Et indbydende gæsteværelse | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 사촌이 잠깐 우리 집에 와서 머물 거예요.

   Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os.

   사촌

   kusine

   잠깐

   kortvarigt

   우리 집

   vores hjem

   와서

   kommer og

   머물 거예요

   skal opholde sig

   Uddybende forklaring

   사촌 betyder her “kusine”, sådan som den faste oversættelse angiver. Det koreanske ord kan også bruges om en fætter, men ordet markerer ikke selv køn; i denne sætning er personen identificeret som kvindelig gennem oversættelsen. I 사촌이 markerer 이 subjektet efter 사촌, hvis sidste stavelse ender på en konsonant. 잠깐 betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Her begrænser det varigheden af opholdet. Eksempel: 잠깐 기다려요. — “Vent et øjeblik.” 우리 집 betyder “vores hjem”. 우리 betyder “vores” i denne sammenhæng, og 집 betyder “hus” eller “hjem”. I sætningen står der også 에: 집에 angiver stedet, som kusinen kommer til, og hvor hun skal opholde sig. 와서 er en bøjet og sammensat form af 오다 (“komme”) med forbindelsen -아서; 오다 + -아서 bliver til 와서. Her forbinder formen det at komme med den efterfølgende handling. Eksempel: 집에 와서 쉬어요. — “Jeg kommer hjem og hviler mig.” 머물 거예요 betyder her “skal opholde sig” eller “skal blive”. Formen bygger på 머물다 (“opholde sig, blive”) og konstruktionen -(으)ㄹ 거예요, som ofte udtrykker en fremtidig plan eller forventning. I 머물 거예요 står 머물 foran 거예요; ved en stamme, der ender på ㄹ, bruges -ㄹ-varianten, mens andre konsonantstammer typisk får -을, for eksempel 먹을 거예요 (“skal spise”). Eksempel: 내일 여기서 머물 거예요. — “Jeg skal opholde mig her i morgen.” Samlet betyder 사촌이 잠깐 우리 집에 와서 머물 거예요.: “Min kusine kommer på et kort besøg og skal bo hos os.” 사촌이 angiver kusinen som subjekt, 잠깐 begrænser varigheden, 우리 집에 angiver stedet, 와서 forbinder det at komme med den næste handling, og 머물 거예요 angiver det planlagte eller forventede ophold.

2. 사촌이 오기 전에 손님방을 더 편안하게 만들어야겠어요.

   Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.

   사촌

   kusine

   오기 전에

   før hun kommer

   손님방

   gæsteværelse

   더

   mere

   편안하게

   behageligt

   만들어야겠어요

   bør gøre

   Uddybende forklaring

   사촌 betyder her “kusine”, i overensstemmelse med oversættelsen og den omkringliggende kontekst. Ordet kan også betyde “fætter”, når den konkrete person er en mand; selve formen 사촌 markerer ikke køn. Partiklen 이 viser, at kusinen er subjektet i den følgende handling. 오기 전에 består af 오다 “at komme” og mønstret -기 전에 “før man gør noget”. 오다 er grundformen; 오기 er verbet nominaliseret med -기, så 오기 전에 organiserer betydningen som “før det at komme”. Her er det kusinens komme, der ligger før den handling, som taleren skal udføre. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 손님방 er et sammensat substantiv: 손님 “gæst” + 방 “værelse”, altså “gæsteværelse”. Partiklen 을 markerer dette værelse som det, der bliver gjort mere behageligt. Et andet eksempel er 손님방을 청소해요. — “Jeg gør gæsteværelset rent.” 더 betyder “mere” og angiver her en forøgelse af graden. Det modificerer 편안하게, så værelset skal blive mere behageligt end nu eller end den nuværende tilstand. Det er ikke selv den form, der bøjes for sammenligning; sammenligningen udtrykkes med 더 foran beskrivelsen. 편안하게 betyder her “behageligt” og beskriver den tilstand, som værelset skal bringes i. Formen kommer fra 편안하다 “at være behagelig/komfortabel” med -게, som danner en form, der kan modificere et verbum. Sammen med 만들다 fungerer den som et resultatled: man gør værelset behageligt, ikke blot på en behagelig måde. Eksempel: 방을 편안하게 꾸며요. — “Jeg indretter værelset, så det bliver behageligt.” 만들어야겠어요 bygger på 만들다 “at lave/skabe/gøre” og indeholder -어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller “bør/må”, samt -겠어요, der her giver talerens beslutning eller vurdering en høflig, fremadrettet nuance. 만들다 ændrer sig til 만들어 før den næste endelse. I denne sætning betyder hele formen, at taleren vurderer, at vedkommende bør gøre noget, snarere end at den blot beskriver en allerede udført handling. Eksempel: 지금 출발해야겠어요. — “Jeg tror, jeg bør tage af sted nu.” Samlet danner 사촌이 오기 전에 tidsleddet “før kusinen kommer”. Derefter angiver 손님방을 det værelse, som handlingen gælder, og 더 편안하게 만들어야겠어요 betyder, at taleren bør gøre det mere behageligt. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør gøre gæsteværelset mere behageligt, før hun kommer.”

3. 사촌이 노트북을 놓을 공간이 생기도록 제가 책상 위를 치울게요.

   Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.

   사촌이

   kusinen

   노트북을

   bærbar computer

   놓을

   vil placere/lægge

   공간이

   plads

   생기도록

   så der opstår

   제가

   jeg

   책상

   skrivebord

   위를

   overfladen

   치울게요

   jeg rydder op

   Uddybende forklaring

   사촌이 betyder her “kusinen” og er subjektet i den indlejrede del. Endelsen -이 markerer subjektet efter et ord, der ender på konsonantlyd; efter en vokallyd bruges normalt -가. I denne sætning identificerer den kusinen som den, der kan stille computeren. 노트북을 betyder “den bærbare computer” og er genstandsled. -을 markerer genstandsled efter en konsonantlyd; efter en vokallyd bruges -를. 노트북 er et almindeligt lånord for en bærbar computer. 놓을 kommer fra 놓다, “at stille/lægge”. Formen 놓을 er en attributiv form, der placerer handlingen foran 공간 og dermed betyder “plads til at stille/lægge ...”. Den peger på en handling, der endnu ikke er udført i forhold til den plads, der omtales. Et eksempel er 책을 놓을 자리 — “en plads til at lægge bogen”. 공간이 betyder “plads” som subjekt i udtrykket “plads opstår/bliver til”. 공간 er et substantiv, og -이 markerer her, at pladsen er det, der opstår. Det betyder ikke nødvendigvis et bestemt fysisk rum; i denne sætning er det ledig plads på skrivebordet. 생기도록 kommer fra 생기다, “at opstå, blive til eller blive tilgængelig”. -도록 forbinder dette med formålet eller den ønskede virkning: “så der opstår ...” eller mere naturligt på dansk “så der bliver ...”. Her forklarer 공간이 생기도록, hvilket resultat oprydningen skal skabe. Et eksempel er 자리가 생기도록 의자를 옮겼어요 — “Jeg flyttede stolen, så der blev en plads.” 제가 betyder “jeg” og er subjektet for hovedhandlingen. Det er formen af 저 (“jeg”) sammen med subjektmarkøren -가; 저 er den høflige/ydmyge form, mens 나 er en mere uformel form for “jeg”. Formen 제가 siger ikke i sig selv, at handlingen allerede er udført. 책상 betyder “skrivebord”. I den fulde del 책상 위를 er 위 “overfladen/toppen” og -를 markerer hele denne nominalgruppe som genstandsled. 책상 og 위 er derfor separate ord: 책상 위 betyder “skrivebordets overflade” eller “oven på skrivebordet”. 치울게요 kommer fra 치우다, “at rydde væk, rydde op eller fjerne”. -ㄹ게요 udtrykker her talerens tilsagn eller tilbud om at udføre handlingen: “jeg rydder op” eller “lad mig rydde op”. Det er ikke den almindelige form til blot at beskrive en fremtidig plan uden hensyn til samtalepartneren. Den høflige afslutning -요 gør udsagnet høfligt. Sammenlign den nyttige form 치울 거예요, som typisk beskriver en forventet eller planlagt fremtid: “jeg kommer til at rydde op”. Sætningen bygges således op: 사촌이 노트북을 놓을 공간이 생기도록 betyder “så der bliver plads til, at kusinen kan stille sin bærbare computer”. Derefter angiver 제가 책상 위를 치울게요, at taleren selv vil rydde skrivebordets overflade. Hele betydningen er: “Lad mig rydde skrivebordet, så hun har plads til sin bærbare computer.”

4. 인터넷 사용 안내를 사촌이 쉽게 찾을 수 있는 곳에 두세요.

   Læg instruktionerne til internettet et sted, hvor hun nemt kan finde dem.

   인터넷

   internet

   사용 안내

   brugsvejledning

   사촌

   kusine

   쉽게

   nemt

   찾을 … 수 있는

   kan finde

   곳

   sted

   두세요

   læg

   Uddybende forklaring

   인터넷 betyder «internet». Det er et låneord, som fungerer som et selvstændigt navneord. I 인터넷 사용 안내 beskriver det, hvad vejledningen handler om. 사용 안내 betyder her «brugsvejledning» eller «instruktioner til brug». 사용 betyder «brug», mens 안내 betyder vejledning eller information, der leder nogen. Sammen danner de en navneordsforbindelse: 인터넷 사용 안내 = «vejledningen til brug af internettet». Rækkefølgen er beskrivende led først og kerneordet 안내 sidst. 사촌 betyder «kusine/fætter» eller mere generelt «fætter eller kusine»; koreansk markerer ikke køn i selve dette navneord. I denne sætning står det med subjektmarkøren 이 som 사촌이, fordi kusinen er den, der kan finde vejledningen. Den danske oversættelse identificerer hende som en kvindelig kusine. 쉽게 betyder «nemt» eller «let». Det er adverbiumsformen af adjektivet 쉽다 «at være let». Formen ændrer altså adjektivet til en beskrivelse af, hvordan en handling udføres: 쉽게 찾다 = «finde nemt». En nyttig formkæde er 쉽다 → 쉬워요 «er let» → 쉽게 «nemt». 찾을 er den attributive form af verbet 찾다 «at finde» foran 수. I konstruktionen 찾을 수 있는 betyder 찾을 수 있다 «kunne finde»; her er hele konstruktionen gjort beskrivende, så den modificerer det efterfølgende 곳. -을 수 있다 bruges til mulighed eller evne, og 있는 er den beskrivende form af 있다 «at være/at have». Eksempel: 읽을 수 있어요 betyder «kan læse». 곳 betyder «sted». Her står det efter den beskrivende del 사촌이 쉽게 찾을 수 있는: 사촌이 쉽게 찾을 수 있는 곳 betyder «et sted, hvor kusinen nemt kan finde [det]». Koreansk gentager ikke nødvendigvis objektet i den relative del, når det fremgår af sammenhængen; den faste oversættelse gør det klart, at det er vejledningen, hun kan finde. 두세요 betyder «læg den/det» eller «placér den/det» som en høflig anmodning eller opfordring. Det kommer af 두다 «at lægge, placere, lade stå/ligge» med den høflige opfordringsendelse -세요. I denne sætning er det vejledningen, der skal placeres. 놓다 kan også bruges om fysisk at sætte eller lægge noget et sted, men 두다 fremhæver her, at det skal placeres og blive der. Samlet er strukturen 인터넷 사용 안내를 «vejledningen til internetbrug» + 사촌이 쉽게 찾을 수 있는 곳에 «på et sted, hvor kusinen nemt kan finde den» + 두세요 «læg/placér den». Hele ytringen betyder derfor: «Læg instruktionerne til internettet et sted, hvor hun nemt kan finde dem.»

5. 방에 여분의 수건을 넣어 둘까요, 아니면 사촌에게 수건이 있는 수납장을 보여 줄까요?

   Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset eller vise hende skabet?

   방에

   på værelset

   여분의

   ekstra

   수건을

   håndklæde

   넣어 둘까요

   skal vi lægge ind?

   아니면

   eller

   사촌에게

   til kusinen

   수건이 있는

   som har håndklæder

   수납장을

   skab

   보여 줄까요

   skal vi vise?

   Uddybende forklaring

   방에 angiver stedet, hvor noget placeres: 에 bruges her som stedmarkør med betydningen “i/på”. Det er ikke en del af betydningen “værelse” selv; 방 betyder “værelse”, mens 방에 betyder “på værelset” i denne sætning. 여분의 betyder “ekstra” eller “reserve-”. 여분 er “ekstra mængde”, og 의 forbinder dette ord med det følgende substantiv: 여분의 수건 = “ekstra håndklæder”. 수건을 betyder “håndklæde(r)” som objekt. 을 markerer objektet for handlingen. Koreansk markerer normalt ikke ental og flertal på substantivet her, så formen kan passe til både “et håndklæde” og “håndklæder”; i den faste oversættelse er betydningen “ekstra håndklæder”. 넣어 둘까요 er et forslag i spørgeform. 넣다 betyder “lægge/komme noget ind”, og 넣어 forbinder denne handling med 두다. 넣어 두다 betyder at lægge noget et sted og lade det blive der, så hele formen betyder “skal vi lægge det ind og lade det stå der?”. 둘까요 er 두다 med -(으)ㄹ까요, en høflig måde at spørge, om taleren og den eller de andre skal udføre handlingen. Samme mønster kan bruges i fx 여기에 둘까요? — “Skal vi lægge det her?” 아니면 introducerer alternativet: “eller”. Det forbinder de to forslag i spørgsmålet. 사촌에게 betyder “til fætteren/kusinen” som modtager eller mål for det at vise noget. 사촌 er kønsneutralt på koreansk, og 에게 markerer den person, som handlingen er rettet mod. Den danske oversættelse identificerer personen som “hende”, men kønnet ligger ikke i selve den koreanske form. 수건이 있는 er en beskrivende ledsætning foran det følgende substantiv. 수건이 er “håndklæder” med 이 som subjektmarkør i denne ledsætning, og 있는 er den attributive form af 있다, “at være til stede/at have”. Her betyder kombinationen “som har håndklæder i sig” eller mere naturligt “med håndklæder”. Koreansk placerer altså beskrivelsen før det ord, den beskriver. 수납장을 betyder “opbevaringsskabet/skabet” som objekt for den næste handling. 수납장 er et skab eller en opbevaringsenhed, og 을 viser, at det er dette skab, der skal vises. 보여 줄까요 er endnu et forslagsspørgsmål med -(으)ㄹ까요. 보여 주다 er den almindelige konstruktion “vise nogen noget”; 보여 bærer betydningen “vise”, og 줄까요 spørger, om taleren skal udføre denne handling for den relevante person. Et genbrugeligt eksempel er 사진을 보여 줄까요? — “Skal jeg vise billedet?” Samlet bygges sætningen sådan op: 방에 여분의 수건을 넣어 둘까요 spørger, om man skal lægge ekstra håndklæder på værelset og lade dem blive der. 아니면 skifter til det andet valg, 사촌에게 수건이 있는 수납장을 보여 줄까요, som spørger, om man i stedet skal vise kusinen/fætteren det skab, der har håndklæder. Derfor er den samlede betydning: “Skal vi lægge ekstra håndklæder på værelset eller vise hende skabet?”

6. 수건은 방에 넣어 두세요. 그러면 손님들이 사생활을 더 잘 지킬 수 있어요.

   Læg dem på værelset. Det giver gæster mere privatliv.

   수건

   håndklæde(r)

   방

   værelse

   넣어 두세요

   læg ind, og lad det/dem blive der

   그러면

   så; i så fald

   손님들

   gæster

   사생활

   privatliv

   더 잘

   bedre

   지킬

   beskytte; værne om

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   수건은 betyder her “håndklæderne” og gør 수건 til samtalens emne. 수건 er “håndklæde”, og 은 er en emnemarkør; oversættelsen og den foregående sætning støtter, at der henvises til håndklæderne, ikke til en ny, uspecificeret ting. 방에 betyder “på/i værelset”. 방 er “værelse”, og 에 markerer destinationen eller stedet, hvor noget placeres. Her er værelset stedet, håndklæderne skal hen. 넣어 두세요 er en genanvendelig konstruktion: 넣다 “lægge/putte ind” + 두다 “lade blive sådan” + den høflige anmodningsform -세요. 넣어 er forbindelsesformen af 넣다, mens 두세요 bygger på 두다. Samlet betyder det, at man skal lægge noget ind og lade det blive der. Eksempel: 책을 가방에 넣어 두세요. — “Læg bogen i tasken, og lad den blive der.” 그러면 betyder “så” eller “i så fald” og knytter den næste følge til det, der netop er blevet sagt: hvis håndklæderne lægges på værelset, indtræffer den følgende mulighed. 손님들이 betyder “gæsterne”. 손님 er “gæst”, og 들 markerer flertal her; 이 er subjektmarkøren efter en konsonant. Formen beskriver gæsterne som dem, der udfører handlingen i den næste del. 사생활 betyder “privatliv”. Det er et substantiv for en persons eller gruppes private sfære. I denne sætning er det ikke et fysisk objekt, men noget gæsterne kan værne om eller beskytte. 더 잘 betyder “bedre”. 더 er “mere”, og 잘 er “godt” i betydningen at gøre noget på en god eller effektiv måde. Sammen viser de, at gæsterne kan varetage privatlivet bedre. 지킬 kommer fra 지키다, “holde, overholde, beskytte eller værne om”. 지킬 er formen af 지키다, der står foran 수 i mønsteret -(으)ㄹ 수 있다; her betyder 지키다 “værne om” privatlivet. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde at holde en regel eller aftale: 약속을 지킬 수 있어요. — “Man kan holde aftalen.” 수 있어요 er den høflige form af mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, “kunne/ have mulighed for at”. 수 er et substantiv i selve konstruktionen, og 있어요 er den høflige form af 있다, “findes/er til stede”. Sammen med 지킬 bliver betydningen “kan værne om”. Hele sætningen samles sådan: 수건은 방에 넣어 두세요 — “Læg håndklæderne på værelset, og lad dem blive der.” 그러면 손님들이 사생활을 더 잘 지킬 수 있어요 — “Så kan gæsterne bedre værne om privatlivet.”

7. 저는 여유 있는 호스트가 되고 싶고, 모든 세부 사항을 설명하는 사람은 되고 싶지 않아요.

   Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en person, der forklarer hver eneste detalje.

   저는

   jeg

   여유 있는

   afslappet

   호스트

   vært

   되고 싶고

   vil gerne blive og …

   모든

   hver eneste

   세부 사항

   detalje

   설명하는

   forklarer

   사람

   person

   싶지 않아요

   vil ikke gerne

   Uddybende forklaring

   저는 består af pronomenet 저, “jeg”, og partiklen 는. 저 er den høflige eller ydmyge form, der bruges om taleren; den almindelige tilsvarende form i uformel tale er 나. 는 markerer her taleren som samtaleemne og gør det muligt at sætte to ønsker op mod hinanden. Det er ikke selve pronomenet, der viser en bestemt køns- eller talform. 여유 있는 beskriver den ønskede vært. 여유 있다 betyder grundlæggende at have overskud eller god tid; i denne sammenhæng bliver betydningen naturligt “afslappet” eller “med overskud”. 있는 er den attributive nutidsform af 있다 og står foran det ord, det beskriver. Eksempel: 여유 있는 사람 er “en person med overskud”. 호스트 er et låneord, der betyder “vært”. Det betegner her den rolle, taleren gerne vil have. Koreanske tælleord eller artikler er ikke nødvendige foran dette substantiv. 되고 싶고 kombinerer 되다, “blive” eller “være i rollen som”, med 싶다, “have lyst til”. 되고 er forbindelsesformen af 되다, og 싶고 føjer dette første ønske sammen med det næste led gennem endelsen -고. Mønstret N이/가 되고 싶다 betyder “gerne ville blive/være N”. Eksempel: 저는 선생님이 되고 싶어요 betyder “Jeg vil gerne være lærer.” 모든 står foran et substantiv og betyder “hver eneste” eller “alle” i betydningen hele den relevante mængde. Det ændrer ikke selv form efter substantivets køn eller tal. Her understreger det, at ønsket ikke gælder bare nogle detaljer, men samtlige detaljer. 세부 사항 betyder “detalje” eller mere bogstaveligt “detaljeret punkt”. Det er et sammensat substantiv: 세부 betyder “detaljeret”, og 사항 betyder “punkt, sag eller omstændighed”. I kombinationen 모든 세부 사항 bliver den naturlige danske betydning “hver eneste detalje”. 설명하는 betyder “som forklarer” og står foran 사람 som en beskrivende del. Grundformen er 설명하다, “forklare”; -는 er den attributive nutidsform, der gør verbet til “som forklarer”. Eksempel: 내용을 설명하는 사람 betyder “en person, der forklarer indholdet”. Formen beskriver en person, ikke et selvstændigt udsagn om tidspunktet alene. 사람 betyder “person” eller “menneske”. Her danner det sammen med den foregående beskrivelse udtrykket “en person, der forklarer hver eneste detalje”. Den samlede nominalgruppe er derfor 모든 세부 사항을 설명하는 사람, hvor 를 markerer 모든 세부 사항 som det, der bliver forklaret. 싶지 않아요 er den høflige, nægtende form af 싶다 og betyder “vil ikke gerne” eller “har ikke lyst til”. 지 않아요 danner nægtelse; den positive parallel er 싶어요. Her står den efter 사람 og nægter ønsket om at være sådan en person. Mønstret N이/가 되고 싶지 않아요 betyder “jeg vil ikke gerne være/blive N”. I hele utterancen er 저는 emnet, og 여유 있는 호스트가 되고 싶고 udtrykker det første ønske: taleren vil gerne være en vært med overskud. Derefter beskriver 모든 세부 사항을 설명하는 사람 den type person, som taleren ikke ønsker at være, og 되고 싶지 않아요 nægter dette andet ønske. Samlet betyder sætningen: “Jeg vil gerne være en afslappet vært, ikke en person, der forklarer hver eneste detalje.”

8. 짧은 메모면 충분해요. 특히 열쇠와 조명, 아침 식사에 관한 내용이 있으면 돼요.

   En kort seddel er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.

   짧은

   kort

   메모

   seddel

   충분해요

   er nok

   특히

   især

   열쇠

   nøgler

   조명

   lys

   아침 식사

   morgenmad

   에 관한

   om; vedrørende

   내용

   indhold

   있으면 돼요

   det er nok, hvis det findes

   Uddybende forklaring

   짧은 betyder her “kort” og står foran substantivet 메모. Det er attributivformen af 짧다 “at være kort”: 짧다 → 짧은 메모. Formen beskriver længde eller omfang; den betyder ikke i sig selv “kortfattet” i enhver sammenhæng. 메모 betyder “seddel” eller “memo”. Det er et substantiv, og i 메모면 forbindes det med betingelsesendelsen -면. Efter et substantiv kan N-면 betyde “hvis det er N” eller “når det er N”. Her giver 짧은 메모면 betydningen “hvis det er en kort seddel”. Det koreanske substantiv markerer ikke obligatorisk ental eller flertal, så den danske oversættelses ental kommer fra den konkrete betydning, ikke fra en særskilt flertalsmarkør. 충분해요 betyder “er nok” eller “er tilstrækkeligt”. Grundformen er 충분하다 “at være tilstrækkelig”, og -해요 er den høflige, almindelige samtaleform. I denne sætning vurderes den korte seddel som tilstrækkelig. 특히 betyder “især” og fremhæver den følgende del. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på substantiverne omkring sig. 열쇠 betyder “nøgle” og kan her gengives som “nøgler” i overensstemmelse med den faste oversættelse. Koreansk kræver ikke en flertalsendelse i denne brug. Efter 열쇠 står 와, som forbinder 열쇠 med 조명 og betyder “og”; 와 bruges efter en vokallyd, mens 과 typisk bruges efter en konsonantlyd. 조명 betyder “lys” eller “belysning”. Her handler det om oplysninger om belysning, ikke om selve handlingen at tænde et lys. 아침 식사 er en fast nominal sammensætning: 아침 “morgen” + 식사 “måltid/spisning”, altså “morgenmad”. Som eksempel betyder 아침 식사를 준비해요 “jeg forbereder morgenmad”; her indgår 식사 i udtrykket for morgenmad. 에 관한 betyder “om” eller “vedrørende”. 관한 er den beskrivende form af 관하다, og mønstret N에 관한 N betyder “et N om/vedrørende N”. I den faste sætning beskriver 에 관한 det efterfølgende 내용, så det er indhold om nøgler, lys og morgenmad. 내용 betyder “indhold” eller “oplysninger”. I 내용이 er 이 subjektmarkøren; den viser, at 내용 er det, der findes i betingelsen, som følger. 내용 betyder her ikke nødvendigvis en lang forklaring, men det relevante indhold, der kan stå på sedlen. 있으면 돼요 kombinerer 있다 “at findes/at være til stede” med betingelsesendelsen -면 og 되다 “at være tilstrækkeligt/at gå an” i den høflige form 돼요. Mønstret V-면 돼요 betyder “det er nok, hvis …” eller “det er tilstrækkeligt at …”. Her er betydningen, at det er nok, hvis der findes sådant indhold; konstruktionen siger ikke, at en bestemt mængde indhold skal være til stede. Samlet bygges sætningen sådan op: 짧은 메모면 충분해요 betyder “En kort seddel er nok”. Derefter præciserer 특히, hvilket indhold der er relevant: 열쇠와 조명, 아침 식사에 관한 내용 — “indhold om nøgler, lys og morgenmad”. 있으면 돼요 siger, at dette indhold er tilstrækkeligt, hvis det findes. Den samlede mening er derfor: “En kort seddel er nok, især om nøgler, lys og morgenmad.”

9. 방을 미리 준비해 두면 나중에 서두르지 않아도 될 거예요.

   Hvis vi gør værelset klart på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.

   방을

   værelset

   미리

   på forhånd

   준비해 두면

   hvis man gør klar på forhånd

   나중에

   senere

   서두르지 … 않아도 될 거예요

   behøver ikke at skynde sig

   Uddybende forklaring

   방을 betyder her “værelset”. 방 er substantivet “værelse”, og 을 markerer det direkte objekt: det er værelset, der gøres klar. Eksempel: 방을 청소해요. — “Jeg gør værelset rent.” 미리 betyder “på forhånd”. Det er et selvstændigt tidsadverbium og viser, at handlingen sker før et senere tidspunkt. 준비해 두면 bygger på 준비하다 (“at forberede”). 준비해 er forbindelsesformen af 준비하다, mens 두다 her fungerer som hjælpeverbum: noget bliver gjort og efterladt i den forberedte tilstand. Endelsen -면 gør hele udtrykket betinget: “hvis/når man har gjort …”. Mønstret V-아/어 두면 kan genbruges om en forberedelse, hvis resultat stadig er tilgængeligt senere. Eksempel: 문을 열어 두면 들어오기 쉬워요. — “Hvis man lader døren stå åben, er det nemt at komme ind.” 나중에 betyder “senere” eller “på et senere tidspunkt”. Sammen med 미리 danner det en tidsmæssig kontrast: noget gøres først, og en anden situation kommer senere. 서두르지 않아도 될 거예요 indeholder verbet 서두르다, “at skynde sig”. I 서두르지 står -지 foran den efterfølgende negation. Mønstret V-지 않아도 되다 betyder, at det er i orden ikke at udføre handlingen, og bruges derfor til “behøver ikke at …”. Her er handlingen “at skynde sig”, så hele mønstret betyder “behøver ikke at skynde sig”. 될 거예요 giver en høflig forventning om, at dette vil være tilfældet. Den faste oversættelse angiver, at det underforståede subjekt er “vi”. Eksempel: 지금 가지 않아도 돼요. — “Man behøver ikke at tage af sted nu.” Samlet bygges sætningen op sådan: 방을 미리 준비해 두면 — “hvis vi gør værelset klar på forhånd” — efterfulgt af 나중에 — “senere” — og 서두르지 않아도 될 거예요 — “behøver vi ikke at skynde os”. Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis vi gør værelset klart på forhånd, behøver vi ikke skynde os senere.” Den høflige slutning -요 gør formuleringen almindelig i høflig samtale.

10. 그렇게 하면 사촌은 환영받는다고 느끼고, 방문도 너무 격식 있지는 않을 거예요.

    Det får hende til at føle sig velkommen uden at gøre besøget for formelt.

    그렇게 하면

    hvis man gør sådan

    사촌은

    kusinen

    환영받는다고 느끼고

    føler sig velkommen og

    방문도

    besøget også

    너무

    for meget

    격식 있지는 않을 거예요

    vil ikke være formelt

    Uddybende forklaring

    그렇게 하면 betyder her “hvis man gør sådan”. 그렇게 henviser i den givne sammenhæng til den forudgående handling med at gøre værelset klar på forhånd. 하면 er formen af 하다 “gøre” med betingelsesendelsen -면: 하면 = “hvis man gør”. Mønstret V-(으)면 bruges til en betingelse. Eksempel: 비가 오면 집에 있어요. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” 사촌은 betyder “kusinen” i den faste oversættelse. 사촌 betyder “fætter/kusine” og kan bruges om en slægtning af begge køn; her identificerer den danske oversættelse personen som en kvinde. 은 markerer emnet og giver betydningen “hvad kusinen angår”. 환영받는다고 느끼고 beskriver, at kusinen føler, at hun bliver budt velkommen, og forbinder dette med den næste del. 환영받다 er den passive form “blive budt velkommen”, dannet af 환영하다 “byde velkommen” og -받다 “modtage/blive udsat for”. -다고 느끼다 bruges efter en påstand eller oplevelse med betydningen “føle, at …”. Endelsen -고 forbinder dette med den næste verbale eller beskrivende del: “og …”. Eksempel: 그는 존중받는다고 느껴요. — “Han føler, at han bliver respekteret.” 방문도 betyder “besøget også” eller “hvad besøget angår også”. 방문 er et substantiv, “besøg”, og 도 tilføjer det som endnu et element med betydningen “også”. Det er ikke 사촌, men 방문, der får denne partikel. Eksempel: 식사도 준비했어요. — “Jeg har også gjort måltidet klar.” 너무 betyder her “for” i betydningen “for meget/overdrevent”. Det modificerer den følgende beskrivelse og angiver, at graden ville være overdreven, ikke blot at noget er meget. Eksempel: 너무 늦었어요. — “Det er for sent.” 격식 있지는 않을 거예요 betyder “vil ikke være formelt”. 격식 있다 er en beskrivelse af noget som formelt eller præget af ceremoniel formalitet. I 있지는 않다 markerer -지는 det, der benægtes eller kontrasteres, mens 않다 giver nægtelsen: “er ikke sådan, hvad formalitet angår”. 않을 거예요 består af nægtelsen 않다 i en forventnings- eller fremtidsform med -을 거예요, så hele delen udtrykker en høflig forudsigelse: “vil ikke være”. Eksempel: 회의가 길지는 않을 거예요. — “Mødet bliver nok ikke langt.” Hele sætningen samles som: “Hvis man gør sådan, føler kusinen, at hun bliver budt velkommen, og besøget vil heller ikke være for formelt.” Betingelsen kobler den forudgående forberedelse til to forventede virkninger: kusinen oplever velkomst, og besøget forventes ikke at blive overdrevent formelt. -을 거예요 gør den sidste vurdering høflig og forudsigende snarere end til en ubetinget konstatering.