Tjek en e-mail før afsendelse | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제가 보내기 전에 이 이메일을 확인해 줄 수 있어요?

   Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?

   제가

   jeg

   보내기 전에

   før afsendelse

   이

   denne

   이메일

   e-mail

   확인해

   tjekke

   줄 수 있어요?

   kan du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der sender. Det er 저 (“jeg” i ydmyg form) plus subjektmarkøren 가; kombinationen 저가 trækkes sammen til 제가. Formen identificerer afsenderen af handlingen, ikke den person der bliver bedt om at tjekke. 보내기 전에 betyder “før jeg sender”. Verbet er 보내다 (“sende”), og -기 gør verbet til en handling eller begivenhed: 보내기 = “det at sende”. 전에 betyder “før”. Mønstret 동사-기 전에 kan genbruges med andre verber: 먹기 전에 = “før man spiser”. Her viser 제가, at det er taleren, der skal sende e-mailen. 이 betyder “denne” og står foran det navneord, det bestemmer. Det er et demonstrativ, ikke en markør for bestemthed alene; det peger på noget, der præsenteres som nært eller aktuelt i situationen. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. 이메일 betyder “e-mail”. Det er navneordet, som 이 bestemmer, og sammen bliver 이 이메일 til “denne e-mail”. Eksempel: 이 파일 betyder “denne fil”. 확인해 kommer fra 확인하다, “at tjekke” eller “at kontrollere”. 확인해 er forbindelsesformen med -해, som bruges før den næste del af konstruktionen; den er ikke her en selvstændig høflig afslutning. Verbet kan også stå i en enkel anmodning som 확인해 주세요 = “tjek det venligst”. 줄 수 있어요? indgår sammen med 확인해 i mønstret 동사-아/어 주다 + 수 있다: 확인해 줄 수 있어요? betyder “kan du tjekke det for mig?”. 주다 tilfører i denne konstruktion betydningen, at handlingen udføres til fordel for taleren, mens 수 있다 udtrykker mulighed eller evne. 있어요? gør spørgsmålet høfligt. Den fulde handling kommer derfor fra 확인해 lige foran. Samlet bygges sætningen sådan op: 제가 보내기 전에 = “før jeg sender den”, 이 이메일을 = “denne e-mail” som genstand for tjekket, og 확인해 줄 수 있어요? = “kan du tjekke den for mig?”. Hele betydningen er: “Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?” Konstruktionen 동사-기 전에 kan bruges til at placere én handling før en anden, og 동사-아/어 줄 수 있어요? kan bruges til høfligt at spørge, om nogen vil gøre noget for taleren.

2. 제가 확인할게요. 무엇부터 확인해야 해요?

   Jeg kan tjekke den. Hvad skal jeg tjekke først?

   제가

   jeg

   확인할게요

   jeg tjekker / jeg skal nok tjekke

   무엇부터

   hvad først

   확인해야 해요

   skal tjekke

   Uddybende forklaring

   제가 betyder "jeg" her. Formen 저 er en ydmyg førstepersonsform, og 가 markerer subjektet. Den peger derfor på taleren som den, der udfører handlingen; den siger ikke i sig selv noget om, hvad der bliver tjekket. 확인할게요 kommer fra 확인하다, "at tjekke/bekræfte". Endelsen -(으)ㄹ게요 bruges her til at udtrykke talerens tilsagn eller villighed: "jeg skal nok tjekke". Objektet er ikke udtrykt i selve denne del, men den faste oversættelse gengiver det som "den". Sammenlign den almindelige høflige nutidsform 확인해요 ("tjekker" eller, i et spørgsmål, "tjekker du?") med tilsagnet 확인할게요. 무엇부터 betyder "hvad først" eller mere naturligt "hvad skal jeg begynde med?" 무엇 er spørgeformen "hvad", mens 부터 betyder "fra/med ... som startpunkt". I 무엇부터 확인하다 spørges der altså til det, der skal tjekkes først. Eksempel: 어디부터 읽어요? — "Hvor begynder du at læse?" 확인해야 해요 bygger på 확인하다 plus mønstret -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller det, man skal gøre. 해야 er formen af 하다, der indgår i dette mønster, og 해요 er den høflige form af 하다. Her betyder hele konstruktionen "skal tjekke"; den kan genbruges i 가야 해요 — "jeg skal gå". Den høflige form 해요 gør ikke alene handlingen fremtidig; nødvendigheden kommer fra -아/어야 하다. Sætningen samler først subjektet 제가 og talerens tilsagn 확인할게요: "Jeg skal nok tjekke den." Derefter spørger 무엇부터 확인해야 해요? om, hvad der skal tjekkes som det første: "Hvad skal jeg tjekke først?" Formen er høflig og egner sig til en praktisk afklaring af, hvilket punkt man skal begynde med.

3. 먼저 제목부터 확인해 주세요.

   Start med emnelinjen, tak.

   먼저

   først

   제목

   emnelinje; titel

   부터

   fra/med ... først

   확인해 주세요

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   먼저 betyder her “først” og placerer denne handling tidligt i rækken. Det er et adverbium og kan bruges med andre handlinger, for eksempel: 먼저 읽어 주세요. — “Læs det først, tak.” 제목 betyder her “emnelinje” og kan også betyde “titel”, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning er den tilsigtede betydning emnelinjen. Et nyttigt mønster er 제목을 확인하다 — “at tjekke emnelinjen”, hvor 확인하다 er grundformen “at tjekke/bekræfte”. 부터 sættes efter et sted, tidspunkt eller element og markerer startpunktet: “fra” eller “med ... først”. I 제목부터 betyder det derfor “med emnelinjen først”. Det er ikke selve navneordet 제목, der betyder “først”; startbetydningen kommer fra partiklen 부터. 확인해 주세요 bygger på 확인하다 “at tjekke/bekræfte”. Formen 확인해 er den forbundne form af 확인하다, og 주세요 bruges efter en handling til en høflig anmodning: -해 주세요 betyder “gør venligst ...”. For eksempel: 문을 닫아 주세요. — “Luk venligst døren.” Samlet betyder 먼저 제목부터 확인해 주세요.: “Start med emnelinjen, tak.” 먼저 angiver, at det skal ske først, 제목부터 angiver emnelinjen som startpunktet, og 확인해 주세요 udtrykker den høflige anmodning om at tjekke eller bekræfte den.

4. 제목은 분명하지만, 회의 주제를 쓰면 도움이 될 거예요.

   Emnelinjen er tydelig, men det vil hjælpe at skrive, hvad mødet handler om.

   제목

   emnelinje; titel

   분명하지만

   er tydelig, men

   회의

   møde

   주제

   emne

   쓰면

   hvis man skriver

   도움이

   hjælp

   될 거예요

   vil blive

   Uddybende forklaring

   제목은 betyder her “emnelinjen/titlen”, hvor 제목 er et navneord for en titel eller emnelinje. Endelsen -은 markerer det, som udsagnet tager op som tema. I den foregående sætning bruges samme ord i 제목부터, “med emnelinjen først”. 분명하지만 beskriver, at noget er tydeligt, og skaber derefter en kontrast. Grundformen er 분명하다 “at være tydelig”; -지만 føjes til formen og betyder “men/skønt”. Her er 분명하지만 altså “er tydelig, men”. Et tilsvarende eksempel er 작지만 편해요 — “Den er lille, men behagelig.” 회의 betyder “møde”. Det er et navneord, som ofte står foran et andet navneord for at afgrænse, hvad der hører til mødet. Her står det foran 주제. 주제 betyder “emne” eller “tema”. I 회의 주제 danner det sammen med 회의 udtrykket “mødets emne” eller “hvad mødet handler om”. 회의 angiver altså, hvilket møde emnet vedrører, mens 주제 er selve emnet. 쓰면 kommer fra verbet 쓰다, “at skrive”. Endelsen -면 laver en betingelse eller tidslig “hvis/når”-forbindelse: 쓰면 kan derfor gengives som “hvis man skriver” eller “når man skriver”. I den faste sætning er den underforståede aktør ikke nærmere angivet; fokus er på handlingen at skrive mødets emne. Eksempel: 이름을 쓰면 돼요 — “Det er nok at skrive navnet.” 도움이 er 도움, “hjælp”, med partiklen -이, som markerer subjektet i konstruktionen 도움이 되다. Denne konstruktion betyder bogstaveligt, at noget “bliver til hjælp”, og bruges naturligt om noget, der er hjælpsomt. 도움이 되다 svarer derfor ofte til “at hjælpe” eller “at være en hjælp”. 될 거예요 er den høflige fremtids-/forventningsform af 되다, “at blive” eller i denne konstruktion “at være til hjælp”. 되다 får her -ㄹ 거예요, skrevet som 될 거예요, og udtrykker en forventning eller vurdering af, hvad der vil ske: “vil hjælpe”. Eksempel: 큰 도움이 될 거예요 — “Det vil være en stor hjælp.” Samlet er strukturen 제목은 분명하지만 — “Emnelinjen er tydelig, men” — efterfulgt af 회의 주제를 쓰면 — “hvis man skriver, hvad mødet handler om” — og 도움이 될 거예요 — “vil det hjælpe”. Hele udsagnet betyder derfor: “Emnelinjen er tydelig, men det vil hjælpe at skrive, hvad mødet handler om.”

5. 맞는 파일이 첨부되어 있어요?

   Er den rigtige fil vedhæftet?

   맞는

   rigtige

   파일

   fil

   첨부되어 있어요

   er vedhæftet

   Uddybende forklaring

   맞는 er den attributive nutidsform af 맞다. Her betyder 맞다 “at være rigtig/den korrekte”, så 맞는 파일 betyder “den rigtige fil”. Formen står foran substantivet og beskriver det; den skal ikke forveksles med 맞은, som i relevante sammenhænge peger på en afsluttet eller tidligere tilstand/hændelse. Et genbrugeligt mønster er 맞는 + substantiv, for eksempel 맞는 답 — “det rigtige svar”. 파일 er et substantiv, der betyder “fil”. I den faste sætning får det partiklen 이, som markerer det, der beskrives som værende vedhæftet. Et enkelt genbrugeligt eksempel er 파일이 있어요 — “Der er en fil.” 첨부되어 있어요 består af 첨부되다, “at blive/ være vedhæftet”, og 있어요, den høflige nutidsform af 있다, “at være/forefindes”. Sammen fremhæver de her den eksisterende tilstand: filen er vedhæftet. 첨부되어 er forbindelsesformen af 첨부되다, og 있어요 gør udtrykket høfligt. Et genbrugeligt eksempel er 사진이 첨부되어 있어요 — “Billedet er vedhæftet.” Samlet er 맞는 파일이 “den rigtige fil” som sætningens markerede emne, og 첨부되어 있어요 siger, at den er vedhæftet. Med spørgende intonation bliver hele utterancen: “Er den rigtige fil vedhæftet?” Det er en høflig, direkte måde at kontrollere både hvilken fil der menes, og om den befinder sig i vedhæftet tilstand.

6. 네, 최종본이 첨부되어 있어요.

   Ja, den endelige version er vedhæftet.

   네

   ja

   최종본

   den endelige version

   첨부되어 있어요

   er vedhæftet

   Uddybende forklaring

   네 betyder “ja” og fungerer her som et bekræftende svar på spørgsmålet lige før. Det er en høflig, almindelig bekræftelse på koreansk. 최종본 betyder “den endelige version”. 최종 betyder “endelig”, mens 본 her betyder en version eller udgave. Et nyttigt mønster er 최종본 for den version, der er færdig og skal bruges som den endelige. 첨부되어 있어요 betyder “er vedhæftet”. Udtrykket beskriver den aktuelle tilstand: noget befinder sig som vedhæftet. 첨부되다 er den passive form “blive/komme vedhæftet”, og -어 있다 viser, at resultatet af handlingen stadig består. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “være/eksistere”. Derfor beskriver formen normalt en allerede vedhæftet fil eller version, ikke selve handlingen at vedhæfte den. Samlet betyder 네, 최종본이 첨부되어 있어요.: “Ja, den endelige version er vedhæftet.” Partiklen 이 markerer 최종본 som det, der beskrives, og 첨부되어 있어요 siger, at denne version er i vedhæftet tilstand.

7. 제가 이 이메일을 받아야 하는 사람을 모두 넣었나요?

   Har jeg taget alle med, som skal have denne e-mail?

   제가

   jeg

   이

   denne

   이메일을

   e-mailen

   받아야 하는

   som skal modtage

   사람

   person

   모두

   alle

   넣었나요?

   tog med?

   Uddybende forklaring

   제가 betyder “jeg” her. Det består af 저 (“jeg”, en ydmyg form) og subjektmarkøren 가: 저 → 제가. Det markerer, hvem der udfører handlingen. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 이 betyder “denne” og står foran 이메일을. Det er et demonstrativ, som peger på den relevante e-mail; formen ændres ikke efter det følgende substantiv. 이메일을 betyder her “e-mailen”. 이메일 er substantivet “e-mail”, og 을 markerer det som objekt. Demonstrativet 이 står separat foran dette ord og bidrager derfor med betydningen “denne” i den samlede gruppe 이 이메일을. Eksempel: 이메일을 보냈어요. — “Jeg sendte en e-mail.” 받아야 하는 betyder her “som skal modtage”. Grundverbet er 받다 (“modtage, få”). Mønstret -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed eller pligt: 받아야 하다 betyder “skal modtage”. Formen 받아야 하는 gør hele udtrykket beskrivende foran 사람: “en person, som skal modtage”. 하는 kommer fra 하다 i denne beskrivende konstruktion; det er ikke 사람, der bøjes. Eksempel: 오늘 받아야 하는 서류 — “de dokumenter, som skal modtages i dag”. 사람 betyder “person” og er det substantiv, som 받아야 하는 beskriver: “person, som skal modtage [e-mailen]”. Sammen med 모두 bliver det naturligt “alle, som skal modtage den”. 모두 betyder “alle” og viser her, at hele den relevante gruppe skal være inkluderet. Eksempel: 모두 왔어요. — “Alle kom.” 넣었나요? betyder her “tog du med?” eller “inkluderede du?”. Grundverbet er 넣다 (“putte i; inkludere”), og 넣었- er datidsformen. Endelsen -나요? danner et høfligt, forholdsvis neutralt spørgsmål. I denne sammenhæng betyder 넣다 ikke fysisk at putte noget i, men at inkludere modtagere i e-mailens modtagerliste. Eksempel: 이름을 목록에 넣었어요. — “Jeg satte navnet på listen.” Samlet er opbygningen: 제가 (“jeg”) + 이 이메일을 (“denne e-mail” som objekt) + 받아야 하는 사람 (“personer, som skal modtage den”) + 모두 (“alle”) + 넣었나요? (“tog du med?”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Har jeg taget alle med, som skal have denne e-mail?”

8. 받는 사람 목록에 빠진 사람이 없는 것 같아요.

   Listen ser komplet ud.

   받는 사람

   modtager

   목록

   liste

   빠진

   manglende

   사람

   person

   없는 것 같아요

   ser ud til ikke at være der

   Uddybende forklaring

   받는 사람 betyder her “modtager”, især en person, der skal modtage en e-mail. 받는 er den attributive nutidsform af 받다 “at modtage”, og 사람 er “person”. Samme mønster kan bruges om andre personer: 배우는 사람 betyder “en person, der lærer”. Her fungerer hele kombinationen som et fast, praktisk udtryk for e-mailens modtagere. 목록 betyder “liste”. I 받는 사람 목록 står det efter modtagerudtrykket og danner “modtagerliste”. Eksempel: 이름 목록을 확인했어요. — “Jeg kontrollerede navnelisten.” 빠진 kommer fra 빠지다, som blandt andet betyder “at falde ud” eller “at mangle”. Formen 빠진 er den attributive fortidsform og beskriver her en person, som allerede er kommet til at mangle på listen: “en person, der er blevet udeladt”. Den skal ikke forveksles med 빠지는, som beskriver noget, der falder ud eller mangler som en igangværende eller generel situation. Eksempel: 한 명이 목록에서 빠졌어요. — “Én person blev udeladt fra listen.” 사람 betyder “person”. I 빠진 사람 er det hovedordet, mens 빠진 beskriver personen: “den person, der mangler”. I den fulde sætning får 사람 partiklen 이, fordi dette led er det, der beskrives som værende eller ikke værende til stede. 없는 것 같아요 udtrykker “det ser ud til ikke at være der” eller mere naturligt her “det ser ud til, at der ikke er nogen”. 없는 er den attributive form af 없다 “ikke at være til stede / ikke at findes”; 것 같아요 er det høflige mønster “det virker som om” eller “jeg tror, at”. Eksempel: 문제가 없는 것 같아요. — “Det ser ud til, at der ikke er noget problem.” I den faste sætning gælder fraværet for en manglende person på listen, ikke for selve listen. Samlet følger sætningen mønstret 받는 사람 목록에 “på/i modtagerlisten” + 빠진 사람이 “en person, der er udeladt” + 없는 것 같아요 “ser ikke ud til at være”. Den samlede betydning er derfor: “Det ser ud til, at der ikke mangler nogen på modtagerlisten.” Det svarer i den givne sammenhæng til, at listen ser komplet ud. Endelsen -아요 giver en høflig, almindelig samtaletone.

9. 그럼 이 이메일은 보낼 준비가 된 것 같아요.

   Så tror jeg, at den er klar til at blive sendt.

   그럼

   så

   이

   denne

   이메일

   e-mail

   보낼

   at sende

   준비가 된

   være klar

   것 같아요

   det ser ud til

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det er en kort samtaleform, som ofte bruges, når taleren drager en konklusion. 이 står foran 이메일 og betyder “denne”. Det er et demonstrativt ord for noget, der identificeres som “denne” i den aktuelle situation. Her peger det på e-mailen, som i oversættelsen omtales som “den”. 이메일 betyder “e-mail”. Det er et låneord, der fungerer som et almindeligt koreansk substantiv. I koreansk står bestemmere som 이 foran substantivet: 이 이메일 betyder “denne e-mail”. 보낼 er en bøjet form af verbet 보내다, “at sende”. Formen 보낼 står foran et substantiv og beskriver en handling, der endnu ikke er udført, men som er planlagt, mulig eller relevant fremover. I 보낼 준비 betyder det derfor “beredskab til at sende” eller mere naturligt “klar til at blive sendt”. Sammenlign 보내요 (“sender/sende”) og 보냈어요 (“sendte/har sendt”); 보낼 er ikke selve hovedverbet i denne sætning, men bestemmer 준비. 준비가 된 består af 준비 (“forberedelse/beredskab”) med partiklen 가 og 된, som er en attributiv form af 되다 (“blive”, “blive til” eller “være blevet”). Udtrykket 준비가 되다 betyder “at blive klar” eller “at være klar”. I denne sætning beskriver 준비가 된 den tilstand, at noget er gjort klar; 된 er altså formen fra 되다, ikke en bøjning af 준비. Eksempel: 준비가 됐어요 betyder “Jeg er klar” eller “Det er klart”, afhængigt af hvad der er gjort klar i sammenhængen. 것 같아요 er et mønster, der udtrykker en vurdering eller et indtryk: “det ser ud til”, “det virker som om” eller “jeg tror, at”. 것 betyder oprindeligt “ting”, men i dette mønster fungerer hele udtrykket som en forsigtig vurdering. 같아요 er den høflige nutidsform af 같다 (“at være lig”, “at virke som”). Her betyder mønstret ikke, at noget bogstaveligt er ens, men at taleren vurderer situationen ud fra de tilgængelige tegn. Sammen danner 보낼 준비가 된 것 같아요 betydningen “det ser ud til at være klar til at blive sendt”. 그럼 gør det til en konklusion, og 이 이메일 angiver, hvad vurderingen handler om: “Så tror jeg, at denne e-mail er klar til at blive sendt.” Udtrykket er høfligt og forsigtigt snarere end en helt kategorisk erklæring.