Tjek lejligheden før vi går | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 나가기 전에 아파트를 확인해야 해.

   Inden vi går, bør vi tjekke lejligheden.

   나가기 전에

   før man går ud

   아파트

   lejlighed

   확인해야 해

   skal tjekke

   Uddybende forklaring

   나가기 전에 betyder her “inden vi går”. 나가다 er grundformen “at gå ud” eller “at forlade et sted”; 나가기 er den nominaliserede form med -기, som gør handlingen til noget, der kan stå foran 전에 (“før”). Mønstret 동사-기 전에 betyder “før man gør …”. Eksempel: 자기 전에 이를 닦아요. — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Den underforståede aktør fremgår ikke af den koreanske del alene; her følger “vi” den faste oversættelse. 아파트 er substantivet “lejlighed” og er lånt fra et internationalt ord for apartment. Det står som genstand for den efterfølgende handling. Koreansk markerer genstanden med partiklen 를, men i denne sætning er 아파트를 ikke valgt som en separat phrase-entry. 확인해야 해 betyder her “skal tjekke”. Grundformen er 확인하다, “at kontrollere” eller “at tjekke”. I 확인해야 해 viser -아/어야 하다 nødvendighed eller forpligtelse: 확인해야 er verbformen foran hjælpeudtrykket, og 해 er den uformelle nutidsform af 하다. Mønstret 동사-아/어야 해 kan genbruges om noget, man skal gøre. Eksempel: 지금 가야 해. — “Jeg skal gå nu.” Samlet betyder 나가기 전에 아파트를 확인해야 해.: “Inden vi går, skal vi tjekke lejligheden.” Først angives tidspunktet for handlingen med “før vi går”, derefter genstanden 아파트를, og til sidst nødvendighedsudtrykket 확인해야 해.

2. 난 이미 가스레인지를 껐어.

   Jeg har allerede slukket for komfuret.

   난

   jeg

   이미

   allerede

   가스레인지

   gaskomfur

   껐어

   har slukket

   Uddybende forklaring

   난 er en forkortet, talt form af 나는: 나 betyder “jeg”, og 는 markerer emnet. Formen angiver ikke i sig selv køn eller flertal. I denne sætning er taleren den, der har slukket for komfuret. En mere neutral eller høflig variant er 저는, men den passer ikke nødvendigvis til den afslappede stil her. 이미 betyder “allerede” og viser, at handlingen var gennemført på det relevante tidspunkt. Det står før handlingen i denne sætning. Eksempel: 이미 먹었어. — “Jeg har allerede spist.” 가스레인지 er substantivet “gaskomfur” eller “gaskogeplade”. I den fulde sætning får det objektmarkøren 를: 가스레인지를. Det er altså komfuret, som handlingen retter sig mod. Den koreanske markør 를 bruges her efter et substantiv, der ender på en vokal; efter en konsonant bruges normalt 을. 껐어 kommer fra grundformen 끄다, “at slukke”. Formen er datidsformen i afslappet, ikke-høflig talesprog: 끄다 → 껐어. Den første vokal i denne sammentrækning afspejler den koreanske bøjningsdannelse; 껐어 er ikke et selvstændigt grundord. Formen angiver ikke alene, hvem der udfører handlingen; her kommer aktøren fra 난. Modstykket er 켜다, “at tænde”: 불을 켰어. — “Jeg tændte lyset.” Samlet bygges sætningen sådan op: 난 (“jeg” som emne) + 이미 (“allerede”) + 가스레인지를 (“gaskomfuret” som objekt) + 껐어 (“slukkede/har slukket”). Den naturlige betydning er derfor “Jeg har allerede slukket for komfuret.” 껐어 er afslappet talesprog; en høfligere afslutning ville bruge en anden talestilsform.

3. 창문은 모두 닫혀 있어?

   Er alle vinduerne lukkede?

   창문

   vindue

   모두

   alle; alt sammen

   닫혀 있어

   stå lukket

   Uddybende forklaring

   창문 betyder her “vindue”. Det er et navneord; koreansk behøver ikke et særskilt flertal efter dette ord, så 창문 kan indgå i betydningen “vinduer”, når sammenhængen — her 모두 — gør det klart. I 창문은 markerer 은 emnet eller temaet: “hvad angår vinduerne …”. 모두 betyder her “alle” og samler hele den relevante gruppe. Det står efter 창문은, så kombinationen 창문은 모두 giver “hvad angår vinduerne, alle …”. Koreansk bruger ikke nødvendigvis et bestemt flertalsmærke på navneordet; 모두 er det ord, der udtrykker helheden i denne sætning. 닫혀 있어 beskriver en vedvarende tilstand: “stå/lukke være lukket”. Den nyttige grundform er 닫히다, “lukke; blive lukket” i en ikke-agentfokuseret eller passiv betydning. Formen 닫혀 er forbindelsesformen af 닫히다, og 있어 kommer fra 있다, “være/forblive”. Sammen betyder 닫혀 있다 derfor, at noget befinder sig i tilstanden “lukket”, ikke blot at en lukning sker i dette øjeblik. Det aktive 닫다 betyder derimod “lukke noget”. Eksempel: 문이 닫혀 있어. — “Døren står lukket.” Her beskriver 닫혀 있어 dørens aktuelle tilstand. I spørgsmål bliver den samme konstruktion til 닫혀 있어?, med spørgende intonation og her også spørgsmålstegn. Samlet er strukturen 창문은 모두 닫혀 있어?: 창문은 sætter vinduerne som emne, 모두 siger “alle”, og 닫혀 있어? spørger, om de befinder sig i den lukkede tilstand. Den faste samlede betydning er: “Er alle vinduerne lukkede?”

4. 침실 창문이 아직 열려 있어.

   Vinduet i soveværelset står stadig åbent.

   침실

   soveværelse

   창문

   vindue

   아직

   stadig

   열려 있어

   står åben

   Uddybende forklaring

   침실 betyder her “soveværelse”. Det er et substantiv, som kan stå foran et andet substantiv for at angive, hvilken slags eller hvilket område noget hører til: 침실 창문 betyder “soveværelsesvindue” eller “vinduet i soveværelset”. Eksempel: 침실 문 — “døren til soveværelset”. 창문 betyder “vindue”. I ytringen er det hovedsubstantivet i forbindelsen med 침실; 침실 beskriver altså vinduet. Eksempel: 창문을 열어요. — “Jeg åbner vinduet.” Her viser 을, at vinduet er det, handlingen retter sig mod. 아직 betyder “stadig” her og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også bruges med en nægtelse, for eksempel 아직 안 왔어요. — “Jeg er ikke kommet endnu.” I den faste ytring står det sammen med en fortsat åben tilstand. 열려 있어 betyder “står åben” eller “er åben”. Formen bygger på 열리다, “åbne sig / blive åbnet”, og 있다, “være / befinde sig”; sammen beskriver de en tilstand, der fortsat består. Det er ikke det samme som 열어, som kommer fra 열다, “åbne” noget, og beskriver en handling. Eksempel: 문이 열려 있어요. — “Døren står åben.” I hele ytringen markerer 이 efter 창문, at soveværelsesvinduet er det, der beskrives. Mønstret er substantiv이/가 + stadig + tilstandsbeskrivelse: et bestemt element beskrives som fortsat værende i en tilstand. Den uformelle afslutning -어 i 있어 passer til en afslappet samtale. Samlet er meningen: Vinduet i soveværelset står stadig åbent.

5. 내가 그걸 닫고 발코니 문을 잠글게.

   Jeg lukker det og låser altandøren.

   내가

   jeg

   그걸

   det

   닫고

   lukke og

   발코니

   altan

   문을

   døren

   잠글게

   jeg låser

   Uddybende forklaring

   내가 betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingerne. Formen 내가 er subjektformen af det personlige pronomen 나 (“jeg”): 나 + subjektmarkøren 가 bliver til 내가. Den markerer altså taleren som handlingens subjekt. 그걸 betyder “det” som direkte objekt. Det er en sammentrukket form af 그것을: 그것 (“det”) + objektmarkøren 을 → 그걸. Den konkrete genstand identificeres ikke nærmere i den faste sætning, men oversættelsen fastslår, at den forstås som “det”. 닫고 kommer af verbet 닫다, “at lukke”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste: 닫고 svarer her til “lukker det og …”. -고 angiver ikke i sig selv datid; rækkefølgen og tidsforholdet forstås gennem hele ytringen. Et nyttigt modsat verbum er 열다, “at åbne”. 발코니 er substantivet “altan”. Det er et låneord, som her står foran 문 og præciserer, hvilken dør der menes: “altandør”. 문을 betyder “døren” som direkte objekt. 문 betyder “dør”, og 을 er objektmarkøren efter en stavelse, der ender på en konsonant. I sammensætningen 발코니 문 betyder 문 “dør” og ikke en selvstændig handling; 을 markerer hele “altandøren” som objekt for det følgende verbum. 잠글게 kommer af 잠그다, “at låse”. Formen dannes med -ㄹ게, her 잠그- → 잠글게. Denne endelse bruges af taleren til at udtrykke en intention eller et løfte om selv at udføre handlingen: “jeg låser” eller “jeg skal nok låse”. Den er derfor mere specifik end en neutral fremtidsangivelse, fordi den knytter handlingen til talerens beslutning eller tilsagn. Samlet er strukturen 내가 + objektet 그걸 + 닫고 (“lukker det og”) + objektet 발코니 문을 + 잠글게 (“jeg låser”). Ytringen betyder derfor: “Jeg lukker det og låser altandøren.”

6. 복도 불이 아직 켜져 있어.

   Lamperne i gangen er stadig tændte.

   복도

   gang

   불

   lys

   아직

   stadig

   켜져 있어

   er tændt

   Uddybende forklaring

   복도 betyder her “gang” og er et selvstændigt navneord. Det kan sættes foran et andet navneord for at angive, hvor noget befinder sig eller hører til, som i 복도 불 (“lysene i gangen”). Koreansk markerer ikke nødvendigvis flertal på navneordet, så 불 kan i denne sammenhæng dække én eller flere lamper. 불 betyder her “lys” eller “lamper” — altså belysningen, der er tændt. Ordet kan også betyde “ild” i andre sammenhænge, så den konkrete betydning kommer fra situationen og kombinationen med 켜져 있다. Eksempel: 불을 켜 주세요. — “Tænd lyset, tak.” Her står 불 med objektmarkøren 을, fordi lyset er det, der tændes. 아직 betyder “stadig” i denne sætning og viser, at tilstanden fortsætter på det relevante tidspunkt. Det står her før udtrykket for tilstanden. Eksempel: 아직 비가 와요. — “Det regner stadig.” 켜져 있어 er en uformel nutidsform med betydningen “er tændt”. 켜지다 betyder “blive tændt” eller “komme til at være tændt”, mens 켜져 있다 beskriver den fortsatte tilstand efter, at noget er blevet tændt. Endelsen -어 gør formen uformel og samtalepræget. Eksempel: 문이 열려 있어요. — “Døren står åben.” Her beskriver 열려 있다 på samme måde en vedvarende tilstand, ikke selve handlingen at åbne døren. Samlet er 복도 불 “lysene i gangen”, 아직 “stadig”, og 켜져 있어 “er tændt”. Tilsammen betyder 복도 불이 아직 켜져 있어.: “Lamperne i gangen er stadig tændte.” Partiklen 이 markerer 복도 불 som det, der beskrives, og den afsluttende form er en uformel konstatering.

7. 그럼 내가 복도 불을 끌게.

   Så slukker jeg dem.

   그럼

   så

   내가

   jeg

   복도

   gang

   불

   lys

   끌게

   vil slukke

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og forbinder den følgende beslutning med det, der allerede er sagt. Det er en nyttig samtalemarkør, ikke en del af selve verbet. Eksempel: 그럼 시작할게요. — “Så går jeg i gang.” 내가 betyder “jeg” som den person, der udfører handlingen. 나 er grundformen “jeg”, og 내가 er den særlige form af 나 med subjektmarkøren 가; den fremhæver, hvem der tager ansvaret for handlingen. Til sammenligning er 나는 “jeg” som samtaleemne. 복도 betyder “gang” eller “korridor”. Det er et substantiv, som kan stå foran et andet substantiv: 복도 불 betyder “ganglys” eller “lyset i gangen”. 불 betyder her “lys” i betydningen en lampe eller lamper, der er tændt. I andre sammenhænge kan 불 også betyde “ild”, så den konkrete betydning kommer fra sammenhængen. Her viser den foregående sætning, at lysene i gangen stadig er tændt. 끌게 kommer fra verbet 끄다, “at slukke”. Endelsen -ㄹ게(요) viser her, at taleren vil gøre noget eller tilbyder at gøre det; den er ikke blot en neutral fremtidsform. 끄다 bliver til 끌게 i denne form, fordi ㅡ falder bort, og ㄹ føjes til før 게. Det modsatte verbum er 켜다, “at tænde”: 불을 켤게요. — “Jeg tænder lyset.” Uden 요 er 끌게 en uformel stilform. 을 i 불을 er objektmarkøren. Den viser, at gangens lys er det, der slukkes; den er altså faktisk med i den faste ytring og er ikke udeladt. Samlet er mønsteret 그럼 + 내가 + [sted] [ting]을 + 끌게: “Så vil jeg slukke [tingen].” Her er 복도 불을 objektet, og hele ytringen betyder “Så slukker jeg dem” — altså “Så slukker jeg lysene i gangen.”

8. 이제 다 된 것 같아.

   Det burde være det hele.

   이제

   nu

   다 된

   helt færdig

   것 같아

   det ser ud til at være

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her “nu” eller “på dette tidspunkt”. Det markerer overgangen til den aktuelle situation. Et nyttigt modsætningspar er 이제 “nu” og 아직 “stadig/ endnu”. Eksempel: 이제 가자. — “Lad os gå nu.” 다 된 betyder her “helt færdig” eller “alt gjort”. 된 er den attributive form af 되다, “blive” eller “gå i orden”, og den beskriver det følgende 것. Formen 된 viser, at det, der beskrives, allerede er blevet færdigt. 다 betyder “alt/helt” og forstærker fuldstændigheden. Eksempel: 준비가 다 됐어. — “Forberedelserne er helt færdige.” 것 같아 udtrykker en vurdering: “det ser ud til at være” eller “jeg tror, at det er”. 것 betyder “ting” i denne konstruktion, mens 같아 er den uformelle samtaleform af 같다, “ligne” eller “virke som”. Sammen bruges mønstret -(으)ㄴ/는 것 같아 til at sige, at noget forekommer sådan, uden at taleren fremstiller det som helt sikkert. Her er 된 것 같아 derfor “det ser ud til at være færdigt”. Eksempel: 비가 오는 것 같아. — “Det ser ud til, at det regner.” Sætningen samles som 이제 “nu” + 다 된 “helt færdigt” + 것 같아 “det ser ud til at være”. Den samlede betydning er: “Det ser ud til, at det hele er færdigt” eller naturligt på dansk: “Det burde være det hele.” Afslutningen -아 i 같아 hører til en afslappet samtalestil, som passer til en uformel samtale.

9. 너무 늦기 전에 가자.

   Lad os gå, før det bliver for sent.

   너무

   for; alt for

   늦기

   at være sen

   전에

   før

   가자

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   너무 betyder her “for” eller “alt for” og gør udsagnet stærkere: tidspunktet er senere end ønsket. Det kan også betyde “for meget” med andre ord, men her modificerer det 늦기. 늦기 kommer fra 늦다, “at være sen”. Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret handling eller situation, så 늦기 전에 kan bruges som mønsteret V-기 전에 = “før man gør V” eller, som her, “før det bliver for sent”. Den observerede form 늦기 beskriver altså ikke en person, men situationen at være sen. Eksempel: 자기 전에 이를 닦아요. — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 전에 betyder “før” i denne tidslige konstruktion. Sammen med 늦기 placerer det den efterfølgende handling før det tidspunkt, hvor det bliver for sent. 전에 kan også stå efter et tidsudtryk, for eksempel 세 시 전에 — “før klokken tre”. 가자 er formen af 가다, “at gå”, med endelsen -자. -자 bruges til en direkte, uformel opfordring eller et forslag, svarende til “lad os ...”. Her er den relevante betydning derfor “lad os gå”. Eksempel: 먹자. — “Lad os spise.” Formen 가자 angiver ikke i sig selv et bestemt antal deltagere; den fremsætter forslaget om at gå til samtalepartneren eller gruppen. Hele ytringen bygges som 너무 + 늦기 전에 + 가자: “lad os gå, før det bliver for sent.” 너무 angiver graden, 늦기 전에 angiver tidsgrænsen, og 가자 er selve forslaget.