor en nyttig konstruktion for “at blive klar” eller “at være klar”, afhængigt af sammenhængen. 될 거야 består af 되다, “at blive” eller “at komme til at være”, i formen 될, plus 거야, en uformel form af 것이다. Sammen udtrykker det her en forventning eller fast vurdering om fremtiden: “vil være klar” eller “kommer til at blive klar”. 거야 er uformelt og bruges blandt personer, der taler afslappet med hinanden. Samlet bliver strukturen 그럼 다시 [verb-ㄹ] 준비가 될 거야: “Så vil vi være klar til at [verb] igen.” Det uudtalte subjekt forstås her som “vi” ud fra den faste oversættelse. Hele ytringen betyder derfor: “Så er vi klar til at koncentrere os igen.”