Rolig samtale om nabostøj | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 요즘 옆집 음악 때문에 며칠 밤이나 잠을 설쳤어요.

   Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.

   요즘

   på det seneste

   옆집

   naboen ved siden af

   음악

   musik

   때문에

   på grund af

   며칠

   flere

   밤

   nat

   잠

   søvn

   설쳤어요

   sov uroligt

   Uddybende forklaring

   요즘 betyder her “på det seneste” og står først som tidsangivelse. Det bruges om den aktuelle, nyere periode, ikke nødvendigvis om én bestemt dag. Eksempel: 요즘 바빠요. — “Jeg har travlt for tiden.” 옆집 betyder her huset eller hjemmet ved siden af, og i den faste oversættelse er det naboens sted. Ordet er dannet af 옆 “side” og 집 “hus”, men fungerer her som ét sammensat navneord. Det behøver ikke i sig selv at angive, hvilken person der bor der. 음악 betyder “musik”. Det er det navneord, der angiver årsagen sammen med 때문에: 음악 때문에 — “på grund af musikken”. Eksempel: 음악을 들어요. — “Jeg lytter til musik.” 때문에 bruges efter et navneord eller en navneordsgruppe for at angive årsag: “på grund af …”. Her bliver 옆집 음악 때문에 til “på grund af musikken hos naboen”. Det er ikke selve 때문에, der betyder “musik”; årsagen står foran det. Eksempel: 비 때문에 늦었어요. — “Jeg kom for sent på grund af regnen.” 며칠 betyder her “flere” eller “nogle få” i forbindelse med dage. I 며칠 밤 angiver det et ubestemt antal nætter, ikke et præcist tal. 며칠 kan også bruges i spørgsmål om antal dage, men her er betydningen fastlagt af den erklærende sætning og oversættelsen. 밤 betyder “nat”. Sammen med 며칠 dannes 며칠 밤 — “flere nætter”. Endelsen 이나 efter 밤 i 며칠 밤이나 fremhæver omfanget, omtrent “så mange som flere nætter”; den ændrer ikke 밤 til et andet navneord. 잠 betyder “søvn”. I 잠을 설치다 står 잠 med objektmarkøren 을, fordi hele udtrykket bogstaveligt organiseres omkring søvnen som det, man ikke får sovet ordentligt. 잠 kan også indgå i andre udtryk, for eksempel 잠이 오다 — “at blive søvnig”. 설쳤어요 kommer fra grundformen 설치다, som i denne brug betyder “at sove uroligt eller dårligt”. Formen er fortid i den høflige -어요-stil: 설치다 → 설쳤어요. Den bør læres sammen med konstruktionen 잠을 설치다, ikke forveksles med en betydning som “at installere”, der hører til et andet koreansk verbum, 설치하다. Eksempel: 어젯밤에 잠을 설쳤어요. — “Jeg sov dårligt i nat.” Samlet bygges sætningen sådan: 요즘 giver tidsrammen, 옆집 음악 때문에 angiver, at musikken hos naboen er årsagen, og 며칠 밤이나 잠을 설쳤어요 siger, at taleren har sovet uroligt i flere nætter. Hele betydningen er derfor: “Musikken hos naboen har holdt mig vågen flere nætter på det seneste.”

2. 그럼 더 큰 갈등이 되기 전에 그분들과 이야기해야겠어요.

   Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.

   그럼

   så

   더

   mere

   큰

   stor

   갈등

   konflikt

   되기 전에

   før det bliver

   그분들과

   med dem

   이야기해야겠어요

   bør tale

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter dette næste skridt til situationen i den foregående samtale. Det er en kort overgangsform, som ofte står først i en sætning. 더 betyder “mere” og gør sammenligningen stærkere. I 더 큰 betyder det, at konflikten ville være større end den nuværende eller en underforstået tidligere størrelse. 큰 er attributiv form af adjektivet 크다 (“at være stor”). 크다 bliver til 큰 foran et substantiv: 큰 문제 betyder “et stort problem”. Det er altså 큰, ikke 갈등, der udtrykker størrelsen her. 갈등 betyder “konflikt” eller “uoverensstemmelse”. Sammen med 큰 danner det 더 큰 갈등, “en større konflikt”. Eksempel: 갈등이 생겼어요 betyder “Der opstod en konflikt.” 되기 전에 bygger på verbet 되다 (“at blive” eller “at komme til at være”). Mønstret verb + 기 전에 betyder “før man gør/bliver ...”: 가기 전에 betyder “før man tager af sted”. Her er 되기 전에 derfor “før det bliver ...”, og 되다 får betydningen “blive” i denne sammenhæng. 그분들과 betyder “med dem”. 그분 er en respektfuld måde at omtale en person på, og 들 markerer flere personer; 과 er en partikelform, der betyder “med” efter et ord med denne lydlige slutning. Den faste oversættelse identificerer her personerne som dem, taleren bør tale med. 이야기해야겠어요 er den høflige verbform af 이야기하다 (“at tale” eller “at snakke”) med mønstret -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller det, man bør gøre, plus -겠어요, der her viser talerens beslutning eller vurdering. Den udeladte subjektbetegnelse forstås i den faste oversættelse som “vi”, så hele formen svarer her til “vi bør tale” eller “så må vi tale”. Eksempel: 지금 가야겠어요 betyder “Jeg må vist gå nu.” Samlet bliver strukturen: 그럼 (“så”) + 더 큰 갈등 (“en større konflikt”) + 되기 전에 (“før det bliver”) + 그분들과 (“med dem”) + 이야기해야겠어요 (“bør vi tale”). Hele ytringen betyder derfor: “Så bør vi tale med dem, før det bliver en større konflikt.”

3. 제가 너무 과장해서 말하고 싶지는 않아요. 그분들은 음악이 시끄럽다는 걸 모를 수도 있으니까요.

   Jeg vil ikke virke dramatisk, for de er måske ikke klar over, at musikken er høj.

   제가

   jeg

   너무

   for meget; meget

   과장해서

   overdrive

   말하고 싶지는 않아요

   jeg ønsker ikke at sige

   그분들은

   de mennesker

   음악이

   musikken

   시끄럽다는 걸

   at den er høj/støjende

   모를 수도 있으니까요

   for de måske ikke ved det

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der fremsætter udsagnet. Det er 저 (“jeg”) plus subjektmarkøren 가; 저 er den ydmyge form, mens 나 er den almindelige, ikke-ydmyge form. Eksempel: 제가 할게요 betyder “jeg gør det”. 너무 betyder her “for meget” og står foran det, der gradbøjes eller intensiveres. Her forstærker det idéen om at overdrive. I dagligt sprog kan 너무 også bruges som “meget”, men i denne sætning passer betydningen “for meget”. 과장해서 kommer af 과장하다, “at overdrive”. Formen bruger forbindelsen -아서/어서: ved 하다 bliver den historiske form 하여서 normalt forkortet til 해서. Her forbindes den med 말하다, så noget siges på en overdreven måde. Eksempel: 사실을 과장해서 말하지 마세요 betyder “Lad være med at overdrive fakta, når du siger dem”. 말하고 싶지는 않아요 betyder, at taleren ikke ønsker at sige det på denne måde. 말하다 betyder “at sige/tale”, og -고 싶다 udtrykker et ønske. -지는 않다 benægter ønsket med en kontrastiv nuance, omtrent “jeg vil ikke ligefrem …”. 않아요 er den høflige nutidsform af 않다, som her fungerer som nægtende hjælpeform. Hele formen er høflig; den angiver ikke i sig selv en bestemt fremtidstid. 그분들은 introducerer de omtalte personer som samtalens emne: “de” eller respektfuldt “de mennesker”. 그분 er en respektfuld betegnelse for en person, -들 markerer flertal her, og 은 markerer emnet. Den faste oversættelse identificerer dem som “de”; formen giver ikke yderligere oplysninger om, hvem de er. 음악이 betyder “musikken”, hvor 음악 (“musik”) er subjekt og markeres af 이. I den indlejrede beskrivelse er musikken det, der har egenskaben “høj/støjende”. 이/가 vælges blandt andet efter den foregående lyd: 음악이, men for eksempel 소리가 (“lyden” + 가). 시끄럽다는 걸 betyder her “at den er høj/støjende” og beskriver musikken. 시끄럽다 er et beskrivende ord med betydningen “at være støjende eller høj”. -다는 것 gør en hel påstand til noget, man kan vide eller ikke vide. 걸 er den talte sammentrækning af 것을; 것 betyder her et faktum eller en påstand, og 을 markerer objektet. Eksempel: 그가 온다는 걸 알아요 betyder “Jeg ved, at han kommer”. 모를 수도 있으니까요 betyder “for de måske ikke ved det”. 모르다 betyder “ikke vide” eller “ikke være klar over”, og 모를 er den form, der bruges i mulighedskonstruktionen. -을 수도 있다 udtrykker mulighed: “det kan være, at …” eller “måske …”. -으니까 angiver årsag, så 있으니까요 giver betydningen “fordi det måske er sådan”. 요 giver en høflig afslutning. Subjektet for 모를 er fortsat 그분들은, ikke et nyt eksplicit subjekt. Samlet bygges sætningen sådan op: Taleren (제가) siger, at vedkommende ikke ønsker at overdrive (너무 과장해서 말하고 싶지는 않아요). Årsagen (-으니까요) er, at de omtalte personer måske ikke er klar over (모를 수도) det faktum, at musikken er høj (음악이 시끄럽다는 걸). Den faste betydning er derfor: “Jeg vil ikke virke dramatisk/overdrive, for de er måske ikke klar over, at musikken er høj.”

4. 먼저 벽이 얇고 일찍 자야 한다고 말해 보세요.

   Start med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.

   먼저

   først

   벽이

   væggene

   얇고

   tynde og

   일찍

   tidligt

   자야 한다고

   at du skal sove

   말해 보세요

   prøv at sige

   Uddybende forklaring

   먼저 betyder her “først” og markerer rækkefølgen for det, taleren foreslår. Det står før resten af ytringen. 벽이 betyder her “væggene”. 벽 er grundformen for “væg”, og -이 markerer subjektet efter et navneord, der ender på en konsonant. Selve 벽 viser ikke nødvendigvis flertal på koreansk; her følger flertallet den tilsigtede betydning i den faste oversættelse. 얇고 kommer fra adjektivet 얇다, “at være tynd”. Endelsen -고 forbinder denne beskrivelse med den næste del: “tynde og …”. Den samme forbindelsesform kan bruges i for eksempel 방이 작고 조용해요 — “Værelset er lille og stille.” 일찍 betyder “tidligt” og beskriver tidspunktet for at sove. Det er et adverbium, som står foran verbet. Det modsatte er 늦게, “sent”. 자야 한다고 indeholder 자다, “at sove”. Mønstret -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed: 자야 하다 betyder “skal sove” eller “være nødt til at sove”. I 자야 한다고 gør -다고 dette udsagn til indholdet af det, der siges. Den person, der skal sove, er “du” i den faste oversættelse. 말해 보세요 er en høflig opfordring. 말하다 betyder “at sige” eller “at tale”, -아/어 보다 betyder at prøve at gøre noget, og -세요 markerer en høflig anmodning eller opfordring. Derfor betyder hele udtrykket her “prøv at sige”. Eksempel: 읽어 보세요 — “Prøv at læse.” Samlet bygges ytringen sådan op: 먼저 (“først”) + 벽이 얇고 (“væggene er tynde, og …”) + 일찍 자야 한다고 (“at du skal sove tidligt”) + 말해 보세요 (“prøv at sige”). Hele betydningen er: “Start med at sige, at væggene er tynde, og at du har brug for at sove tidligt.”

5. 건물에서 조용히 해야 하는 시간에 관한 규칙도 말할까요?

   Skal vi nævne reglerne i bygningen om, hvornår der skal være stille?

   건물에서

   i bygningen

   조용히

   stille

   해야 하는

   som skal

   시간

   tid eller periode

   에 관한

   om

   규칙

   regel

   도

   også

   말할까요?

   skal vi nævne?

   Uddybende forklaring

   건물에서 angiver stedet, hvor handlingen foregår: “i bygningen”. Endelsen -에서 bruges typisk for stedet for en handling eller begivenhed. Den kan genbruges i mønstret sted에서 + handling, for eksempel 집에서 공부해요 — “Jeg studerer hjemme.” 조용히 betyder her “stille” eller “på en stille måde”. Det er adverbiet, som beskriver, hvordan man skal handle. Det hænger sammen med adjektivet 조용하다 — “at være stille”; 조용히 er den adverbielle form. 해야 하는 indgår i konstruktionen “som man skal ...”. 하다 betyder “at gøre”, og 해야 하다 udtrykker nødvendighed eller pligt. I 해야 하는 시간 står 하는 som den form af konstruktionen, der gør den beskrivende foran substantivet 시간: “en tid, hvor man skal ...”. Sammen med 조용히 bliver betydningen “en tid, hvor man skal være stille”. Et genbrugeligt mønster er 동사-아/어야 하는 + substantiv, for eksempel 가야 하는 날 — “den dag, hvor man skal tage af sted.” 시간 betyder “tid”, “tidspunkt” eller “periode”. I denne sætning er det den periode, der beskrives som 조용히 해야 하는: en tid, hvor der skal være stille. Koreansk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på substantivet, så 시간 behøver ikke betyde ét bestemt klokkeslæt. 에 관한 betyder “om” eller “angående”. 관하다 er verbet “at vedrøre”, og 관한 er formen, der står foran et substantiv i betydningen “som vedrører”. Derfor beskriver 시간에 관한 noget, der handler om tidspunktet eller perioden. Mønstret substantiv에 관한 + substantiv kan for eksempel bruges i 여행에 관한 책 — “en bog om rejser.” 규칙 betyder “regel”. Koreansk substantivmarkering angiver ikke obligatorisk ental eller flertal, så formen 규칙 kan i denne sammenhæng gengives som “reglerne”, sådan som den faste oversættelse gør. Her er det regler, der vedrører den stille periode. 도 føjes til 규칙 og betyder her “også”. Det viser, at reglerne kommer som endnu et emne, der kan nævnes. Den grundlæggende betydning kan genbruges i mønstret A도 — “også A”. 말할까요? kommer fra 말하다, “at sige” eller “at tale”, med spørgsmåls-/forslagsformen -(으)ㄹ까요?. Med det i denne sætning underforståede “vi” bruges formen til at spørge, om man skal gøre noget sammen: “Skal vi nævne det?” eller “Skal vi sige det?” Her er den relevante handling at nævne reglerne, sådan som den faste oversættelse angiver. Formen er ikke en simpel konstatering af, at nogen taler. Samlet bygges sætningen sådan op: 건물에서 — “i bygningen” + 조용히 해야 하는 시간 — “den tid, hvor man skal være stille” + 에 관한 규칙 — “regler om denne tid” + 도 — “også” + 말할까요? — “skal vi nævne?”. Hele betydningen er derfor: “Skal vi også nævne reglerne i bygningen om, hvornår der skal være stille?”

6. 그분들이 협조하기를 거부할 때만요. 처음에는 친절하게 다시 알려 주는 편이 더 합리적이에요.

   Kun hvis de nægter at samarbejde. En venlig påmindelse er mere rimelig i første omgang.

   그분들이

   de (respektfuldt)

   협조하기를

   at samarbejde

   거부할

   nægte

   때만요

   kun når

   처음에는

   i første omgang

   친절하게

   venligt

   다시

   igen

   알려 주는

   give besked

   편이

   måde eller valg

   더

   mere

   합리적이에요

   er rimelig

   Uddybende forklaring

   그분들이 betyder her “de” med en respektfuld betegnelse for personer. 그분 er en respektfuld form for “person”, 들 markerer flertal, og 이 er subjektmarkøren efter en konsonant. Formen angiver altså, at “de” er den handlende part; den identificerer ikke i sig selv præcis, hvem de er. 협조하기를 kommer fra 협조하다 “at samarbejde”. Endelsen -기 gør verbet til noget, der kan fungere som genstand, og 를 markerer denne genstand. Mønstret V-기를 거부하다 betyder “at nægte at V”. Eksempel: 그는 사과하기를 거부했어요. — “Han nægtede at undskylde.” 거부할 kommer fra 거부하다 “at nægte” og står i -(으)ㄹ-formen foran 때 “når/tidspunkt”. Her betyder 거부할 때 “når de nægter”, ikke nødvendigvis “når de vil nægte”; formen bruges også til en fremtidigt eller betinget afgrænset situation. Sammen med 협조하기를 bliver betydningen “når de nægter at samarbejde”. 때만요 består af 때 “når/tidspunkt”, 만 “kun” og den høflige endelse 요. -을/ㄹ 때만 betyder “kun når …”. Den korte del 그분들이 협조하기를 거부할 때만요 er derfor “Kun når de nægter at samarbejde.” 처음에는 betyder “i første omgang” eller “til at begynde med”. 처음 er “begyndelsen/først”, 에 markerer tidspunkt, og 는 gør tidspunktet til emne med en let kontrast: først vælger man denne fremgangsmåde. Det betyder ikke, at handlingen nødvendigvis kun sker én gang. 친절하게 er adverbiet fra 친절하다 “at være venlig”. Det beskriver måden, noget gøres på: “venligt”. Adjektivformen 친절한 bruges foran et navneord, mens 친절하게 bruges foran et verbum. Eksempel: 친절하게 설명해 주세요. — “Forklar det venligt, tak.” 다시 betyder “igen” eller “på ny”. Her viser det, at informationen gives en gang til. Det er ikke selve verbet for “at minde”; den betydning opstår sammen med 알려 주는 i denne sammenhæng. 알려 주는 kommer fra 알리다 “at informere/give besked” og 주다 “at give” i hjælpeverbumskonstruktionen V-아/어 주다, som viser, at man gør noget for nogen. 알려 주는 er den attributive form af 알려 주다 og betyder her “som giver besked igen”. Sammen med 다시 bliver det “som venligt giver besked igen”. Eksempel: 일정을 다시 알려 주세요. — “Giv mig venligst besked om tidsplanen igen.” 편이 indgår i mønstret V-는 편이 더 ...하다, som sammenligner fremgangsmåder: “det er mere … at gøre V” eller “det er den bedre løsning at gøre V”. 편 betyder grundlæggende “side/måde eller mulighed”, og 이 markerer det som subjekt for vurderingen. Her skal 편이 ikke forstås som selvstændigt “bedre”; sammenligningen kommer især fra 더 og den efterfølgende vurdering. 더 betyder “mere” og gør vurderingen komparativ. Det sammenligner den venlige gentagelse med andre mulige reaktioner, uden at angive en bestemt grad eller et bestemt alternativ. 합리적이에요 betyder “er rimelig”. Det bygger på 합리적이다, “at være rimelig/fornuftig”; 이에요 er den høflige nutidsform af kopulaen efter en form, der ender på konsonant. 더 합리적이에요 betyder “er mere rimelig”. Eksempel: 이 방법이 더 합리적이에요. — “Denne metode er mere rimelig.” Samlet er strukturen: 그분들이 협조하기를 거부할 때만요 — “Kun når de nægter at samarbejde.” Derefter vurderes fremgangsmåden 처음에는 친절하게 다시 알려 주는 편 som 더 합리적이에요: “I første omgang er det mere rimeligt at give venlig besked igen.” Hele ytringen siger, at det kun er i tilfælde af, at de nægter at samarbejde, mens en venlig gentagelse i første omgang vurderes som mere rimelig.

7. 다음 날 우리가 일해야 할 때는 저녁 늦게 헤드폰을 써 달라고 제안해 볼 수 있을 것 같아요.

   Måske kan vi foreslå, at de bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde dagen efter.

   다음

   næste

   날

   dag

   우리가

   vi

   일해야 할 때는

   når vi skal arbejde

   저녁

   aften

   늦게

   sent

   헤드폰

   hovedtelefoner

   써 달라고

   bede om at bruge dem

   제안해

   foreslå

   볼 수 있을 것 같아요

   det ser ud til, at vi kan

   Uddybende forklaring

   다음 betyder her “næste” og står foran 날 i udtrykket 다음 날, “den følgende dag”. 다음 kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel 다음 주 (“næste uge”). 날 betyder “dag”. Det er et selvstændigt navneord; sammen med 다음 angiver det dagen efter det relevante tidspunkt. 우리가 betyder “vi” som subjekt. 우리 er grundformen “vi/vores”, og -가 markerer subjektet. Formen 우리가 bruges her, fordi det er vi, der skal arbejde og kan foreslå noget. 일해야 할 때는 betyder “når vi skal arbejde”. 일하다 er “arbejde”. I 일해야 하다 viser -아/어야 하다, at arbejdet er nødvendigt eller påkrævet: 일해야 er altså den bøjede form af 일하다 i denne konstruktion. 할 때 betyder “når/på det tidspunkt, hvor”; 하다 bliver til 할 foran 때. -는 i 때는 gør tidsleddet til sætningens fremhævede eller kontrasterede ramme. Mønstret V-(으)ㄹ 때 kan genbruges, for eksempel 집에 갈 때 전화해요 — “Ring, når du tager hjem.” 저녁 betyder “aften”. Det er navneordet i tidsudtrykket 저녁 늦게; 늦게 er det ord, der siger, at tidspunktet er sent. 늦게 betyder “sent” og er adverbieformen af 늦다, “at være sen/sent”. Den beskriver her tidspunktet for at bruge hovedtelefonerne, ikke selve hovedtelefonerne. 늦다 kan sammenlignes med 이르다, “at være tidlig”. 헤드폰 betyder “hovedtelefoner”. Det er et låneord, som fungerer som et navneord i koreansk. I denne sætning er det genstanden, der bruges; den grammatiske handling “bruge/bære” kommer fra det følgende 써. 써 달라고 er en anmodningskonstruktion: “bede om, at nogen bruger/bærer dem”. 써 kommer fra 쓰다, som her betyder “bruge” eller “have på” om hovedtelefoner; 쓰다 bliver til 써 i -아/어-formen. -아/어 달라고 gengiver en anmodning om, at en anden gør noget for taleren eller den relevante gruppe. Det skal derfor ikke læres som et almindeligt direkte objekt alene, men som mønstret V-아/어 달라고 하다 — “bede nogen om at V”. Her er anmodningens handling at bruge hovedtelefoner. 제안해 betyder “foreslå” og er 제안하다 i -아/어-formen. Den forbindende form kobler verbet til den efterfølgende mulighedskonstruktion. 제안하다 bruges til at fremsætte en idé eller løsning; den citerede anmodning er det, der foreslås. 볼 수 있을 것 같아요 udtrykker, at taleren vurderer, at noget muligvis kan lade sig gøre: “det virker, som om vi kan prøve/kan”. 보다 betyder her “prøve at gøre”, ikke “se”; i 제안해 보다 betyder det “prøve at foreslå”. -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og -을 것 같다 markerer en forsigtig vurdering eller forventning. 같아요 er den høflige nutidsform af 같다 i denne vurderingskonstruktion. Samlet gør denne afslutning udsagnet mindre kategorisk end et direkte “vi foreslår det”. Sætningen bygges således op: 다음 날 angiver den følgende dag, og 우리가 일해야 할 때는 sætter situationen “når vi skal arbejde” som ramme. 저녁 늦게 angiver et sent tidspunkt på aftenen. Derefter foreslås anmodningen 헤드폰 써 달라고, altså at de bruger hovedtelefoner, og 제안해 볼 수 있을 것 같아요 siger forsigtigt, at vi måske kan prøve at foreslå det. Hele betydningen er derfor: “Måske kan vi foreslå, at de bruger hovedtelefoner senere på aftenen, når vi skal arbejde dagen efter.”

8. 그건 실용적인 타협안이고, 그분들을 직접 비난하지도 않아요.

   Det ville være et praktisk kompromis, og så beskylder vi dem ikke direkte.

   그건

   det

   실용적인

   praktisk

   타협안

   kompromis

   그분들을

   dem

   직접

   direkte

   비난하지도 않아요

   beskylder heller ikke

   Uddybende forklaring

   그건 er en forkortet form af 그거는: 그거 betyder “det”, og 는 markerer det som samtaleemne. Her henviser det til den foreslåede løsning. Den samme kontraktion er nyttig i mønsteret 이건 … = “det her er …” og 그건 … = “det dér er …”. 실용적인 betyder her “praktisk”. Det er den attributive form af adjektivet 실용적이다 og står foran substantivet 타협안. Mønstret 실용적인 + substantiv kan genbruges, for eksempel 실용적인 방법 = “en praktisk metode”. 타협안 er et substantiv, der betyder “kompromis” eller “kompromisløsning”. I 타협안이고 kommer 이고 bagefter: det er 이다 (“at være”) med forbindelsen -고, så betydningen bliver “er et kompromis, og …”. Et eksempel er 좋은 생각이고 쉬워요. = “Det er en god idé, og det er nemt.” 그분들을 betyder “dem” med en respektfuld omtale af personer. 그분 er en respektfuld form for “den person”, 들 markerer flertal, og 을 markerer direkte objekt. I denne sætning er formen objekt for 비난하다, “at beskylde”. 직접 betyder “direkte”. Det er et adverbium, som præciserer måden at beskylde på: beskyldningen sker direkte over for dem. Det kan også bruges i 직접 말해요 = “jeg siger det direkte.” 비난하지도 않아요 betyder “beskylder heller ikke”. Grundverbet er 비난하다, “at beskylde”. I den observerede form giver -지 않다 negation: 비난하지 않아요 = “beskylder ikke”. Partiklen 도 tilføjer betydningen “også/heller”, fordi denne nægtede handling føjes til den foregående påstand. -아요 er en høflig nutidsform; det udeladte subjekt forstås her som “vi” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Samlet bliver strukturen: 그건 실용적인 타협안이고 — “det er et praktisk kompromis, og” — efterfulgt af 그분들을 직접 비난하지도 않아요 — “vi beskylder dem heller ikke direkte”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være et praktisk kompromis, og så beskylder vi dem ikke direkte.”

9. 오늘 저녁에 차분한 때를 골라 그분들과 이야기할 수 있어요.

   Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften at tale med dem.

   오늘 저녁에

   i aften

   차분한

   rolig

   때

   tidspunkt

   골라

   vælge

   그분들

   dem

   이야기할

   tale

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   오늘 저녁에 betyder her “i aften”. 오늘 er “i dag”, 저녁 er “aften”, og -에 markerer det tidspunkt, hvor noget foregår. Sammen danner de et tidsudtryk. 차분한 beskriver et roligt eller afbalanceret tidspunkt her. Grundformen er 차분하다 “at være rolig”; foran et navneord får den formen 차분한, så den beskriver 때. Det er adjektivet, ikke 때, der har denne form. 때 betyder “tidspunkt” eller “tid”, især et tidspunkt hvor noget sker. Her handler det om et passende roligt tidspunkt. Et almindeligt mønster er A-(으)ㄹ 때 for “når/på det tidspunkt, hvor A sker”, men i den faste sætning står 때 her som selve det valgte tidspunkt. 골라 kommer fra 고르다, “at vælge”. Formen 골라 er en forbindende form, der kobler valg-handlingen til resten af sætningen: “vælg … og/for at …”. Den viser ikke alene tid eller evne; det fremgår af den større konstruktion. 그분들 betyder respektfuldt “de personer” eller “dem”. 분 er en respektfuld betegnelse for en person, og 들 markerer flere personer. I den fulde sætning står 그분들과, hvor -과 forbinder dem med den handling, der følger og svarer til “med dem”. Det konkrete antal personer er ikke angivet. 이야기할 kommer fra 이야기하다, “at tale” eller “at have en samtale”. Endelsen -ㄹ er her formen, der står foran 수 있어요 i mønstret V-(으)ㄹ 수 있다, “kunne/kan gøre V”. Den skal ikke forstås som et selvstændigt fremtidstidsudsagn i denne sætning. 수 있어요 udtrykker mulighed eller evne på en høflig måde. I mønstret V-(으)ㄹ 수 있어요 betyder det, at det er muligt at udføre verbet: 이야기할 수 있어요 betyder “kan tale”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, men hele udtrykket fungerer samlet som “kan”. Samlet betyder 오늘 저녁에 차분한 때를 골라 그분들과 이야기할 수 있어요.: “Jeg kan vælge et roligt tidspunkt i aften at tale med dem.” Først angives tidspunktet, derefter det rolige tidspunkt, som vælges, og til sidst muligheden for at tale med dem. Mønstret 차분한 때를 골라 V-(으)ㄹ 수 있어요 kan genbruges med et andet beskrivende ord eller et andet handlingsverb.

10. 차분하게 이야기할 때를 고르면 보통 작은 문제가 개인적인 갈등으로 번지는 것을 막을 수 있어요.

    Et roligt tidspunkt forhindrer som regel, at et lille problem bliver personligt.

    차분하게

    roligt og behersket

    이야기할

    tale

    때

    tidspunkt

    고르면

    hvis man vælger

    보통

    som regel

    작은

    lille

    문제

    problem

    개인적인

    personlig

    갈등

    konflikt

    번지는

    breder sig

    막을 수 있어요

    kan forhindre

    Uddybende forklaring

    차분하게 er adverbiet fra adjektivet 차분하다, «at være rolig og behersket». Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en mådeangivelse: 차분하게 이야기하다 betyder «at tale roligt». Det er ikke selve tidspunktet, der bøjes her; ordet beskriver måden at tale på. 이야기할 kommer fra verbet 이야기하다, «at tale» eller «at tale om noget». Her står -ㄹ foran 때 og danner en beskrivende form for en handling, der skal finde sted: 이야기할 때 = «det tidspunkt, hvor man skal tale» eller mere naturligt «et tidspunkt at tale på». Den samme form kan i andre sammenhænge have en fremadrettet eller ikke-afsluttet betydning. 때 betyder «tidspunkt» eller «tid». I 이야기할 때 er det et tidspunkt eller en anledning, ikke en angivelse af et bestemt klokkeslæt. Som mønster kan man bruge V-(으)ㄹ 때 om «når/på det tidspunkt, hvor man gør V». 고르면 er den betingede form af 고르다, «at vælge»: 고르다 → 고르면, «hvis/når man vælger». -면 markerer betingelsen. Formen 고르다 har den særlige ændring i stammen, som ses i 고르면; den er ikke en form af 때. 보통 betyder «som regel» eller «normalt». Det begrænser udsagnet til en almindelig tendens, ikke en garanti. 작은 er den beskrivende form af adjektivet 작다, «lille»: 작다 → 작은 foran et navneord. Det er 작다, ikke 문제, der bærer denne form. 작은 문제 betyder derfor «et lille problem». 문제 betyder «problem» eller «sag». I 문제가 får ordet partiklen -가, som markerer det led, der beskrives som noget, der spreder sig eller udvikler sig i den efterfølgende konstruktion. 개인적인 betyder «personlig» i betydningen relateret til personer eller det personlige. Det står foran 갈등 og beskriver typen af konflikt. Endelsen -적인 bruges ofte til at danne et beskrivende ord ud fra et navneord eller begreb; her er 개인적인 den form, der modificerer et efterfølgende navneord. 갈등 betyder «konflikt». Sammen med 개인적인 bliver 개인적인 갈등 til «en personlig konflikt». Partiklen -으로 efter dette udtryk viser den retning eller det resultat, som noget udvikler sig til: 개인적인 갈등으로 = «til en personlig konflikt». 번지는 kommer fra verbet 번지다, «at brede sig» eller «at sprede sig». Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran 것: 번지는 것 betyder «det, at [noget] breder sig». Her beskriver 번지는 den udvikling, hvor problemet breder sig til en personlig konflikt. Det er 번지다, der får -는, ikke 갈등. 막을 수 있어요 er konstruktionen 막다 + -(으)ㄹ 수 있다, med høflig nutidsform 있어요. 막다 betyder «at forhindre» eller «at standse», og -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: «kan forhindre». I denne sætning er det ikke fysisk evne, men muligheden for at forhindre den beskrevne udvikling. Eksempel: 문제를 막을 수 있어요. — «Man kan forhindre problemet.» Hele opbygningen er: 차분하게 이야기할 때 («et tidspunkt at tale roligt på») + 를 고르면 («hvis man vælger») + 보통 («som regel») + 작은 문제가 («et lille problem») + 개인적인 갈등으로 번지는 것 («det, at det breder sig til en personlig konflikt») + 을 막을 수 있어요 («kan man forhindre»). Samlet betyder den: «Hvis man vælger et tidspunkt at tale roligt på, kan man som regel forhindre, at et lille problem breder sig til en personlig konflikt.»