At komme ajour efter fravær | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 최근에 수업을 몇 번 놓쳐서 뒤처진 기분이 들어요.

   Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer på det seneste og føler mig bagud.

   최근에

   på det seneste

   수업

   undervisning eller lektion

   몇 번

   flere gange

   놓쳐서

   fordi man gik glip af det

   뒤처진

   bagud eller kommet bagefter

   기분

   følelse eller sindsstemning

   들어요

   føler eller får

   Uddybende forklaring

   최근에 betyder her “på det seneste” og placerer situationen i den nyere tid frem til nu. Det fungerer som et tidsadverbial. 수업 betyder “undervisning” eller “lektion”. I 수업을 markerer 을 undervisningen som objekt for den næste handling. 수업 kan efter sammenhængen også betegne et fag eller en undervisningstime. 몇 번 angiver et upræcist antal gentagelser: her “flere gange”. 몇 angiver et ikke-præciseret antal, og 번 er tælleordet for gange. Udtrykket fastslår ikke et bestemt antal. 놓쳐서 kommer fra 놓치다, “gå glip af” eller “misse”. Endelsen -아서/-어서 forbinder denne handling med det følgende og kan her forstås kausalt: “fordi jeg gik glip af …”. 놓쳐서 er altså en forbindende form, ikke en afsluttende høflig form. 뒤처진 kommer fra 뒤처지다, “komme bagefter” eller “være bagud”. Her står formen foran 기분 og beskriver en følelse, der er knyttet til at være bagud. I denne faste sammenhæng kan den naturligt gengives som “bagud”. Formen -ㄴ er den attributive form, der gør verbalformen egnet til at beskrive navneordet 기분; den skal ikke forklares som en særlig dansk eller koreansk “beskrivende verb”-kategori. 기분 betyder “følelse” eller “sindsstemning”. Sammen med 들다 i konstruktionen 기분이 들다 betyder det “at få en følelse” eller “at føle”. Partiklen 이 markerer 기분 som subjekt i konstruktionen. 들어요 er den høflige nutidsform af 들다 i denne konstruktion: 들다 → 들어요. Selvom 들다 i andre sammenhænge kan have betydningen “gå ind” eller “komme ind”, betyder det her, at en følelse opstår eller opleves. Personen er ikke udtrykt med et særskilt koreansk pronomen; i den faste danske oversættelse bliver perspektivet til “jeg”. Samlet bliver opbygningen 최근에 (“på det seneste”) + 수업을 몇 번 놓쳐서 (“fordi jeg er gået glip af undervisning flere gange”) + 뒤처진 기분이 들어요 (“føler jeg mig bagud”). Hele ytringen betyder: “Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer på det seneste og føler mig bagud.”

2. 따라잡을 수 있어요.

   Du kan godt indhente det.

   따라잡을

   indhente

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   따라잡을 kommer fra verbet 따라잡다, som betyder “at indhente” eller “at komme ajour”. Endelsen -을 er her den form, der står foran konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다; den gør verbet til den handling, man har mulighed for at udføre. Eksempel: 지금 따라잡을 수 있어요. — “Du kan indhente det nu.” 수 있어요 indgår sammen med det foregående verbum i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다, “kan/godt kan gøre noget”. 수 betyder i denne faste konstruktion mulighed eller evne, mens 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “findes/er”. Ved en verbstamme, der ender på en vokal, bruges normalt -ㄹ 수 있다, og efter en konsonant bruges -을 수 있다; 따라잡다 får derfor 따라잡을 수 있어요. Nægtelsen er -(으)ㄹ 수 없어요, “kan ikke …”. Samlet består sætningen af handlingen 따라잡을 og mulighedskonstruktionen 수 있어요: “kan indhente”. Det, der skal indhentes, står ikke udtrykt i den koreanske sætning; den faste oversættelse angiver det som “det”. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan godt indhente det.”

3. 하지만 한꺼번에 모든 것을 배우려고 하면 더 어려워질 거예요.

   Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.

   하지만

   men

   한꺼번에

   på én gang

   모든

   al / hele

   것

   ting

   배우려고 하면

   hvis du prøver at lære

   더

   mere / endnu

   어려워질

   blive vanskelig

   Uddybende forklaring

   하지만 betyder her “men” og markerer en modsætning til det, der er sagt før. Det står først i ytringen og forbinder denne ytring med en tidligere idé. 한꺼번에 betyder “på én gang” eller “alt på én gang”. Det er et adverbium, som beskriver, at noget sker samlet i én omgang. Et nyttigt modstykke er 조금씩, “lidt ad gangen”. 모든 betyder “al” eller “hele” og står foran det ord, som omfattes. Her står det foran 것, så betydningen bliver “det hele” eller “alt”. 모든 er ikke selve substantivet; det fungerer som en bestemmende form. Et eksempel er 모든 학생, “alle elever”. 것 betyder grundlæggende “ting”. I 모든 것을 fungerer det som et substantiveret, generelt “det” eller “det hele”; 을 efter 것 markerer objektet. Formen 것 bruges ofte til at gøre en handling eller et indhold til noget, man kan tale om som en ting. Her er det, der læres, objektet for 배우다. 배우려고 하면 består af 배우다, “at lære”, konstruktionen -려고 하다, “forsøge eller have til hensigt at gøre noget”, og -면, “hvis/når”. Derfor betyder hele den valgte konstruktion “hvis du prøver at lære”. 배우다 mister 다, før endelsen sættes på: 배우려고. I denne sætning udtrykker -려고 하다 et forsøg på eller en intention om at lære, ikke blot selve det at lære. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 가려고 해요, “jeg prøver at tage af sted / jeg har til hensigt at tage af sted”. 더 betyder “mere” eller “endnu” og gør sammenligningen stærkere. Her modificerer det den følgende beskrivelse af, at noget bliver vanskeligt: “sværere” eller “endnu vanskeligere”. Det er 더, ikke 어려워질, der direkte tilfører sammenligningsbetydningen. 어려워질 kommer fra 어렵다, “at være vanskelig”, gennem 어려워지다, “at blive vanskelig”. -아/어지다 ændrer en egenskab til en forandring ind i den egenskab. Endelsen -ㄹ i 어려워질 거예요 danner den fremadrettede form foran 거예요; den fulde del betyder “vil blive vanskeligere”. Her er 어려워질 altså ikke et selvstændigt “sværere”, men formen “blive vanskelig” i en fremadrettet konstruktion. 쉬워지다 betyder modsat “blive lettere”. Samlet er strukturen 하지만 + 한꺼번에 모든 것을 배우려고 하면 + 더 어려워질 거예요: “Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.” Betingelsen kommer først, og hovedsætningen forudsiger en ændring i sværhedsgrad. 거예요 er ikke med i den valgte frase, men fuldender her den fremadrettede, høflige forudsigelse.

4. 어떤 과제를 먼저 해야 하는지 말해 줄 수 있어요?

   Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

   어떤

   hvilken slags; hvilken

   과제를

   opgave

   먼저

   først

   해야 하는지

   skal gøre

   말해 줄 수 있어요?

   kan du fortælle mig?

   Uddybende forklaring

   어떤 betyder her “hvilken” og står foran det navneord, som valget gælder. Det er et spørgende bestemmelsesord; 어떤 과제 betyder “hvilken opgave” eller “hvilken slags opgave” alt efter sammenhængen. I denne sætning peger den faste oversættelse på valget mellem opgaver. 과제를 er 과제 (“opgave”) med objektmarkøren 를. Formen viser, at opgaven er det, man skal udføre. 과제 får 를, fordi det ender på en vokallyd; efter en konsonantlyd bruges normalt 을, for eksempel 책을 (“en bog” som objekt). Partiklen markerer den grammatiske rolle, ikke et bestemt antal. 먼저 betyder “først” og angiver rækkefølge. Det kan bruges til at sige, hvad der skal ske før noget andet: 먼저 읽어요 betyder “jeg læser først”. Her beskriver 먼저 rækkefølgen for at tage sig af opgaven. 해야 하는지 er den del, der udtrykker, hvad man skal gøre. 하다 betyder “gøre”, og 해야 하다 er mønstret “skal være nødt til at gøre”. I den observerede form står 하다 som 해야 foran 하는지: 해야 하는지 gør indholdet til et indirekte spørgsmål, omtrent “hvilken man skal gøre”. -는지 bruges til et spørgsmål om, hvorvidt eller hvad noget er, uden at spørgsmålet nødvendigvis stilles direkte. 말해 줄 수 있어요? spørger høfligt, om modtageren kan fortælle det til taleren. 말하다 betyder “sige” eller “fortælle”; 말해 er forbindelsesformen af 말하다. 주다 efter en anden handling kan markere, at handlingen gøres til fordel for nogen, så 말해 주다 er “fortælle nogen”. 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og 있어요 er den høflige nutidsform i dette mønster. Derfor bliver 말해 줄 수 있어요? “kan du fortælle mig?” snarere end blot “fortæller du?”. Samlet bygges sætningen sådan op: 어떤 과제를 (“hvilken opgave”) + 먼저 (“først”) + 해야 하는지 (“man skal gøre”) + 말해 줄 수 있어요? (“kan du fortælle mig?”). Den fulde betydning er: “Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?”

5. 말하기 요약 과제는 곧 제출해야 하고, 워크시트는 나중에 해도 돼요.

   Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.

   말하기

   mundtlig tale

   요약

   opsummering

   과제

   opgave

   곧

   snart

   제출해야 하고

   skal afleveres og

   워크시트

   arbejdsark

   나중에

   senere

   해도 돼요

   det kan godt gøres

   Uddybende forklaring

   말하기 betyder her “at tale” eller “mundtlig tale”. Det er dannet af 말하다 (“at tale”) med -기, som gør verbet til et navneord. Mønstret verb + -기 kan derfor bruges om en aktivitet, for eksempel 읽기 (“læsning”) fra 읽다 (“at læse”). 요약 betyder “opsummering”. Sammen med 말하기 beskriver det en opsummering, der skal fremføres mundtligt; 말하기 요약 skal ikke forstås som en ny verbal bøjning af 요약. 과제 betyder “opgave”. I 말하기 요약 과제 er det hovednavneordet: en opgave, der består i en mundtlig opsummering. Koreansk placerer sådanne beskrivende navneord foran hovednavneordet. For eksempel betyder 읽기 과제 “læseopgave”. Partiklen 는 efter denne gruppe gør opgaven til sætningens emne. 곧 betyder “snart” og angiver, at tidspunktet ligger nær i fremtiden. Det siger ikke i sig selv præcis, hvornår noget sker. 제출해야 하고 indeholder 제출하다 (“at aflevere/indsende”), mønstret -아/어야 하다 (“skal; være nødt til at”) og forbindelsen -고 (“og”). I 제출해야 får 하다 formen 해야 i dette mønster; formen er altså ikke en passiv bøjning. Udtrykket betyder bogstaveligt “skal indsende”, mens emnet i denne sætning er den opgave, der skal afleveres. -고 forbinder denne del med den næste. For eksempel betyder 오늘 제출해야 해요 “Det skal afleveres i dag.” 워크시트 er et låneord, der betyder “arbejdsark”. Det er det andet emne i sætningen, markeret med 는. Her stilles arbejdsarket op over for den første opgave med hensyn til, hvornår det skal gøres; partiklen ændrer ikke ordets betydning. 나중에 betyder “senere” eller “på et senere tidspunkt”. Det angiver tidspunktet for den følgende handling, men fastlægger ikke, hvor længe der går. 해도 돼요 bygger på 하다 (“at gøre/lave”) og mønstret -아/어도 되다, som betyder “det er i orden at …” eller “man må gerne …”. 해도 er 하다 i dette mønster, og 돼요 er den høflige nutidsform af 되다 (“være tilladt/kunne gå an”). I 나중에 해도 돼요 betyder kombinationen derfor, at arbejdsarket godt kan laves senere. Et genanvendeligt eksempel er 지금 가도 돼요? — “Må jeg gå nu?” Samlet betyder 말하기 요약 과제는 곧 제출해야 하고 “den mundtlige opsummeringsopgave skal snart afleveres”. 워크시트는 나중에 해도 돼요 betyder “arbejdsarket kan vente til senere” eller mere bogstaveligt “det er i orden at lave arbejdsarket senere”. -고 binder de to udsagn sammen, så hele ytringen siger, at den første opgave har en nær afleveringsfrist, mens arbejdsarket ikke behøver at blive lavet endnu. Den afsluttende -요 i 돼요 giver en høflig afslutning.

6. 그럼 말하기 과제부터 시작해야겠어요.

   Så bør jeg begynde med den mundtlige opgave.

   그럼

   så

   말하기

   mundtlig tale

   과제

   opgave

   부터

   fra; begyndende med

   시작해야겠어요

   bør begynde

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og bruges til at føre en konklusion eller beslutning videre fra det foregående. Det er en fast, kort overgangsform; i denne sætning markerer den, at taleren går videre til næste beslutning. 말하기 betyder “mundtlig tale” eller “det at tale”. Det er dannet af 말하다 “at tale” og nominaliseringsendelsen -기, som gør handlingen til noget, man kan omtale som en aktivitet eller opgave. For eksempel betyder 읽기 “læsning” eller “det at læse”, mens 말하기 handler om at tale. 과제 betyder “opgave” eller “arbejdsopgave”. I den faste sætning er det den mundtlige opgave, som 말하기 beskriver. 말하기 과제 er dermed “mundtlig opgave”, ikke en påstand om en bestemt type opgave uden for denne sammenhæng. 부터 er en partikel, der sættes efter et sted, tidspunkt eller en ting og betyder “fra” eller “begyndende med”. I 과제부터 viser den, at opgaven er det første valg i rækkefølgen: man begynder med opgaven. Et genbrugeligt mønster er A부터 시작하다 — “begynde med A”. 시작해야겠어요 betyder her “jeg bør begynde” eller “så må jeg begynde”. Grundformen er 시작하다 “at begynde”. I formen 시작해야겠어요 indgår -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller pligt, samt -겠어요, der her giver talerens vurdering eller beslutning en høflig form. Det er altså ikke kun selve handlingen “begynde”, men talerens konklusion om, hvad der nu bør gøres. Et eksempel er 지금 가야겠어요 — “Jeg må vist gå nu.” Sætningen samles sådan: 그럼 “så” + 말하기 과제 “den mundtlige opgave” + 부터 “begyndende med” + 시작해야겠어요 “jeg bør begynde”. Den samlede betydning er: “Så bør jeg begynde med den mundtlige opgave.”

7. 그 과제부터 시작하고, 놓친 수업의 노트를 선생님께 부탁하세요.

   Start med den, og bed læreren om noter fra de undervisningstimer, du gik glip af.

   그

   den

   과제

   opgave

   부터

   fra; begyndende med

   시작하고

   begynd og …

   놓친

   gået glip af

   수업

   undervisningstime

   노트

   noter

   선생님께

   til læreren

   부탁하세요

   bed venligst

   Uddybende forklaring

   그 betyder her “den” og står foran 과제 som et bestemmende demonstrativ. I den givne sammenhæng peger det på den allerede omtalte opgave. Koreansk 그 kan også bruges om noget, der er kendt fra samtalen; formen ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. 과제 er et navneord for en opgave eller arbejdsopgave, her en studieopgave. Et nyttigt mønster er 과제를 하다 = “lave en opgave”. 부터 betyder “fra” eller “begyndende med” og sættes efter det led, som kommer først i en rækkefølge. 그 과제부터 betyder derfor “med den opgave først”, ikke blot “fra opgaven” i fysisk forstand. 시작하고 kommer fra verbet 시작하다, “at begynde”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste: 시작하고 ... 부탁하세요 = “begynd ..., og bed ...”. Den gør ikke alene den første handling til en høflig kommando; høfligheden udtrykkes tydeligt i den senere form 부탁하세요. 놓친 kommer fra verbet 놓치다, “at gå glip af” eller “at misse”. Formen 놓친 er verbets fortidsbestemmende form og beskriver navneordet bagefter: 놓친 수업 = “undervisning, man er gået glip af”. Den er altså ikke en form af 수업. 수업 betyder en undervisningstime, lektion eller undervisning. I 놓친 수업 er det den undervisning, som blev misset. Koreansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i selve dette navneord. 노트 er et låneord for noter eller notater. I sætningen står det som det, der skal bedes om; objektmarkøren 를 følger ordet i originalen. Tallet er ikke angivet, så “noter” er den naturlige betydning her uden en bestemt mængde. 선생님께 betyder “til læreren”. 선생님 er en høflig betegnelse for lærer, og 께 er den ærefulde modtagerpartikel, som bruges i stedet for den almindelige 에게, når modtageren behandles respektfuldt. Den markerer her, hvem anmodningen rettes til. 부탁하세요 bygger på 부탁하다, “at bede nogen om noget” eller “at anmode om noget”. -세요 giver en høflig anmodning eller opfordring; her er den naturlige betydning “bed venligst”. Sammen med 선생님께 og 노트를 danner det mønstret 사람에게/께 무엇을 부탁하다: “bede en person om noget”. Samlet er strukturen 그 과제부터 시작하고 — “begynd med den opgave først” — efterfulgt af 놓친 수업의 노트를 선생님께 부탁하세요 — “bed læreren om noter fra den undervisning, du gik glip af”. Hele ytringen betyder derfor: “Start med den, og bed læreren om noter fra de undervisningstimer, du gik glip af.”

8. 다른 학생들이 함께 연습해서 자신감이 떨어졌어요.

   Jeg føler mig mindre selvsikker, fordi de andre øvede sig sammen.

   다른

   andre

   학생들

   elever

   함께

   sammen

   연습해서

   øvede sig, så …

   자신감

   selvtillid

   떨어졌어요

   blev lavere

   Uddybende forklaring

   다른 betyder her “andre” og står foran 학생들 som bestemmende ord. Det er den attributive form af 다르다 (“at være anderledes/forskellig”); i koreansk ændrer denne form sig ikke efter det følgende substantivs køn eller tal. 학생들 betyder “elever/studerende”. 학생 er grundformen, og -들 markerer her flertal. Koreansk kan ofte udelade -들, når flertal allerede fremgår af sammenhængen, men formen gør gruppen tydelig i denne sætning. 함께 betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Et nært alternativ er 같이, som også ofte betyder “sammen” i daglig koreansk. 연습해서 kommer fra 연습하다 (“at øve/træne”) plus forbindelsen -아서. Den forbinder øvningen med det følgende resultat eller den følgende årsagssammenhæng; her forstås den som “fordi de øvede sig”. 연습하다 er den nyttige grundform, mens 연습해서 ikke er en selvstændig datidsform. Eksempel: 매일 연습해서 실력이 좋아졌어요. — “Jeg øvede mig hver dag, så mine færdigheder blev bedre.” Her forbinder -해서 den første handling med resultatet. 자신감 betyder “selvtillid” eller “selvsikkerhed”. Det er et substantiv, så det er ikke selve ordet, der viser, hvem der føler noget; resten af sætningen angiver, at selvtilliden er blevet lavere. Et nyttigt modsætningsord er 자신감이 생기다, “at få selvtillid”. 떨어졌어요 kommer fra 떨어지다, “at falde” eller, som her, “at blive lavere/mindre”. I kombination med 자신감 betyder det, at selvtilliden faldt. Endelsen -었어요 markerer fortid i en høflig, almindelig samtaleform: 떨어지다 → 떨어졌어요. Den samme form kan derfor oversættes forskelligt efter substantivet; med en måling kan den for eksempel betyde, at noget faldt. Samlet er strukturen 다른 학생들이 함께 연습해서 + 자신감이 떨어졌어요: “Fordi de andre studerende øvede sig sammen, blev min selvtillid lavere.” 다른 학생들 er gruppen, 함께 연습해서 beskriver deres fælles øvning, og 자신감이 떨어졌어요 angiver resultatet. Den danske oversættelse “Jeg føler mig mindre selvsikker” gengiver resultatet naturligt, selv om koreansk her bogstaveligt nævner, at selvtilliden blev lavere.

9. 수업 후에 그 과제를 함께 해 볼 수 있어요.

   Vi kan gennemgå opgaven efter undervisningen.

   수업

   undervisning

   후에

   efter

   그

   den

   과제

   opgave

   함께

   sammen

   해 볼 수 있어요

   kan prøve at gøre det

   Uddybende forklaring

   수업 betyder her “undervisning” eller “time”. Det er et navneord, som kan bruges i sammensætninger og tidsudtryk. Eksempel: 수업이 끝났어요. – “Undervisningen er slut.” 후에 betyder “efter”. 후 er navneordet “eftertid/efter”, og 에 markerer tidspunktet eller tidspunktets placering. Mønstret 명사 + 후에 kan bruges om noget, der sker efter et bestemt tidspunkt eller en begivenhed. Eksempel: 식사 후에 산책해요. – “Jeg går en tur efter måltidet.” 그 betyder “den/det” eller “den pågældende” foran et navneord. Her står det foran 과제 og peger på den opgave, som er relevant i situationen. Det er et bestemmende ord, ikke selve navneordet; det ændrer ikke form efter navneordets antal eller køn. 과제 betyder “opgave”, ofte en opgave, man skal arbejde med eller aflevere. Eksempel: 과제가 어려워요. – “Opgaven er svær.” 함께 betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det kan stå foran det udsagnsled, som beskriver den fælles handling. Eksempel: 친구와 함께 공부해요. – “Jeg studerer sammen med en ven.” 해 볼 수 있어요 består af flere dele: 해 er den uformelle forbindelsesform af 하다 (“gøre”), 보다 i mønstret -아/어 보다 betyder at prøve at gøre noget, og 수 있다 udtrykker mulighed eller evne. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다; i dette mønster bliver betydningen “kan”. Hele mønstret 동사-아/어 볼 수 있어요 betyder derfor “kan prøve at …”. Eksempel: 이 방법을 사용해 볼 수 있어요. – “Du kan prøve at bruge denne metode.” Sætningen samles sådan: 수업 후에 – “efter undervisningen”, 그 과제 – “den pågældende opgave”, 함께 – “sammen”, og 해 볼 수 있어요 – “kan prøve at gøre/gennemgå”. Den samlede betydning er: “Vi kan gennemgå opgaven sammen efter undervisningen.”

10. 그러면 어떻게 될지 알 수 있을 거예요.

    Så ved du, hvad du kan forvente.

    그러면

    så; i så fald

    어떻게 될지

    hvordan det vil gå

    알 수 있을 거예요

    du vil kunne vide det

    Uddybende forklaring

    그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det er en sammenbinding af 상황en eller betingelsen, der allerede er nævnt, med det følgende resultat. Mønstret 그러면 ... kan genbruges, når man vil sige “så …” efter en forudsætning. 어떻게 될지 betyder “hvordan det vil gå”. 어떻게 spørger om måde eller forløb, mens 되다 betyder “blive” eller “gå/udvikle sig” afhængigt af sammenhængen. Her står verbet som 될, en fremtidsorienteret form af 되다, foran 지. Endelsen -ㄹ지 gør spørgsmålet eller usikkerheden indlejret i en større sætning: 어떻게 될지 = “hvordan det vil gå”. Det er ikke et direkte spørgsmål alene. 알 수 있을 거예요 udtrykker, at det senere vil være muligt at vide eller forstå noget. 알다 betyder “vide” eller “kende”, og 알 수 있다 er mønstret “kunne vide/forstå” eller mere bogstaveligt “have mulighed for at vide”. 수 markerer mulighed eller evne, og 있을 거예요 giver en høflig forventning om fremtid: “det vil være muligt”. I den faste danske oversættelse er den underforståede person gengivet som “du”: “så ved du, hvad du kan forvente”. Koreansk udelader ofte subjektet, så 알-delen alene viser ikke person eller antal. Samlet bygges sætningen sådan op: 그러면 (“så”) + 어떻게 될지 (“hvordan det vil gå”) + 알 수 있을 거예요 (“vil det være muligt at vide”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Så ved du, hvad du kan forvente.”

11. 그렇게 하면 다음 단계가 더 수월하게 느껴질 거예요.

    Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

    그렇게 하면

    hvis man gør det sådan

    다음

    næste

    단계

    trin

    더

    mere

    수월하게

    lettere; mere overskueligt

    느껴질 거예요

    vil føles

    Uddybende forklaring

    그렇게 하면 betyder her “hvis man gør det sådan”. 그렇게 betyder “sådan” og beskriver måden, mens 하면 er en betingelsesform af 하다 (“at gøre”): 하다 → 하면 (“hvis man gør”). Konstruktionen kan genbruges i mønsteret X하면 Y = “hvis/når man gør X, sker Y”. 다음 betyder “næste” og står foran 단계 for at præcisere, hvilket trin der menes. Det er et beskrivende ord; et andet almindeligt tidsord er 이전 (“tidligere/forrige”), men det er ikke den form, der bruges her. 단계 betyder “trin” eller “fase”. Sammen med 다음 bliver 다음 단계 til “det næste trin”. Eksempel: 다음 단계로 가요. — “Lad os gå videre til næste trin.” 더 betyder “mere” og markerer en sammenligning med en tidligere eller anden tilstand. Her gør det ikke alene noget bestemt større; det viser, at det næste trin opleves som mere overskueligt end uden den nævnte handling. 수월하게 er adverbiet af 수월하다, “at være let/overskuelig eller gå uden større besvær”. Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en mådeangivelse, så 수월하게 beskriver, hvordan noget opleves. Her modificerer det 느껴질 거예요, ikke 단계 direkte. 느껴질 거예요 betyder “vil føles” eller “vil opleves”. Den bygger på 느껴지다, “at føles/opleves”, og -ㄹ 거예요, en høflig form for forventning eller forudsigelse om det, der kommer. I denne sætning er det det næste trin, der vil opleves sådan; formen siger ikke, at nogen aktivt får det til at føles på en bestemt måde. Samlet bliver strukturen: 그렇게 하면 (“hvis man gør det sådan”) + 다음 단계 (“det næste trin”) + 더 수월하게 (“mere overskueligt”) + 느껴질 거예요 (“vil føles”). Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis man gør det sådan, vil det næste trin føles mere overskueligt.”

12. 집중해서 한 번 연습하는 게 과제를 피하는 것보다 나아요.

    En fokuseret øvesession er bedre end at undgå arbejdet.

    집중해서

    fokuseret

    한 번

    én gang

    연습하는 게

    det at øve

    과제를

    opgaven

    피하는

    undgår

    것보다

    end det at

    나아요

    er bedre

    Uddybende forklaring

    집중해서 kommer fra 집중하다 «at koncentrere sig» og gør handlingen fokuseret eller koncentreret. Endelsen -해서 forbinder denne måde at gøre noget på med den følgende handling: 집중해서 연습하다 = «at øve sig koncentreret». Eksempel: 집중해서 읽어요. — «Jeg læser koncentreret.» 한 번 betyder «én gang» eller «én omgang». Her modificerer det 연습하는, så der tales om at øve én gang, ikke om et ubestemt antal gentagelser. Eksempel: 한 번 해 보세요. — «Prøv det én gang.» 연습하는 게 betyder «det at øve sig». 연습하다 er grundformen «at øve sig»; 연습하는 er den form, der gør verbet beskrivende foran 것, «ting/det», og 것이 forkortes her til 게. Hele denne del fungerer som det, der sammenlignes. Eksempel: 매일 연습하는 게 좋아요. — «Det er godt at øve sig hver dag.» 과제를 betyder «opgaven» eller «arbejdet» i den faste oversættelses betydning. 과제 er substantivet «opgave», og -를 markerer det som objekt for 피하다. Eksempel: 과제를 해요. — «Jeg laver opgaven.» 피하는 kommer fra 피하다, «at undgå». Den beskrivende form 피하는 betyder her «som undgår» eller, foran 것, «det at undgå». I kombinationen 과제를 피하는 것 bliver betydningen «det at undgå opgaven». Eksempel: 문제를 피하지 마세요. — «Undgå ikke problemet.» 것보다 består af 것 «det/handlingen» og 보다 «end/sammenlignet med». Konstruktionen A보다 B가 낫다 betyder «B er bedre end A». Her er 과제를 피하는 것보다 sammenligningsleddet: «end det at undgå opgaven». 나아요 betyder «er bedre». Grundformen er 낫다, og den høflige nutidsform er 나아요; formen viser altså ikke et særskilt dansk-køn, men er den høflige verbform her. 낫다 bruges i sammenligningen A보다 B가 낫다. Eksempel: 천천히 하는 게 나아요. — «Det er bedre at gøre det langsomt.» Samlet er strukturen 집중해서 한 번 연습하는 게 + 과제를 피하는 것보다 + 나아요: «Det at øve sig koncentreret én gang er bedre end det at undgå opgaven.» Den første handling vurderes altså som den bedre af de to muligheder, og -요 giver udsagnet en almindelig høflig tone.