Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제가 빌린 도구가 이렇게 된 것에 대해 사과해야 해요.

   Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

   제가

   jeg

   빌린

   lånte

   도구

   værktøj

   이렇게

   sådan her

   된

   blevet

   것에 대해

   om det

   사과해야 해요

   er nødt til at undskylde

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” og er subjektformen af det ydmyge førstepersonspronomen 저 med subjektpartiklen 가. Formen 제가 bruges, når taleren selv er subjekt; den står her som den, der lånte værktøjet. Til sammenligning er 나 en mindre høflig form for “jeg”, og 저 bliver til 제가 foran 가. 빌린 kommer fra verbet 빌리다, “at låne”. Endelsen -ㄴ gør verbet attributivt, så 빌린 도구 betyder “det værktøj, som jeg lånte”. Her viser 빌린, at lånehandlingen ses som afsluttet i forhold til substantivet 도구. 빌리다 er “låne” i betydningen tage noget til låns; “låne ud” udtrykkes typisk med 빌려주다. 도구 betyder “værktøj” og er substantivet, som 빌린 beskriver. Sammen danner de mønstret (...-ㄴ) 도구: “det værktøj, som ...”. Eksempel: 제가 산 책 betyder “den bog, jeg købte”. 이렇게 betyder “sådan her” eller “på denne måde”. Det peger på den måde eller tilstand, som beskrives bagefter. Det er ikke selve verbet “blive”, men et adverbium, der beskriver, hvordan noget er blevet eller sket. 된 kommer fra 되다, som blandt andet betyder “blive”, “ende med at være” eller “blive sådan”. Den attributive form 된 beskriver et substantiv, der kommer bagefter. I 이렇게 된 것 betyder den derfor omtrent “det, der blev sådan” eller mere naturligt “det, der skete”. Det er 되다, ikke 도구, der har formen 된. 것에 대해 består af 것, “ting” eller “sag”, og konstruktionen -에 대해, “om” eller “med hensyn til”. 것에 대해 alene betyder altså “om det” eller “med hensyn til det”. Sammen med 이렇게 된 bliver 이렇게 된 것에 대해 her naturligt “for det, der skete” eller “med hensyn til, at det blev sådan”. 사과해야 해요 indeholder verbet 사과하다, “at undskylde”, og mønstret -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller pligt. 사과해야 해요 betyder derfor “skal undskylde” eller “er nødt til at undskylde”. 해요 giver en høflig, almindelig afslutning; nødvendigheden kommer fra -해야 하다, ikke fra 해요 alene. Eksempel: 지금 가야 해요 betyder “Jeg skal gå nu”. Sætningen samles sådan: 제가 빌린 도구 er “det værktøj, jeg lånte”; 이렇게 된 것에 대해 er “for det, der skete med det” eller “med hensyn til, at det blev sådan”; og 사과해야 해요 er “jeg er nødt til at undskylde”. Den samlede betydning er: “Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.”

2. 그 도구는 어떻게 된 거예요?

   Hvad skete der med det?

   그

   det

   도구

   værktøj

   어떻게 된

   hvad skete der med …?

   Uddybende forklaring

   그: Her står 그 foran 도구 og peger på et bestemt værktøj, altså “det” eller “det pågældende”. Koreansk skelner her ikke mellem bestemt og ubestemt artikel som dansk; betydningen kommer fra sammenhængen. I denne samtale er det værktøjet, som taleren havde lånt. 그 er et bestemmende demonstrativ og står foran substantivet. 도구: 도구 betyder “værktøj” og er et substantiv. Koreanske substantiver får normalt ikke en obligatorisk flertalsendelse, så 도구 kan betyde “værktøj” eller “værktøjer”, når sammenhængen tillader det. Her viser 그 og den faste oversættelse, at der menes ét bestemt værktøj. I sætningen efter denne bruges også 손잡이, “håndtag”, som en del af værktøjet. 어떻게 된: 어떻게 betyder “hvordan”, men sammen med 된 i mønstret 어떻게 되다 spørger det ikke blot om en metode. 되다 betyder blandt andet “blive” eller “ske/ende med at være”; 된 er dets datidsform, der står foran et efterfølgende substantivisk element. I 어떻게 된 거예요? bruges mønstret til at spørge, hvad der skete med noget, eller hvilken tilstand det endte i: “Hvad skete der med …?” Et nyttigt mønster er 어떻게 됐어요?, “Hvad skete der?” eller “Hvordan gik det?”, når man spørger om en situation. Her er 거예요 den høflige afslutning: 거 er en talesprogsform af 것, “ting/sag”, og 예요 er den høflige form af 이다, “at være”. Sammen gør 어떻게 된 거예요? spørgsmålet naturligt og høfligt. Den observerede form 된 står altså ikke alene som hele verballeddet; den beskriver sagen eller tilstanden i 거. Hele sætningen bygges sådan: 그 도구는 gør det bestemte værktøj til samtalens tema, mens 어떻게 된 거예요? spørger, hvad der skete med det, eller hvordan det blev sådan. Derfor betyder 그 도구는 어떻게 된 거예요? “Hvad skete der med det?” med værktøjet som det underforståede emne.

3. 제가 사용하던 중에 손잡이에 금이 갔어요.

   Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

   제가

   jeg

   사용하던 중에

   mens jeg brugte det

   손잡이

   håndtag

   금이 갔어요

   revnede

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg”. Det er 저 (en ydmyg eller høflig form for første person ental) med subjektmarkøren 가. Formen 제가 bruges, når taleren selv er subjekt; 저는 ville i stedet markere taleren som emne eller kontrast. 사용하던 중에 betyder “mens jeg var i gang med at bruge det”. Grundformen er 사용하다, “at bruge”. Endelsen -던 viser en tidligere, igangværende eller tilbagekaldt handling, og 중에 betyder “undervejs/i løbet af”. Her er det underforståede objekt det redskab, som omtales i den foregående sætning; koreansk behøver ikke gentage det. Eksempel: 공부하던 중에 전화가 왔어요. — “Mens jeg studerede, kom der et telefonopkald.” Her viser 공부하던 중에 også, at noget andet sker under en igangværende aktivitet. 손잡이 er “håndtag”. Det er et selvstændigt navneord. I den fulde sætning står 손잡이에: -에 markerer her det sted eller den del, hvor forandringen viser sig, altså “på håndtaget”. 금이 갔어요 betyder her “revnede” eller mere bogstaveligt “fik en revne”. 금 er “revne”, og 가다 er grundformen af 갔어요; i denne faste betydning beskriver 금이 가다, at en revne opstår eller breder sig. Det betyder derfor ikke, at noget gik et sted hen. 갔어요 er en høflig fortidsform i 해요-stil. Eksempel: 컵에 금이 갔어요. — “Der kom en revne i koppen.” Konstruktionen X에 금이 가다 kan genbruges, når en genstand eller del får en revne. Samlet er strukturen 제가 [handling-던 중에] [sted/del]-에 금이 갔어요: “Mens jeg var i gang med at bruge det, kom der en revne i håndtaget.” Den høflige afslutning -어요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale.

4. 손상이 얼마나 심한지 제가 볼게요.

   Lad mig se, hvor slem skaden er.

   손상이

   skaden

   얼마나 심한지

   hvor slem … er

   제가

   jeg

   볼게요

   lad mig se

   Uddybende forklaring

   손상이 betyder her “skaden”. Grundformen er 손상 “skade/beskadigelse”, og -이 markerer det som subjekt i den indlejrede beskrivelse. I denne sammenhæng handler det om den skade, der omtales i situationen. Et nyttigt mønster er 명사+이/가 for subjektet: 문제가 있어요 = “Der er et problem”. 얼마나 심한지 betyder “hvor slem den er”. 얼마나 spørger om graden, og 심한지 kommer fra adjektivet 심하다 “at være alvorlig/slem” plus -ㄴ지, som her gør indholdet til et indirekte spørgsmål. Formen 심한지 er altså den form, der bruges efter adjektivstammen 심하-; 손상 er ikke det ord, der bøjes. Samme mønster kan bruges med andre adjektiver, for eksempel 얼마나 큰지 = “hvor stor den er”. 제가 betyder “jeg” som subjekt. Det er formen 저 “jeg” i ydmyg/høflig stil sammen med subjektmarkøren -가; 저 bliver til 제가, ikke til et ord for “min”. Den mindre høflige form er 내가, fra 나 + -가. Her angiver 제가, at taleren selv vil udføre handlingen. 볼게요 betyder “lad mig se” i denne sætning. Grundformen er 보다 “at se”; 볼게요 består af stammen 보- og endelsen -ㄹ게요. Denne endelse bruges til at udtrykke talerens tilsagn eller hensigt, ofte med en betydning som “jeg gør det” eller “lad mig gøre det” over for samtalepartneren. For eksempel: 제가 확인할게요 = “Jeg skal nok tjekke det.” Samlet er 손상이 얼마나 심한지 en indlejret vurdering af, hvor alvorlig skaden er: “hvor slem skaden er”. Den kommer før 볼게요, som udtrykker talerens hensigt om at undersøge dette. Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig se, hvor slem skaden er.”

5. 제가 그 도구를 새것으로 바꾸거나 수리를 도울 수 있어요.

   Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.

   제가

   jeg

   그

   den/det

   도구

   værktøj

   새것으로

   med en ny

   바꾸거나

   skifte eller

   수리

   reparation

   도울

   hjælpe

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   제가 er 저 (jeg, en ydmyg 1. person) med subjektmarkøren -가. Her er det den, der kan udføre begge handlinger. 저 bruges i høflig tale; den mindre høflige form er 나. 그 står foran 도구 og fungerer som et bestemmende “den/det” eller “det pågældende”. Formen ændres ikke efter tal eller køn. Sammen med 도구 bliver betydningen “det værktøj”. 도구 betyder “værktøj” eller “redskab”. I 그 도구를 markerer -를 objektet, altså det værktøj som handlingen retter sig mod. Eksempel: 이 도구를 써요. — “Jeg bruger dette værktøj.” 새것으로 består af 새것 (“en ny ting” eller “en ny”) og -으로. Her angiver -으로, hvad værktøjet erstattes med: “med en ny”. 새것 er et navneord, ikke en bøjet form af 도구. Eksempel: 낡은 부품을 새것으로 바꿨어요. — “Jeg skiftede den gamle del ud med en ny.” 바꾸거나 kommer fra 바꾸다 (“skifte, ændre, erstatte”) med -거나, som forbinder alternativer og betyder “eller”. Formen er ikke fortid; den forbinder “erstatte” med den næste handling. Eksempel: 기차를 타거나 버스를 타요. — “Jeg tager toget eller bussen.” 수리 betyder “reparation” eller “reparationsarbejde”. I 수리를 돕다 er reparationen det, man hjælper med; -를 markerer den som objekt for 돕다. Det er ikke selve verbet “reparere”; verbet er 수리하다 (“reparere”). 도울 kommer fra 돕다 (“hjælpe”) og er formen foran 수 i mønstret -을 수 있다. 돕다 har her ㅂ-ændringen 돕다 → 도울, ikke *돕을*. I denne konstruktion bidrager formen til betydningen mulighed eller evne. Eksempel: 제가 도울 수 있어요. — “Jeg kan hjælpe.” 수 있어요 indgår i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, som udtrykker mulighed eller evne: “kan”. Her giver 도울 수 있어요 betydningen “kan hjælpe”. Den høflige afslutning -어요 gør udsagnet høfligt og samtaleegnet. Samlet er strukturen 제가 [그 도구를 새것으로 바꾸거나] [수리를 도울 수 있어요]: “Jeg kan skifte det ud med en ny eller hjælpe med at reparere det.” -거나 forbinder de to mulige handlinger, uden at -거나 i sig selv kræver, at kun én af dem udføres; det underforståede subjekt 제가 gælder for begge.

6. 수리한 부분이 잘 버틸지 확인해 봐야 해요.

   Vi bør tjekke, om en reparation holder.

   수리한

   repareret

   부분

   del eller afsnit

   잘

   godt

   버틸지

   om det holder

   확인해

   tjekke

   봐야 해요

   skal gøre

   Uddybende forklaring

   수리한 kommer fra 수리하다 «at reparere». Endelsen -한 er den attributive form, som lader verbet beskrive et efterfølgende substantiv: «repareret» eller «som er blevet repareret». Her beskriver den 부분, så betydningen er den reparerede del. Eksempel: 수리한 기계 — «den reparerede maskine». 부분 betyder «del» eller «afsnit». I denne sætning er det den del, der er blevet repareret; den faste oversættelse udtrykker samme indhold som «en reparation». 잘 er et adverbium, her «godt» eller «ordentligt». Sammen med et verbum som 버티다 siger det, hvor godt noget klarer sig, ikke at 잘 i sig selv betyder «holde». 버틸지 bygger på 버티다, «at holde stand» eller «at kunne holde». Formen -(으)ㄹ지 gør udsagnet til et indlejret spørgsmål med betydningen «om ...»: 버틸지 — «om det vil holde». Her er det den reparerede del, der undersøges, men den koreanske form gentager ikke nødvendigvis et subjekt. 확인해 kommer fra 확인하다, «at kontrollere» eller «at tjekke». Formen 확인해 forbindes her med 보다 i konstruktionen 확인해 보다, som betyder «at prøve at kontrollere» eller naturligt «at tjekke». Eksempel: 시간을 확인해 봐요. — «Lad os tjekke tiden.» 봐야 해요 er konstruktionen 보다 + -아/어야 하다. Den betyder «skal» eller «er nødt til at», så den angiver nødvendighed, ikke blot det at se. 봐야 해요 er den høflige nutidsform i denne konstruktion. Sammen med 확인해 danner den 확인해 봐야 해요: «skal tjekke» eller «bør tjekke». Samlet bygges sætningen sådan op: 수리한 부분 er «den reparerede del», 잘 버틸지 er «om den vil holde godt», og 확인해 봐야 해요 er «vi skal/bør tjekke». Med det underforståede subjekt, som den faste oversættelse gengiver som «vi», bliver betydningen: «Vi bør tjekke, om den reparerede del holder.»

7. 제가 일을 더 하게 해서 미안해요.

   Jeg er ked af, at jeg har givet dig ekstra arbejde.

   제가

   jeg (som subjekt)

   일을

   arbejde (som genstand)

   더

   mere; ekstra

   하게 해서

   ved at få nogen til at gøre noget

   미안해요

   jeg er ked af det; undskyld

   Uddybende forklaring

   제가 er subjektformen af det ydmyge førstepersonspronomen 저, altså “jeg” i denne sætning. 가 markerer subjektet. Formen 제가 bruges specifikt som subjekt; den skal ikke forveksles med objektformen 저를 (“mig”). 일을 betyder “arbejde” her. 일 er navneordet “arbejde”, og 을 markerer det som genstand for handlingen. Det er altså 일, ikke 을, der bærer betydningen “arbejde”. Et genanvendeligt mønster er 명사 + 을/를 for den genstand, som handlingen retter sig mod. 더 betyder “mere” eller “ekstra” og lægger sig til 일을: mængden af arbejde er større end før eller end den forventede mængde. Det er et adverbium, så det bøjes ikke efter 일. 하게 해서 er en del af konstruktionen 동사 + 게 하다, “at få eller lade nogen gøre noget”, efterfulgt af 해서, som forbinder med den næste del. Her er 하- stammen i 하다 (“at gøre”), og -게 하다 gør betydningen kausativ: at få nogen til at gøre noget. Den person, der bliver sat til at gøre arbejdet, står ikke som et synligt ord i denne sætning; den faste oversættelse identificerer personen som “dig”. Samlet forbinder 일을 더 하게 해서 derfor “ved at få dig til at arbejde mere/ved at give dig ekstra arbejde”. 미안해요 betyder “jeg er ked af det” eller “undskyld” i en høflig, men almindelig samtaleform. Grundformen er 미안하다, og 미안해요 er 해요-stilen. I denne sætning udtrykker formen talerens beklagelse over den situation, som den foregående årsagskonstruktion beskriver. Hele sætningen samles sådan: 제가 (“jeg”) er den, der forårsager situationen; 일을 더 하게 해서 betyder “ved at få dig til at arbejde mere” eller “ved at give dig ekstra arbejde”; og 미안해요 udtrykker beklagelsen. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg er ked af, at jeg har givet dig ekstra arbejde.”

8. 다음에는 저에게 바로 말해 주세요.

   Fortæl mig det med det samme næste gang.

   다음에는

   næste gang

   저에게

   til mig

   바로

   med det samme

   말해

   fortæl; sig

   주세요

   venligst

   Uddybende forklaring

   다음에는 betyder her “næste gang”. 다음 er et substantiv med betydningen “den næste” eller “det næste”, og -에 markerer tidspunktet. -는 gør tidspunktet til samtalens tema og kan give en let kontrast til nu eller en tidligere gang. Mønstret 다음에는 + ... kan genbruges om noget, der skal ske næste gang. 저에게 betyder “til mig”. 저 er den høflige eller ydmyge form for “jeg/mig”, og -에게 markerer modtageren for en handling, ofte “til” en person. I høflig tale kan man også se 저한테 med samme grundbetydning; 저에게 er en mere formel variant. 바로 betyder her “med det samme” eller “straks”. Det beskriver, at handlingen skal ske uden forsinkelse. I andre sammenhænge kan 바로 også betyde “lige præcis” eller “direkte”, men her er tidsbetydningen den relevante. 말해 kommer fra verbet 말하다, “at sige” eller “at fortælle”. Formen 말해 er verbets forbindelsesform, som her står foran 주세요; den er ikke en fuld høflig endelse alene. Den høflige nutidsform er 말해요, mens 말해 주세요 danner en høflig anmodning: “fortæl mig det, tak”. 주세요 kommer fra 주다, “at give”, og betyder i denne konstruktion “vær venlig at ...”. Efter en handlings forbindelsesform, som 말해, fungerer -아/어 주세요 som en høflig anmodning. Eksempel: 도와 주세요 betyder “hjælp mig, tak”. Sætningen samles sådan: 다음에는 angiver tidspunktet “næste gang”, 저에게 angiver modtageren “til mig”, og 바로 angiver “med det samme”. 말해 주세요 er den høflige anmodning “fortæl mig det, tak”. Hele betydningen er derfor: “Fortæl mig det med det samme næste gang.”

9. 우리가 해결할 수 있어요.

   Vi kan finde ud af det.

   우리가

   vi

   해결할

   løse

   수 있어요

   kan / er muligt

   Uddybende forklaring

   우리가 betyder her “vi”. Formen består af 우리 (“vi/os” eller i andre sammenhænge “vores”) og subjektmarkøren 가; i denne sætning markerer den, hvem der kan udføre handlingen. Et enkelt eksempel er 제가 해요 — “Jeg gør det”, hvor 가 markerer subjektet 저. 해결할 kommer fra verbet 해결하다, “at løse” eller “at finde en løsning på”. Her kombineres verbstammen 해결하- med endelsen -ㄹ, så formen 해결할 kan stå foran 수 i konstruktionen -을/ㄹ 수 있다. Det er altså 해결하다, ikke 수, der betyder “løse”. En genbrugelig kontrast er 문제를 해결해요 — “Jeg løser problemet” — mens 문제를 해결할 수 있어요 betyder “Jeg kan løse problemet”. 수 있어요 indgår sammen med den foregående verbform i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, som udtrykker mulighed eller evne: “kan …” eller “det er muligt at …”. 수 fungerer i denne konstruktion som et navneord for en mulighed eller måde, og 있어요 bidrager til betydningen, at denne mulighed foreligger. 있어요 er den høflige, uformelle nutidsform af 있다 (“findes”/“er til stede”); hele mønstret er ikke en simpel ord-for-ord-oversættelse. Det modsatte mønster er -을/ㄹ 수 없어요, “kan ikke …”. Eksempel: 갈 수 있어요 — “Jeg kan tage af sted.” Sammensat betyder 우리가 해결할 수 있어요 “Vi kan finde ud af det.” 우리가 angiver, at “vi” er aktøren, 해결할 angiver handlingen “løse/få en løsning på”, og 수 있어요 angiver, at handlingen er mulig. Den afsluttende -요 i 있어요 giver en høflig, samtaleegnet tone.