Kort teamopdatering | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이번 진행 상황 공유 회의는 짧게 하고 안건을 차례로 살펴봅시다.

   Lad os holde dette opdateringsmøde kort og gennemgå dagsordenen.

   이번

   dette / denne gang

   진행 상황

   status / fremdrift

   공유 회의

   møde om informationsdeling

   짧게

   kort

   안건

   dagsorden / dagsordenspunkt

   차례로

   i rækkefølge

   살펴봅시다

   lad os gennemgå

   Uddybende forklaring

   이번 betyder her “denne”, altså den aktuelle begivenhed. Det kan også bruges om “denne gang” i tidsudtryk. Eksempel: 이번 주 betyder “denne uge”. 진행 상황 betyder “status” eller “hvordan noget skrider frem”. 진행 handler om forløb eller fremdrift, mens 상황 betyder situation eller status; sammen er de en almindelig betegnelse for fremdriften i et arbejde eller en opgave. Eksempel: 진행 상황을 확인해요 betyder “Jeg tjekker status.” 공유 회의 betyder et møde om informationsdeling. 공유 betyder “deling” eller “at dele”, og 회의 betyder “møde”. I denne sætning danner 진행 상황 공유 회의 sammen et sammensat navneordsudtryk: “et møde om deling af status”. Koreansk sætter ofte navneord direkte efter hinanden, så de første led beskriver formålet eller indholdet af det sidste led. 짧게 er formen “kort” eller “kortvarigt” og er dannet af 짧다 (“at være kort”). Formen 짧게 bruges til at beskrive, hvordan en handling udføres. Eksempel: 회의를 짧게 해요 betyder “Vi holder mødet kort.” Her beskriver 짧게 måden, mødet holdes på; det betyder ikke i sig selv “få minutter”. 안건 betyder her dagsordenen eller et dagsordenspunkt, der skal behandles på et møde. Formen ændres ikke for flertal; den konkrete fortolkning afhænger af sammenhængen. Eksempel: 안건을 논의해요 betyder “Vi drøfter dagsordenen.” Partiklen 을 markerer her 안건 som handlingens objekt. 차례로 betyder “i rækkefølge” eller “ét efter ét”. Det kommer af 차례 (“rækkefølge” eller “tur”) med -로, som her angiver den måde eller rækkefølge, noget foregår på. Eksempel: 학생들이 차례로 말해요 betyder “Eleverne taler efter tur.” 살펴봅시다 betyder “lad os gennemgå” eller “lad os se nærmere på”. Det bygger på 살펴보다 (“undersøge”, “gennemgå” eller “se nærmere på”) og endelsen -ㅂ시다, som foreslår en fælles handling: “lad os …”. I denne form er 봅시다 altså ikke en selvstændig oversættelse af “se”, men den afsluttende del af verbet 살펴보다 med forslagsendelsen. Eksempel: 자료를 살펴봅시다 betyder “Lad os gennemgå materialet.” Sætningen kan samles sådan: 이번 진행 상황 공유 회의는 gør dette statusdelingsmøde til emnet. 짧게 하고 betyder “holde det kort og …”; -고 forbinder denne handling med den næste. 안건을 차례로 살펴봅시다 betyder “lad os gennemgå dagsordenen i rækkefølge”. Hele betydningen er derfor: “Lad os holde dette opdateringsmøde kort og gennemgå dagsordenen.”

2. 제가 디자인 업무의 진행 상황부터 말씀드릴게요.

   Jeg kan begynde med status på designopgaven.

   제가

   jeg

   디자인

   design

   업무의

   arbejdsopgavens

   진행 상황

   status

   부터

   fra; med dette først

   말씀드릴게요

   jeg vil fortælle

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen består af 저 (“jeg” i ydmyg/høflig form) plus subjektmarkøren 가; 저 + 가 bliver til 제가. Den bruges, når taleren selv er den, der udfører handlingen. Til sammenligning er 내가 en uformel form med 나. 디자인 er et låneord, der betyder “design”. Det fungerer her som et navneord, og dets betydning ændres ikke af, at det står foran 업무. 업무의 betyder “arbejdets” eller “arbejdsopgavens”. 업무 betyder en arbejdsopgave eller arbejdsfunktion, og 의 forbinder dette navneord med det, der følger: 업무의 진행 상황 er bogstaveligt “arbejdets fremdriftssituation”, naturligt “status på arbejdet”. I hele udtrykket beskriver 디자인 typen af 업무. 진행 상황 betyder “status for fremdriften” eller mere naturligt “status”. 진행 handler om, hvordan noget skrider frem, mens 상황 betyder situation eller status. Sammen bruges de om en opdatering på, hvor langt et arbejde eller en proces er kommet. Et genanvendeligt mønster er X의 진행 상황 = “status på X”. 부터 betyder “fra” med betydningen “begyndende med”. Det markerer det første punkt i en rækkefølge: A부터 말씀드릴게요 betyder “Jeg vil begynde med at fortælle om A”. Her står det efter 진행 상황, så designarbejdets status er det, taleren tager op først. Det betyder ikke alene, at der kun findes ét punkt. 말씀드릴게요 er en høflig måde at sige “jeg vil fortælle” eller “jeg vil orientere Dem/jer”. Den bygger på det ydmyge udtryk 말씀드리다, som bruges, når taleren fortæller eller siger noget til en anden; 말씀 er den høflige form for “ord/tale”, og 드리다 markerer handlingen som rettet respektfuldt mod modtageren. Endelsen -ㄹ게요 viser her talerens villighed eller tilsagn om at gøre noget: 설명드릴게요 = “Jeg vil forklare det.” Sammen bliver 제가 디자인 업무의 진행 상황부터 til “jeg begynder med status på designarbejdet”, og 말씀드릴게요 gør det til en høflig meddelelse om, at taleren vil give denne orientering. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan begynde med status på designopgaven.”

3. 그다음에는 일정에 영향을 줄 수 있는 장애 요인을 말씀해 주세요.

   Derefter må du gerne nævne eventuelle hindringer, der kan påvirke tidsplanen.

   그다음에는

   derefter

   일정

   tidsplan

   영향을 … 줄

   påvirke

   수 있는

   at kunne

   장애 요인

   hindrende faktor

   말씀해 주세요

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   그다음에는 betyder her “derefter” eller “så”. 그다음 peger på det næste trin i rækkefølgen, og 는 markerer dette som sætningens emne eller udgangspunkt. Et genbrugeligt mønster er 그다음에는 + næste handling. 일정 betyder “tidsplan” eller “planlagt tidsforløb”. I denne sætning står det som 일정에: 에 markerer det, som påvirkes. Et enkelt eksempel er 일정이 바뀌었어요. — “Tidsplanen er blevet ændret.” 영향을 줄 bygger på påvirkningsudtrykket 영향을 주다, “at påvirke” eller bogstaveligt “at give en påvirkning”. 영향 er navneordet “påvirkning”, og 을 markerer det som objekt for 주다. 줄 er den modificerende form af verbet 주다, ikke en selvstændig grundform; her står den foran 수 있는 i mønstret 영향을 줄 수 있는. 수 있는 er en del af mønstret -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. I 영향을 줄 수 있는 betyder det “som kan påvirke”. 있는 kommer fra 있다, “at være/at have mulighed for”, og gør konstruktionen beskrivende for det efterfølgende navneord. Eksempel: 이 문제는 일정을 바꿀 수 있어요. — “Dette problem kan ændre tidsplanen.” 장애 요인 betyder “hindrende faktor” eller mere naturligt “faktor, der kan skabe problemer”. 장애 betyder en hindring eller forstyrrelse, mens 요인 betyder en faktor eller årsag. Sammen betegner de en faktor, som udgør en hindring; det er ikke et udsagn om, at der allerede er sket et bestemt resultat. 말씀해 주세요 er en høflig anmodning: “fortæl eller nævn venligst”. 말씀해 bygger på den respektfulde form 말씀하다, “at sige/tale”, og 주세요 kommer fra 주다 i en anmodningskonstruktion. Sammenlign den mindre respektfulde form 말해 주세요, “fortæl venligst”. Eksempel: 상황을 말씀해 주세요. — “Fortæl venligst om situationen.” Samlet er strukturen: 그다음에는 “derefter” + 일정에 영향을 줄 수 있는 “som kan påvirke tidsplanen” + 장애 요인 “hindrende faktorer” + 말씀해 주세요 “fortæl eller nævn venligst”. Hele ytringen betyder derfor: “Derefter må du gerne nævne eventuelle hindringer, der kan påvirke tidsplanen.”

4. 가장 큰 장애 요인은 법무팀의 승인을 기다리고 있다는 것입니다.

   Den største hindring er, at vi venter på godkendelse fra juridisk afdeling.

   가장 큰

   største

   장애

   hindring

   요인

   faktor

   법무팀

   juridisk afdeling

   승인

   godkendelse

   기다리고 있다

   venter

   것입니다

   det er det forhold, at

   Uddybende forklaring

   가장 큰 betyder her “den største”. 가장 markerer den højeste grad, og 큰 er attributiv form af 크다 (“at være stor”): 크다 → 큰 foran et navneord. Et nyttigt mønster er 가장 + beskrivende ord, for eksempel 가장 빠른 길 – “den hurtigste vej”. 장애 betyder her “hindring”. 요인 betyder “faktor”. Sammen danner 장애 요인 udtrykket “hindrende faktor” eller “hindring”; 요인 kan også bruges i andre udtryk om en faktor, der påvirker et resultat. 법무팀 betyder her “juridisk afdeling” eller “juridisk team”. 법무 vedrører juridiske anliggender, og 팀 er et lånt ord for “team”. I 법무팀의 승인을 markerer 의 forholdet til den juridiske afdeling, mens 을 markerer 승인 som objekt for 기다리다. 승인 betyder “godkendelse”. Det kan også indgå i verbet 승인하다 – “at godkende”. Her er 승인 et navneord i udtrykket 승인을 기다리다, “at vente på godkendelse”, ikke selve verbet 승인하다. 기다리고 있다 betyder her “venter”. Grundverbet er 기다리다 (“at vente”). Formen -고 있다 viser en igangværende handling eller en tilstand, der fortsat gælder: 기다리다 → 기다리고 있다, “venter”. I den faste oversættelse er subjektet “vi”. 것입니다 står her efter 기다리고 있다는 og afslutter en formel konstatering. 것 er et afhængigt navneord, der gør den foregående proposition til “det forhold, at …”, og 입니다 er den høfligt-formelle nutidsform af kopulaen “at være”. Her skal strukturen derfor analyseres som 기다리고 있다 + 는 것 + 입니다, ikke som en særskilt -다는-endelse. Hele delen 기다리고 있다는 것입니다 betyder naturligt “er det forhold, at vi venter …”. Sætningen bygges således op: 가장 큰 장애 요인은 – “den største hindring”, og 법무팀의 승인을 기다리고 있다는 것입니다 – “er det forhold, at vi venter på godkendelse fra juridisk afdeling”. Hele betydningen er: “Den største hindring er, at vi venter på godkendelse fra juridisk afdeling.”

5. 이 통화가 끝난 후에 누가 법무팀에 후속 연락을 해야 할까요?

   Hvem skal følge op med dem efter dette opkald?

   이

   denne

   통화

   opkald

   끝난

   afsluttet

   후에

   efter

   누가

   hvem

   법무팀

   juridisk afdeling

   후속 연락

   opfølgende kontakt

   해야 할까요?

   skal ...?

   Uddybende forklaring

   이 står foran 통화 og peger på den konkrete samtale som “denne”. Demonstrativer som 이 angiver nærhed i den aktuelle sammenhæng, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 통화 betyder her en telefonsamtale eller et telefonopkald. Det er et selvstændigt navneord; i andre sammenhænge kan ordet også betegne valuta, så betydningen her kommer fra den omgivende formulering. 끝난 er den attributive form af verbet 끝나다 “at slutte”. Den beskriver 통화: “samtalen, som er sluttet”. En nyttig kontrast er 끝나는 “som slutter / vil slutte” over for 끝난 “som er sluttet”. 후에 betyder “efter”. Det består her af 후 “efter” og partiklen 에, som markerer tidspunktet. Sammen med 끝난 danner det mønstret 끝난 후에 — “efter at [noget] er sluttet”. Eksempel: 회의가 끝난 후에 연락하세요. — “Kontakt mig efter mødet.” 누가 betyder “hvem” som subjekt. Det er subjektformen af spørgsmålsordet 누구 “hvem”; 누구 kan få formen 누가, når personen spørges som den, der udfører handlingen. Derfor spørger sætningen, hvem der skal udføre opfølgningen. 법무팀에 betegner modtageren eller målet for kontakten: “til juridisk afdeling”. 법무팀 betyder “juridisk afdeling / legalteam”, og 에 markerer her, hvem kontakten rettes til. Den koreanske sætning nævner altså juridisk afdeling direkte; den danske oversættelses dem gengiver denne modtager med et pronomen. 후속 연락 er en fast, gennemsigtig kombination af 후속 “opfølgende” og 연락 “kontakt / at kontakte”. Her er det navneordsgruppen “opfølgende kontakt”. Den kan genbruges i en formulering som 후속 연락이 필요합니다. — “Der er brug for opfølgende kontakt.” 해야 할까요? spørger, hvad der bør gøres. 하다 betyder “at gøre”, 해야 하다 udtrykker nødvendighed eller “skal/bør gøre”, og -(으)ㄹ까요? gør det til et spørgsmål om, hvad der skal eller bør ske. I denne sætning ligger den, der skal udføre handlingen, i 누가, mens selve handlingen er 후속 연락을 하다 — “at følge op / tage opfølgende kontakt”. Samlet bliver strukturen 이 통화가 끝난 후에 — “efter at denne samtale er slut” — efterfulgt af 누가 법무팀에 후속 연락을 해야 할까요? — “hvem skal følge op med juridisk afdeling?” Hele ytringen spørger derfor, hvem der skal tage den opfølgende kontakt til juridisk afdeling efter dette opkald.

6. 제가 할 수 있지만, 먼저 문서의 최신 버전이 필요합니다.

   Det kan jeg gøre, men jeg skal bruge den seneste version af dokumentet først.

   제가

   jeg

   할 수 있지만

   kan gøre det, men

   먼저

   først

   문서

   dokument

   최신

   seneste

   버전

   version

   필요합니다

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg”. Formen er den ydmyge førstepersonsform 저 med subjektmarkøren 가; 저 + 가 bliver til den sammentrukne form 제가. Sammenlign fx 제가 합니다 — “jeg gør det”. 할 수 있지만 udtrykker “kan gøre det, men”. 할 er den attributive form af 하다 (“gøre”) foran 수. Mønstret -을 수 있다 bruges om mulighed eller evne, så 할 수 있다 betyder “kan gøre”. I 할 수 있지만 står 지만 efter 있다-delen og betyder “men/skønt”. Eksempel: 갈 수 있지만 시간이 없습니다. — “Jeg kan tage af sted, men jeg har ikke tid.” 먼저 betyder “først” eller “inden da” og angiver rækkefølge. Her skal behovet for dokumentets version dækkes før den mulige handling. Eksempel: 먼저 확인해 주세요. — “Tjek det først.” 문서 betyder “dokument”. I 문서의 버전 specificerer det, hvilket dokument versionen hører til: “dokumentets version” eller “versionen af dokumentet”. 의 markerer denne relation. 최신 betyder “seneste” eller “nyeste” i betydningen mest aktuelt. Det står foran 버전 og beskriver, hvilken version der menes. Det handler her om aktualitet, ikke om størrelse eller kvalitet. Eksempel: 최신 정보 — “de seneste oplysninger”. 버전 betyder “version”. I 최신 버전 er det hovedordet, mens 최신 beskriver det. Eksempel: 이 버전을 사용하세요. — “Brug denne version.” 필요합니다 betyder her “er nødvendig” og gengives i den faste oversættelse som “skal bruge”. Grundformen er 필요하다 (“være nødvendig”), og 필요합니다 er den formelle høflige nutidsform. Det er 필요하다, der står i denne form; 버전이 er subjektet for udsagnet. Eksempel: 시간이 필요합니다. — “Der er brug for tid.” Samlet er strukturen 제가 할 수 있지만 — “jeg kan gøre det, men” — efterfulgt af 먼저 — “først” — og 문서의 최신 버전이 필요합니다 — “den seneste version af dokumentet er nødvendig / jeg skal bruge den”. 이 i 버전이 markerer 버전 som subjekt. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan jeg gøre, men jeg skal bruge den seneste version af dokumentet først.”

7. 오늘 누군가에게 문서를 보내 달라고 하겠습니다.

   Jeg beder nogen om at sende den i dag.

   오늘

   i dag

   누군가에게

   til nogen

   문서를

   dokumentet

   보내

   sende

   달라고 하겠습니다

   vil bede om det

   Uddybende forklaring

   오늘 betyder “i dag”. Det er en tidsangivelse i begyndelsen af sætningen. I den faste oversættelse forstås tidspunktet som knyttet til den ønskede sending: taleren beder nogen om at sende dokumentet i dag. 누군가에게 betyder “til nogen”. 누군가 er et ubestemt pronomen, “nogen”, og 에게 markerer her den person, som anmodningen rettes til. Eksempel: 친구에게 편지를 보냈어요. — “Jeg sendte et brev til en ven.” Her viser 에게 i stedet modtageren af en sending. 문서를 betyder her “dokumentet” og markerer det, der skal sendes. 문서 er grundformen “dokument”, og 를 er objektsmarkøren; den bruges efter et substantiv, der ender på en vokal, som 문서 gør. 보내 kommer fra 보내다, “at sende”. Det er verbstammen med forbindelsesformen -아/어, som her står foran 달라고 하다. Det er derfor ikke den selvstændige høflige form “sender”. Eksempel: 사진을 보내 주세요. — “Send venligst billedet.” 달라고 하겠습니다 danner sammen med 보내 mønstret V-아/어 달라고 하다: at bede nogen om at gøre noget for taleren. 하겠습니다 er 하다 med -겠- og den formelle høflige endelse -습니다; her udtrykker det talerens intention om at fremsætte anmodningen. 달라고 alene får sin fulde betydning gennem det foregående 보내. Samlet er strukturen 오늘 + 누군가에게 + 문서를 + 보내 달라고 하겠습니다: taleren vil bede nogen om at sende dokumentet i dag. Den koreanske tidsangivelse står først, mens den faste oversættelse fastlægger, at “i dag” hører til den ønskede sending; denne tilsigtede læsning bør derfor bruges her.

8. 그러면 예정된 마감일까지는 그래도 끝낼 수 있을 것 같습니다.

   Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.

   그러면

   så; i så fald

   예정된

   planlagt; fastsat

   마감일

   deadline; frist

   까지는

   inden eller frem til; med fokus på grænsen

   그래도

   stadig; alligevel

   끝낼

   afslutte; gøre færdig

   수 있을 것 같습니다

   ser ud til at kunne

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en allerede relevant situation. Det kan genbruges i mønsteret 그러면, ... = “så ...”. Eksempel: 그러면 시작합시다. betyder “Så lad os begynde.” 예정된 betyder her “planlagt”. Det er en navneordsbeskrivende form af 예정되다 (“at være planlagt/fastsat”) og står foran det navneord, det beskriver. Endelsen -ㄴ viser her den etablerede eller fuldførte tilstand “planlagt”; den er ikke den almindelige nutidsform af verbet. Den skal ikke forveksles med 예정하다, “at planlægge”, som har en anden verbal struktur. Eksempel: 예정된 회의 betyder “det planlagte møde”. 마감일 er “deadline” eller “frist”. 마감 betegner afslutningen på en frist eller indleveringsperiode, og 일 betyder “dag”. Her er ordet den planlagte tidsgrænse. Eksempel: 마감일을 지키다 betyder “at overholde deadline”. 까지는 består af 까지 og partiklen 는. 까지 angiver en grænse og kan betyde “indtil” eller “senest inden”, afhængigt af hvad verbet beskriver. Her handler det om at blive færdig, så den naturlige betydning er “senest inden deadline”. 는 fremhæver denne tidsgrænse som referencepunkt; det er ikke selve ordet, der betyder “deadline”. Eksempel: 금요일까지 보내 주세요. betyder “Send det senest fredag.” 그래도 betyder “stadig” eller “alligevel” og markerer, at resultatet gælder trods en omstændighed, der kunne gøre det mindre forventeligt. Her bidrager det til betydningen “stadig kunne blive færdige”. Det er ikke det samme som 그러면: 그러면 fører situationen videre som “så”, mens 그래도 giver en indrømmende kontrast som “alligevel”. 끝낼 er formen af 끝내다, “at afslutte noget” eller “at gøre noget færdigt”. Endelsen -(으)ㄹ indgår her i mønsteret V-(으)ㄹ 수 있다 og gør handlingen til noget, der kan være muligt; den behøver ikke alene at betyde fremtid. 끝내다 er transitivt og kan tage et objekt, mens 끝나다 betyder “at slutte” og ikke er den samme form. Eksempel: 오늘 일을 끝낼 수 있어요. betyder “Man kan gøre arbejdet færdigt i dag.” 수 있을 것 같습니다 er en høflig vurdering af mulighed. 수 있다 betyder “kunne” eller “have mulighed for”, og 것 같다 betyder “det ser ud til” eller “det synes”. Her er 있을 formen af 있다 med -(으)ㄹ, og 같습니다 er den formelt høflige form af 같다. Samlet giver V-(으)ㄹ 수 있을 것 같습니다 betydningen “det ser ud til, at man kan V”; med den faste oversættelses angivne aktør bliver det naturligt “vi burde kunne V”. Eksempel: 내일까지 끝낼 수 있을 것 같아요. betyder “Det ser ud til, at man kan blive færdig inden i morgen.” Samlet er strukturen: 그러면 (“så”) + 예정된 마감일까지는 (“senest inden den planlagte deadline”) + 그래도 (“stadig”) + 끝낼 수 있을 것 같습니다 (“det ser ud til, at vi kan blive færdige”). Med den aktør, som den faste oversættelse angiver, betyder hele ytringen: “Så burde vi stadig kunne blive færdige inden den planlagte deadline.”

9. 회의가 끝난 후에 결정 사항을 글로 정리해서 보내겠습니다.

   Efter mødet sender jeg en skriftlig opsummering af beslutningerne.

   회의

   møde

   끝난 후에

   efter at være slut

   결정 사항

   beslutninger

   글로

   skriftligt

   정리해서

   opsummere og ordne

   보내겠습니다

   jeg sender

   Uddybende forklaring

   회의 betyder “møde”. Det er et substantiv; partiklen 가 efter ordet markerer mødet som subjekt i den tidslige del af sætningen. Eksempel: 회의가 시작됩니다. — “Mødet begynder.” 끝난 후에 betyder “efter at være afsluttet”. Grundformen er 끝나다 “slutte/blive færdig”. Formen 끝난 er den fortidsform, der står foran 후 “efter”; 후에 gør tidsforholdet tydeligt. Her er det mødet, der er afsluttet: 회의가 끝난 후에 — “efter mødet er slut”. 결정 사항 betyder “beslutningerne” eller “de besluttede punkter”. 결정 hænger sammen med 결정하다 “beslutte”, mens 사항 er et substantiv for et punkt, forhold eller emne. Sammen betegner de de punkter, der er blevet besluttet, ikke selve handlingen at beslutte. Eksempel: 중요한 결정 사항을 확인하세요. — “Kontrollér de vigtige beslutningspunkter.” 글로 betyder “skriftligt” eller “i skriftlig form”. 글 er “skrift/tekst”, og -로 markerer det middel eller den form, noget gøres i. Det beskriver her, hvordan beslutningspunkterne bliver ordnet og sendt. Eksempel: 글로 알려 주세요. — “Giv mig besked skriftligt.” 정리해서 betyder her “ordne og opsummere”. Grundformen er 정리하다 “ordne, organisere eller opsummere”. Endelsen -해서 forbinder denne handling med den næste og viser, at man først ordner materialet og derefter gør det næste. Eksempel: 내용을 정리해서 설명하겠습니다. — “Jeg vil ordne indholdet og forklare det.” 보내겠습니다 betyder “jeg sender” i betydningen “jeg vil sende”. Grundformen er 보내다 “sende”. -겠습니다 markerer her talerens fremtidige intention eller tilsagn i en høflig, formel stil; subjektet “jeg” står ikke synligt på koreansk, men er angivet i den faste oversættelse. Eksempel: 내일 자료를 보내겠습니다. — “Jeg sender materialet i morgen.” Sætningen bygges således op: 회의가 끝난 후에 angiver tidspunktet “efter mødet”, 결정 사항을 er det, der behandles, 글로 정리해서 beskriver, at det ordnes i skriftlig form, og 보내겠습니다 afslutter med talerens tilsagn om at sende det. Hele betydningen er: “Efter mødet sender jeg en skriftlig opsummering af beslutningerne.”

10. 그러면 모두가 다음 단계를 분명하게 이해하는 데 도움이 될 것입니다.

    Det vil hjælpe alle med at have overblik over de næste skridt.

    그러면

    så; i så fald

    모두가

    alle

    다음

    næste; følgende

    단계

    trin; skridt

    분명하게

    klart; tydeligt

    이해하는 데

    med at forstå

    도움이 될 것입니다

    vil være en hjælp

    Uddybende forklaring

    그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den situation, der allerede er nævnt. Et genbrugeligt mønster er 그러면 + sætning = “så/i så fald …”. 모두가 betyder “alle”. 모두 betyder “alle”, og -가 markerer subjektet. Her er 모두가 subjekt i den indlejrede handling forstå, ikke den, der grammatisk er subjekt for 도움이 되다; hele delen betyder, at alle forstår næste trin tydeligt. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer. 다음 betyder “næste” eller “følgende” og står foran det substantiv, det beskriver. Her beskriver det 단계. Det kan genbruges i mønstre som 다음 질문 (“det næste spørgsmål”) og 다음 주 (“næste uge”). 단계 betyder “trin” eller “stadium”. Her passer “trin” med betydningen af de næste skridt i en proces. Et eksempel er 다음 단계로 갑시다. — “Lad os gå videre til næste trin.” I eksemplet markerer -로 retningen eller overgangen til trinnet; det er ikke en del af den faste sætning. 분명하게 betyder “klart” eller “tydeligt” og beskriver måden, noget forstås på. Det er adverbiet fra 분명하다, “at være klar/tydelig”: 분명하다 → 분명하게. Her præciserer det forståelsen, ikke selve trinnet. 이해하는 데 bygger på verbet 이해하다, “at forstå”. 이해하는 er verbets attributive nutidsform, og 데 gør handlingen til det område eller formål, som hjælpen vedrører. Konstruktionen 이해하는 데 도움이 되다 betyder “være en hjælp til at forstå”. Et eksempel er 읽는 데 도움이 됩니다. — “Det hjælper med at læse.” 도움이 될 것입니다 er konstruktionen “vil være en hjælp”. 도움 betyder “hjælp”, og -이 markerer subjektet i 도움이 되다, bogstaveligt “blive til hjælp”. 될 er 되다 i den -ㄹ-form, der indgår i 것입니다-konstruktionen, og 것입니다 giver her en formel, høflig fremtids- eller forventningsform. Den samlede konstruktion — ikke 될 alene — udtrykker, at noget vil hjælpe. Samlet er strukturen 그러면 + 모두가 다음 단계를 분명하게 이해하는 데 + 도움이 될 것입니다: “Så vil det være en hjælp til, at alle klart forstår de næste skridt.” I den faste danske oversættelse gengives det naturligt som: “Det vil hjælpe alle med at have overblik over de næste skridt.”