오늘
“오늘” betyder “i dag” og angiver tidspunktet for at låne panden. Det bruges som tidsangivelse, ofte sammen med en handling, som i “오늘 ... 빌려도 돼요?”.
큰
“큰” betyder “stor” og beskriver “프라이팬” i dialogen. Det er den form af “크다”, der står foran et substantiv, så mønstret er “큰 + substantiv”.
프라이팬
“프라이팬” betyder “stegepande” og er den genstand, der bliver lånt, vasket og leveret tilbage. Det kan bruges som objekt, for eksempel i mønstret “프라이팬을 빌리다”.
을
“을” markerer “프라이팬” som objekt for handlingen “빌려도 돼요?”. Den bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant, i mønstret “substantiv을/를 + verb”.
빌려
“빌려” betyder her “låne” og står i “빌려도 돼요?” som handlingen, der ønskes tilladelse til. Formen kommer fra “빌리다” og bruges her før “도”; et genbrugeligt mønster er “noget을/를 빌려요”.
도
“도” gør handlingen “빌려” til det, der spørges om tilladelse til i “빌려도 돼요?”. Sammen med “돼요” bruges det i høflige spørgsmål om, hvorvidt en handling er tilladt.
돼요
“돼요” betyder her “er det okay?” eller “må man?” og afslutter tilladelsesspørgsmålet “빌려도 돼요?”. Det bruges praktisk til at spørge høfligt om lov, for eksempel før man låner eller bruger noget.
되지만
“되지만” betyder her “det må man godt, men” og forbinder tilladelsen med advarslen, der følger efter. Formen bruges til at sætte en indrømmelse op imod en anden oplysning, som i “X지만 Y”.
손잡이
“손잡이” betyder “håndtag” og er den del af panden, man skal passe på. Det kan bruges som subjekt for en egenskab eller ændring, som i “손잡이가 뜨거워지다”.
가
“가” markerer “손잡이” som subjekt i “손잡이가 뜨거워지니까”. Den bruges efter et substantiv for at vise, hvilken ting der bliver varm.
뜨거워지니까
“뜨거워지니까” betyder “fordi det bliver varmt” og giver grunden til advarslen “조심하세요”. Formen kommer fra “뜨거워지다” og bruger “-니까” til at angive en grund; mønstret er “grund니까, resultat eller råd”.
조심하세요
“조심하세요” betyder “pas på” eller “vær forsigtig” og bruges her som en høflig advarsel om håndtaget. Det er nyttigt, når man vil bede en anden være forsigtig i en konkret situation.
이
“이” betyder “denne” og peger i “이 레인지” på den komfurplade, der er tæt på eller aktuel i situationen. Det står foran substantivet i mønstret “이 + substantiv”.
레인지
“레인지” betyder her “komfur” eller “kogeplade” og er den overflade, hvor panden skal bruges. Det kan stå sammen med “에” for at angive, hvor noget placeres eller bruges.
에
“에” angiver her komfurpladen som stedet eller overfladen i “레인지에 써도”. Det bruges ofte efter et sted eller en overflade før et verbum for placering eller brug.
써
“써” betyder “bruge” i “써도 괜찮아요?” og henviser til at bruge panden på komfuret. Formen kommer fra “쓰다” og står her før “도”; et almindeligt mønster er “noget을/를 쓰다”.
괜찮아요
“괜찮아요” betyder “det er okay” eller “det går an” og bruges som spørgsmål om, hvorvidt panden kan bruges på komfuret. Det er en almindelig høflig formulering til at spørge, om noget er acceptabelt eller sikkert nok.
불
“불” betyder her varmen eller flammen på komfuret, ikke almindeligt lys. I “불을 약하게 하면” er det den varme, der skal sættes lavt; et genbrugeligt mønster er “불을 + beskrivelse af styrke”.
약하게
“약하게” betyder “svagt” eller “lavt” og beskriver, hvordan varmen skal indstilles. Det bruges som en måde at beskrive en handling på, som i “불을 약하게 하다”.
하면
“하면” betyder her “hvis man gør det sådan” og indleder betingelsen “불을 약하게 하면”. Formen kommer fra “하다” med “-면” og bruges i mønstret “handling면, resultat”.
괜찮을
“괜찮을” betyder her “vil være okay” og indgår i forudsigelsen “괜찮을 거예요”. Det er formen af “괜찮다”, der står før “거예요”, når man taler om en forventet eller fremtidig tilstand.
거예요
“거예요” præsenterer her udsagnet som en forventning: “det vil være okay” i “괜찮을 거예요”. Det bruges efter en form som “괜찮을” til at tale om et forventet resultat eller en fremtidig situation.
저
“저” betyder “jeg” i en høflig form og ses her i “제가”, hvor taleren siger, at han eller hun selv vil vaske panden. Det kan bruges foran en partikel, der viser talerens rolle i sætningen.
저녁
“저녁” betyder “aften” og indgår i “저녁 식사” om aftensmåltidet. Det bruges foran et substantiv for at præcisere, hvilket måltid eller hvilket tidspunkt der menes.
식사
“식사” betyder “måltid” og danner sammen med “저녁” udtrykket “저녁 식사”, “aftensmåltid”. Det er en høflig og almindelig betegnelse for et måltid.
후
“후” betyder “efter” og angiver i “저녁 식사 후에” tidspunktet efter aftensmåltidet. Det står efter et substantiv eller en nominaliseret handling i mønstret “noget 후에”.
바로
“바로” betyder her “lige med det samme” og præciserer, at vasken sker umiddelbart efter aftensmaden. Det kan placeres foran verbet for at angive, at handlingen sker straks.
씻을게요
“씻을게요” betyder her “jeg vasker det” eller “jeg skal nok vaske det” og er et løfte eller en intention over for den anden person. Formen bruges praktisk, når man vil påtage sig en konkret handling, som i “제가 ...할게요”.
에게
“에게” betyder “til” en person og står i “저에게” for at vise, hvem panden skal gives tilbage til. Det bruges efter en person i mønstre som “person에게 주다” eller “person에게 돌려주다”.
돌려주기
“돌려주기” betyder “at give tilbage” eller “at returnere” og står i “돌려주기 전에” som den handling, der skal ske senere. Formen kommer fra “돌려주다” med “-기” og bruges i mønstret “verb-기 전에”, “før man gør noget”.
전
“전” betyder “før” i “돌려주기 전에” og placerer en handling før returneringen. Det bruges efter et substantiv eller en handling med “-기” i mønstret “noget 전에”.
잘
“잘” betyder her “godt” eller “grundigt” og beskriver, hvordan panden skal tørres. Det står normalt foran verbet, som i “잘 말리다”, når man vil angive en god eller grundig udførelse.
말려
“말려” betyder “tør det” og står i anmodningen “말려 주세요”. Formen kommer fra “말리다” og forbindes her med “주세요” for at bede høfligt om, at panden bliver tørret.
주세요
“주세요” gør “말려” til en høflig anmodning: “vær venlig at tørre det”. Det bruges efter en handlingsform, når man beder en anden om at udføre noget.
언제
“언제” betyder “hvornår” og spørger her om tidspunktet for at få panden tilbage i “돌려받고 싶어요?”. Det bruges som tidsord i spørgsmål om, hvornår en handling skal ske.
돌려받고
“돌려받고” betyder her “få tilbage” og indgår i spørgsmålet “돌려받고 싶어요?” om at modtage panden igen. Formen kommer fra “돌려받다” med “-고” før “싶어요”; mønstret er “verb-고 싶어요” for et ønsket resultat eller en ønsket handling.
싶어요
“싶어요” betyder “vil gerne” eller “ønsker” og viser i “돌려받고 싶어요?” hvad personen gerne vil. Det står efter en verbform i mønstret “verb-고 싶어요”.
후면
“후면” betyder her “hvis det er efter” og bruges i “저녁 식사 후면 괜찮아요?” til at angive, at tiden efter aftensmaden passer. Formen kombinerer “후”, “efter”, med “면”, “hvis eller når”, og kan bruges efter en tidsangivelse.
이번
“이번” betyder “denne” eller “den aktuelle” og beskriver “주” i “이번 주”, altså denne uge. Det bruges foran tidsord for at pege på den nuværende eller relevante periode.
주
“주” betyder “uge” og indgår i tidsudtrykket “이번 주 후반”, den senere del af denne uge. Det kan kombineres med en bestemmelse som “이번” for at angive en bestemt uge.
후반
“후반” betyder “den senere del” og henviser her til den senere del af ugen i “이번 주 후반”. Det bruges efter en tidsperiode, som i “주 후반”, når man vil angive den sidste del af perioden.
까지
“까지” betyder “indtil” eller “frem til” og angiver i “후반까지는” den tidsgrænse, før personen igen får brug for panden. Det bruges efter et tidspunkt eller en periode i mønstret “tidspunkt까지”.
는
“는” markerer her et emne eller en fremhævet tidsgrænse i “후반까지는”. Det kan give en tidsangivelse kontrast eller fokus, som i “indtil dette tidspunkt er det ikke nødvendigt”.
다시
“다시” betyder “igen” og viser, at behovet for panden opstår på ny senere. Det står foran verbet eller udtrykket, der gentages, som i “다시 필요하다”.
필요하지
“필요하지” indgår i “필요하지 않을 거예요” og betyder her, at noget ikke er nødvendigt eller ikke bliver nødvendigt. Det kommer fra “필요하다” og står som første del af den negative form “필요하지 않다”; et almindeligt mønster er “noget이/가 필요하다”.
않을
“않을” bidrager i “필요하지 않을 거예요” med betydningen “ikke vil” eller “ikke skal”. Det er formen af “않다”, der står før “거예요” for at gøre den forventede situation negativ.