At lære at spille guitar | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 최근에 기타를 배우기 시작했어요.

   Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.

   저는

   jeg

   최근에

   for nylig

   기타

   guitar

   배우기 시작했어요

   begyndte at lære

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저, en ydmyg eller respektfuld form af førstepersonspronomenet “jeg”, og 는, som markerer emnet. Her introducerer det taleren som emne. 저 er det naturlige valg i høflig kommunikation; 나 er en mindre respektfuld, mere uformel førstepersonsform. 나 kan dog godt kombineres med høflige endelser i passende relationer, så forskellen handler ikke kun om selve endelsen. 최근에 betyder “for nylig”. Endelsen -에 markerer her tidspunktet, så udtrykket placerer begyndelsen i den nære fortid. Eksempel: 최근에 이사했어요. — “Jeg er for nylig flyttet.” 기타 betyder “guitar”. I den fulde sætning står det med objektmarkøren 를 som 기타를; det er det, der læres. Koreansk kan bruge 악기를 배우다 om at lære et musikinstrument, og i denne sammenhæng forstås 기타를 배우다 naturligt som “at lære at spille guitar”. 배우기 시작했어요 bygger på verbet 배우다, “at lære”, og konstruktionen V-기 시작하다, “begynde at V”. 배우기 er 배우다 med -기, som gør verbet egnet som det, man begynder på. 시작했어요 er den høflige fortidsform af 시작하다, “begynde”, så formen angiver, at begyndelsen allerede fandt sted. Konstruktionen kan genbruges med andre verber: 일하기 시작했어요. — “Jeg begyndte at arbejde.” Samlet sættes delene sammen sådan: 저는 = “jeg” som emne, 최근에 = “for nylig”, 기타를 = “guitar” som det lærte objekt, og 배우기 시작했어요 = “begyndte at lære”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er for nylig begyndt at lære at spille guitar.” Formen -어요 gør udsagnet høfligt og almindeligt i samtale.

2. 수업을 받고 있어요?

   Får du undervisning?

   수업

   undervisning; lektion

   받고 있어요

   er i gang med at modtage

   Uddybende forklaring

   수업 betyder her undervisning eller en lektion. Ordet kan bruges om både selve undervisningen og et undervisningsforløb. I denne sætning er det det, man modtager eller tager del i. Eksempel: 한국어 수업을 들어요. — »Jeg tager koreanskundervisning.« 받고 있어요 bygger på grundformen 받다, »at modtage«, »at få« eller i denne sammenhæng »at modtage undervisning«. -고 있다 viser, at en situation er i gang eller aktuelt foregår, og 있어요 er den høflige, dagligdags form i denne konstruktion. Derfor betyder formen her, at personen er i gang med at få undervisning; den betyder ikke blot, at personen modtager noget én enkelt gang. Eksempel: 지금 수업을 받고 있어요. — »Jeg får undervisning lige nu.« Formen 받고 있어요 kan også bruges om andre ting, man er i gang med at modtage, men den konkrete betydning bestemmes af sammenhængen. I hele sætningen markerer 수업을 undervisningen som det, handlingen retter sig mod: 을 er objektmarkøren efter 수업. Spørgeintonationen i 수업을 받고 있어요? gør den høflige udsagnsform til et spørgsmål. Samlet spørger sætningen derfor, om den anden person får eller tager undervisning. I den givne sammenhæng kan det for eksempel være onlineundervisning, men selve sætningen angiver ikke undervisningens format.

3. 퇴근 후에 온라인 수업을 듣고 있어요.

   Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.

   퇴근

   arbejdets afslutning

   후에

   efter

   온라인

   online

   수업

   undervisning; lektion

   듣고 있어요

   er i gang med at følge

   Uddybende forklaring

   퇴근 betyder her “at have fri fra arbejde” eller “arbejdets afslutning”. Det er et selvstændigt substantiv, som ofte bruges i tidsudtryk: 퇴근 후 = “efter fyraften/arbejde”. Verbet 퇴근하다 betyder “at gå fra arbejde” eller “at have fri fra arbejde”. 후에 betyder “efter”. 후 er substantivet “det følgende/tiden efter”, og 에 markerer tidspunktet. Mønstret Substantiv + 후에 kan genbruges, for eksempel 수업 후에 = “efter undervisningen”. I den faste sætning danner 퇴근 후에 derfor tidsrammen “efter arbejde”. 온라인 er et låneord, der betyder “online”. Det står foran 수업 og beskriver typen af undervisning. Det er ikke selve undervisningen, men angiver, at den foregår online. 수업 betyder “undervisning” eller “lektion”. Sammensætningen 온라인 수업 betyder “onlineundervisning” eller “onlinelektion”. Et nyttigt nærtstående ord er 수업을 받다, “at modtage undervisning”; her bruges i stedet 수업을 듣다, som i denne sammenhæng betyder “at følge/tage undervisning”. 듣고 있어요 består af 듣다 + -고 있다 + den høflige nutidsform 어요. 듣다 betyder grundlæggende “at lytte til” eller “at høre”, men med 수업 får det betydningen “at følge/tage en lektion”. Formen 듣고 er forbindelsesformen af 듣다; den viser også den kendte ændring i stammen før en vokal i andre bøjninger, for eksempel 들어요 (“lytter/hører”). -고 있다 fremstiller en handling som igangværende, så 듣고 있어요 betyder “er i gang med at følge”. Eksempel: 지금 음악을 듣고 있어요. — “Jeg lytter til musik lige nu.” Samlet er strukturen 퇴근 후에 온라인 수업을 듣고 있어요: 퇴근 후에 (“efter arbejde”) angiver tidspunktet, 온라인 수업을 (“onlinelektioner/onlineundervisning”) er det, der følges, og 듣고 있어요 (“er i gang med at følge”) beskriver den igangværende aktivitet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tager onlinelektioner efter arbejde.”

4. 초보자에게 어려워요?

   Er det svært for en begynder?

   초보자

   begynder

   에게

   for; til en person

   어려워요

   er svært

   Uddybende forklaring

   초보자 betyder her “begynder”. Det er et selvstændigt navneord; den mere formelle variant 초심자 betyder også “nybegynder”, men 초보자 er den form, der står i sætningen. Eksempel: 저는 초보자예요. — “Jeg er begynder.” Dette er et nyt eksempel og ikke en oplysning om samtalens deltagere. 에게 sættes efter en person eller en gruppe for at vise, hvem noget gælder for, eller hvem der modtager noget. Her betyder 초보자에게 “for en begynder”. Det er ikke selve ordet 에게, der udtrykker, at der er én begynder; antallet kommer fra sammenhængen. Efter levende væsener bruges også ofte 한테 i mere uformel tale, mens 에게 er neutral eller lidt mere skriftlig. 어려워요 betyder “er svært” i denne sætning. Grundformen er 어렵다 (“at være svær/vanskelig”), og 어려워요 er den høflige nutidsform i 해요-stil. Formen viser ikke i sig selv, om det, der er svært, er hankøn, hunkøn eller intetkøn; koreansk har ikke den slags kønsbøjning her. 어렵다 har en uregelmæssig ㅂ-bøjning: i denne form bliver det 어려워요, ikke en direkte form som *어렵어요*. Eksempel: 한국어가 어려워요. — “Koreansk er svært.” Dette er et nyt eksempel. Samlet er 초보자에게 “for en begynder”, og 어려워요? spørger, om noget er svært for en begynder. Den høflige afslutning -요 gør udsagnet høfligt; med spørgende intonation bliver det et spørgsmål: “Er det svært for en begynder?”

5. 리듬은 어렵지만 저는 즐기고 있어요.

   Rytmen er svær, men jeg nyder det.

   리듬

   rytme

   어렵지만

   selv om det er svært

   저는

   jeg (som emne)

   즐기고 있어요

   nyder det

   Uddybende forklaring

   리듬 betyder her «rytme». Det er et navneord. Med partiklen 은 i den fulde sekvens 리듬은 bliver rytmen gjort til samtalens emne: «Hvad rytmen angår ...». 은 bruges efter en stavelse, der ender på konsonant; efter en vokal bruges normalt 는. 어렵지만 betyder «selv om det er svært» eller «det er svært, men ...». Grundformen er 어렵다 «at være svær». Formen foran -지만 er 어렵지만; -지만 forbinder en indrømmelse med det, der kommer bagefter. 쉽지만 betyder «selv om det er let»; 쉽다 er en nyttig modsætning til 어렵다. Her beskriver 어렵지만 rytmen, fordi 리듬은 er emnet. 저는 består af pronomenet 저 «jeg» og emnepartiklen 는. 저 er den høflige, ydmyge form for «jeg», som bruges i høflig tale. 는 markerer 저 som emne og står efter en vokal; efter en konsonant bruges 은. I denne sætning skifter emnet således til taleren: «hvad mig angår, ...». 즐기고 있어요 betyder «nyder det» i den faste oversættelses betydning. Grundverbet er 즐기다 «at nyde». -고 있다 viser, at handlingen er i gang eller gælder på det aktuelle tidspunkt, og 있어요 er den høflige nutidsform i denne konstruktion. Et genstandsled er ikke udtrykt i den koreanske sætning; det danske oversættelsesord det gengiver den forståede genstand i denne sammenhæng. Et genstandsled kan for eksempel siges direkte: 음악을 즐기고 있어요 — «Jeg nyder musikken». Samlet følger sætningen mønstret X은/는 어렵지만, Y는 즐기고 있어요: «X er svært, men jeg nyder det». Først gøres 리듬 til emne, derefter indrømmes det gennem 어렵지만, og til sidst siger taleren med 저는 og 즐기고 있어요, at taleren nyder det. Den høflige endelse -어요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale.

6. 얼마나 자주 연습해요?

   Hvor tit øver du dig?

   얼마나 자주

   hvor tit

   연습해요

   øver dig

   Uddybende forklaring

   얼마나 자주 얼마나 betyder her “hvor meget/hvor høj grad”, og 자주 betyder “ofte”. Sammen danner de spørgsmålet “hvor tit”: 얼마나 자주 + verbum? spørger om hyppighed, ikke om selve tidspunktet. Eksempel: 얼마나 자주 읽어요? — “Hvor tit læser du?” 연습해요 연습해요 kommer fra 연습하다, “at øve sig/praktisere”. 하다 betyder “gøre”, og i dette sammensatte verbum indgår det i betydningen “øve”. Formen 연습해요 er nutid i den høflige, almindelige -요-stil. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; her gengives det som “du”, fordi spørgsmålet henvender sig til samtalepartneren. Den samme form kan i andre sammenhænge oversættes forskelligt efter det underforståede subjekt. Hele ytringen 얼마나 자주 angiver hyppigheden, og 연습해요 angiver handlingen. Derfor betyder 얼마나 자주 연습해요? “Hvor tit øver du dig?” Mønstret kan genbruges som 얼마나 자주 + [verbum]-어요/아요? for at spørge, hvor ofte nogen gør noget. Formen er høflig og egner sig til almindelig samtale.

7. 저녁에 제 방이 조용할 때 연습해요.

   Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.

   저녁에

   om aftenen

   제

   mit

   방

   værelse

   조용할 때

   når det er stille

   연습해요

   øver mig

   Uddybende forklaring

   저녁에 betyder her “om aftenen”. 저녁 betyder “aften”, og -에 markerer tidspunktet for en handling: 저녁에 연습해요 betyder “øver mig om aftenen”. Et andet eksempel er 아침에 — “om morgenen”. 제 betyder “mit/min” her. Det er den forkortede form af 저의, hvor 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 의 markerer tilhørsforhold. 제 står foran et navneord, som i 제 방 — “mit værelse”. 방 betyder “værelse”. I den faste sætning står 방 sammen med 제 og med subjektmarkøren 이: 방이. Et eksempel er 큰 방 — “et stort værelse”, hvor 큰 beskriver 방. 조용할 때 betyder “når det er stille”. 조용하다 er grundformen “at være stille”; 조용할 er formen foran 때, som betyder “tidspunkt” eller “når”. Her er 제 방이 subjektet for 조용할, så det er talerens værelse, der beskrives som stille. Samme mønster ses i 바쁠 때 — “når man har travlt”. 연습해요 betyder “øver mig”. Grundformen er 연습하다 — “at øve/træne” — og 연습해요 er den høflige form i 해요-stil. Subjektet er udeladt i den koreanske sætning; den faste oversættelse viser, at det er taleren, der øver sig. Et eksempel er 매일 연습해요 — “Jeg øver mig hver dag.” Samlet er opbygningen 저녁에 (om aftenen) + 제 방이 (mit værelse som subjekt) + 조용할 때 (når det er stille) + 연습해요 (øver mig). Hele sætningen betyder derfor: “Jeg øver mig om aftenen, når mit værelse er stille.”

8. 정해진 시간에 연습하면 더 잘하게 될 거예요.

   Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.

   정해진

   fastsat

   시간에

   på tidspunktet

   연습하면

   hvis du øver dig

   더

   mere

   잘하게

   godt / på en god måde

   될 거예요

   vil komme til at blive

   Uddybende forklaring

   정해진: Betyder her “fastsat” eller “bestemt”. Grundformen er her 정해지다 (“at blive fastsat” eller “at være bestemt”), og 정해진 er den attributive form, der står foran et navneord: 정해지다 → 정해진 시간 (“et fastsat tidspunkt”). Den bør derfor ikke analyseres som en direkte bøjningsform af 정하다 alene. 시간에: 시간 betyder her “tidspunkt” eller “tid”, og -에 markerer det tidspunkt, hvor noget foregår. Sammen med 정해진 betyder 정해진 시간에 “på et fastsat tidspunkt”. -에 markerer her tid, ikke et sted. 연습하면: Grundformen er 연습하다, “at øve sig”. Endelsen -면 gør handlingen til en betingelse eller tidsmæssig forudsætning: “hvis/når man øver sig”. Med den faste oversættelse forstås det som “hvis du øver dig”. Eksempel: 매일 연습하면 더 좋아져요. — “Hvis du øver dig hver dag, bliver det bedre.” 더: Betyder “mere” og markerer en højere grad end før eller end et underforstået udgangspunkt. Her forstærker det resultatet i 더 잘하게 되다, så betydningen bliver “blive bedre”. 잘하게: 잘하다 betyder “at gøre noget godt” eller “at være god til noget”. Formen 잘하게 er 잘하다 med -게, som gør det muligt at beskrive den måde eller tilstand, der følger med 되다. 잘하게 alene betyder derfor ikke “blive”; i 잘하게 되다 bidrager det til betydningen “komme til at gøre det godt” eller “blive bedre”. 될 거예요: Grundformen er 되다, “at blive” eller “at komme til at være”. 될 er formen af 되다 foran 거예요, og -ㄹ 거예요 udtrykker her en forventning eller forudsigelse om fremtiden. 될 거예요 betyder derfor “vil komme til at blive”. Det er en forudsigelse, ikke i sig selv en ordre. Samlet bygges ytringen sådan op: 정해진 시간에 (“på et fastsat tidspunkt”) + 연습하면 (“hvis du øver dig”) + 더 잘하게 될 거예요 (“vil du blive bedre”). Den faste oversættelse gengiver dette som: “Et fast tidspunkt burde hjælpe dig med at blive bedre.”