En høflig klage ved en serviceskranke | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 어제 받은 서비스에 대해 불만을 제기하고 싶습니다.

   Jeg vil gerne klage over servicen i går.

   어제

   i går

   받은

   modtaget

   서비스

   service

   에 대해

   om; angående

   불만

   klage; utilfredshed

   제기하고 싶습니다

   vil gerne rejse

   Uddybende forklaring

   어제 betyder her “i går” og placerer modtagelsen af servicen på dagen før taletidspunktet. Det er et tidsudtryk, som normalt står foran den del, det tidsmæssigt beskriver. 받은 kommer fra 받다 (“at modtage” eller “at få”). Formen 받은 er den attributive fortidsform, som står foran et substantiv: 받은 서비스 betyder “den service, som blev modtaget”. Her er det 받다, ikke 서비스, der bærer tidsformen. Eksempel: 어제 받은 편지 — “brevet, jeg modtog i går”. 서비스 betyder “service” og fungerer her som det substantiv, der beskrives af 어제 받은: den service, som blev modtaget i går. Koreansk bruger her et lånord; det ændrer ikke på, at ordet fungerer som et substantiv i sætningen. 에 대해 betyder “om” eller “angående” og knytter et emne til det, der siges eller gøres. Mønstret 명사에 대해 kan bruges om at tale om, spørge til eller reagere på et emne. Her knytter det 서비스 til den efterfølgende klage. 불만 betyder “utilfredshed” eller “klage” som det, man ønsker at udtrykke eller rejse. Det er et substantiv; selve handlingen “at rejse en klage” kommer fra verbet 제기하다 i den følgende konstruktion. Eksempel: 불만을 말하다 — “at udtrykke sin utilfredshed”. 제기하고 싶습니다 består af 제기하다 (“at rejse; at fremsætte”) og mønstret -고 싶다 (“have lyst til; gerne ville”) i høflig form. 제기하고 er forbindelsesformen af 제기하다, og 싶습니다 er den formelle høflige form af 싶다. Sammen betyder de “vil gerne rejse/fremsætte”. Eksempel: 질문하고 싶습니다 — “Jeg vil gerne stille et spørgsmål.” Denne konstruktion udtrykker talerens ønske; den siger ikke i sig selv, at handlingen allerede er udført. Samlet bliver 어제 받은 서비스 “servicen, som blev modtaget i går”, 서비스에 대해 “angående servicen”, og 불만을 제기하고 싶습니다 “jeg vil gerne rejse en klage/utilfredshed”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne klage over servicen i går.” Den formelle høflige afslutning -습니다 passer til en høflig henvendelse.

2. 그 말을 들으니 죄송합니다. 무슨 일이 있었는지 말씀해 주시겠어요?

   Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

   그

   den/det

   말

   ord; udtalelse

   들으니

   når jeg hører det

   죄송합니다

   jeg beklager

   무슨

   hvilken; hvad for en

   일

   sag; hændelse

   있었는지

   hvad der skete

   말씀해 주시겠어요?

   vil du fortælle mig?

   Uddybende forklaring

   그 står her foran 말 og peger på det, der blev sagt: “det/de ord”. Som bestemmende pronomen ændrer det ikke form efter tal på samme måde som danske artikler. 말 betyder her “ord” eller “udtalelse”. Det kan også bruges om tale mere generelt. Sammen med 그 bliver betydningen “det, der blev sagt” eller “de ord”. 들으니 kommer fra 듣다, “at høre”. I denne form ændres ㄷ til ㄹ foran endelsen -으니: 듣다 → 들으니. Endelsen forbinder situationen med en følge eller reaktion og kan her gengives som “når jeg hører det” eller “det er … at høre”. Et nyttigt mønster er V-(으)니, når taleren reagerer på eller drager en konklusion ud fra noget. 죄송합니다 er den formelle høflige form af 죄송하다, “at være ked af det / at beklage”. Den udtrykker talerens undskyldning eller medfølelse; her er betydningen “det er jeg ked af”. Den formelle afslutning -ㅂ니다 gør udtrykket høfligt og relativt formelt. 무슨 står foran et substantiv og spørger “hvilken slags” eller “hvad for en”. Det er ikke alene et fuldt “hvad”; det bestemmer normalt et efterfølgende substantiv, som i 무슨 일. 일 betyder her “sag”, “hændelse” eller “det, der skete”. I det faste mønster 무슨 일 spørger det samlet til, hvad der er sket eller hvad sagen er. 일 kan også betyde “arbejde” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. 있었는지 bygger på 있다, “at være til / at forekomme”, med fortidsformen 있었- og den indlejrede spørgeendelse -는지. I 무슨 일이 있었는지 bruges 있다 om, at en hændelse fandt sted: “hvad der skete”. -는지 gør spørgsmålet til en del af en større ytring i stedet for et selvstændigt direkte spørgsmål. 말씀해 주시겠어요? er en høflig anmodning om at fortælle. 말씀 er den høflige form, der bruges om at tale eller om en andens ord, og 말씀해 betyder her “fortæl/sig”. 주시겠어요? spørger høfligt, om modtageren vil gøre dette for taleren; -시- viser respekt for modtageren, og -겠어요? gør anmodningen forsigtig og høflig. Mønstret V-아/어 주시겠어요? kan genbruges som “vil De/du være så venlig at …?” Samlet betyder 그 말을 들으니 죄송합니다 “Det er jeg ked af at høre”, og 무슨 일이 있었는지 말씀해 주시겠어요? betyder “Kan du fortælle mig, hvad der skete?” Hele ytringen kombinerer først en høflig reaktion på det, taleren har hørt, med en respektfuld anmodning om at få hændelsen forklaret. I den givne samtale passer den derfor til en formel, empatisk reaktion på en klage.

3. 확정된 예약 시간이 지났는데도 저는 오랫동안 기다렸습니다.

   Jeg ventede længe, selv efter min bekræftede aftale.

   확정된

   bekræftet

   예약

   reservation

   시간

   tidspunkt

   지났는데도

   selv om tiden er gået

   저는

   jeg

   오랫동안

   i lang tid

   기다렸습니다

   ventede

   Uddybende forklaring

   확정된 beskriver her reservationstidspunktet som fastlagt eller bekræftet. Det kommer fra 확정되다 “at blive fastlagt/bekræftet”; endelsen -된 gør verbet beskrivende foran et navneord. Sammenlign 확정하다 “at fastlægge/bekræfte noget” med 확정되다 “at blive fastlagt/bekræftet”: formen i sætningen fremhæver den fastlagte tilstand, ikke hvem der fastlagde den. 예약 betyder en reservation eller aftale. Det bruges ofte i sammensætninger, for eksempel 예약 시간 “reservationstidspunkt” og 예약 번호 “reservationsnummer”. Her beskriver det 시간, så de to ord tilsammen henviser til tidspunktet for den bekræftede aftale. 시간 betyder tid eller et tidspunkt. I 예약 시간 er den relevante betydning et bestemt tidspunkt, ikke blot tid som varighed. Et nyttigt eksempel er 약속 시간 “det aftalte tidspunkt”. 지났는데도 udtrykker, at noget er gået eller passeret, men at den følgende situation alligevel gælder: “selv om tidspunktet var passeret”. Den bygger på 지나다 “at passere/gå”, den fortidige form 지났- og forbindelsen -는데도 “selv om / på trods af at”. -는데도 markerer en uventet kontrast mellem den første situation og det, der sker bagefter. 저는 betyder “jeg” som samtaleemne. 저 er den ydmyge form af “jeg”, og -는 markerer emnet. Den høflige form bruges om taleren i forhold til en samtalepartner; den angiver ikke i sig selv køn eller antal. 오랫동안 betyder “i lang tid” og angiver varighed. Det modificerer handlingen 기다렸습니다, så ventningen varede længe. Sammenlign 잠깐 “et øjeblik/kortvarigt” som en kort varighed. 기다렸습니다 betyder “ventede”. Grundformen er 기다리다 “at vente”; 기다렸- markerer fortid, og -습니다 er en formel-høflig afslutning. Et genanvendeligt eksempel er 오래 기다렸습니다 — “Jeg ventede længe.” Hele sætningen samles sådan: 확정된 예약 시간 er “det bekræftede reservationstidspunkt”, og 지났는데도 siger “selv om det var passeret”. Derefter angiver 저는 taleren som emne, 오랫동안 hvor længe, og 기다렸습니다 den afsluttede ventehandling. Den samlede betydning er derfor: “Jeg ventede længe, selv efter mit bekræftede aftaletidspunkt var passeret.”

4. 그 지연은 그때 설명되었어야 합니다.

   Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

   그

   den pågældende

   지연

   forsinkelse

   그때

   på det tidspunkt

   설명되었어야 합니다

   burde være blevet forklaret

   Uddybende forklaring

   그 står her foran 지연 og peger på den bestemte forsinkelse, som den faste oversættelse identificerer. Det er en demonstrativ bestemmelse, ikke et selvstændigt personligt pronomen. Et nyttigt mønster er 그 + substantiv: “den/det pågældende ...”. 지연 betyder “forsinkelse” og er et substantiv. I 그 지연 er det hele nominalleddet “den forsinkelse”. Partiklen 은 efter dette led markerer det som emne; den er ikke med i den valgte ordgloss, men gør emnet tydeligt i sætningen. 그때 betyder “på det tidspunkt” eller “dengang”. Det består her af 그 (“det/pågældende”) og 때 (“tidspunkt/tid”), men 그때 fungerer samlet som et tidsudtryk. Eksempel: 그때 만났어요. — “Vi mødtes på det tidspunkt.” 설명되었어야 합니다 betyder her “burde være blevet forklaret”. 설명되다 er den passive form “blive forklaret” og adskiller sig fra 설명하다, “forklare”, hvor nogen udfører handlingen. I den observerede form bærer 되다 den passive betydning: 설명되다 → 설명되었- med fortidsmarkering. -어야 하다 udtrykker, at noget bør eller skal være tilfældet; i 되었어야 하다 placeres dette krav efter den afsluttede/passive form og giver betydningen “burde have været ...”. 합니다 er den formelle høflige sætningsafslutning. Eksempel: 문제가 이미 해결되었어야 합니다. — “Problemet burde allerede være blevet løst.” Samlet er strukturen 그 지연은 (“hvad den pågældende forsinkelse angår”) + 그때 (“på det tidspunkt”) + 설명되었어야 합니다 (“burde være blevet forklaret”). Hele ytringen betyder derfor: “Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.”

5. 지연이 생길 수 있다는 것은 이해하지만, 아무도 제게 상황을 알려 주지 않았습니다.

   Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

   지연이

   forsinkelse

   생길 수 있다는 것은

   at der kan opstå

   이해하지만

   jeg forstår, men

   아무도

   ingen

   제게

   til mig

   상황을

   situationen

   알려 주지 않았습니다

   gav ikke besked

   Uddybende forklaring

   지연이 betyder her “forsinkelse” som det, der kan opstå. 지연 er grundformen for “forsinkelse”, og 이 markerer subjektet efter et substantiv, der slutter på en konsonant. Et tilsvarende eksempel er 문제가 생겼어요 — “Der opstod et problem.” 생길 수 있다는 것은 samler betydningen “at der kan opstå”. 생기다 betyder “opstå” eller “blive til”. Formen 생길 står foran 수 있다 i mulighedskonstruktionen 생길 수 있다 — “kan opstå”; her er -ㄹ den form, der bruges foran 수. -다는 것 gør hele udsagnet til en navneordsagtig enhed, og 은 markerer denne enhed som emnet eller kontrastpunktet. Mønstret V-(ㄴ/는)다는 것은 ... kan bruges om “det, at ...”. 이해하지만 betyder “jeg forstår, men”. 이해하다 er grundformen “forstå”; 이해하지만 kombinerer verbet med -지만, som forbinder en indrømmelse med en kontrast. Her er den talendes forståelse i kontrast til den efterfølgende klage. Eksempel: 어렵지만 이해해요 — “Det er svært, men jeg forstår det.” 아무도 betyder “ingen” i denne negative sætning. 아무 bruges om en ubestemt person, og 도 giver betydningen “overhovedet nogen”; sammen med den efterfølgende negation bliver resultatet “ingen”. 아무도 fungerer ikke som et almindeligt positivt “nogen” i denne konstruktion. 제게 betyder “til mig”. Det er en sammentrukket form af 저에게: 저 er den høflige form af “jeg”, og 에게 markerer modtageren for en handling. Her er 제게 altså ikke en attributiv form af 저; 제 er i netop denne form en del af sammentrækningen 저에게 → 제게. Eksempel: 선생님이 제게 말했어요 — “Læreren sagde det til mig.” 상황을 betyder “situationen” som handlingens direkte objekt. 상황 er grundformen for “situation”, og 을 markerer objektet efter et substantiv, der slutter på en konsonant. Her er situationen det, der gives information om. 알려 주지 않았습니다 betyder “gav ikke besked” eller mere direkte “informerede ikke”. 알려 er en bøjet form af 알리다, “informere/give besked”, efterfulgt af 주다, som her viser, at handlingen udføres til en persons fordel eller som en service: 알려 주다 = “informere nogen”. -지 않다 danner negation, og 않았습니다 markerer fortid i en formel høflig stil. Derfor betyder 알려 주지 않았습니다 “informerede ikke” eller “gav ikke besked”, ikke blot “vidste ikke”. Eksempel: 그들은 제게 결과를 알려 주지 않았어요 — “De gav mig ikke resultatet.” Samlet er 지연이 생길 수 있다는 것은 이해하지만 “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men”. Derefter angiver 아무도 제게 상황을 알려 주지 않았습니다, at ingen informerede den talende om situationen. Hele udsagnet bliver derfor: “Jeg forstår, at der kan opstå forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.”

6. 기다리시는 동안 저희가 계속 상황을 알려 드렸어야 합니다.

   Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.

   기다리시는 동안

   mens du ventede

   저희가

   vi

   계속

   fortsat

   상황

   situationen

   알려 드렸어야 합니다

   burde have informeret

   Uddybende forklaring

   기다리시는 동안 betyder her “mens du ventede”. 기다리다 betyder “at vente”. I 기다리시다 markerer -시- respekt for den person, der venter; her passer det med den høflige tiltale i den faste oversættelse. -는 gør verbet til en form, der kan stå foran 동안, “mens/periode hvor”. Mønstret 동사-는 동안 kan genbruges, f.eks. 제가 일하는 동안 — “mens jeg arbejder”. 저희가 betyder “vi” som sætningens subjekt. 저희 er den ydmyge form, der bruges om talerens gruppe, mens 가 markerer subjektet. Det er ikke nødvendigt, at 저희 står for et bestemt antal personer. Sammenlign 저희가 도와드리겠습니다 — “vi vil hjælpe Dem/jer”; her bruges 저희 om talerens side i en høflig formulering. 계속 betyder “fortsat” eller “vedvarende”. Det beskriver, at handlingen sker løbende, ikke kun én gang. Det kan stå sammen med mange handlingsverber, f.eks. 계속 기다렸어요 — “jeg ventede fortsat.” 상황 betyder “situationen” eller “statussen i sagen”. I denne sætning er det det, som modtageren skulle holdes orienteret om. Det er et selvstændigt navneord; 상황이 바뀌었어요 betyder “situationen ændrede sig.” 알려 드렸어야 합니다 udtrykker “burde have informeret”. 알리다 er grundformen for “at informere eller give besked”; formen 알려 er dens forbindelsesform foran den næste del. 알려 드리다 er en høflig konstruktion, hvor 드리다 viser, at taleren gør noget for en anden på en respektfuld måde. I den samlede form markerer -었어야 하다 en forventet eller nødvendig handling, som hører fortiden til: 알려 드렸어야 합니다 svarer derfor til “burde have informeret”, ikke blot “informerede”. 합니다 giver konstruktionen en formel, høflig afslutning. Samlet bygges betydningen sådan op: 기다리시는 동안 angiver tidsrummet “mens du ventede”; 저희가 angiver talerens side som den handlende; 계속 siger, at handlingen skulle være løbende; og 상황을 알려 드렸어야 합니다 siger, at talerens side burde have givet modtageren information om situationen. Hele ytringen betyder derfor: “Vi burde have holdt dig informeret, mens du ventede.”

7. 제가 까다롭게 굴려는 것은 아니지만, 더 나은 서비스를 기대했습니다.

   Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

   제가

   jeg

   까다롭게 굴려는

   være besværlig

   것은 아니지만

   men det er ikke sådan

   더 나은

   bedre

   서비스

   service

   기대했습니다

   forventede

   Uddybende forklaring

   제가 er subjektformen af 저 (“jeg”). Endelsen -가 markerer subjektet; 제가 bruges, når “jeg” er den, der beskrives eller udfører handlingen. En anden almindelig form er 저는, hvor -는 markerer emnet og ofte giver kontrast eller generel baggrund. 까다롭게 굴려는 betyder her “forsøge at opføre sig besværligt/kræsent”. Det bygger på 까다롭다 (“at være kræsen, vanskelig at tilfredsstille”) og 굴다 (“opføre sig, te sig”) i konstruktionen -(으)려는 (“have til hensigt at, forsøge at”). I denne form bliver 굴다 til 굴려는; det er ikke 까다롭다, der får denne endelse. Eksempel: 그는 화내려는 것이 아니에요. — “Han prøver ikke at blive vred.” 것은 아니지만 gør udsagnet til en benægtet “det er ikke sådan, at …”-konstruktion. 것 nominaliserer det foregående indhold, -은 markerer dette som emnet, og 아니다 betyder “ikke være”; -지만 betyder “men/selv om”. Sammen med det foregående bliver betydningen: “Det er ikke sådan, at jeg prøver at være besværlig, men …”. Konstruktionen kan genbruges som … 것은 아니지만 for at afsvække en påstand uden at benægte den efterfølgende del. 더 나은 betyder “bedre”. 더 betyder “mere”, og 나은 er attributiv form af 낫다 (“være bedre”) foran et navneord. 낫다 har altså den uregelmæssige form 나은 i denne position; 나은 er ikke en form af det følgende navneord. Eksempel: 더 나은 방법을 찾고 있어요. — “Jeg leder efter en bedre måde.” 서비스 er et navneord, der betyder “service” eller “betjening”. I 더 나은 서비스 beskriver 나은 kvaliteten af servicen: “bedre service”. 기대했습니다 betyder “forventede”. Grundformen er 기대하다 (“forvente, have forventninger til”), og -했습니다 er en formel-høflig datidsform: 기대하- + -였- + -습니다, normalt skrevet samlet som 기대했습니다. Den angiver her en forventning, som taleren havde. Eksempel: 좋은 결과를 기대했습니다. — “Jeg forventede et godt resultat.” Hele sætningen samles sådan: 제가 까다롭게 굴려는 것은 아니지만 = “Det er ikke sådan, at jeg prøver at være besværlig, men”, og 더 나은 서비스를 기대했습니다 = “jeg forventede bedre service”. Den formelle høflige stil passer til en høflig klage eller henvendelse.

8. 관리자에게 서면으로 답변해 달라고 요청하겠습니다.

   Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

   관리자

   leder eller administrator

   에게

   til en person

   서면으로

   skriftligt

   답변해 달라고

   bede om at svare

   요청하겠습니다

   jeg vil anmode

   Uddybende forklaring

   관리자 betyder her “leder” eller “administrator” og er et selvstændigt navneord. Endelsen -에게 sættes efter en person eller anden modtager og markerer, hvem noget rettes til: 관리자에게 = “til lederen/administratoren”. Den angiver ikke i sig selv, hvad personen gør. 서면으로 betyder “skriftligt”. 서면 er “skriftlig form”, og -으로 viser det middel eller den form, noget sker gennem. Det samme mønster kan bruges i fx 이메일로 보내요 — “jeg sender det pr. e-mail”. 답변해 달라고 indeholder 답변하다, “at svare/afgive et svar”, i formen 답변해. Konstruktionen 동사-아/어 달라고 요청하다 bruges til at bede nogen om at gøre noget: 도와 달라고 요청하다 betyder “at bede om hjælp”. Her er 답변해 달라고 selve indholdet af anmodningen, altså “om at svare”. 달라고 indeholder ikke en selvstændig betydning af fysisk at give noget i denne konstruktion; den markerer en anmodning om en handling til fordel for den, der beder. 요청하겠습니다 kommer af 요청하다, “at anmode”, og har den høflige form -겠습니다. Her udtrykker den talerens beslutning eller hensigt: “jeg vil anmode”. Formen bruges også i fx 확인하겠습니다 — “jeg vil kontrollere det”. Samlet bygges sætningen sådan op: 관리자에게 angiver modtageren, 서면으로 angiver, at svaret skal være skriftligt, 답변해 달라고 angiver den ønskede handling, og 요청하겠습니다 siger, at taleren vil fremsætte denne anmodning. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.”

9. 그러면 도움이 되겠습니다. 저는 그저 이 문제가 제대로 처리되기를 바랍니다.

   Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at problemet bliver håndteret ordentligt.

   그러면

   så; i så fald

   도움이 되겠습니다

   det ville hjælpe

   저는

   jeg

   그저

   bare

   이

   denne

   문제

   problem

   제대로

   ordentligt

   처리되기를 바랍니다

   håber, at det bliver håndteret

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det peger på en betingelse eller situation, der allerede er relevant, og kan bruges til at føre en følge frem. Eksempel: 그러면 시작하겠습니다. — “Så går jeg i gang.” 도움이 되겠습니다 bygger på 도움 (“hjælp”), 이 되다 (“blive/være til hjælp”) og den høflige endelse -겠습니다. Her udtrykker hele formen, at noget vil være eller ville være en hjælp. -겠습니다 kan også bruges til et høfligt tilsagn eller en intention, så betydningen må læses ud fra sammenhængen. Eksempel: 그 설명이 도움이 되겠습니다. — “Den forklaring vil være en hjælp.” 저는 betyder “jeg” som samtaleemne. 저 er den høflige eller ydmyge form af “jeg”, og -는 markerer emnet. Den almindelige mindre høflige form er 나; den passer ikke nødvendigvis i samme sociale situation. Eksempel: 저는 학생입니다. — “Jeg er studerende.” 그저 betyder “bare” eller “blot” og begrænser her talerens ønske: taleren ønsker ikke mere end det, der følger. Det er ikke selve ønskets indhold, men en adverbiel begrænsning af det. 이 står foran 문제 og betyder “denne” om et navneord. Det er en bestemmende form, ikke et selvstændigt navneord. Den peger typisk på noget, der er nært eller aktuelt i situationen. Eksempel: 이 책은 쉽습니다. — “Denne bog er let.” 문제 betyder “problem”. I kombinationen 이 문제가 er 문제 forsynet med subjektmarkøren -가; sammen er de det, som skal håndteres. 문제 kan i andre sammenhænge også betyde et spørgsmål eller en opgave, men her fastlægger oversættelsen betydningen “problem”. 제대로 betyder “ordentligt”, “korrekt” eller “som det skal”. Det er et adverbium, der beskriver måden, noget udføres på. Eksempel: 문을 제대로 닫아 주세요. — “Luk venligst døren ordentligt.” 처리되기를 바랍니다 består af 처리되다 (“blive håndteret/behandlet”), -기를 og 바랍니다 (“håber/ønsker”). 처리되다 er den passive eller intransitive form, så problemet fremstilles som det, der bliver håndteret, ikke som den aktør, der håndterer noget. I -기를 바라다 nominaliserer -기 den ønskede situation, mens -를 markerer den som ønskets objekt: “håbe, at …”. 바랍니다 er en høflig nutidsform af 바라다. Eksempel: 일이 잘 처리되기를 바랍니다. — “Jeg håber, at sagen bliver håndteret godt.” Samlet betyder 그러면 도움이 되겠습니다 “så ville det hjælpe”. Derefter markerer 저는 taleren som emne, og 그저 begrænser ønsket til det følgende. 이 문제가 angiver, hvad der skal ske noget med, 제대로 siger, at det skal ske ordentligt, og 처리되기를 바랍니다 udtrykker håbet om, at problemet bliver håndteret. Hele utterancen betyder derfor: “Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at problemet bliver håndteret ordentligt.”

10. 제가 관리자와 이야기하는 동안 여기서 기다려 주세요.

    Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

    제가

    jeg (som subjekt)

    관리자와

    med lederen

    이야기하는

    taler

    동안

    mens

    여기서

    her

    기다려 주세요

    vent venligst

    Uddybende forklaring

    제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen består af 저 (“jeg”, en ydmyg/høflig førstepersonsform) og subjektmarkøren 가. 가 bruges efter en vokal; efter en konsonant bruges normalt 이, som i 학생이 (“eleven” som subjekt). Et nyttigt eksempel er 제가 할게요. — “Jeg skal nok gøre det.” 관리자와 betyder “med lederen” i denne sætning. 관리자 er “administrator/leder”, og 와 er forbindelsesmarkøren “med”, som står efter et navneord, der ender på en vokal. Efter en konsonant bruges 과, for eksempel 친구와 (“med en ven”) over for 선생님과 (“med læreren”). Her viser 와, hvem taleren taler med. 이야기하는 kommer fra verbet 이야기하다, “at tale/snakke”. Endelsen -는 gør verbet til en form, der kan stå foran et tidsudtryk eller et navneord; her beskriver den den igangværende handling “taler”. I 이야기하는 동안 betyder den derfor “mens jeg taler”. Det er ikke en fortidsform: selve -는 markerer her en nutidig eller samtidig handling i forhold til den anden handling. Eksempel: 음악을 듣는 동안 공부해요. — “Jeg studerer, mens jeg lytter til musik.” 동안 betyder “i den periode, mens”. Det angiver tidsrummet, hvor noget varer. Mønstret verbets beskrivende form + 동안 kan bruges om samtidige handlinger, som i 기다리는 동안 — “mens [man] venter”. I den faste sætning afgrænser 동안 ventetiden til den periode, hvor taleren taler med lederen. 여기서 betyder “her” som sted for handlingen. 여기 er “her”, og -서 markerer det sted, hvor en handling foregår. Det adskiller sig fra 여기에, som typisk angiver et sted, hvor noget eller nogen befinder sig eller bevæger sig hen. Eksempel: 여기서 기다려요. — “Jeg venter her.” 기다려 주세요 er en høflig anmodning: “vent venligst”. Grundverbet er 기다리다, “at vente”. Dets anmodende form er 기다려, og 주세요 føjes til for at gøre anmodningen høflig; 주세요 kommer fra 주다 (“give”), men fungerer her som en høflig anmodningskonstruktion. Mønstret verbets -아/어-form + 주세요 kan genbruges, for eksempel 도와 주세요. — “Hjælp mig venligst.” Samlet er strukturen 제가 관리자와 이야기하는 동안 (“mens jeg taler med lederen”) efterfulgt af 여기서 기다려 주세요 (“vent venligst her”). Hele ytringen betyder derfor: “Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.” Anmodningen er høflig og retter sig til den person, der skal vente.