At låne en stor pande | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 오늘 큰 프라이팬을 빌려도 돼요?

   Må jeg låne din store pande i dag?

   오늘

   i dag

   큰

   stor

   프라이팬

   stegepande

   빌려도 돼요?

   må jeg låne?

   Uddybende forklaring

   오늘 betyder her “i dag”. Det er et tidsord og står først i sætningen for at angive, hvornår handlingen ønskes. Et enkelt eksempel er 오늘 와요 — “Jeg kommer i dag.” 큰 betyder “stor” og står foran 프라이팬 som beskrivende form. Grundformen er 크다 “at være stor”; foran et navneord bliver den 큰. Det er altså 큰, der bærer den beskrivende form, ikke 프라이팬. Et eksempel er 큰 집 — “et stort hus.” 프라이팬 betyder “stegepande” eller “pande” og er det navneord, der beskrives af 큰. I 프라이팬을 markerer 을 den genstand, som lånes; selve navneordet er stadig 프라이팬. Koreansk angiver ikke et ejerskab i dette ord, så “din” i den faste oversættelse kommer fra den tilsigtede situation, ikke fra en synlig koreansk form her. 빌려도 돼요? spørger høfligt, om det er tilladt at låne. 빌리다 er grundformen “at låne” i betydningen at tage noget til midlertidig brug. Formen 빌려 er den forbundne form, som fører ind i mønstret -아/어도 되다, “det er i orden, at … / må man …”. 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 i dette mønster. Eksemplet 여기 앉아도 돼요? betyder “Må jeg sidde her?” Samlet er opbygningen 오늘 + 큰 프라이팬을 + 빌려도 돼요?: “Må jeg i dag låne den store pande?” Den faste oversættelse præciserer den som “din store pande”; koreansk sætter ikke et særskilt “din” i den viste sætning. Spørgsmålet er høfligt og beder om tilladelse.

2. 빌려도 되지만 손잡이가 뜨거워지니까 조심하세요.

   Det må du godt, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.

   빌려도 되지만

   det må man godt, men

   손잡이

   håndtag

   뜨거워지니까

   fordi det bliver varmt

   조심하세요

   pas på

   Uddybende forklaring

   빌려도 되지만 bygger på 빌리다 (“låne”) og 되다 (“være tilladt/gå an”). I 빌려도 되다 betyder mønstret -아/어도 되다, at en handling er tilladt: 빌리다 får formen 빌려, og 빌려도 돼요? betyder “Må jeg låne?”. Her står 되지만; endelsen -지만 føjer kontrasten “men” til udsagnet. Subjektet er underforstået og svarer her til den person, der vil låne panden. 손잡이 betyder “håndtag”. Det er et selvstændigt navneord; i den fulde sætning får det partiklen 가, som markerer det som det, der bliver varmt. 손잡이 kan derfor genbruges med andre beskrivelser, for eksempel 문 손잡이 (“dørhåndtag”). 뜨거워지니까 kommer fra 뜨겁다 (“at være varm/hed”) og 뜨거워지다 (“at blive varm/hed”). Det er -지다, der giver betydningen “blive”, ikke selve adjektivet 뜨겁다. Formen 뜨거워지니까 bruger -니까 til at angive årsag: “fordi det bliver varmt”. Sammenlign 손잡이가 뜨거워요 (“Håndtaget er varmt”) med 손잡이가 뜨거워져요 (“Håndtaget bliver varmt”). 조심하세요 kommer fra 조심하다 (“passe på; være forsigtig”). -세요 gør udsagnet til en høflig opfordring eller besked til den eller de tiltalte: “pas på”. Det er ikke en form af 뜨겁다; de to ord udtrykker henholdsvis forsigtighed og temperaturændring. Hele utterancen samler delene sådan: Det er tilladt at låne den, men håndtaget bliver varmt, så man skal passe på. Den høflige -세요 gør advarslen egnet til en venlig, direkte besked.

3. 이 레인지에 써도 괜찮아요?

   Er det okay at bruge den på dette komfur?

   이

   denne

   레인지

   komfur

   써도 괜찮아요

   er det okay at bruge

   Uddybende forklaring

   이 står foran 레인지 og betyder “denne” i den faste sætning. Det er et demonstrativ, der peger på noget, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt; her identificerer oversættelsen det som dette komfur. Et demonstrativ kan ikke i sig selv fortælle, hvem der ejer genstanden. 레인지 er et låneord, der her betyder “komfur”. Som selvstændigt navneord kan det bruges i andre mønstre, for eksempel: 레인지가 있어요. — “Der er et komfur.” Partiklen 가 markerer her 레인지 som det, der beskrives. 써도 괜찮아요 bygger på 쓰다 “at bruge” plus -어도 괜찮다 “det er i orden, selv hvis man … / det er okay at …”. Den observerede form 써도 kommer fra 쓰다: 쓰다 + -어도 bliver til 써도 gennem sammentrækning af vokalerne. 괜찮아요 er den høflige nutidsform af 괜찮다 “at være i orden”. Mønstret kan genbruges med andre handlinger: 여기서 먹어도 괜찮아요? — “Er det okay at spise her?” Hele spørgsmålet samles som 이 레인지에 “på dette komfur” + 써도 괜찮아요? “er det okay at bruge [det]?” Partiklen 에 knytter stedet eller målet til handlingen. Derfor spørger sætningen, om det er i orden at bruge den på dette komfur. Den høflige form -아요? gør helheden til et høfligt spørgsmål.

4. 불을 약하게 하면 괜찮을 거예요.

   Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.

   불을

   varmen

   약하게

   lavt; svagt

   하면

   hvis man gør

   괜찮을 거예요

   det burde være fint

   Uddybende forklaring

   불을 betyder her “varmen” eller “blusset” som det, der justeres. 불 kan grundlæggende betyde “ild” og bruges også om varmen/flammen på et komfur; -을 markerer det direkte objekt. Eksempel: 불을 켜요. — “Jeg tænder for varmen/flammen.” 약하게 beskriver, på hvilket niveau noget gøres: “lavt” eller “svagt”. Formen kommer af 약하다 (“at være svag/lav”) og er adverbial, så den beskriver den følgende handling. En nyttig kontrast er 약하게 “lavt” over for 세게 “kraftigt/højt”. Eksempel: 불을 약하게 해요. — “Jeg skruer ned for varmen.” 하면 er 하다 (“at gøre”) med betingelsesendelsen -면: “hvis/når man gør”. Her forbindes det med den foregående beskrivelse, så 약하게 하면 betyder “hvis du gør den lav” eller mere naturligt “hvis du holder varmen lav”. -면 kan bruges til en betingelse: 시간이 있으면 와요. — “Kom, hvis du har tid.” 괜찮을 거예요 består af 괜찮다 (“at være okay/fint”) og -(으)ㄹ 거예요, som her udtrykker en forventning eller vurdering af, hvad der vil være tilfældet: “det burde være fint”. 괜찮을 er den fremtids-/forventningsorienterede form af 괜찮다 foran 거예요; 거예요 er ikke selve ordet for “fint”. Eksempel: 내일은 괜찮을 거예요. — “I morgen burde det være fint.” Samlet bliver 불을 약하게 하면 til “hvis du holder varmen lav”, og 괜찮을 거예요 til “burde det være fint”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.”

5. 제가 저녁 식사 후에 바로 씻을게요.

   Jeg vasker den lige efter aftensmaden.

   제가

   jeg

   저녁 식사

   aftensmad

   후에

   efter

   바로

   lige bagefter

   씻을게요

   jeg vasker

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som sætningens subjekt. Det er 저 (“jeg”, ydmyg/høflig) med subjektmarkøren 가; sammen bliver de til 제가. Markøren viser, hvem der udfører handlingen, men siger ikke i sig selv noget om antal. 저녁 식사 betyder her “aftensmad” eller mere bogstaveligt “aftenmåltid”. 저녁 kan betyde “aften” og bruges også om aftensmad, mens 식사 er et høfligt eller mere formelt ord for et måltid. Sammen er de navneordsleddet “aftensmaden”. 후에 betyder “efter”. 후 er et navneord med betydningen “tiden bagefter” eller “efter”, og -에 markerer det tidspunkt eller den tidsmæssige placering, som noget sker efter. Mønstret navneord + 후에 kan genbruges: 수업 후에 betyder “efter undervisningen”. 바로 betyder her “lige bagefter” eller “med det samme”. Det præciserer, at handlingen sker umiddelbart efter aftensmaden. Et genbrugeligt eksempel er 집에 바로 가요, “jeg tager hjem med det samme”. 씻을게요 betyder her “jeg vasker”, og den faste oversættelse angiver objektet som “den”. Verbet er 씻다, som kan betyde “vaske sig” eller “vaske noget”. Formen 씻을게요 bruger endelsen -(으)ㄹ게요, der typisk udtrykker talerens egen hensigt eller et tilsagn om at udføre handlingen, ikke blot en neutral fremtid. Fordi 씻다 ender på en konsonant, bruges varianten -을게요: 씻을게요. Den høflige endelse 요 gør udsagnet høfligt. Et genbrugeligt eksempel er 할게요, “det gør jeg”. Sammen betyder 제가 저녁 식사 후에 바로 씻을게요: “Jeg vasker den lige efter aftensmaden.” 제가 angiver den udførende person, 저녁 식사 후에 tidspunktet, 바로 at det sker umiddelbart derefter, og 씻을게요 talerens høflige tilsagn om at vaske. Den koreanske verbform angiver ikke selv, om handlingen gælder taleren eller en genstand; her fastlægger den givne oversættelse læsningen “vaske den”.

6. 저에게 돌려주기 전에 잘 말려 주세요.

   Tør den godt, før du giver mig den tilbage.

   저에게

   til mig

   돌려주기

   give tilbage

   전에

   før

   잘

   godt

   말려

   tør

   주세요

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   저에게 betyder her “til mig”. 저 er en høflig form for “jeg”, og 에게 markerer den person, som noget gives til eller sker i relation til. Sammenlign 나에게, som er mindre høfligt i forhold til taleren. Her angiver udtrykket modtageren af at få noget tilbage. 돌려주기 hænger sammen med verbet 돌려주다, “give tilbage” eller “returnere”. Formen 돌려주기 bruger endelsen -기 til at gøre handlingen til et navneordsagtigt led: “det at give tilbage”. Den er ikke den høflige nutidsform; den står her foran 전에 i mønstret 동사-기 전에, “før man gør noget”. 전에 betyder “før” og følger her den navneordsagtige verbform 돌려주기: “før det at give tilbage”. Mønstret 동사-기 전에 kan genbruges med andre handlinger, for eksempel 자기 전에 — “før man sover”. 잘 betyder her “godt” eller “grundigt”. Det er et adverbium, så det beskriver måden, den følgende handling udføres på. I denne sætning lægger det sig til 말려 og gør anmodningen til “tør det godt”, ikke blot “tør det”. 말려 er den bøjede form, der bruges i anmodningen, af verbet 말리다, “tørre”. 말리다 kan blandt andet bruges om at tørre noget; det er denne betydning, der passer til den faste oversættelse. Formen 말려 er verbstammen med den forbindende -어-form, som i 말려 주세요 forbindes med den næste del. Et eksempel er 옷을 말려요 — “Jeg tørrer tøjet.” 주세요 er en høflig anmodningsform, bogstaveligt bygget op omkring “giv venligst”. Efter en handlingsform, som i 말려 주세요, fungerer den som “vær venlig at …” eller “please …”. Den gør derfor ikke selve tørrehandlingen til en fortidsform; den markerer en høflig bøn eller opfordring. Hele strukturen er 저에게 [돌려주기 전에] [잘 말려 주세요]: “Tør det godt, før du giver det tilbage til mig.” 돌려주기 전에 angiver tidspunktet for den ønskede handling, 잘 angiver hvordan den skal udføres, og 말려 주세요 udtrykker den høflige anmodning. Det underforståede objekt for 말리다 er det, der omtales i situationen; den koreanske sætning behøver ikke gentage det.

7. 언제 돌려받고 싶어요?

   Hvornår vil du gerne have den tilbage?

   언제

   hvornår

   돌려받고

   få tilbage

   싶어요

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   언제 spørger om tidspunkt: “hvornår?”. Det er et spørgende tidsadverbium og kan stå dér, hvor et tidspunkt ellers ville stå. Eksempel: 언제 와요? — “Hvornår kommer du?” 돌려받고 kommer fra 돌려받다, “at få noget tilbage”. I den observerede form står 돌려받다 med forbindelsesendelsen -고, fordi mønstret verb-stamme + -고 싶어요 betyder “vil gerne [gøre noget]”. 돌려받다 er altså det handlingsverb, der betyder at modtage noget igen; den underforståede ting svarer her til “den” i oversættelsen. Eksempel: 책을 돌려받고 싶어요. — “Jeg vil gerne have bogen tilbage.” 싶어요 er den høflige 해요-form af 싶다 og udtrykker et ønske. Sammen med et foregående verbum i -고-formen danner det -고 싶어요: “vil gerne gøre”. I dette spørgsmål er det personen, der tiltales, som i den faste oversættelse fremstilles som den, der gerne vil have tingen tilbage. Eksempel: 쉬고 싶어요. — “Jeg vil gerne hvile.” Hele spørgsmålet bygges sådan: 언제 (“hvornår”) + 돌려받고 싶어요 (“vil gerne få [den] tilbage”). Derfor spørger 언제 돌려받고 싶어요? “Hvornår vil du gerne have den tilbage?” Koreansk udelader her både personen og den ting, der omtales, fordi de kan forstås af situationen; den konkrete oversættelse angiver dem som “du” og “den”.

8. 저녁 식사 후면 괜찮아요.

   Efter aftensmaden er fint.

   저녁 식사

   aftensmad

   후면

   hvis det er efter / når det er efter

   괜찮아요

   det er fint / det passer

   Uddybende forklaring

   저녁 식사 betyder her “aftensmad” eller “aftenmåltid”. 저녁 er “aften” og kan også indgå i betegnelsen for dagens aftensmåltid; 식사 betyder et måltid eller det at spise. Sammen er det en fast og genanvendelig nominalforbindelse: 저녁 식사 후 = “efter aftensmaden”. 후면 angiver betingelsen eller tidspunktet “hvis det er efter” eller mere naturligt “når det er efter”. Formen kan forstås som 후 “efter” + -면, en endelse der gør den foregående tidsangivelse til en betingelse eller situation. I denne sætning står den efter 저녁 식사, så 저녁 식사 후면 betyder “hvis det er efter aftensmaden / når det er efter aftensmaden”. Et genanvendeligt mønster er substantiv + 후면 = “hvis/når det er efter substantivet”. 괜찮아요 betyder her “det er fint” eller “det passer”. Den høflige form bygger på grundformen 괜찮다; 괜찮아요 er den almindelige høflige nutidsform i 해요-stil. 괜찮다 kan også bruges om, at noget er i orden eller acceptabelt, men her er den relevante betydning, at tidspunktet eller betingelsen er passende. Samlet består ytringen af tidsbetingelsen 저녁 식사 후면 — “når det er efter aftensmaden” — og vurderingen 괜찮아요 — “er det fint”. Den samlede betydning er derfor: “Efter aftensmaden er det fint” eller mere idiomatisk på dansk: “Det passer efter aftensmaden.”

9. 이번 주 후반까지는 다시 필요하지 않을 거예요.

   Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

   이번

   denne

   주

   uge

   후반까지는

   frem til den senere del

   다시

   igen

   필요하지 않을

   ikke være nødvendig

   거예요

   det bliver sådan

   Uddybende forklaring

   이번 betyder her “denne” i forbindelsen 이번 주, altså den uge, der er relevant nu eller i den aktuelle sammenhæng. Det er ikke ordet for “uge”; det står sammen med 주. Eksempel: 이번 달 — “denne måned”. 주 er substantivet “uge”. Sammen med 이번 bliver 이번 주 “denne uge”; 다음 주 betyder “næste uge”. 후반까지는 indeholder 후반, “den senere del”, 까지, “frem til/indtil”, og 는, som markerer tidsleddet som tema eller ramme. Sammen med 이번 주 bliver 이번 주 후반까지는 “frem til den senere del af denne uge”. 까지 kan også sættes efter et tidspunkt: 세 시까지 — “indtil klokken tre”. 다시 betyder “igen” og viser her, at behovet ikke skal gælde på ny. Eksempel: 다시 만나요. — “Vi ses igen.” 필요하지 않을 bygger på grundformen 필요하다, “at være nødvendig”. 필요하지 않다 er den nægtede form, “ikke være nødvendig”. I 필요하지 않을 er -을 den attributive form, som placerer denne nægtede verbale beskrivelse foran 거예요 i mønstret V-(으)ㄹ 거예요. Formen betyder derfor her omtrent “ikke vil være nødvendig”, men den alene angiver ikke hele den danske formulering “jeg får ikke brug for den”. Eksempel: 내일은 필요하지 않을 거예요. — “I morgen bliver det ikke nødvendigt.” 거예요 er en forkortet form af 것이에요. Her fungerer den sammen med den foregående form i mønstret V-(으)ㄹ 거예요, som udtrykker en forventet eller forudsagt fremtidig situation. 거예요 alene betyder derfor ikke simpelthen “vil være”; den fulde fremtidsbetydning kommer fra konstruktionen 필요하지 않을 거예요. Eksempel: 곧 도착할 거예요. — “Jeg ankommer snart.” Samlet angiver 이번 주 후반까지는 tidsrammen “frem til den senere del af denne uge”, 다시 tilføjer “igen”, og 필요하지 않을 거예요 siger, at noget ikke vil være nødvendigt i denne periode. Med den faste oversættelses angivelse af den underforståede person og genstanden bliver hele udsagnet: “Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.”