Oprydning i fællesrummet | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 우리는 공용실을 잠시 사용했어요.

   Vi brugte fællesrummet et stykke tid.

   우리는

   vi

   공용실

   fællesrum

   잠시

   et stykke tid

   사용했어요

   brugte

   Uddybende forklaring

   우리는 betyder “vi” i denne sætning. 우리 er formen for “vi/os” og kan også indgå i betydningen “vores”, afhængigt af hvilken partikel eller konstruktion der følger. Endelsen -는 markerer her emnet: “hvad vi angår”. Formen angiver ikke i sig selv, hvem de enkelte personer er. 공용실 betyder et fællesrum eller et rum til fælles brug. Det er et substantiv; 실 bruges i flere koreanske ord med betydningen “rum”, mens 공용 angiver, at noget er fælles eller til fælles brug. Et andet eksempel er 공용 화장실, “fælles/offentligt toilet”; det er et nyt eksempel på ordmønstret, ikke en oplysning fra den faste sætning. 잠시 er et tidsadverbium, der angiver en kort eller begrænset varighed: “et øjeblik” eller “et stykke tid”. Det står her før handlingen og begrænser, hvor længe brugen varede. Eksempel: 잠시 기다려요. — “Vent et øjeblik.” 사용했어요 betyder her “brugte”. Grundformen er 사용하다, “at bruge”. 사용했어요 er datidsformen i den høflige, dagligdags -요-stil: stammen 사용하- kombineres med datidsmarkøren -였-, som i denne form bliver til -했-, plus 어요. Det er verbet 사용하다, ikke 공용실, der bærer tid og høflighed. Nutidsformen er 사용해요 — “bruger”; datidsformen er 사용했어요 — “brugte”. Samlet er strukturen 우리는 + 공용실을 + 잠시 + 사용했어요: “Hvad os angår, brugte vi fællesrummet i kort tid.” Partiklen -을 efter 공용실 markerer det direkte objekt for 사용했어요, og den faste oversættelse gengiver derfor hele udsagnet som: “Vi brugte fællesrummet et stykke tid.”

2. 나가기 전에 정리해요.

   Lad os rydde op, før vi går.

   나가기

   at gå ud

   전에

   før

   정리해요

   rydder op

   Uddybende forklaring

   나가기 betyder her “at gå ud”. Det er 나가다 (“gå ud; forlade”) med -기, som gør udsagnsordet til en nominaliseret form. Denne form kan stå foran 전에: V-기 전에 betyder “før man/vi gør V”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 전에 betyder “før” og angiver, at noget sker tidligere end det, der nævnes sammen med 전에. Her står det efter den nominaliserede handling 나가기, så 나가기 전에 bliver “før vi går ud”. 전 kan også bruges som selvstændigt substantiv i betydningen “før/tidligere”, men i dette mønster er -기 전에 den nyttige faste konstruktion. 정리해요 betyder her “rydder op”. Det kommer fra 정리하다 (“ordne; rydde op”) og er den høflige 해요-form i nutids-/ikke-fortidsform. Formen 해요 kan i en passende sammenhæng fungere som et forslag, svarende til “lad os …”; derfor gengives hele ytringen her med et fælles “lad os”. Eksempel: 방을 정리해요. — “Lad os rydde værelset.” Sammen bliver 나가기 전에 (“før vi går ud”) og 정리해요 (“lad os rydde op”) til: “Lad os rydde op, før vi går.” Den underforståede deltager i forslaget fremgår af den faste oversættelse som “vi”; koreansk behøver ikke at udtrykke dette subjekt særskilt i sætningen.

3. 제가 의자들을 원래 있던 곳에 다시 놓을게요.

   Jeg sætter stolene tilbage, hvor de stod.

   제가

   jeg (som subjekt)

   의자들을

   stole(stolene)

   원래 있던 곳에

   det sted, hvor de oprindeligt stod

   다시

   tilbage; igen

   놓을게요

   jeg vil sætte; jeg skal nok placere

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen 저 er en ydmyg og høflig førstepersonsform, og -가 er subjektmarkøren efter en vokallyd. I denne sætning er det taleren, der selv påtager sig handlingen. Eksempel: 제가 할게요. – “Jeg gør det.” 의자들을 betyder her “stolene” eller “stolene som flertal”. 의자 er “stol”, -들 kan markere flertal for tællelige ting, og -을 markerer objektet efter en konsonantlyd. -들 markerer flertal, men udtrykker ikke i sig selv bestemthed; den danske oversættelses bestemthed kommer fra den samlede kontekst. Eksempel: 책들을 읽어요. – “Jeg læser bøger.” 원래 있던 곳에 betyder “til det sted, hvor de oprindeligt stod”. 원래 betyder “oprindeligt” eller “som før”. 있던 kommer fra 있다 (“findes; være”) og beskriver her et sted, hvor stolene tidligere var. Endelsen -던 knytter denne beskrivelse til navneordet 곳 (“sted”) og kan bruges om noget, der var sådan tidligere eller plejede at være sådan. -에 markerer her destinationen, hvor noget placeres. Mønstret verb + -던 곳 kan bruges om “det sted, hvor noget var før”. 다시 betyder “tilbage” eller “igen”. Her angiver det, at stolene placeres på deres tidligere sted igen. Eksempel: 다시 앉아요. – “Jeg sætter mig igen.” 놓을게요 betyder her “jeg vil sætte/placere” eller “jeg skal nok sætte/placere”. Grundformen er 놓다 (“sætte; placere”), og 놓을게요 består af verbet med -을게요. Denne endelse bruges, når taleren forpligter sig til eller tilbyder at udføre en fremtidig handling. 놓다 får -을게요, fordi verbstammen 놓- ender med en konsonant. Sammenlign 할게요 fra 하다 – “jeg skal nok gøre det”. Samlet er strukturen 제가 + objekt + destination + 다시 + 놓을게요: “Jeg sætter stolene tilbage på det sted, hvor de oprindeligt stod.” Subjektet er taleren, objektet er stolene, og 원래 있던 곳에 angiver destinationen for placeringen. Udtrykket passer til en situation, hvor taleren tilbyder eller beslutter selv at sætte tingene på plads.

4. 제가 테이블 위의 쓰레기를 치울게요.

   Jeg rydder skraldet af bordene.

   제가

   jeg

   테이블

   bord

   위의

   på/oven på

   쓰레기

   skrald

   치울게요

   jeg rydder op

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg”. Formen består af 저 (“jeg”, en ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가. 저 bruges om taleren, mens 가 markerer, at taleren er den, der udfører handlingen. Eksempel: 제가 할게요. – “Jeg gør det.” 테이블 betyder “bord”. Det er et låneord, skrevet med koreanske tegn, og koreansk markerer ikke automatisk ental eller flertal på dette substantiv. Den danske oversættelse bruger “bordene”, men selve 테이블 angiver ikke alene et bestemt antal. 위의 betyder “på/oven på”. Det består af 위 (“oven på, overside”) og 의, som forbinder dette med det følgende substantiv: 테이블 위의 쓰레기 er “skraldet på bordet/bordene”. 의 viser her relationen mellem placeringen og substantivet; det er ikke en del af substantivet 테이블. 쓰레기 betyder “skrald” eller “affald”. I 쓰레기를 står objektmarkøren 를 efter substantivet; den er ikke med i den valgte korte betydningsforklaring, men viser, at skraldet er det, der bliver ryddet. Eksempel: 쓰레기를 버려요. – “Jeg smider skraldet ud.” 치울게요 betyder her “jeg rydder det væk” eller “jeg rydder op”. Formen kommer fra verbet 치우다 (“rydde væk, fjerne, ordne”) med endelsen -ㄹ게요. Denne endelse bruges, når taleren meddeler et tilsagn eller en beslutning om selv at udføre handlingen, ofte med betydningen “jeg skal nok …”. Den markerer ikke blot en neutral fremtid. Eksempel: 제가 정리할게요. – “Jeg skal nok ordne det.” Sammen bygges sætningen sådan op: 제가 angiver taleren som den handlende, 테이블 위의 angiver, at noget befinder sig oven på bordet, 쓰레기를 markerer skraldet som handlingens objekt, og 치울게요 meddeler talerens tilsagn om at fjerne det. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg rydder skraldet af bordene” eller mere naturligt på dansk: “Jeg skal nok rydde skraldet væk fra bordene.”

5. 불도 끌까요?

   Skal vi også slukke lyset?

   불

   lys

   도

   også

   끌까요?

   skal vi slukke?

   Uddybende forklaring

   불 betyder her “lys”, som det fremgår af den faste oversættelse. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne “ild”, men denne betydning er ikke den relevante her. Som substantiv kan det få partiklen 을: 불을 betyder “lyset” som genstand for handlingen. I nabosætningen 불을 꺼요 står samme ord netop med denne objektmarkering. 도 er en tilføjende partikel med betydningen “også”. Den sættes efter det ord eller den frase, som føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her gør 불도 lyset til endnu en ting, der foreslås slukket. 끌까요? bygger på verbet 끄다, “at slukke”. Formen 끌까요? spørger høfligt, om taleren og den eller de andre skal udføre handlingen: “skal vi slukke?” Mønstret -(으)ㄹ까요? bruges blandt andet til et forslag eller et spørgsmål om fælles handling. Efter en vokalstamme bruges -ㄹ까요?; derfor bliver 끄다 til 끌까요?. Den høflige nutidsform i nabosætningen er 꺼요, også fra 끄다; den viser den samme verbale grundbetydning, men ikke det samme forslagsspørgsmål. Samlet betyder 불도 “også lyset”, og 끌까요? spørger, om man skal slukke det. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi også slukke lyset?”

6. 불을 꺼요.

   Sluk lyset.

   불

   lys

   꺼요

   slukker / sluk

   Uddybende forklaring

   불 betyder her “lys”, som i den faste oversættelse. Ordet kan også betyde “ild” i andre sammenhænge, men her viser kombinationen med 꺼요 og oversættelsen betydningen “lys”. Det er et substantiv og ændrer ikke form for tal eller høflighed. 꺼요 kommer fra grundformen 끄다, “at slukke”. Formen dannes som 끄다 → 꺼요: den ender på -요 og er høflig, dagligdags tale. Den samme form kan i passende sammenhæng fungere som en venlig opfordring eller kommando; her er betydningen “sluk”. Den må ikke forveksles med 켜요, som betyder “tænder / tænd”. I hele mønstret 불을 꺼요 markerer 을 불 som det, der slukkes. Koreansk udelader ofte subjektet, når det allerede er forståeligt; der står derfor ikke nødvendigvis et særskilt “du” eller “vi” i sætningen. -요 gør formuleringen høflig, mens selve handlingen i den faste oversættelse er en opfordring: “Sluk lyset.”

7. 공용실을 잠그기 전에 창문을 닫아요.

   Luk vinduerne, før vi låser fællesrummet.

   공용실

   fællesrum

   잠그기 전에

   før låsning

   창문

   vinduer

   닫아요

   lukker

   Uddybende forklaring

   공용실 betyder her “fællesrum”. Det er et sammensat navneord: 공용 betyder fælles eller til fælles brug, og 실 betyder rum. I en ny sætning kan 공용실 fx bruges sådan: 공용실이 깨끗해요. — “Fællesrummet er rent.” 잠그기 전에 betyder “før låsning” og svarer i den faste oversættelse til “før vi låser”. Grundformen er verbet 잠그다, “at låse”. Endelsen -기 gør verbet til et navneordsagtigt udtryk, og 전에 betyder “før”. Mønstret verbets stamme + -기 전에 kan genbruges: 자기 전에 — “før man går i seng”. Det koreanske subjekt er udeladt her; den faste oversættelse angiver “vi”, men formen 잠그기 viser ikke selv person eller tal. 창문 betyder her “vinduer”. Koreansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på selve navneordet, så tallet kommer fra sammenhængen; den faste oversættelse angiver flertal. I sætningen står objektmarkøren 을 bagefter: 창문을. Den markerer, at vinduerne er det, der lukkes. Et genbrugeligt eksempel er 창문을 열어요. — “Jeg åbner et vindue.” 닫아요 betyder “lukker” her. Grundformen er 닫다, “at lukke”; 닫아요 er en høflig dagligdags verbform. I en passende situation kan den også fungere som en høflig opfordring, så den faste oversættelse bruger “Luk”. I 문을 닫아요. betyder den “lukker døren”. Samlet består sætningen af 공용실을 — “fællesrummet” som objekt for låsningen, 잠그기 전에 — “før [man/vi] låser”, og 창문을 닫아요 — “lukker vinduerne”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Luk vinduerne, før vi låser fællesrummet.”

8. 공용실이 다음 그룹이 사용할 준비가 된 것 같아요.

   Rummet ser klart ud til den næste gruppe.

   공용실

   fællesrum

   다음

   næste

   그룹

   gruppe

   사용할

   bruge

   준비가 된

   være klar

   것 같아요

   ser ud til at

   Uddybende forklaring

   공용실 betyder her “fællesrum” eller “fælles lokale”. Det er et selvstændigt substantiv, som kan genbruges i fx 공용실을 사용해요 — “Jeg bruger fællesrummet.” Endelsen 을 markerer objektet i dette eksempel; i den faste sætning står 공용실이 med 이, fordi fællesrummet er det, der beskrives som værende klar. 다음 betyder “næste” og står foran det substantiv, det bestemmer: 다음 그룹 — “den næste gruppe”. Det er ikke selve gruppen, men et ord, der angiver dens rækkefølge. 그룹 betyder “gruppe”. I 다음 그룹이 er gruppen grammatisk subjekt for den følgende beskrivelse. 이 er en subjektmarkør, der bruges efter en stavelse med slutkonsonant; her markerer den 그룹. 사용할 kommer fra verbet 사용하다, “at bruge”. Formen 사용할 er den attributive fremtidsform og betyder her “som skal bruge” eller “der vil bruge”. Den står foran 준비가 된 것: 다음 그룹이 사용할 준비 kan forstås som “beredskabet/klargøringen, som den næste gruppe skal bruge”. Den samme formtype ses fx i 내일 사용할 방 — “det rum, der skal bruges i morgen”. 준비가 된 betyder “er blevet gjort klar” eller i denne sammenhæng “er klar”. 준비 er substantivet “forberedelse/beredskab”, 가 markerer det som subjekt, og 된 er den attributive form af 되다, “at blive” eller “at blive til”. Sammen udtrykker 준비가 되다 tilstanden “at være klar/parat”. Det er altså 된, ikke 준비, der kommer fra verbet 되다. 것 같아요 er en høflig konstruktion med 것, “ting”, og 같다, “at være lig/ligne”. Efter en beskrivelse bruges den til en forsigtig vurdering: “det ser ud til, at …” eller “det virker som om …”. Her betyder 준비가 된 것 같아요 “det ser ud til at være klar”. 같아요 er den høflige nutidsform af 같다 i denne konstruktion. Hele strukturen er: 공용실이 + 다음 그룹이 사용할 + 준비가 된 것 같아요. Først udpeges fællesrummet som det, der beskrives; derefter præciserer 다음 그룹이 사용할, at det er den næste gruppe, der skal bruge det; til sidst vurderer 준비가 된 것 같아요, at rummet ser ud til at være klart. Den samlede betydning er derfor: “Fællesrummet ser klart ud til den næste gruppe.”

9. 그럼 문을 잠그고 나갈 수 있어요.

   Så kan vi låse døren og gå.

   그럼

   så; i så fald

   문

   dør

   잠그고

   låse og derefter

   나갈 수 있어요

   kan gå ud

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne mulighed til det, der netop er blevet sagt. Det er en almindelig kort overgang til en konklusion eller et forslag. 문 betyder “dør”. I 문을 får navneordet partiklen 을, som markerer døren som genstand for handlingen. Eksempel: 문을 열어요. — “Jeg åbner døren.” 잠그고 betyder “låse og …”. Grundformen er 잠그다, “at låse”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste handling; i denne ytring forbindes det at låse døren med det at gå ud. Eksempel: 불을 끄고 나가요. — “Jeg slukker lyset og går ud.” 나갈 수 있어요 betyder “kan gå ud”. 나가다 er grundformen for “at gå ud” eller “at forlade et sted”. Mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 나갈 수 있어요 er den høflige form “kan gå ud”. 있어요 er den høflige form af 있다 i dette mønster. Eksempel: 오늘 나갈 수 있어요. — “Jeg kan gå ud i dag.” Samlet dannes betydningen sådan: 그럼 (“så”) + 문을 잠그고 (“låse døren og derefter”) + 나갈 수 있어요 (“kan gå ud”). Hele ytringen betyder derfor: “Så kan vi låse døren og gå.” Koreansk udelader her subjektet; hvem “vi” henviser til, kommer fra den faste danske oversættelse og ikke fra et udtrykkeligt koreansk pronomen. Formen udtrykker mulighed eller evne, mens -고 forbinder handlingerne.