Tjek vejret, før vi går | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 우리 나가기 전에 날씨 앱을 확인해 줄래요?

   Kan du tjekke vejrappen, før vi går?

   우리

   vi

   나가기 전에

   før man går ud

   날씨

   vejr

   앱

   app

   확인해

   tjekke

   줄래요?

   vil du ...?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som subjekt for 나가기. Formen kan også betyde “vores” foran et substantiv, men her står den selv som pronomen. Eksempel: 우리 같이 가요. — “Lad os gå sammen.” 나가기 전에 bygger på 나가다, “at gå ud/at tage af sted”. 나가기 er verbets -기-form, som gør handlingen til et udtryk, der kan følges af 전에, “før”. Mønstret 동사-기 전에 betyder “før man gør noget”. Sammen med 우리 betyder det her “før vi går”. Eksempel: 자기 전에 이를 닦아요. — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” I denne sætning er den relevante handling at gå, ikke at kontrollere appen. 날씨 betyder “vejr”. Det er et substantiv, som her står foran 앱 og afgrænser, hvilken slags app der menes. Eksempel: 날씨가 좋아요. — “Vejret er godt.” 앱 betyder “app” og er et substantiv. Sammen danner 날씨 앱 et almindeligt substantivudtryk: “vejr-app”. Det er altså 날씨, der beskriver typen af 앱, ikke en selvstændig verbalkonstruktion. 확인해 kommer fra verbet 확인하다, “at kontrollere/tjekke”. -하다-verber får her formen 해: 확인하다 → 확인해. Formen forbindes i denne sætning med 줄래요?; derfor skal 확인해 ikke alene læses som hele spørgsmålet. Eksempel: 주소를 확인해요. — “Jeg tjekker adressen.” 줄래요? kommer fra 주다 (“at give”) med spørgeformen -ㄹ래요?. Efter et andet verbs -아/어-form, som i 확인해 줄래요?, bruges konstruktionen til høfligt at spørge, om den anden vil gøre noget som en tjeneste. Den samlede konstruktion 동사-아/어 줄래요? betyder derfor omtrent “vil du gøre ...?” eller “kan du ...?” Eksempel: 문을 열어 줄래요? — “Vil du åbne døren?” Samlet sættes delene sammen sådan: 우리 나가기 전에 — “før vi går”, 날씨 앱을 — “vejr-appen” som genstand for handlingen, og 확인해 줄래요? — “vil du tjekke den?” Hele ytringen betyder: “Kan du tjekke vejrappen, før vi går?” Spørgsmålet er formuleret som en høflig anmodning.

2. 비가 올 수도 있대요.

   Den siger, at det måske kommer til at regne.

   비가

   regn (som subjekt)

   올 수도

   muligvis komme

   있대요

   det siges at være tilfældet

   Uddybende forklaring

   비가 består af substantivet 비 «regn» og partiklen 가, som markerer subjektet. I denne vejrbeskrivelse er regn det, der muligvis kommer. 올 수도 bygger på verbet 오다 «komme». 올 er 오다 i -(으)ㄹ-formen, som står foran 수 i mønstret -(으)ㄹ 수 있다. 수 er et afhængighedsnavneord, og 도 tilføjer betydningen «også» eller «endda»; i dette mønster giver helheden en mulighedsnuance. 올 수도 er derfor endnu ikke hele mulighedsudtrykket alene. Eksempel: 내일 비가 올 수 있어요. — «Det kan regne i morgen.» 있대요 indeholder 있다, som her fuldender mønstret -(으)ㄹ 수 있다; det betyder ikke fysisk «findes» eller «er til stede». Endelsen -대요 gengiver en oplysning fra en anden kilde. Kilden er ikke angivet i selve den koreanske sætning. I denne form betyder 있대요 derfor omtrent «det siges at være tilfældet». Samlet danner 비가 올 수도 있다 betydningen «det kan måske regne», og -대요 gør udsagnet til gengivet information. Hele sætningen betyder derfor «Det siges, at det måske kommer til at regne.»

3. 하늘이 벌써 흐려 보여요.

   Himlen ser allerede overskyet ud.

   하늘이

   himlen

   벌써

   allerede

   흐려

   overskyet

   보여요

   ser ud

   Uddybende forklaring

   하늘이 betyder “himlen” her. 하늘 er substantivet “himmel”, og 이 er subjektmarkøren, som viser, at himlen er det, der beskrives. Den samme markør bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant; efter en vokal bruges normalt 가. Eksempel: 날씨가 좋아요. – “Vejret er godt.” 벌써 betyder “allerede” og viser, at noget sker tidligere end forventet eller på dette tidspunkt. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: 벌써 밤이에요. – “Det er allerede nat.” 흐려 kommer fra adjektivet 흐리다, “at være overskyet” eller “at være uklar”. Formen 흐려 er forbindelsesformen, som her står foran 보여요. Den dannes af stammen 흐리- plus -어, med sammentrækningen 흐리어 → 흐려. Eksempel: 하늘이 흐려요. – “Himlen er overskyet.” 보여요 kommer her fra 보이다, “at se ud” eller “at fremstå”, ikke fra 보다, “at se på”. 보여요 er den høflige nutidsform; den fulde form 보이어요 sammentrækkes til 보여요. Sammen med et beskrivende ord danner 흐려 보여요 mønsteret “ser ud til at være …” eller “ser … ud”. Eksempel: 방이 넓어 보여요. – “Værelset ser stort ud.” Hele sætningen bygges således: 하늘이 angiver det, der beskrives, 벌써 betyder “allerede”, og 흐려 보여요 siger, at himlen ser overskyet ud. Den samlede betydning er: “Himlen ser allerede overskyet ud.”

4. 오늘 저녁에는 기온도 내려갈 거예요.

   Temperaturen falder også i aften.

   오늘 저녁에는

   i aften

   기온

   temperatur

   도

   også

   내려갈 거예요

   vil falde

   Uddybende forklaring

   오늘 저녁에는 betyder her “i aften”. 오늘 er “i dag”, og 저녁 er “aften”; sammen angiver de tidspunktet. Endelsen -에는 består her af tidsmarkøren -에 (“på/ved et tidspunkt”) og 는, som fremhæver dette tidspunkt som samtalens ramme. Et nyttigt mønster er 시간에는 ... = “på/ved det tidspunkt ...”. 기온 betyder “temperatur”, nærmere bestemt lufttemperatur. Det er et navneord, som kan bruges som subjekt uden en bestemt artikel, fordi koreansk ikke markerer bestemthed med artikler på samme måde som dansk. Eksempel: 기온이 높아요. — “Temperaturen er høj.” 도 betyder “også”. Det er en partikel, der sættes efter det led, som føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her føjes temperaturens fald til den øvrige vejrbeskrivelse. 도 kan sættes efter andre ord end navneord, afhængigt af hvilket led der betyder “også”. 내려갈 거예요 betyder her “vil falde”. Det kommer fra verbet 내려가다, “gå/bevæge sig ned”. 내려갈 er verbets fremtids-/forventningsform foran 거예요; konstruktionen -(으)ㄹ 거예요 bruges om noget, man forventer eller forudsiger vil ske. 거예요 er ikke selve verbet “falde”, men en del af denne fremtidskonstruktion. Eksempel: 비가 내릴 거예요. — “Det kommer til at regne.” Hele sætningen samles sådan: 오늘 저녁에는 angiver tidspunktet, 기온도 gør temperaturen til det, der også omtales, og 내려갈 거예요 forudsiger et fald. Derfor betyder sætningen: “Temperaturen falder også i aften.”

5. 가벼운 재킷을 가져갈까요?

   Skal jeg tage en let jakke med?

   가벼운

   let

   재킷

   jakke

   가져갈까요?

   skal jeg tage med?

   Uddybende forklaring

   가벼운 betyder her “let” om jakken. Det er attributivformen af 가볍다 (“at være let”): 가볍다 → 가벼운 foran et navneord. Det er ㅂ-uregelmæssig bøjning: ㅂ ændres i denne form, så man ikke danner formen ved blot at tilføje den almindelige endelse direkte til 가볍다. Eksempel: 가벼운 가방 — “en let taske”. Her beskriver 가벼운 substantivet 가방, ligesom det beskriver 재킷 i den faste sætning. 재킷 er substantivet “jakke”. Det er et låneord, der skrives med koreansk skrift. Som tælleligt substantiv kan det kombineres med et talord eller en tælleklassifikator, når et bestemt antal skal udtrykkes; den ubestemte form i denne sætning angiver ikke i sig selv et bestemt tal. Eksempel: 재킷을 샀어요. — “Jeg købte en jakke.” Endelsen 을 markerer her 재킷 som objekt for det følgende verbum. 가져갈까요? spørger “skal jeg tage den/det med?” eller mere direkte “skal jeg tage med?”. Formen består af verbet 가져가다 (“tage med/bringe med”) og spørgsmåls- eller forslagsslutningen -(으)ㄹ까요?. I denne sammenhæng bruges den til at spørge, om taleren skal udføre handlingen; den kan derfor oversættes med “skal jeg …?”. 가져가다 adskiller sig fra 가져오다 ved retningen: 가져가다 beskriver at tage noget med væk fra talerens aktuelle udgangspunkt, mens 가져오다 beskriver at bringe noget hen til et relevant udgangspunkt eller sted. I 가져갈까요? er den fremtidigt orienterede form 가져갈- foran 까요; den viser ikke alene, at handlingen helt sikkert vil ske. Spørgsmålet søger en beslutning eller accept af forslaget. Eksempel: 우산을 가져갈까요? — “Skal jeg tage en paraply med?” Samlet er 가벼운 재킷 “en let jakke”, hvor 가벼운 står foran og beskriver 재킷. 을 markerer jakken som objekt, og 가져갈까요? spørger, om taleren skal tage den med. Derfor bliver hele ytringen: “Skal jeg tage en let jakke med?” Mønstret kan genbruges som [navneordsbeskrivende form] [substantiv]을/를 가져갈까요?, for eksempel 따뜻한 옷을 가져갈까요? — “Skal jeg tage varmt tøj med?”

6. 가벼운 재킷과 작은 우산을 가져가면 도움이 될 거예요.

   Det vil hjælpe at tage en let jakke og en lille paraply med.

   가벼운

   let

   재킷

   jakke

   작은

   lille

   우산

   paraply

   가져가면

   hvis man tager med

   도움이 될 거예요

   det vil hjælpe

   Uddybende forklaring

   가벼운 beskriver 재킷: “let” i betydningen ikke tung. Grundformen er 가볍다; foran et navneord bliver den 가벼운. Det er en ㅂ-uregelmæssig ændring: ㅂ ændres i denne form, så man siger 가벼운 재킷, ikke grundformen direkte foran navneordet. 재킷 betyder “jakke”. Sammen danner 가벼운 재킷 navneordsgruppen “en let jakke”. 작은 beskriver 우산: “lille”. Grundformen er 작다, og attributivformen foran et navneord er 작은, som i 작은 우산 — “en lille paraply”. 우산 betyder “paraply”. 과 forbinder de to navneordsgrupper: 가벼운 재킷과 작은 우산 betyder “en let jakke og en lille paraply”. 과 bruges efter en konsonant, mens 와 bruges efter en vokal. 재킷 ender her med en konsonant i stavelsen 킷, så 과 er den relevante form. 가져가면 kommer af 가져가다, “tage med” eller “føre noget med sig”, plus betingelsesendelsen -면, “hvis/når”. Derfor betyder formen her “hvis man tager [dem] med”. 가져가다 bruges om at tage noget væk fra talerens eller det relevante udgangspunkt; 가져오다 betyder derimod “bringe noget hertil”. Subjektet er ikke udtrykt i formen, så den danske gengivelse med et generelt “man” er ikke et bestemt navngivet individ. 도움이 될 거예요 er en nyttig konstruktion, der betyder “vil være til hjælp” eller “vil hjælpe”. 도움 betyder “hjælp”, 이 markerer det som subjekt i konstruktionen, og 될 er formen af 되다, “blive/være”, i konstruktionen -(으)ㄹ 거예요, som her udtrykker en forventning om en fremtidig eller vurderet situation. Her betyder det “det vil hjælpe”. Et genbrugeligt mønster er A-(으)면 B: “hvis/når A, så B”. Eksempel: 비가 오면 우산이 도움이 될 거예요. — “Hvis det regner, vil en paraply være til hjælp.” Hele ytringen bygges sådan op: 가벼운 재킷과 작은 우산 er de ting, der tages med; 가져가면 opstiller betingelsen “hvis man tager dem med”; og 도움이 될 거예요 angiver resultatet “det vil hjælpe”. Den samlede betydning er: “Det vil hjælpe at tage en let jakke og en lille paraply med.”

7. 그럼 제가 둘 다 가방에 넣을 수 있어요.

   Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

   그럼

   så

   제가

   jeg

   둘 다

   begge dele

   가방

   taske

   넣을

   lægge i

   수 있어요

   mulighed findes

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det foregående forslag. Det kan bruges som overgang til en følge eller konklusion: 그럼 가요. = “Så går vi.” 제가 betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. 저 er en ydmyg eller høflig førstepersonsform, og 가 er subjektmarkøren. Sammen bliver de til 제가; formen er altså ikke en almindelig sammenføjning af 저가. Den angiver her, hvem der kan udføre handlingen. 둘 다 betyder “begge dele”. 둘 er det indfødte koreanske talord “to”, og 다 tilføjer betydningen “begge” eller “alle”, afhængigt af sammenhængen. Her fungerer udtrykket som det, der kan lægges i tasken. Eksempel: 두 사람 다 와요. = “Begge personer kommer.” 가방 betyder “taske”. Det er et selvstændigt navneord; i den faste sætning står det i 가방에, hvor 에 markerer stedet eller beholderen, som noget lægges i. 가방에 넣어요. betyder “lægger det i tasken.” 넣을 kommer fra verbet 넣다, “at lægge eller putte noget i”. Formen 넣을 er verbets attributive form foran 수 i konstruktionen 넣을 수 있다; den er ikke selve den høflige nutidsform. Verbstammen 넣- ender på en konsonant, så denne form får endelsen -을: 넣- + -을 → 넣을. Andre former er 넣어요 (“lægger i”) og 넣었어요 (“lagde i/har lagt i”). 수 있어요 indgår her i mønsteret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, som udtrykker mulighed eller evne: “kan …”. Efter 넣다 bliver det 넣을 수 있어요, fordi stammen ender på en konsonant; efter en vokal bruges typisk -ㄹ 수, mens -을 수 bruges efter en konsonant. 있어요 er den høflige form af 있다 i denne konstruktion. Det er hele konstruktionen 넣을 수 있어요, der betyder “kan lægge i”, ikke 수 있어요 alene. Samlet bliver mønsteret 그럼 + 제가 + 둘 다 + 가방에 + 넣을 수 있어요: “Så kan jeg lægge begge dele i min taske.” 그럼 markerer konklusionen, 제가 angiver udføreren, 둘 다 angiver begge genstande, 가방에 angiver beholderen, og 넣을 수 있어요 udtrykker muligheden for at lægge dem deri. Den høflige endelse -어요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale.

8. 그럼 비가 오고 저녁이 더 쌀쌀해져도 괜찮을 거예요.

   Så burde det være nok, hvis det regner, og aftenen bliver køligere.

   그럼

   så; i så fald

   비

   regn

   오고

   regner og …

   저녁

   aften

   더

   mere

   쌀쌀해져도

   selv om det bliver køligere

   괜찮을 거예요

   det burde være i orden

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den relevante betingelse eller situation, men ændrer ikke selve betingelsen. 비 betyder “regn”. Det er et navneord; i koreansk kan det bruges som subjekt i et udsagn om vejret. I 비가 오다 er den bogstavelige struktur “regn kommer”, men den naturlige betydning er “det regner”. 오고 er formen af 오다 (“komme”) med forbindelsesendelsen -고. I denne faste vejrudtryksmåde betyder 비가 오고 “det regner, og …”. -고 forbinder her to forhold uden i sig selv at udtrykke en betingelse. Eksempel: 눈이 오고 바람이 불어요. — “Det sner, og vinden blæser.” 저녁 betyder “aften”. Her er det den del af dagen, der beskrives som køligere; ordet angiver ikke i sig selv en bestemt person eller et bestemt sted. 더 betyder “mere” eller “yderligere”. Det viser, at den følgende egenskab øges i forhold til et tidligere eller forventet niveau. I 더 쌀쌀해지다 betyder det derfor “blive endnu køligere”. 쌀쌀해져도 bygger på 쌀쌀하다, “at være kølig eller småkold”. -아/어지다 danner her 쌀쌀해지다, “at blive køligere”; det er altså 쌀쌀하다, der beskriver temperaturen, mens -지다 markerer en overgang til denne tilstand. Endelsen -도 i -어도 betyder “selv om” eller “selv hvis”. Samlet betyder 저녁이 더 쌀쌀해져도 “selv om aftenen bliver køligere”. Eksempel: 날씨가 추워져도 산책할 거예요. — “Selv om vejret bliver koldere, vil jeg gå en tur.” 괜찮을 거예요 består af 괜찮다, “at være i orden/okay”, og -(으)ㄹ 거예요. Den afsluttende form bruges her til at udtrykke en forventning eller vurdering af en kommende eller mulig situation: “det burde være i orden” eller “det vil nok være okay”. 거예요 gør ikke alene udsagnet til en sikker garanti. Samlet forbinder 그럼 situationen med vurderingen: 비가 오고 angiver, at det regner, og 저녁이 더 쌀쌀해져도 angiver den mulige ændring i aftenen. 괜찮을 거예요 siger, at situationen stadig forventes at være i orden. Hele utterancen betyder derfor: “Så burde det være nok, hvis det regner, og aftenen bliver køligere.”