Hjælp, når en paraply går i stykker | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 강한 바람에 제 우산이 망가졌어요.

   Min paraply gik i stykker i den stærke vind.

   강한

   stærk

   바람

   vind

   제

   min

   우산

   paraply

   망가졌어요

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   강한 beskriver 바람 som “stærk”. Det er attributivformen af 강하다 (“at være stærk”): 강하다 → 강한 foran et navneord. Eksempel: 강한 비 betyder “stærk regn”. 바람 betyder “vind”. Sammen med -에 i 바람에 angiver det her den påvirkning eller årsag, som paraplyen blev ødelagt af: “på grund af vinden” eller naturligt på dansk “i vinden”. Det er altså ikke 바람, der selv ændres grammatisk her; -에 er den efterstillede partikel. 제 betyder “min” i denne sætning. Det er den høflige eller ydmyge form af 저의, som betyder “min” om taleren. 제 er ikke i sig selv markeret for grammatisk køn eller flertal; den præcise ejerskabslæsning kommer fra sammenhængen og det efterfølgende navneord. 우산 betyder “paraply”. I 제 우산 står det efter ejerskabsleddet og danner “min paraply”. 망가졌어요 betyder her “gik i stykker” eller “blev ødelagt”. Formen hænger sammen med det intransitive verbum 망가지다 (“gå i stykker, blive ødelagt”): 망가지다 → 망가졌어요, hvor -었- markerer fortid, og -어요 giver en høflig afslutning. Fordi verbet er intransitivt, fremstilles paraplyen som den ting, der blev beskadiget, uden at en person behøver at blive angivet som den, der ødelagde den. Eksempel: 컴퓨터가 망가졌어요. betyder “Computeren gik i stykker.” Sætningen bygges således op: 강한 바람에 (“på grund af/i den stærke vind”) + 제 우산이 (“min paraply”, med -이 som subjektmarkering) + 망가졌어요 (“gik i stykker”). Hele betydningen er derfor: “Min paraply gik i stykker i den stærke vind.”

2. 흠뻑 젖기 전에 이쪽으로 들어오세요.

   Kom ind i ly, før du bliver gennemblødt.

   흠뻑

   helt; grundigt

   젖기

   blive våd

   전에

   før

   이쪽으로

   herhen; denne vej

   들어오세요

   kom ind

   Uddybende forklaring

   흠뻑 er et biord, der angiver en meget høj grad. Sammen med 젖다 betyder det her, at man bliver helt gennemblødt. Et nyttigt eksempel er 흠뻑 젖었어요 — “Jeg er helt gennemblødt.” 젖기 bygger på verbet 젖다, “at blive våd”. Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret form, så det kan indgå i mønstret -기 전에, “før man …”. Formen 젖기 er ikke datid; den navngiver den handling eller tilstand, som endnu ikke skal være indtruffet. Eksempel: 늦기 전에 출발하세요 — “Tag af sted, før du kommer for sent.” 전에 betyder her “før” og kommer efter den senere hændelse i mønstret V-기 전에: “før man gør V”. I den faste ytring står tidsleddet 흠뻑 젖기 전에 før opfordringen. 이쪽으로 består af 이쪽, “denne side/dette sted”, og retningspartiklen -으로. Det angiver bevægelse mod et sted eller en retning, som taleren peger på; den præcise placering fremgår ikke af selve ordet. Den faste oversættelse gør her stedet til ly. Eksempel: 학교로 가요 — “Jeg går til skolen.” 들어오세요 er den høflige opfordringsform af 들어오다, “at komme ind”. 오다 viser bevægelse mod et deiktisk centrum, ofte talerens eller det relevante samtalesteds perspektiv. Det er derfor ikke bedst at forklare 들어가다 som altid “væk fra taleren”; forskellen afhænger af det valgte perspektiv. 들어가다 betyder “at gå ind” med bevægelse væk fra dette centrum. Endelsen -세요 markerer her en høflig anmodning eller opfordring. Eksempel: 어서 들어오세요 — “Kom endelig ind.” Sammen danner 흠뻑 젖기 전에 tidsleddet “før du bliver helt gennemblødt”. Derefter betyder 이쪽으로 들어오세요 “kom ind herhen/denne vej”. Hele ytringen er derfor: “Kom ind i ly, før du bliver gennemblødt.”

3. 비가 생각보다 더 세게 와요.

   Regnen er kraftigere, end den så ud til.

   비가

   regnen

   생각보다

   end forventet

   더

   mere

   세게

   kraftigt

   와요

   kommer; falder

   Uddybende forklaring

   비가 betyder her “regnen”. 비 er substantivet “regn”, og -가 markerer subjektet i denne sætning. Det er altså regnen, der beskrives som noget, der kommer eller falder. 생각보다 svarer her til “end forventet” eller mere bogstaveligt “end man troede”. 생각 betyder “tanke” eller “forventning”, og -보다 bruges til at sammenligne med det, der står før eller forstås i sammenligningen. Mønstret A보다 kan bruges i betydningen “end A”; for eksempel betyder 예상보다 “end forventet”. 더 betyder “mere” og øger graden af det følgende. Sammen med 세게 betyder 더 세게 “kraftigere” eller “mere intenst”. 세게 er adverbieformen af 세다, som her betyder “at være stærk/kraftig”. Den beskriver, hvordan regnen kommer: kraftigt. 세게 betyder altså ikke i sig selv “kraftigere”; den sammenlignende betydning i denne sætning kommer fra 더. Eksempel: 바람이 세게 불어요. — “Vinden blæser kraftigt.” 와요 kommer fra verbet 오다, “at komme”. Det er nutidsformen i den høflige, samtaleprægede -아요/-어요-stil; 오다 bliver til 와요. Med regn kan 오다 naturligt betyde, at regnen falder eller kommer. Eksempel: 눈이 와요. — “Det sner.” Hele mønstret er 비가 생각보다 더 세게 와요: subjektet 비가 + sammenligningen 생각보다 + den øgede grad 더 + måden 세게 + verbet 와요. Det giver betydningen “Regnen er kraftigere, end den så ud til” eller mere direkte “Regnen kommer kraftigere, end forventet.”

4. 제 여분 우산을 빌려도 돼요.

   Du kan låne min ekstra paraply.

   제

   min

   여분

   ekstra; reserve-

   우산

   paraply

   빌려도 돼요

   må gerne låne

   Uddybende forklaring

   제 betyder her “min” og er den høflige, sammentrukne form af 저의: 저 (“jeg”, ydmyg form) + 의 (ejerskab). Den markerer ejeren af det følgende navneord. Her er det altså talerens paraply, ikke låntagerens. 여분 betyder “ekstra” eller “reserve” og står foran et navneord for at beskrive en ekstra genstand. Det er et selvstændigt navneord, men bruges her attributivt: 여분 우산 = “ekstra paraply”. Et eksempel er 여분 자리가 있어요. — “Der er en ekstra plads.” 우산 betyder “paraply”. Koreansk sætter normalt beskrivelsen foran navneordet, så 여분 우산 samlet betyder “ekstra paraply”. 빌려도 돼요 udtrykker tilladelse: “må gerne låne” eller “det er i orden at låne”. Konstruktionen består her af 빌리다 (“låne [noget]”) i formen 빌려 plus -도 되다, som danner betydningen “må ...” eller “det er tilladt at ...”. 빌려 er den form af 빌리다, der bruges foran denne konstruktion. Den modsatte betydning kan udtrykkes med 빌리면 안 돼요 — “man må ikke låne det”. 빌리다 betyder at låne noget fra en anden; “at låne noget ud” er i stedet 빌려주다. I hele sætningen fungerer 제 여분 우산 som det, der lånes: “min ekstra paraply”. Den person, der får tilladelsen, er “du”, som den faste oversættelse viser; koreansk kan udelade dette pronomen, når det kan forstås af situationen. 빌려도 돼요 giver derefter tilladelse til at låne den. Samlet betyder sætningen: “Du kan låne min ekstra paraply.”

5. 정말 우산이 필요 없으세요?

   Er du sikker på, at du ikke har brug for den?

   정말

   virkelig

   우산

   paraply

   필요 없으세요?

   har du ikke brug for den?

   Uddybende forklaring

   정말 betyder her “virkelig” og styrker spørgsmålet: taleren spørger, om det faktisk er sådan. Det kan ofte stå foran et udsagn eller spørgsmål som en forstærker. Eksempel: 정말 괜찮아요? — “Er det virkelig i orden?” 우산 betyder “paraply”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det den ting, som behovet gælder. Eksempel: 우산이 필요해요. — “Jeg har brug for en paraply.” 필요 없으세요? er et høfligt spørgsmål med betydningen “har du ikke brug for den?” eller mere direkte “er den ikke nødvendig for dig?” Den relevante konstruktion er 필요 없다 (“ikke have brug for”, bogstaveligt “ikke være nødvendig”). Her står 없다 i formen 없으세요?: -시- hæver den person, som tilstanden gælder, og -어요 giver høflig stil; tilsammen bliver formen høflig og spørgende i denne sammenhæng. Den negative betydning kommer fra 없다, ikke fra 필요 alene. Sammenlign 필요해요 — “jeg/du har brug for det” — og 필요 없어요 — “jeg/du har ikke brug for det”. Hele sætningen samler sig således: 정말 (“virkelig”) + 우산이 (“paraplyen” som det, behovet gælder) + 필요 없으세요? (“har du ikke brug for den?”). Den naturlige betydning er: “Er du virkelig sikker på, at du ikke har brug for den?” Den høflige form passer til en venlig eller respektfuld kontrol af, om den anden faktisk kan undvære den.

6. 저는 우비가 있어서 괜찮아요.

   Jeg har en regnjakke, så jeg kan klare mig.

   저는

   jeg / hvad mig angår

   우비

   regntøj eller regnjakke

   있어서

   fordi der er noget til rådighed

   괜찮아요

   det går fint / jeg kan klare mig

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som sætningens emne, med fokus på taleren. 저 er den høflige, ydmyge form af “jeg”; 나 er en mindre formel mulighed. Endelsen 는 markerer emnet. 우비 er et substantiv for regntøj og betyder her, i overensstemmelse med oversættelsen, “regnjakke”. Det er selve substantivet; den ubestemte betydning “en regnjakke” kommer ikke fra et særskilt talord i 우비. 있어서 kommer fra 있다, “at være til stede” eller “at være til rådighed”. -아서 forbinder grunden med resultatet og betyder her omtrent “fordi” eller “så”. I den faktiske sætning er 우비가 subjektet for 있다: en regnjakke er til rådighed. Koreansk kan derfor oversætte situationen som “jeg har en regnjakke”, selv om 있다 grundlæggende udtrykker tilstedeværelse eller rådighed. Et genanvendeligt mønster er substantiv이/가 있어서 ... — “fordi der er/er noget til rådighed ...”. Eksempel: 시간이 있어서 도와줄게요. — “Jeg har tid, så jeg hjælper dig.” 괜찮아요 er nutidsformen i den høflige 해요-stil af 괜찮다. Her betyder den “det går fint” eller “jeg kan klare mig”. I andre sammenhænge kan samme form betyde, at noget eller nogen er i orden, så betydningen følger situationen. Samlet er opbygningen 저는 우비가 있어서 괜찮아요: 저는 angiver taleren som emne, 우비가 있어서 giver grunden, og 괜찮아요 angiver resultatet. Den samlede betydning er: “Jeg har en regnjakke, så jeg kan klare mig.”

7. 그 우산을 내일 돌려드릴 수 있어요.

   Jeg kan levere den tilbage i morgen.

   그

   den pågældende

   우산

   paraply

   내일

   i morgen

   돌려드릴

   give tilbage (høfligt)

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   그 står foran 우산 og betyder her “den” eller “den pågældende”. Det er et bestemmende demonstrativ, som peger på en bestemt genstand; formen ændres ikke efter tal eller køn. 우산 betyder “paraply”. Det er et navneord. Sammen med 그 og objektmarkøren i den fulde sætning indgår det i nominalgruppen “den paraply” som det, der gives tilbage. 내일 betyder “i morgen”. Tidsordet angiver, hvornår handlingen kan finde sted. Koreansk behøver ikke en særskilt præposition svarende til dansk “i” i dette udtryk. 돌려드릴 betyder her “give tilbage” i en høflig form. Grundformen er 돌려드리다, “at give tilbage” med respekt for modtageren. Formen 돌려드릴 er 돌려드리다 bøjet med -ㄹ foran 수; den indgår derfor i mønstret -(으)ㄹ 수 있다, “kunne / have mulighed for”. 드리다 udtrykker respekt i en handling, hvor noget gives eller gøres for en anden; det er ikke 우산, der bøjes på denne måde. 수 있어요 betyder i denne sammenhæng “kan”. Sammen med 돌려드릴 danner det 돌려드릴 수 있어요, “kan give tilbage”. Mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다 bruges om mulighed eller evne, mens 있어요 er den høflige form, der afslutter udsagnet. Eksempel: 갈 수 있어요 — “Jeg kan tage af sted.” Samlet er 그 우산을 “den paraply” som objekt, 내일 “i morgen”, og 돌려드릴 수 있어요 “kan give tilbage”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan levere den tilbage i morgen.”

8. 집에 가는 길에 젖지 마세요.

   Bare sørg for, at du holder dig tør på vej hjem.

   집에

   hjem

   가는

   går/tager

   길

   vej

   젖지 마세요

   bliv ikke våd

   Uddybende forklaring

   집에 betyder her “hjem” i retning eller som mål. 집 er “hus/hjem”, og -에 markerer blandt andet et sted, man bevæger sig hen til. Eksempel: 학교에 가요 betyder “jeg tager i skole”. 가는 kommer fra verbet 가다, “at gå” eller “at tage”. Formen 가는 er verbets attributive nutidsform, som står foran et substantiv. Den beskriver altså 길, ikke 집. I 가는 길 betyder den samlet “den vej, man går/tager” eller mere naturligt “den vej, man er på”. 길 betyder “vej” eller “rute”. Sammen med 가는 danner det den genanvendelige konstruktion 가는 길, “på vej”. I 가는 길에 markerer -에 den situation eller det tidspunkt, hvor noget sker: “på vejen” eller “undervejs”. 젖지 마세요 betyder “bliv ikke våd”. 젖다 er grundformen “at blive våd”; 젖지 er verbet med nægtelsesformen -지, og 마세요 gør konstruktionen til en høflig opfordring om ikke at gøre noget. Mønstret V-지 마세요 kan genbruges som “lad være med at V” eller “V ikke”. Eksempel: 늦지 마세요 betyder “kom ikke for sent”. Hele sætningen samles sådan: 집에 가는 길에 betyder “på vej hjem”, og 젖지 마세요 betyder “bliv ikke våd”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Bare sørg for, at du holder dig tør på vej hjem.”