Fokuseret lytteøvelse med ugentlig opfølgning | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 매일 공부하지만, 실력이 여전히 고르게 늘지 않는 것 같아요.

   Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.

   저는

   jeg

   매일

   hver dag

   공부하지만

   studerer, men

   실력이

   mine færdigheder

   여전히

   stadig

   고르게

   jævnt

   늘지 않는

   ikke bliver bedre

   것 같아요

   det virker som om

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg”. 저 er den høflige form for førstepersonspronomenet; 는 markerer det som samtalens emne. Formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. Et nyttigt mønster er 저는 ... = “jeg ...” eller “hvad mig angår, ...”. 매일 er et tidsadverbium: “hver dag”. Det står her som tidsramme for handlingen. Eksempel: 매일 운동해요. — “Jeg træner hver dag.” 공부하지만 kommer fra verbet 공부하다 (“at studere”). Endelsen -지만 forbinder denne del med en efterfølgende kontrast og svarer her til “men”: 공부하지만 = “jeg studerer, men ...”. Det er altså ikke kun verbet 공부하다, der betyder “men”; kontrasten ligger i -지만. Eksempel: 비가 오지만 가요. — “Det regner, men jeg tager af sted.” 실력이 består af 실력 (“færdighed”, “niveau” eller “kompetence”) og subjektmarkøren 이. I denne sætning handler 실력 om talerens sproglige niveau eller færdighed, som ifølge den faste oversættelse opleves som fremskridt. 이/가 markerer typisk det, der beskrives eller sker noget med; formen 이 bruges efter en stavelsesblok med slutkonsonant, som i 실력. 여전히 betyder “stadig” eller “fortsat”. Det viser, at den beskrevne situation stadig gælder. Eksempel: 여전히 어려워요. — “Det er stadig svært.” 고르게 betyder “jævnt” eller “ensartet”. Det er adverbiumsformen, der beskriver måden, hvorpå noget udvikler sig. Her beskriver det ikke, at studeringen foregår jævnt, men at ændringen i 실력 ikke sker jævnt. 늘지 않는 bygger på 늘다, som kan betyde “at vokse”, “at stige” eller, om færdigheder, “at blive bedre”. 지 않다 danner nægtelsen, så 늘지 않다 betyder “ikke at blive bedre” eller “ikke at vokse”. I 늘지 않는 får den nægtede verbalkonstruktion attributiv form og beskriver det følgende 것. Mønstret 동사-지 않는 + substantiv kan derfor bruges om “et substantiv, som ikke ...”. Eksempel: 늘지 않는 실력 — “færdigheder, der ikke bliver bedre.” 것 같아요 er en høflig konstruktion fra 것 같다, bogstaveligt omtrent “at være som en ting”, men i denne brug betyder den “det virker som om” eller “det føles som om”. Her modificerer 늘지 않는 ordet 것: 늘지 않는 것 같아요 betyder “det virker som om [det] ikke bliver bedre”. Konstruktionen gør udsagnet til talerens vurdering eller oplevelse snarere end en helt kategorisk konstatering. -아요 giver den høflige, samtaleagtige form. Samlet bliver strukturen: 저는 매일 공부하지만 — “Jeg studerer hver dag, men” + 실력이 여전히 고르게 늘지 않는 것 같아요 — “det føles stadig, som om mine færdigheder ikke forbedres jævnt.” Hele ytringen betyder derfor: “Jeg studerer hver dag, men mine fremskridt føles stadig ujævne.”

2. 사람들과 이야기할 때 어떤 부분이 가장 잘 안 되나요?

   Hvilken del går mest i stå, når du taler med folk?

   사람들과

   med folk

   이야기할 때

   når man taler

   어떤

   hvilken

   부분

   del

   가장

   mest

   잘 안 되나요?

   går det ikke godt?

   Uddybende forklaring

   사람들과 betyder her "med folk". 사람 er "person/menneske", og 사람들 er flertalsformen med 들. Endelsen -과 efter en stavelse med afsluttende konsonant betyder "med" eller "og"; efter en vokal bruges den tilsvarende form -와. Her markerer den den gruppe, som samtalen foregår med. 이야기할 때 betyder "når man taler" eller "når man samtaler". 이야기하다 er grundformen for "at tale/samtale"; 이야기할 er formen foran 때 ("tidspunkt/når") og svarer her til mønstret -을/ㄹ 때, "når man …". Eksempel: 공부할 때 음악을 들어요. — "Når jeg studerer, lytter jeg til musik." 어떤 står foran et navneord og spørger "hvilken" eller "hvilken slags". Det ændres ikke efter navneordets tal eller køn. Det adskiller sig fra 무슨, som ofte spørger mere direkte til typen eller emnet, for eksempel 무슨 책 — "hvilken slags bog / hvilken bog"; valget afhænger af den konkrete brug. 부분 betyder "del" eller "område". I denne sætning er det et område af det, der kan være svært, ikke nødvendigvis en fysisk del. Det kan også indgå i 부분이 ("delen/området er …"), hvor -이 markerer navneordet som subjekt. Eksempel: 어려운 부분이 있어요. — "Der er en svær del." 가장 betyder "mest" og markerer den højeste grad blandt relevante muligheder. Det står ofte foran et beskrivende udtryk, som i 가장 잘, "bedst" eller "mest godt" i ordret struktur. 더 betyder derimod "mere" og bruges til en almindelig sammenligning mellem to grader. 잘 안 되나요? er en fast og meget nyttig måde at spørge, om noget "ikke går godt", "ikke fungerer" eller "volder problemer". 잘 betyder her "godt", 안 nægter det følgende udtryk, og 되다 er grundformen for "at blive/gå/lykkes"; sammenhængen gør, at 잘 안 되다 ikke skal oversættes ord for ord som "bliver ikke godt". Endelsen -나요? gør spørgsmålet høfligt og undersøgende. Eksempel: 발음이 잘 안 돼요. — "Udtalen lykkes ikke rigtigt / Jeg har svært ved udtalen." I den faste sætning spørger 되나요? direkte modtageren, om det går dårligt med det valgte område. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: 사람들과 이야기할 때 — "når man taler med folk"; 어떤 부분 — "hvilken del eller hvilket område"; 가장 잘 안 되나요? — "går mest i stå?". Den naturlige samlede betydning er derfor: "Hvilken del går mest i stå, når du taler med folk?"

3. 듣기가 가장 잘 안 돼요. 특히 사람들이 자연스러운 속도로 말할 때요.

   Det er min lytteforståelse, især når folk taler i et naturligt tempo.

   듣기가

   lytteforståelse

   가장

   mest

   잘 안 돼요

   går ikke godt

   특히

   især

   사람들이

   folk

   자연스러운

   naturlig

   속도

   tempo

   말할 때요

   når de taler

   Uddybende forklaring

   듣기가 betyder her “lytteforståelse” eller mere konkret “det at lytte”. Det er dannet af 듣다 (“at lytte/høre”) og -기, som gør et verbum til et navneordsagtigt udtryk; -가 markerer dette som subjekt. Den samme nominalisering kan bruges i fx 읽기가 어려워요 — “Det er svært at læse.” 가장 betyder “mest” og markerer den højeste grad blandt de relevante områder eller aktiviteter. Det står foran det udtryk, som graden gælder for. I 가장 잘 안 돼요 kombineres den højeste grad med et negativt udtryk, så betydningen her bliver “fungerer dårligst” eller “er sværest”. 잘 안 돼요 er en almindelig måde at sige, at noget ikke fungerer eller ikke går godt. 잘 betyder her “godt”, og 안 nægter det efterfølgende udtryk. Formen 돼요 kommer fra 되다 (“at blive/gå/fungere”) i høflig nutidsform. I denne sætning beskriver det ikke en konkret genstand, der “bliver”, men at lytteaktiviteten ikke lykkes godt. Fx 오늘은 일이 잘 안 돼요 betyder “I dag går arbejdet ikke godt.” 특히 betyder “især” og fremhæver den efterfølgende situation som et særligt tilfælde. Det ændrer ikke selve nægtelsen i 잘 안 돼요; det præciserer, hvornår problemet især viser sig. 사람들이 betyder “folk” som subjekt. 사람 betyder “person/menneske”, 들 gør navneordsformen flertal, og -이 markerer subjektet efter denne navneordsform. I den faste oversættelse er det disse folk, der taler i den følgende situation. 자연스러운 betyder “naturlig” og står foran et navneord. Det er attributiv form af 자연스럽다, “at være naturlig”: 자연스럽다 → 자연스러운 foran et navneord. Fx 자연스러운 표현 betyder “et naturligt udtryk”. Her beskriver ordet 속도, ikke selve talerens person. 속도 betyder “tempo” eller “hastighed”. I 자연스러운 속도 betyder det “et naturligt tempo”, altså den hastighed, der opleves som naturlig. Et andet eksempel er 말하는 속도 — “taletempoet” eller “den hastighed, man taler med”. 말할 때요 betyder “når de taler”. 말하다 betyder “at tale”, og 말할 때 bruger -(으)ㄹ 때 til at markere tidspunktet eller situationen “når …”. Da stammen 말하- ender på en vokal, bliver formen 말할. 요 giver den afsluttende situation en høflig tone. Her er det folkene fra 사람들이, der forstås som dem, der taler; det følger den faste oversættelse. Samlet bygges udsagnet sådan op: 듣기가 er emnet, 가장 angiver den højeste grad, og 잘 안 돼요 siger, at det ikke går godt. Tilsammen betyder det, at lytteforståelsen fungerer dårligst. Derefter præciserer 특히 situationen: 사람들이 자연스러운 속도로 말할 때요, “især når folk taler i et naturligt tempo”. Hele meningen er derfor, at lytteforståelsen er det område, der fungerer dårligst, især når folk taler i et naturligt tempo.

4. 그럼 새로운 문법 연습을 추가하기 전에 듣기 연습에 더 많은 시간을 쓰세요.

   Så skal du bruge mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.

   그럼

   så; i så fald

   새로운

   ny

   문법

   grammatik

   연습

   øvelse; træning

   추가하기 전에

   før du tilføjer

   듣기

   lytteforståelse; lytning

   더 많은

   mere; større mængde

   시간을

   tid

   쓰세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   그럼 står her som en overgang fra det foregående: “så” eller “i så fald”. Det peger på den anbefaling, der følger, uden selv at angive en handling. Et genbrugeligt mønster er 그럼 + forslag eller instruks. Eksempel: 그럼 내일 만나요. — “Så ses vi i morgen.” 새로운 betyder “ny” og står foran 문법 som beskrivende form. Grundformen er 새롭다; formen 새로운 bruges attributivt foran et navneord. Eksempel: 새로운 방법을 배워요. — “Jeg lærer en ny metode.” 문법 betyder “grammatik”. Det er et navneord, og her beskriver det, hvilken slags 연습 der er tale om. 연습 betyder “øvelse” eller “træning”. Sammen med 문법 danner det 문법 연습, “grammatikøvelse”. I denne sætning er denne øvelse det, som senere skal tilføjes; selve tilføjelsen kommer efter den tidslige betingelse. 추가하기 전에 betyder “før [man] tilføjer”. 추가하다 er grundformen “tilføje”, og -기 전에 laver en konstruktion med betydningen “før man gør noget”. 추가하기 er handlingen “at tilføje”, mens 전에 betyder “før”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Personen i denne konstruktion må forstås ud fra sammenhængen; den koreanske form angiver ikke i sig selv personen. 듣기 betyder her “lytning” eller “lytteforståelse”. Det hænger sammen med verbet 듣다, “at lytte/høre”, og -기 gør handlingen til et navneordsagtigt udtryk. Derfor kan 듣기 연습 bruges om “lytteøvelse”. Det er ikke det samme som 듣는 i for eksempel 듣는 사람, hvor 듣는 beskriver et navneord som “den, der lytter”. 더 많은 udtrykker en større mængde: “mere” eller “flere”. 더 betyder “mere”, og 많은 er den attributive form af 많다, “at være mange/meget”. Her beskriver det mængden af 시간, ikke størrelsen på tiden. Eksempel: 더 많은 물이 필요해요. — “Jeg har brug for mere vand.” 시간을 betyder “tid” som objekt. 시간 er navneordet “tid”, og -을 markerer det direkte objekt. Sammen med 쓰세요 bliver betydningen “brug eller anvend tid”. I koreansk bruges 시간을 쓰다 om at bruge tid på noget. 쓰세요 er en høflig instruks: “brug venligst”. Grundformen er 쓰다, “at bruge” eller i denne sammenhæng “at bruge tid”. Endelsen -(으)세요 gør udsagnet til en høflig anmodning eller opfordring; her er den konkrete opfordring at bruge tid. Eksempel: 시간을 아껴 쓰세요. — “Brug tiden sparsomt.” Samlet er strukturen 그럼 [handling]을/를 [mængde] [ressource] 쓰세요: “Så brug [mængde] [ressource].” Tidsleddet 새로운 문법 연습을 추가하기 전에 betyder “før du tilføjer nye grammatikøvelser”, og hovedopfordringen 듣기 연습에 더 많은 시간을 쓰세요 betyder “brug mere tid på lytteøvelse/lytteforståelse”. Hele udsagnet bliver derfor: “Så skal du bruge mere tid på at lytte, før du tilføjer nye grammatikøvelser.”

5. 시험을 계속 보지 않고도 제가 더 나아지고 있는지 어떻게 알 수 있을까요?

   Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden at tage tests hele tiden?

   시험

   test

   계속

   fortsat; hele tiden

   보지 않고도

   uden at gøre det

   제가

   jeg

   더

   mere

   나아지고 있는지

   om det bliver bedre

   어떻게

   hvordan

   알 수 있을까요?

   er det muligt at vide?

   Uddybende forklaring

   시험 betyder her “test/prøve”. Sammen med 보다 danner det den almindelige koreanske konstruktion 시험을 보다, “at tage en test” — ikke bare “at se en test”. 시험 får partiklen 을, fordi det er objektet for 보다. 계속 betyder “fortsat” eller “hele tiden”. Det beskriver, at en handling fortsætter eller gentages. Eksempel: 계속 공부해요. — “Jeg studerer fortsat.” 보지 않고도 betyder her “uden at gøre det”, hvor det, man undlader, er at tage en test sammen med 시험을. Grundformen er 보다; -지 않고 betyder “uden at gøre”, og -도 tilføjer betydningen “selv/også”. Eksempel: 보지 않고도 알 수 있어요. — “Man kan vide det selv uden at gøre det.” 제가 betyder “jeg” som markeret subjekt. 저 er den høflige eller ydmyge form af “jeg”, og 가 er subjektmarkøren. Her markerer 제가, at taleren selv er den, der kan vide noget. 더 betyder “mere” og viser en sammenligning med en tidligere eller anden tilstand. Det modificerer 나아지고 있는지: taleren spørger, om vedkommende bliver bedre. 나아지고 있는지 betyder “om jeg bliver bedre”. Grundformen er 나아지다, “blive bedre/forbedres”. I 나아지고 있다 viser -고 있다, at forbedringen er i gang; -는지 gør udsagnet til et indirekte spørgsmål: “om …”. Formen siger derfor ikke alene, at taleren allerede er blevet bedre, men spørger, om forbedringen foregår. Eksempel: 실력이 나아지고 있어요. — “Mine færdigheder bliver bedre.” 어떻게 betyder “hvordan” og spørger efter måden eller fremgangsmåden. Det står foran 알 수 있을까요? og spørger derfor, hvordan taleren kan få denne viden. 알 수 있을까요? udtrykker her “kan man vide det?” eller, sammen med 어떻게 og det markerede subjekt 제가, “hvordan kan jeg vide det?”. Grundformen 알다 betyder “vide/erkende”. Konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og -을까요? på 있을까요 giver en høflig, tentativ spørgende afslutning. Her spørges der efter en mulig måde at afgøre noget på. Samlet bygges sætningen sådan op: 시험을 계속 보지 않고도 = “selv uden hele tiden at tage tests”, 제가 더 나아지고 있는지 = “om jeg bliver bedre”, og 어떻게 알 수 있을까요? = “hvordan kan jeg vide det?”. Hele betydningen er: “Hvordan kan jeg vide, om jeg bliver bedre, uden at tage tests hele tiden?” Spørgsmålet søger en metode til at vurdere fremgang uden gentagne tests.

6. 같은 짧은 녹음을 두 번 듣고, 이해한 내용을 비교해 보세요.

   Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.

   같은

   samme

   짧은

   kort

   녹음

   optagelse

   두 번

   to gange

   듣고

   lyt og …

   이해한

   forstået

   내용

   indhold

   비교해 보세요

   sammenlign venligst

   Uddybende forklaring

   같은 står foran 녹음 og betyder her “den samme”. Det er den attributive form af 같다 (“at være ens/samme”): 같다 → 같은 foran et navneord. Mønstret 같은 + navneord kan genbruges, fx 같은 책 — “den samme bog”. 짧은 beskriver 녹음 som kort. Det kommer fra adjektivet 짧다 (“at være kort”); foran et navneord bliver det 짧은. Det er adjektivet, ikke navneordet, der bærer denne form. Eksempel: 짧은 문장 — “en kort sætning”. 녹음 betyder en optagelse, her en lydoptagelse. Det er et navneord og fungerer som det, der bliver lyttet til. 녹음하다 er det beslægtede verbum “at optage”, mens 녹음 i den faste sætning er selve optagelsen, ikke handlingen at optage. 두 번 betyder “to gange”. 두 er formen af talordet 둘, når det står foran en tælleenhed, og 번 tæller gentagelser eller forekomster. Mønstret talord + 번 bruges om, hvor mange gange noget sker: 한 번 — “én gang”, 세 번 — “tre gange”. Her angiver udtrykket, at den samme optagelse skal høres to gange; det er ikke en egenskab ved optagelsen. 듣고 kommer fra 듣다, “at lytte til” eller “at høre”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den følgende handling. I denne instruktion forstås handlingerne som en rækkefølge, men -고 betyder ikke alene altid “derefter”; rækkefølgen støttes her af sammenhængen. Eksempel: 음악을 듣고 공부해요. — “Jeg lytter til musik og studerer.” Formen 듣고 er altså ikke en selvstændig høflig nutidsform, men en forbindelsesform. 이해한 betyder her “som man har forstået” eller “forstået”. Det er den attributive form af 이해하다 (“at forstå”): 이해하다 → 이해한 foran et navneord. Den tidligere handling markeres i denne form, så 이해한 내용 er “det indhold, man forstod”. Eksempel: 읽은 글 — “den tekst, man læste”; her er 읽은 den attributive fortidsform af 읽다. 내용 betyder “indhold” eller “det, der står/ligger i noget”. I denne sætning er det indholdet, som lytteren forstod, og ikke selve optagelsen. Sammen med 이해한 danner det navneordsgruppen 이해한 내용, “det forståede indhold” eller mere naturligt på dansk “hvad du forstod”. 비교해 보세요 er en høflig opfordring: “sammenlign venligst”. 비교하다 betyder “at sammenligne”, og 비교해 er forbindelsesformen foran 보다. Konstruktionen -아/어 보다 betyder grundlæggende “prøve at gøre noget”; i en høflig opfordring som 비교해 보세요 fungerer den naturligt som “prøv at sammenligne” eller blot “sammenlign venligst”. 보세요 er den høflige opfordringsform af 보다 i denne konstruktion, ikke en opfordring til bogstaveligt at se på noget. Eksempel: 두 문장을 비교해 보세요. — “Prøv at sammenligne de to sætninger.” Samlet er strukturen: 같은 짧은 녹음을 — “den samme korte optagelse” som det, der berøres af handlingen; 두 번 듣고 — “lyt til den to gange, og”; 이해한 내용을 비교해 보세요 — “prøv at sammenligne det indhold, du forstod”. Hele ytringen betyder derfor: “Brug den samme korte optagelse to gange, og sammenlign, hvad du forstod.” Den høflige endelse -세요 gør opfordringen passende i en vejledning eller instruktion.

7. 그러면 매일 학습 자료를 바꾸는 것보다 제 실력 향상을 더 분명하게 측정할 수 있어요.

   Det giver mig en tydeligere måde at måle min fremgang på end at skifte materialer hver dag.

   그러면

   så; dermed

   매일

   hver dag

   학습 자료

   læringsmateriale

   바꾸는 것보다

   end at skifte

   제

   min

   실력 향상

   forbedring af mine færdigheder

   더

   mere

   분명하게

   tydeligt

   측정할 수 있어요

   kan måle

   Uddybende forklaring

   그러면 står først som en forbindende form med betydningen “så” eller “i så fald”. Den knytter denne konklusion til det foregående og gør ikke i sig selv udsagnet til et spørgsmål. 매일 betyder “hver dag”. Det er et tidsadverbium, som kan stå foran handlingen, det beskriver. Eksempel: 매일 공부해요. — “Jeg studerer hver dag.” 학습 자료 er et sammensat navneudtryk for “læringsmateriale”. 학습 angiver læring/studie, mens 자료 betyder materiale eller ressourcer. I denne sætning er det det materiale, der eventuelt skiftes ud. I 바꾸는 것보다 er 바꾸다 grundformen “at skifte” eller “at ændre”. Formen 바꾸는 beskriver 것, så 바꾸는 것 nominaliserer handlingen: “det at skifte”. -보다 efter dette sammenligningsled betyder “end” eller “i sammenligning med”. Hele udtrykket betyder derfor “end at skifte [læringsmateriale] hver dag”. Eksempel: 걷는 것보다 자전거를 타는 게 빨라요. — “Det er hurtigere at cykle end at gå.” 제 er den høflige, forkortede possessive form af 저의: “min”. Den står foran 실력 향상 og knytter denne forbedring til taleren. 저 er “jeg” i ydmyg/høflig form, og -의 markerer besiddelse; 저의 bliver ofte til 제. 실력 향상 betyder “forbedring af færdigheder” eller “fremgang”. 실력 er færdighedsniveau/evner, og 향상 er forbedring eller fremgang. Det er dette navneudtryk, der bliver målt; 제 gør det til talerens fremgang. 더 betyder “mere”. Her sammenligner det tydeligheden af målingen med alternativet, der er nævnt med -보다; det betyder ikke, at der nødvendigvis måles flere ting. 분명하게 er adverbiet “tydeligt” eller “klart”. Det er dannet af 분명하다 “at være tydelig/klart” med -게, som gør et beskrivende ord til en måde-at-gøre-noget-på-form. Her beskriver det, hvordan fremgangen kan måles: på en tydeligere måde. I 측정할 수 있어요 er 측정하다 grundformen “at måle”. 측정할 er formen foran 수, og mønstret -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: “kan måle”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i dette mønster. Eksempel: 변화를 측정할 수 있어요. — “Man kan måle ændringen.” Samlet betyder sætningen: “Så kan jeg måle min fremgang tydeligere end ved at skifte læringsmateriale hver dag.” 그러면 markerer konklusionen, 바꾸는 것보다 angiver det, der sammenlignes med, og 더 분명하게 측정할 수 있어요 siger, at målingen kan foretages mere klart. Formen -을 수 있어요 gør udsagnet til en mulighed eller evne, ikke en ren konstatering af, at målingen allerede er udført.

8. 또 얼마나 오래 공부했는지만이 아니라, 사용한 전략이 효과가 있는지도 보여 줘요.

   Det viser også, om din strategi virker, og ikke kun hvor længe du har studeret.

   또

   også

   얼마나 오래

   hvor længe

   공부했는지

   om du har studeret

   만이 아니라

   ikke kun

   사용한

   anvendt

   전략

   strategi

   효과가 있는지

   om det virker

   보여 줘요

   viser

   Uddybende forklaring

   또 betyder her “også” og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt. Det er et kort adverbium, som normalt står før det, der fremhæves. 얼마나 오래 spørger om varighed: “hvor længe”. Mønstret 얼마나 오래 + handling kan bruges til at spørge om, hvor lang tid en handling har varet. Eksempel: 얼마나 오래 기다렸어요? — “Hvor længe ventede du?” 공부했는지 bygger på 공부하다 “studere”. Formen 공부했- markerer, at studeringen ligger før vurderingen her. Endelsen -는지 gør spørgsmålet til en indlejret oplysning; sammen med 얼마나 오래 betyder det “hvor længe du har studeret”, ikke et selvstændigt spørgsmål til samtalepartneren. 만이 아니라 betyder “ikke kun”. Det afgrænser den første oplysning som noget, der ikke står alene. Sammen med den efterfølgende -도 danner det mønstret A만이 아니라 B도: “ikke kun A, men også B”. 사용한 kommer fra 사용하다 “bruge, anvende”. Den tidligere-tidsform 사용한 står foran et navneord og betyder “som er blevet brugt” eller, i denne oversættelse, “som du har brugt”. Den beskriver 전략, ikke 효과. 전략 betyder “strategi”. Her er det strategien, der er blevet brugt, som er genstand for vurderingen. Et genanvendeligt mønster er 사용한 + navneord, for eksempel 사용한 방법 — “den metode, der blev brugt”. 효과가 있는지 består af 효과가 있다, “have effekt / være effektiv”, og -는지, som gør det til en indlejret vurdering af, om noget er tilfældet. 효과 betyder “effekt”, mens 있다 her udtrykker, at effekten findes. -도 sidst i 있는지도 betyder “også” og viser, at dette er den anden oplysning i mønstret A만이 아니라 B도. 보여 줘요 er den høflige, uformelle nutidsform af konstruktionen 보여 주다, “vise”. 주다 indgår her i den faste betydning “give nogen at se / vise”, så hele formen betyder “viser” i denne sammenhæng. Den høflige endelse -요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale. Hele sætningen samler delene sådan: Den viser også 얼마나 오래 공부했는지 — hvor længe du har studeret — men ikke kun det; den viser 사용한 전략이 효과가 있는지도 — også om den strategi, du har brugt, er effektiv. Derfor bliver den samlede betydning: “Det viser også, om din strategi virker, og ikke kun hvor længe du har studeret.”

9. 일주일에 한 번 제 노트를 확인하고, 그에 따라 조정할 수 있겠어요.

   Jeg kunne tjekke mine noter én gang om ugen og justere ud fra det.

   일주일에

   om ugen

   한 번

   én gang

   제

   mine

   노트

   noter

   확인하고

   tjekke og

   그에 따라

   ud fra det

   조정할 수 있겠어요

   kunne justere

   Uddybende forklaring

   일주일에 angiver en tidsramme eller hyppighed: "om ugen". 에 er her tidsmarkøren, ikke en del af tallet. Mønstret 기간에 kan bruges om en gentagen frekvens, for eksempel 한 달에 두 번 — "to gange om måneden". 한 번 betyder her "én gang". 번 er et tælleord for antal gange, og 한 er den attributive form af 하나 foran tælleordet. Sammenlign 두 번 — "to gange". 한 skal derfor ikke forstås som en ubestemt artikel; i denne ytring angiver hele udtrykket en konkret frekvens. 제 betyder "min/mine" og er den høflige, sammentrukne form af 저의. 저 er den ydmyge form af "jeg", mens 제 fungerer som possessiv foran et navneord. Den tilsvarende mindre ydmyge form er 내; valget mellem dem hænger blandt andet sammen med talerens høflighedsforhold til samtalepartneren. 노트 er et låneord, der her betegner talerens noter. Koreansk markerer ikke nødvendigvis flertal på et navneord, så den danske flertalsform "noter" følger den faste oversættelses mening og ikke en synlig flertalsendelse i selve ordet. 제 노트 betyder derfor samlet "mine noter" i denne sammenhæng. 확인하고 kommer fra verbet 확인하다, "at tjekke" eller "at kontrollere". Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste handling og giver her betydningen "og tjekke". Den viser ikke i sig selv, at handlingen allerede er afsluttet. Et genbrugeligt mønster er A하고 B하다 — "gøre A og gøre B". 그에 따라 betyder "ud fra det" eller "i overensstemmelse med det". 그 peger her på det, der er blevet tjekket eller fremkommer gennem tjekket, uden at ytringen specificerer et mere konkret navneord. 에 따라 er et mønster med betydningen "ifølge", "efter" eller "på grundlag af"; for eksempel 상황에 따라 — "afhængigt af situationen". 조정할 수 있겠어요 bygger på 조정하다, "at justere", og mønstret -을/ㄹ 수 있다, "at kunne" eller "at være muligt at". I 조정할 er -ㄹ den form, der står foran 수; den gør ikke alene verbet til en almindelig fremtidsform. 있겠어요 med -겠어요 gør vurderingen forsigtig og høflig, så hele udtrykket svarer her til "kunne justere". 조정할 수 있어요 ville være en mere direkte "kan justere", mens 조정할 수 있겠어요 præsenterer muligheden mere forsigtigt. Samlet angiver 일주일에 한 번 hyppigheden: én gang om ugen. 제 노트를 확인하고 betyder, at taleren tjekker sine noter, og 그에 따라 조정할 수 있겠어요 siger, at taleren derefter muligvis kan justere ud fra resultatet eller oplysningerne fra dette tjek. Derfor bliver hele meningen: "Jeg kunne tjekke mine noter én gang om ugen og justere ud fra det."

10. 그렇게 짧게 복습하면 연습에 계속 집중할 수 있어요.

    En lille gennemgang som den kan holde din træning fokuseret.

    그렇게

    på den måde

    짧게

    kort

    복습하면

    hvis man repeterer

    연습

    øvelse

    계속

    fortsat

    집중할 수 있어요

    kan fokusere

    Uddybende forklaring

    그렇게 betyder her “på den måde” og henviser til den måde, der allerede er beskrevet. Det fungerer som et adverbium foran den følgende handling. Mønstret 그렇게 + verbum kan bruges om at gøre noget på den måde. 짧게 betyder “kort” i betydningen at gøre noget i kort form eller i kort tid. Det er adverbiumsformen af 짧다 (“kort”): 짧다 → 짧게. Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en måde at beskrive handlingen på. For eksempel betyder 간단하게 설명해요 “jeg forklarer det enkelt”. 복습하면 betyder “hvis/når man repeterer”. Grundformen er 복습하다 (“at repetere, gennemgå igen”), og -면 knytter betingelsen “hvis/når” til det, der kommer bagefter: 복습하다 → 복습하면. Her betyder det ikke blot “repetition” som et navneord, men handlingen “at repetere”. 연습 betyder “øvelse” eller “træning”. Det er et navneord; den afledte handling er 연습하다, “at øve sig”. I denne sætning er 연습 det, som fokus rettes mod. Eksempel: 매일 연습해요 betyder “Jeg øver mig hver dag.” 계속 betyder “fortsat” eller “vedblivende”. Det ændrer den følgende handling ved at vise, at den fortsætter. Det står her foran fokus-konstruktionen, så betydningen bliver, at fokuseringen kan fortsætte. 집중할 수 있어요 betyder “kan fokusere”. Grundverbet er 집중하다 (“at fokusere”), og -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 집중하다 → 집중할 수 있다. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Eksempel: 여기서 집중할 수 있어요 betyder “Jeg kan fokusere her.” Samlet er strukturen 그렇게 짧게 복습하면 — “hvis/når man repeterer kort på den måde” — efterfulgt af 연습에 계속 집중할 수 있어요 — “kan man fortsat fokusere på træningen”. Hele ytringen betyder derfor: “En kort gennemgang på den måde kan gøre, at man fortsat kan fokusere på sin træning.”