At finde enden af køen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 실례합니다, 줄 끝이 저희 뒤에 있는 것 같아요.

   Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.

   실례합니다

   Undskyld; undskyld mig

   줄

   kø; række

   끝

   ende; slutning

   저희

   vi/os (beskedent)

   뒤에

   bagved; bag

   있는 것 같아요

   det ser ud til at være placeret

   Uddybende forklaring

   실례합니다 er en høflig undskyldning eller indledning, omtrent “undskyld” eller “undskyld mig”. Det bruges, når man høfligt henvender sig eller beklager en mindre forstyrrelse. 줄 betyder her “kø”. Ordet kan også betyde en række eller linje; her fastlægges betydningen af oversættelsen og sammenhængen. 끝 betyder “ende” eller “slutning”. I 줄 끝 står det efter 줄 og bidrager til betydningen “enden af køen”. 저희 er en beskeden eller ydmyg form for “vi/os”. I denne sætning omfatter det taleren og mindst én anden person, som den danske oversættelse “os” viser. Den almindelige mere neutrale form er 우리, men 저희 bruges, når taleren omtaler sin egen gruppe beskedent over for andre. 뒤에 består her af 뒤 “bagved/bagside” og -에, som markerer en placering. Samlet angiver det placeringen “bag os”, hvor 저희 er det referencepunkt, placeringen måles i forhold til. 있는 것 같아요 betyder her “det ser ud til at være placeret”. 있다 er grundformen med betydningen “at være til stede” eller “at befinde sig”, og 있는 er den form, der beskriver noget som værende til stede eller placeret. 것 같아요 gør vurderingen forsigtig: taleren udtrykker, hvad noget ser ud til at være, ikke sikker viden. Med verber bruges mønstret -는 것 같아요, mens et nutidsadjektiv normalt bruger -(으)ㄴ 것 같아요; for eksempel 비가 오는 것 같아요 betyder “Det ser ud til, at det regner.” Samlet er 줄 끝이 “enden af køen”, hvor -이 markerer dette led som subjekt. 저희 뒤에 angiver placeringen “bag os”, og 있는 것 같아요 siger, at taleren vurderer, at enden befinder sig dér. Den høflige indledning giver hele udsagnet betydningen: “Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.”

2. 죄송해요, 어디에서 끝나는지 못 봤어요.

   Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.

   죄송해요

   Undskyld

   어디에서

   hvor

   끝나는지

   hvor det slutter

   못 봤어요

   lagde ikke mærke til

   Uddybende forklaring

   죄송해요 er en høflig undskyldning. Formen bygger på 죄송하다 og står i den høflige 해요-stil; her fungerer den som en selvstændig indledning: »Undskyld«. Et nært beslægtet, men ikke identisk udtryk er 미안해요, som også betyder »undskyld«. 어디에서 spørger »hvor«, når stedet er knyttet til handlingen eller begivenheden med 에서. 어디 betyder »hvor«, mens 에서 markerer stedet. Her knytter det stedet til det at slutte. 끝나는지 kommer af verbet 끝나다, »slutte«. Formen 끝나는지 bruger den nutidige verbform 끝나는 sammen med -는지, som gør udsagnet til et indlejret spørgsmål. Derfor betyder 어디에서 끝나는지 »hvor det slutter«. Nutidsformen identificerer her slutpunktet; den siger ikke alene, at slutningen sker lige nu. 못 봤어요 består af 못 og 보다, »se«. 못 foran et verbum udtrykker manglende mulighed eller manglende evne til at udføre handlingen, og 봤어요 er datidsformen af 보다 i høflig 해요-stil. I den faste oversættelse gengives det naturligt som »jeg lagde ikke mærke til«; mere bogstaveligt ligger betydningen nær »jeg kunne ikke se«. Det er ikke det samme som 안 봤어요, »jeg så ikke på det« eller »jeg gjorde ikke det at se«, hvor 안 udtrykker almindelig negation snarere end manglende mulighed. Samlet bliver strukturen 죄송해요, [indlejret spørgsmål] 못 봤어요: »Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.« Den indlejrede del 어디에서 끝나는지 er det, som 못 봤어요 angiver, at taleren ikke fik set. Den faste oversættelse gengiver det, der slutter, som »den«, mens den koreanske sætning ikke selv indeholder et særskilt navneord for denne referent. Udtrykket er høfligt og kan genbruges, når man undskylder for ikke at have opfattet et slutpunkt.

3. 여기서는 표지판이 잘 안 보여요.

   Skiltene er svære at se herfra.

   여기서는

   her

   표지판이

   skiltene

   잘 안

   ikke tydeligt

   보여요

   kan ses

   Uddybende forklaring

   여기서는 여기서 betyder “her” eller “på dette sted”, og 는 gør stedet til sætningens tema. I denne sammenhæng svarer det samlet til “herfra/her på dette sted”; den præcise danske formulering afhænger af perspektivet, men kilden siger ikke, at et bestemt sted er nævnt med et særskilt ord for “fra”. Mønstret 장소에서는 kan bruges om forhold på et bestemt sted, for eksempel: 집에서는 신발을 벗어요. — “Hjemme tager jeg skoene af.” 표지판이 표지판 betyder “skilt” eller “skilte”. Formen ændres ikke for ental og flertal, så 표지판 kan betyde både “et skilt” og “skilte”; her viser oversættelsen, at der menes skiltene. 이 er subjektmarkøren efter et ord, der ender på konsonant. Sammenlign 표지판이 보여요 — “Skiltet/skiltene kan ses.” 잘 안 잘 betyder her “godt/tydeligt”, mens 안 placerer negationen foran det, der følger. Sammen giver 잘 안 betydningen “ikke godt” eller mere naturligt “ikke tydeligt”. Det er ikke det samme som 못, som typisk udtrykker, at man ikke kan gøre noget eller ikke formår det. For eksempel: 글씨가 잘 안 보여요. — “Skriften er ikke tydelig at se.” 보여요 보여요 er den høflige nutidsform af 보이다, “at være synlig” eller “at kunne ses”. Den beskriver altså, hvordan noget fremtræder for synet, snarere end at gøre taleren til det grammatiske subjekt for handlingen “se”. Formen ender på -요 og er høflig i almindelig samtale. 보여요 kan også bruges positivt: 산이 보여요. — “Bjerget kan ses.” Samlet dannes betydningen sådan: 여기서는 angiver stedet, 표지판이 gør skiltene til det, der beskrives, og 잘 안 보여요 siger, at de ikke kan ses tydeligt. Hele ytringen betyder derfor: “Skiltene er svære at se herfra.”

4. 회색 코트를 입은 사람 뒤에 서면 될까요?

   Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?

   회색

   grå

   코트

   frakke

   입은

   iført

   사람

   person

   뒤에

   bagved

   서면

   hvis man står

   될까요?

   mon det være i orden?

   Uddybende forklaring

   회색 betyder her “grå” og står foran 코트 som bestemmende led. Farveordet 회색 er selve farvebetegnelsen; 회색 코트 betyder derfor “grå frakke”. 코트 betyder “frakke” eller “coat”. Sammen med 회색 danner det navneordsleddet 회색 코트. 입은 kommer fra verbet 입다, “at tage tøj på / have tøj på”. Formen 입은 er verbets bestemmende form foran et navneord og beskriver her en person, som har frakken på: 코트를 입은 사람 = “personen, der har frakken på”. Det er ikke 사람, der er grundformen for denne verbform; grundformen er 입다. 사람 betyder “person” eller “menneske”. Her er det hovedordet i 회색 코트를 입은 사람, altså “personen i den grå frakke”. 뒤에 består af 뒤, “bagside/bagved”, og stedspartiklen 에. Det angiver placeringen “bag (nogen/noget)”. Sammen med 서다 bliver mønstret A 뒤에 서다: “at stå bag A”. 서면 kommer fra 서다, “at stå”, plus betingelsesformen -(으)면. Den betyder grundlæggende “hvis/når man står”. I denne høflige anmodning er det underforståede subjekt taleren, så 뒤에 서면 forstås som “hvis jeg stiller mig bagved”. 될까요? kommer fra 되다, “at blive / fungere / være i orden”, med den høflige spørgende form -(으)ㄹ까요?. I dette mønster spørger taleren, om den foreslåede handling er acceptabel: 서면 될까요? betyder naturligt “skal jeg stille mig der?” eller “er det i orden, hvis jeg stiller mig der?”. Hele opbygningen er 회색 코트를 입은 사람 (“personen, der har den grå frakke på”) + 뒤에 (“bagved”) + 서면 될까요? (“er det i orden, hvis jeg stiller mig?”). Tilsammen betyder sætningen: “Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?”

5. 네, 그렇게 해 주세요. 모두가 한동안 기다리고 있었어요.

   Ja, det må du gerne; alle har ventet et stykke tid.

   네

   ja

   그렇게 해 주세요

   gør det venligst sådan

   모두가

   alle

   한동안

   et stykke tid

   기다리고 있었어요

   har ventet

   Uddybende forklaring

   네 betyder her “ja” og bekræfter det foregående. Det er en høflig bekræftelse; i andre sammenhænge kan den også fungere som et høfligt signal om, at man lytter. 그렇게 해 주세요 er en genanvendelig høflig anmodning: “gør det sådan” eller “vær venlig at gøre det på den måde”. 그렇게 betyder “sådan/på den måde”. 해 er den uformelle forbindelsesform af 하다 (“gøre”), og 주세요 gør anmodningen høflig: -아/어 주세요 betyder “vær venlig at …”. Den observerede form 해 skal ikke forveksles med en selvstændig betydning af “have”. Eksempel: 기다려 주세요. — “Vent venligst.” 모두가 betyder “alle” som sætningens subjekt. 모두 betyder “alle/alting” afhængigt af sammenhængen, og 가 er subjektmarkøren efter 모두; her viser den, at “alle” er dem, der ventede. Eksempel: 모두가 왔어요. — “Alle kom.” 한동안 betyder “et stykke tid” eller “i nogen tid”. Det angiver varigheden af ventningen, ikke et bestemt antal minutter. Det er en tidsadverbial form, som kan stå sammen med andre tidsudtryk, for eksempel 한동안 쉬었어요. — “Jeg hvilede et stykke tid.” 기다리고 있었어요 bygger på verbet 기다리다, “vente”. I den viste form markerer -고 있다, at handlingen var i gang, mens 있었어요 sætter denne igangværende tilstand i fortid og giver en høflig afslutning. Derfor fremstilles ventningen som noget, der allerede foregik i det relevante tidligere tidspunkt; den danske oversættelse “har ventet” gengiver den samlede betydning, selv om den koreanske form har en fortidig igangværende opbygning. Eksempel: 그때 책을 읽고 있었어요. — “På det tidspunkt var jeg i gang med at læse.” Samlet betyder 네, 그렇게 해 주세요. 모두가 한동안 기다리고 있었어요.: “Ja, gør det venligst sådan. Alle har ventet et stykke tid.” Første del accepterer eller bekræfter den foreslåede måde at gøre noget på. Anden del angiver, at alle var i gang med at vente, og at denne ventning havde varet et stykke tid. Udtrykket -아/어 주세요 er en almindelig høflig måde at fremsætte en anmodning på.

6. 새치기하려던 건 아니었어요.

   Jeg ville ikke springe over i køen.

   새치기

   at springe over i køen

   하려던 건 아니었어요

   det var ikke meningen at gøre det

   Uddybende forklaring

   새치기 betyder her at springe over i køen. Det bruges ofte i verbet 새치기하다, “at springe over i køen”; 새치기 er den del, der navngiver selve handlingen. Eksempel: 새치기하지 마세요. betyder “Lad være med at springe over i køen.” 하려던 건 아니었어요 siger, at det ikke var den tilsigtede handling. 하려던 kommer fra 하다 (“at gøre”) med -(으)려던, som viser en tidligere intention eller plan: “havde til hensigt at gøre”. 건 er en sammentrækning af 것은, hvor 것 gør handlingen til noget, man kan tale om, og 은 markerer dette som emnet eller kontrastpunktet. 아니었어요 er den høflige fortidsform af 아니다 (“ikke at være”): “var ikke”. Samlet giver konstruktionen mønsteret V-(으)려던 것은 아니었어요: “Det var ikke meningen/intentionen at V”. Hele ytringen kombinerer 새치기 med denne intentionskonstruktion: “Det var ikke meningen, at jeg skulle springe over i køen.” Den danske oversættelse udtrykker den samme benægtelse af intentionen; den koreanske sætning siger ikke nødvendigvis, hvordan situationen faktisk opstod.

7. 여기가 이렇게 붐비면 그런 일이 생겨요.

   Det sker, når området bliver så overfyldt.

   여기가

   området her

   이렇게

   sådan; så

   붐비면

   når det er overfyldt

   그런

   sådan en

   일이

   hændelse; ting

   생겨요

   opstår; sker

   Uddybende forklaring

   여기가 består af 여기 “her” og subjektmarkøren 가. I denne sætning identificerer det stedet som det område, der er overfyldt; den præcise geografiske afgrænsning er ikke angivet. 여기 kan også bruges i andre sætninger om et sted, der er tæt på den talende eller er gjort aktuelt i samtalen. 이렇게 betyder her “sådan” eller “i den grad” og angiver måden eller graden af det følgende 붐비다. Det er altså ikke selve overfyldthedsordet, men et adverbium, der viser graden. Eksempel: 이렇게 하면 돼요. — “Sådan kan man gøre.” 붐비면 bygger på grundformen 붐비다, “at være overfyldt eller tæt pakket”, og endelsen -면, som laver en betingelse eller tidsmæssig betingelse: “hvis/når”. Formen siger her, at situationen med overfyldthed er betingelsen for det næste. Eksempel: 사람이 많으면 늦어요. — “Når der er mange mennesker, bliver det sent.” 그런 står foran substantivet 일 og betyder “sådan en” eller “den slags”. Det er den attributive form, der bruges til at beskrive et efterfølgende substantiv; den skal derfor ikke forstås som hele betydningen “sådan en hændelse” alene. Den er beslægtet med 그렇다, men i denne sætning er det netop formen foran et substantiv, der bruges. 일이 består af substantivet 일, som her betyder “hændelse” eller “ting, der sker”, og subjektmarkøren 이. 일 har flere mulige betydninger i koreansk, men den faste oversættelse støtter betydningen “det, der sker” her. Subjektmarkøren 이 er knyttet til 일, ikke til 그런. 생겨요 kommer fra grundformen 생기다, “at opstå” eller “at ske”, og er en høflig nutidsform i 해요-stil. Det beskriver, at noget opstår eller indtræffer, snarere end at nogen aktivt fremstiller det. Eksempel: 문제가 생겨요. — “Der opstår et problem.” Samlet kommer betingelsen først: 여기가 이렇게 붐비면 betyder “når det her sted bliver så overfyldt”. Derefter følger resultatet 그런 일이 생겨요, “sker sådan en hændelse”. Hele ytringen betyder derfor: “Det sker, når området bliver så overfyldt.” -면 gør forbindelsen mellem den overfyldte situation og det efterfølgende resultat tydelig.

8. 이제 줄 맨 뒤로 갈게요.

   Jeg går om bag i køen nu.

   이제

   nu

   줄

   kø; række

   맨 뒤로

   helt om bagest

   갈게요

   jeg går; jeg tager derhen

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her “nu” eller “fra nu af”. Det placerer handlingen på dette tidspunkt. Et nyttigt modstykke er 아직, “stadig/ endnu”, som angiver, at noget ikke er afsluttet eller ikke er begyndt endnu. 줄 er et substantiv, der her betyder “kø” eller “række”. Den konkrete betydning “kø” fremgår af den faste oversættelse. Det samme ord kan i andre sammenhænge betegne en linje eller række, for eksempel 줄을 서요 — “jeg står i kø”. 맨 뒤로 angiver retning: “helt om bagest” eller “til den allerbageste del”. 맨 forstærker 뒤 (“bag/den bageste del”), og 로 markerer retning eller bevægelse mod et sted. Mønstret N 뒤로 가다 kan bruges om at gå om bag ved eller til bagsiden af noget; her er 줄 det, som den bageste position hører til i. 갈게요 er den høflige form af 가다, “at gå”, med endelsen -ㄹ게요: 가다 → 갈게요. Formen angiver, at taleren beslutter eller tilbyder at udføre handlingen; her er det talerens egen bevægelse. Den er derfor mere end en neutral beskrivelse af at gå. Et eksempel er 제가 먼저 갈게요 — “jeg går først”; den høflige endelse gør det til talerens erklærede intention eller tilsagn. Sammenlagt betyder 이제 + 줄 맨 뒤로 + 갈게요: “Nu går jeg om bagest i køen.” 이제 angiver tidspunktet, 줄 맨 뒤로 angiver målet for bevægelsen, og 갈게요 udtrykker talerens høfligt formulerede beslutning om at gå derhen.