En enkel rutine til at gennemgå lektionen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 오늘 수업을 복습하고 싶어.

   Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.

   오늘

   i dag

   수업

   lektion

   복습하고 싶어

   vil gerne gennemgå

   Uddybende forklaring

   오늘 betyder her “i dag”. Det kan stå som tidsangivelse uden en særskilt præposition, for eksempel 오늘 공부해. — “Jeg studerer i dag.” 수업 betyder “lektion” eller “undervisning”. Det er et navneord; i denne sætning er det objekt for handlingen. Eksempel: 수업이 끝났어. — “Lektionen er slut.” Her viser 이, at 수업 er subjekt. 복습하고 싶어 udtrykker ønsket om at gennemgå eller repetere noget. Den første del bygger på verbet 복습하다 — “at repetere/gennemgå”: stammen 복습하- får -고, så den kan forbindes med 싶다 — “at ønske at”. Formen 싶어 er den uformelle nutidsform af 싶다, der bruges i en afslappet samtale. Mønstret 동사-고 싶어 kan genbruges om et ønske, for eksempel 쉬고 싶어. — “Jeg vil gerne hvile.” Det er verbet 복습하다, ikke 수업, der bærer handlingen “gennemgå”. Samlet består sætningen af tidsangivelsen 오늘, objektet 수업 og ønskekonstruktionen 복습하고 싶어: “Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion” eller mere ordret “Jeg vil gerne repetere lektionen i dag.” Koreansk udelader her subjektet, fordi den givne oversættelse identificerer taleren som den, der ønsker at gennemgå lektionen. Formen er afslappet og ikke formel.

2. 하지만 어디서 시작해야 할지 잘 모르겠어.

   Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

   하지만

   men

   어디서

   hvor

   시작

   begyndelse

   잘 모르겠어

   jeg er ikke sikker

   Uddybende forklaring

   하지만 betyder her “men” og forbinder ytringen med noget foregående i kontrast. Det står normalt først i den del, der markerer kontrasten. Eksempel: 하지만 시간이 없어요. — “Men jeg har ikke tid.” 어디서 spørger om stedet eller udgangspunktet: “hvorfra/hvor”. Det består af 어디 “hvor” og -서, som her markerer stedet, hvor en handling begynder eller foregår. I 어디서 시작하다 bliver betydningen derfor “begynde hvor”. Sammenlign med 어디에 가요? — “Hvor går du hen?”; -에 markerer destinationen, mens -서 i denne type sætning markerer stedet for handlingen. 시작 betyder “begyndelse” og er også den del, der indgår i verbet 시작하다, “at begynde”. I den fulde form 시작해야 할지 står 시작하- sammen med pligtmønstret -아/어야 하다 og den indirekte spørgeendelse -ㄹ지. Efter 하- bliver -여야 til 해야, så 시작해야 할지 betyder “hvor man skal begynde”. Eksempel: 무엇을 시작해야 할지 모르겠어요. — “Jeg ved ikke, hvad jeg skal begynde på.” 잘 모르겠어 betyder her “jeg er ikke sikker” eller mere direkte “jeg ved det ikke rigtig”. 모르다 er grundformen “ikke vide/ikke kende”, og -겠어 står her ikke primært for fremtid, men for talerens vurdering eller usikkerhed. 잘 betyder bogstaveligt “godt”, men med 모르다 gør det udsagnet naturligt mindre kategorisk: “ikke rigtig vide”. Endelsen -어 i 모르겠어 er en uformel, afslappet afslutning; en høflig variant er 모르겠어요. Hele strukturen er 하지만 + 어디서 + 시작해야 할지 + 잘 모르겠어: “Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.” 어디서 angiver det ukendte sted eller udgangspunkt, 시작해야 udtrykker pligt eller nødvendighed, -ㄹ지 gør spørgsmålet indirekte, og 잘 모르겠어 siger, at taleren ikke kan afgøre det. Ytringen er uformel og passer til samtale med en person, man taler afslappet til.

3. 실제 상황과 직접 연결되는 노트부터 시작해.

   Begynd med de noter, der har direkte forbindelse til virkelige situationer.

   실제

   virkelig; faktisk

   상황

   situation

   직접

   direkte

   연결되는

   som er forbundet

   노트

   noter

   부터 시작해

   begynd med; start fra

   Uddybende forklaring

   실제 betyder her “virkelig” eller “faktisk” og står foran 상황 som beskrivende led: virkelige situationer. Det bruges ofte foran et navneord. Eksempel: 실제 문제 betyder “et virkeligt/faktisk problem”. 상황 er navneordet “situation”. Endelsen 과 efter 상황 betyder “med” eller “og” i forbindelsen 상황과 연결되다: at være forbundet med en situation. Eksempel: 이 상황과 관련이 있어요. betyder “Det har forbindelse med denne situation.” 직접 er et adverbium og betyder “direkte”. Det beskriver her forbindelsen, ikke selve situationen: noterne har en direkte forbindelse til situationer. Eksempel: 직접 만나고 싶어요. betyder “Jeg vil gerne mødes direkte.” 연결되는 kommer fra 연결되다, “at være/blive forbundet”. Formen -는 gør verbet til et beskrivende led foran et navneord: 연결되는 노트 er “noter, der er forbundet”. Her beskriver 직접 graden eller måden, forbindelsen sker på. Eksempel: 서로 연결되는 내용 betyder “indhold, der hænger sammen med hinanden”. 노트 er et låneord og betyder her “noter” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. Det kan i andre sammenhænge også betegne en notesbog eller et hæfte, men her er det materialet, man skal begynde med. 부터 시작해 består af 부터, “fra” eller “med som startpunkt”, og 시작해, den uformelle direktivform af 시작하다, “at begynde”. 노트부터 시작해 betyder derfor naturligt “begynd med noterne”; 부터 markerer, hvad man vælger som udgangspunkt, ikke nødvendigvis en fysisk bevægelse fra et sted. Eksempel: 쉬운 것부터 시작해. betyder “Begynd med det lette.” Formen 시작해 er uformel og passer til en direkte anbefaling eller besked. Samlet er 실제 상황과 직접 연결되는 노트 en navneordsgruppe: “de noter, der har direkte forbindelse med virkelige situationer”. 부터 시작해 føjer anbefalingen “begynd med” til. Hele ytringen betyder derfor: “Begynd med de noter, der har direkte forbindelse med virkelige situationer.”

4. 나는 보통 전부 다시 읽지만, 그러면 시간이 너무 오래 걸려.

   Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for lang tid.

   나는

   jeg

   보통

   normalt

   전부

   det hele

   다시

   igen

   읽지만

   læser, men

   그러면

   så; i så fald

   시간이

   tid

   너무

   for meget

   오래

   længe

   걸려

   tager tid

   Uddybende forklaring

   나는 betyder “jeg” i denne sætning. 나 er den uformelle førstepersonspronominal, og 는 markerer emnet. Den høflige form er 저는; vælg altså formen efter talerens høflighedsniveau, ikke efter verbet. 보통 betyder “normalt” eller “som regel”. Det er et adverbium, som her beskriver en vane. Eksempel: 보통 아침에 읽어요. – “Jeg læser normalt om morgenen.” 전부 betyder “det hele” eller “alt sammen”. Det står her som genstand for læsningen. 모두 kan ofte bruges med en lignende betydning, men 전부 fremhæver ofte helheden eller alle dele. 다시 betyder “igen” eller “på ny”. Det ændrer betydningen af 읽다 fra blot “læse” til “læse igen”. Eksempel: 다시 확인해요. – “Jeg tjekker det igen.” 읽지만 består af 읽다 “at læse” og forbindelsen -지만, “men/skønt”. Den observerede form 읽지만 er en ikke-fortidsform i en forbindende konstruktion; 읽다 er grundformen. -지만 sætter læsningen i kontrast til det, der følger: “jeg læser det hele igen, men …”. Eksempel: 읽지만 기억하지 못해요. – “Jeg læser det, men kan ikke huske det.” 그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det peger på situationen med at læse alt igen og knytter den til konsekvensen i den næste del. Det er ikke selve resultatet, men forbindelsen til resultatet. 시간이 betyder “tid” som grammatisk subjekt. 시간 er substantivet “tid”, og 이 markerer subjektet efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd. I denne konstruktion er tiden det, der “tager lang tid”. 너무 betyder “for meget” eller, sammen med et beskrivende ord, “for”. Her forstærker det 오래: det tager længere tid end passende eller ønsket. Eksempel: 너무 비싸요. – “Det er for dyrt.” 오래 betyder “længe” og beskriver varigheden. Sammen med 걸리다 danner det den almindelige konstruktion 오래 걸리다, “tage lang tid”. Det er ikke 오래 alene, der betyder “tage”; det er den samlede konstruktion. 걸려 er her en bøjet form af 걸리다, som i tidsudtrykket betyder “tage (en vis tid)”. I denne ytring står 걸려 sidst og fungerer som en uformel, ikke-høflig nutidsform med betydningen “det tager”. Den samme form kan også bruges forbindende i andre sammenhænge, men her afslutter den ytringen. I høflig stil kan man sige 걸려요: 이 일은 한 시간이 걸려요. – “Dette arbejde tager en time.” Samlet betyder 나는 보통 전부 다시 읽지만 “Jeg plejer normalt at læse det hele igen, men”. Derefter knytter 그러면 denne situation til konsekvensen: 시간이 너무 오래 걸려 – “så tager det for lang tid”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg plejer at læse det hele igen, men så tager det for lang tid.”

5. 짧은 대화에서 사용할 수 있는 부분을 골라.

   Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

   짧은

   kort

   대화

   samtale

   사용할 수 있는

   kan bruge

   부분

   del

   골라

   vælg

   Uddybende forklaring

   짧은 betyder her “kort” og står foran 대화 som beskrivende form. Det er den attributive form af 짧다 (“at være kort”): 짧다 → 짧은 foran et navneord. Eksempel: 짧은 문장 betyder “en kort sætning”. 대화 betyder “samtale” eller “dialog”. Sammen med 짧은 bliver 짧은 대화 til “en kort samtale”. Endelsen 에서 i 대화에서 angiver her den sammenhæng eller situation, hvor noget bruges: “i en kort samtale”. 사용할 수 있는 betyder her “som man kan bruge”. Det består af 사용하다 (“at bruge”), den fremtidigt/attributive form 사용할 og mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. 있는 er den attributive form af 있다 i dette mønster. Hele rækken 사용할 수 있는 står foran 부분 og beskriver, hvilke dele der menes. Eksempel: 읽을 수 있는 책 betyder “en bog, man kan læse”. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. I 부분을 markeres det som objekt med 을, fordi det er den del, der skal vælges. Formen 부분 ændres ikke her efter tal eller køn; 을 er den efterfølgende objektmarkør. 골라 betyder “vælg”. Det er en uformel imperativ af 고르다 (“at vælge”); verbet har stammen 고르-, og 골라 er den talte, uformelle opfordringsform. Eksempel: 하나를 골라. betyder “Vælg én.” Samlet er opbygningen 짧은 대화에서 (“i en kort samtale”) + 사용할 수 있는 부분을 (“de dele, man kan bruge”) + 골라 (“vælg”). Hele ytringen betyder derfor: “Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.” Den uformelle endelse passer til en direkte, afslappet opfordring.

6. 말하기 연습을 하기 전에 예문을 써 볼 수도 있어.

   Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

   말하기

   at tale; taleøvelse

   연습

   øvelse; træning

   하기 전에

   før man gør noget

   예문

   eksempelsætning

   써 볼 수도 있어

   kan også prøve at skrive

   Uddybende forklaring

   말하기 betyder her “at tale” eller “taleaktivitet”. Det er dannet af 말하다 (“at tale”) med -기, som gør en handling til et navneordsagtigt udtryk. Det kan derfor bruges i en konstruktion som 말하기 연습 — “øvelse i at tale”. Det er ikke selve verbet 말하다 i en bøjet sætning. 연습 betyder “øvelse” eller “træning”. I 말하기 연습 står det efter aktiviteten og angiver, hvilken færdighed øvelsen gælder. Partiklen 을 i 연습을 markerer 연습 som objekt for det følgende 하다. 하기 전에 betyder “før man gør det” eller her mere konkret “før man øver sig”. 하다 (“at gøre”) får først nominaliseringsformen 하기, og 전에 betyder “før”. I denne sætning henviser 하기 til den tidligere nævnte 연습, så 연습을 하기 전에 betyder “før man laver øvelsen”. Mønstret kan genbruges som [handling]기 전에 — “før man …”. 예문 betyder “eksempelsætning”. Ordet bruges om en sætning, der viser, hvordan et ord eller udtryk kan bruges. I 예문을 markerer 을 eksempelsætningen som det, der skrives. 써 볼 수도 있어 samler flere dele. 써 er den forbindende form af 쓰다 (“at skrive”); 쓰다 bliver 써 foran hjælpeverbet 보다. I 써 보다 betyder 보다 ikke bogstaveligt “at se”, men hjælper med at udtrykke, at man prøver at gøre noget: “prøve at skrive”. 수도 있어 udtrykker, at dette er en mulig mulighed eller fremgangsmåde, og 도 tilføjer “også”. Den samlede konstruktion V-아/어 볼 수도 있어 kan genbruges som “man kan også prøve at V”. Her er det 쓰다, der bøjes til 써; 보다 står som hjælpeverbets form 볼, og 있어 er den uformelle nutidsform af 있다. Samlet er 말하기 연습을 하기 전에 “før vi øver os i at tale”, og 예문을 써 볼 수도 있어 “kan vi også prøve at skrive eksempelsætninger”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.”

7. 예문을 소리 내어 말해 보면, 그 표현들을 대화에서 사용할 수 있는지 알 수 있어.

   Når du siger eksempelsætningerne højt, kan du se, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

   예문

   eksempelsætningerne

   소리 내어

   højt, med stemmen

   말해 보면

   når man prøver at sige

   그

   de pågældende

   표현들

   udtryk

   대화에서

   i en samtale

   사용할 수 있는지

   om man kan bruge

   알 수 있어

   kan finde ud af

   Uddybende forklaring

   예문 betyder her “eksempelsætningerne”. Det er et selvstændigt navneord, og den koreanske form markerer ikke selv tal; flertallet kommer her fra den faste oversættelse og sammenhængen. 예문을 viser, at eksempelsætningerne er genstand for verbet 말하다 (“sige”). 예문 kan genbruges i fx 예문을 써요 — “jeg skriver eksempelsætninger”. 소리 내어 beskriver måden: man siger noget med hørbar stemme, altså “højt”. 내다 betyder grundlæggende “frembringe/få ud”, og i dette faste udtryk angiver det, at stemmen kommer ud. Det står før 말해 og fungerer samlet som et mådesudtryk. 말해 보면 bygger på 말하다, “at sige/tale”. -아/어 보다 føjes til en verbstamme for at prøve at gøre noget; her er 말해 보다 “prøve at sige”. Endelsen -면 gør dette til en betingelse eller tidsmæssig forudsætning: “hvis/når man prøver at sige”. Den fulde form er derfor ikke bare “sige”, men “når man prøver at sige det”. 그 står foran 표현들 og peger på de pågældende udtryk, som i oversættelsen gengives som “udtrykkene”. Som bestemmende form står den før navneordet; den bærer ikke i sig selv et tal. 표현들 betyder “udtryk”. Grundformen er 표현, og 들 markerer her flertal: flere udtryk. Koreansk lader ofte 들 være underforstået, hvis sammenhængen allerede gør antallet klart, men her passer flertalsformen med oversættelsen “udtrykkene”. 대화에서 betyder “i en samtale”. 대화 er navneordet “samtale”, og -에서 angiver den sammenhæng eller det sted, hvor en handling foregår. Det er altså samtalen som brugssammenhæng for 사용하다, ikke en del af selve verbet. 사용할 수 있는지 betyder “om man kan bruge”. 사용하다 er verbet “bruge/anvende”. I 사용할 수 있다 angiver -ㄹ 수 있다 mulighed eller evne: “kunne bruge”. Den afsluttende -는지 gør hele spørgsmålet indirekte: 사용할 수 있는지 — “om man kan bruge det”. 있는지 er her ikke et selvstændigt spørgsmål om, hvor noget befinder sig; det afslutter den indlejrede ja/nej-proposition. 알 수 있어 bygger på 알다, “vide/få at vide/forstå”, og -ㄹ 수 있다, “kunne”. Her betyder det naturligt “kan finde ud af” eller “kan se”. Formen er uformel nutid; høfligere tale kan fx bruge 알 수 있어요. Konstruktionen 알 수 있다 handler i denne sætning om, at det bliver muligt at afgøre noget gennem den foregående handling. Samlet er strukturen 소리 내어 말해 보면 + ... 알 수 있어: “Når man prøver at sige [eksempelsætningerne] højt, kan man finde ud af ...”. Det, man finder ud af, er 그 표현들을 대화에서 사용할 수 있는지, altså “om man kan bruge de pågældende udtryk i en samtale”. Hele udsagnet betyder derfor: “Når du siger eksempelsætningerne højt, kan du se, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.”

8. 페이지 전체를 다시 베껴 쓰는 것보다 더 유용할 것 같아.

   Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

   페이지

   side

   전체를

   hele

   다시

   igen

   베껴 쓰는

   kopiere/skrive af

   보다

   end

   더 유용할

   mere nyttigt

   것 같아

   det virker som om

   Uddybende forklaring

   페이지 betyder her “side”. Det er et navneord; i andre sammenhænge kan det også betyde en side på en skærm eller i et dokument. 전체를 betyder “hele [siden]” i betydningen hele siden som samlet enhed. 전체 betyder “helhed/hele”, og 를 markerer det direkte objekt. Her er det 페이지 전체 — “hele siden” — der får objektmarkøren, ikke et tal eller en bestemt mængde. 다시 betyder “igen”. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter det ord, det beskriver. Eksempel: 다시 읽어요. betyder “Jeg læser det igen.” 베껴 쓰는 kommer fra 베껴 쓰다, “at kopiere ved at skrive af”. I den observerede form står 베껴 쓰다 i den attributive form 베껴 쓰는, som kan stå foran 것 for at gøre handlingen til noget, man kan sammenligne eller tale om: 베껴 쓰는 것 = “det at skrive af”. 쓰는 er altså den form, der viser denne attributive funktion; den skal ikke forveksles med et selvstændigt dansk eller koreansk grundord i denne betydning. 보다 er sammenligningspartiklen “end” efter det, der sammenlignes med. Mønstret er [handling eller ting]보다 ... = “mere ... end [handlingen eller tingen]”. Her sammenlignes 페이지 전체를 다시 베껴 쓰는 것 med det, som taleren vurderer som mere nyttigt. 더 유용할 betyder “mere nyttig”. 유용하다 er grundformen “at være nyttig”, og 더 betyder “mere”. 유용할 er den attributive form, der står foran 것 i konstruktionen 유용할 것 같다; den er ikke en form af 것 eller af 페이지. I en direkte kontrast kan 덜 유용하다 betyde “at være mindre nyttig”. 것 같아 er den uformelle afslutning af 것 같다, et mønster der udtrykker en vurdering som “det virker som om” eller “jeg synes, det ser ud til”. Her følger 유용할 og giver sammen 더 유용할 것 같아 — “det virker mere nyttigt”. 같아 er den uformelle talte form af 같다; den udtrykker her ikke, at to ting bogstaveligt er ens. Samlet bygges sætningen sådan: 페이지 전체를 다시 베껴 쓰는 것보다 = “end at skrive hele siden af igen”, og 더 유용할 것 같아 = “det virker mere nyttigt”. Hele betydningen er derfor: “Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.” Konstruktionen kan genbruges som [X]보다 더 [adjektiv]할 것 같아 — “det virker mere [adjektiv] end X” — med et andet passende adjektiv.

9. 어떤 부분이 명확하고 어떤 부분에 연습이 더 필요한지도 보여 줘.

   Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

   어떤

   hvilken / hvilke

   부분

   del; punkt

   명확하고

   er klar og

   어떤

   hvilken / hvilke

   부분에

   i en del / i et punkt

   연습이

   øvelse

   더

   mere

   필요한지도

   om der også er brug for

   보여 줘

   vis det

   Uddybende forklaring

   어떤 står to gange og modificerer hver gang det efterfølgende 부분. Her betyder det “hvilken/hvilke”; formen ændrer sig ikke efter tal. Eksempel: 어떤 책을 읽어요? betyder “Hvilken bog læser du?” 부분 betyder her “del” eller “punkt”. Det er et selvstændigt substantiv, som kan bruges i mønsteret 어떤 부분 (“hvilken del”). I 부분이 markerer 이, at delen er subjekt for 명확하다; i 부분에 markerer 에 det punkt eller område, hvor behovet for mere øvelse gælder. Eksempel: 이 부분이 중요해요. betyder “Denne del er vigtig.” 명확하고 bygger på adjektivet 명확하다 (“at være klar/tydelig”). Endelsen -고 forbinder denne beskrivelse med den næste del: “er klar, og …”. Eksempel: 설명이 명확하고 간단해요. betyder “Forklaringen er klar og enkel.” 연습이 betyder “øvelse”, og 이 markerer 연습 som subjekt. I denne konstruktion er øvelse det, der er nødvendigt. 연습 kan også indgå i 연습하다 (“at øve sig”), men formen her er substantivet 연습. Eksempel: 연습이 필요해요. betyder “Der er brug for øvelse.” 더 betyder “mere” og angiver en større mængde eller grad. Her betyder det, at der er brug for mere øvelse. Eksempel: 더 연습이 필요해요. betyder “Der er brug for mere øvelse.” 필요한지도 bygger på 필요하다 (“at være nødvendig” eller “at være brug for”). I 필요한지 er -ㄴ지 den form, der gør en adjektivisk sætning til et indirekte spørgsmål; 도 føjer betydningen “også” til. Sammen med 어떤 부분에 betyder 어떤 부분에 연습이 더 필요한지도 “også hvilke punkter der har brug for mere øvelse”. Eksempel: 무엇이 필요한지 알아요. betyder “Jeg ved, hvad der er nødvendigt.” 보여 줘 er den uformelle anmodningsform af 보여 주다, “vise”. 보여 주다 kan markere, at man viser noget for en anden, og 줘 er den afslappede form af 주어 i denne anmodning. Eksempel: 사진을 보여 줘. betyder “Vis mig billedet.” Samlet er strukturen 어떤 부분이 명확하고 어떤 부분에 연습이 더 필요한지도 보여 줘: Først angives de punkter, der er klare, derefter de punkter, hvor der er brug for mere øvelse, og til sidst anmodes der om, at dette også bliver vist. Den naturlige samlede betydning er: “Vis også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.”

10. 우리 각자 유용한 표현 몇 개씩 골라 수업이 끝난 뒤에 써 보자.

    Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.

    우리

    vi/os

    각자

    hver især

    유용한

    nyttig

    표현

    udtryk

    몇 개씩

    nogle få hver

    골라

    vælge

    수업

    time

    끝난 뒤에

    efter at være slut

    써 보자

    lad os prøve at bruge

    Uddybende forklaring

    우리 betyder her “vi/os” og fungerer som subjekt for et fælles forslag. Koreansk 우리 kan også betyde “vores”, men her viser -자 i 보자, at taleren foreslår en handling, som taleren og mindst én anden skal udføre. 각자 betyder “hver især”: gruppens medlemmer gør noget individuelt, ikke nødvendigvis sammen på ét fælles eksemplar. Det er et adverbium, så det ændrer ikke form efter antal eller køn. 유용한 betyder “nyttig” og står foran substantivet 표현. Grundformen er 유용하다; den attributive form i nutid er 유용한, som bruges til at beskrive et efterfølgende substantiv. Eksempel: 유용한 정보 betyder “nyttige oplysninger”. 표현 betyder “udtryk” eller en sproglig formulering. I denne sætning er det det, der skal vælges og senere afprøves. Som tælleligt substantiv får det tælleren 개 i 몇 개. 몇 개씩 betyder her “nogle få hver” eller “flere stykker hver”. 몇 angiver et ubestemt antal, 개 er en almindelig tæller for genstande eller enheder, og -씩 fordeler mængden på hver person eller enhed. Mønstret 각자 ... 몇 개씩 kan genbruges om en individuel fordeling, for eksempel 학생들이 각자 책을 한 권씩 읽어요 — “Eleverne læser hver én bog.” 골라 kommer fra grundformen 고르다, “at vælge”. Formen 골라 er en forbindende -아/-어-form, som kæder valget sammen med den næste handling: “vælge og så ...”. 고르다 har en uregelmæssig 르-bøjning: 고르다 → 골라, ikke en form dannet ved blot at fjerne 다. 수업 betyder “time”, “undervisning” eller “lektion”. Her er det den undervisningstime, hvis afslutning omtales; selve ordet angiver ikke en bestemt længde. 끝난 뒤에 betyder “efter at [den] er slut”. 끝난 er fortids-attributiv form af 끝나다, “at slutte”. 뒤에 betyder her “efter” og bruges som tidsudtryk. Mønstret 동작-ㄴ/은 뒤에 bruges om en handling, der sker efter, at den første handling er afsluttet. 써 보자 består af 쓰다 i formen 써 og hjælpeverbet 보다 i formen 보자. I denne sammenhæng betyder 쓰다 “at bruge” et udtryk, ikke “at skrive”; -아/어 보다 betyder “prøve at gøre noget”. Afslutningen -자 gør hele udtrykket til et forslag: “lad os prøve at bruge dem”. Eksempel: 이 표현을 써 봐요 betyder “Prøv at bruge dette udtryk.” Samlet bygges sætningen således op: 우리 각자 — “vi, hver især” — 유용한 표현 몇 개씩 골라 — “vælger nogle få nyttige udtryk hver” — 수업이 끝난 뒤에 — “efter timen er slut” — 써 보자 — “og lad os prøve at bruge dem”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.”

11. 짧은 루틴이 긴 복습 계획보다 반복하기 쉬울 거야.

    En kort rutine er lettere at gentage end en lang plan for at gennemgå stoffet.

    짧은

    kort

    루틴

    rutine

    긴

    lang

    복습

    repetition

    계획

    plan

    보다

    end

    반복하기

    at gentage

    쉬울 거야

    vil være let

    Uddybende forklaring

    짧은 betyder her “kort” og står foran 루틴 som beskrivende form. Grundformen er 짧다 “at være kort”; 짧은 er den form, der bruges til at beskrive et navneord. Eksempel: 짧은 문장 betyder “en kort sætning”. 루틴 er et låneord for “rutine”. I denne sætning er det hovedordet i 짧은 루틴, altså “en kort rutine”. 긴 betyder her “lang” og beskriver 복습 계획. Grundformen er 길다 “at være lang”. Før et navneord bliver den til 긴; ㄹ’et falder bort i denne form. Eksempel: 긴 시간 betyder “lang tid”. 복습 betyder “repetition” eller “gennemgang af tidligere lært stof”. Det er et navneord og står her foran 계획 i sammensætningen 복습 계획, “en plan for repetition/gennemgang”. Det betyder ikke i sig selv “at gentage” som en verbal handling. 계획 betyder “plan”. 복습 계획 er derfor “en plan for at gennemgå stoffet igen”. Eksempel: 계획을 세워요 betyder “jeg lægger en plan”. 보다 betyder her “end” og markerer det, som noget sammenlignes med. Mønstret A가 B보다 ... betyder “A er ... end B”. Her sammenlignes 짧은 루틴 med 긴 복습 계획; 보다 er altså sammenligningspartiklen og ikke verbet 보다 “at se”. 반복하기 betyder “at gentage”. Det er 반복하다 “at gentage” med -기, som gør verbet til en handling eller aktivitet, der kan beskrives. I 반복하기 쉬울 거야 betyder det samlet “vil være let at gentage”. Eksempel: 읽기 쉬워요 betyder “det er let at læse”. 쉬울 거야 består af 쉽다 “at være let” og -을 거야, en uformel form, der udtrykker en forventning eller forudsigelse om fremtiden. 쉽다 ændrer sin ㅂ-stamme til 쉬우- før denne endelse, så formen bliver 쉬울. 쉬울 거야 betyder her “vil være let”; det er ikke selve 반복하기, der betyder “let”. Eksempel: 내일은 쉬울 거야 betyder “det bliver let i morgen”. Hele strukturen er 짧은 루틴이 긴 복습 계획보다 반복하기 쉬울 거야: “En kort rutine vil være lettere at gentage end en lang plan for at gennemgå stoffet.” 이 markerer 짧은 루틴 som det, der vurderes, 보다 angiver sammenligningsgrundlaget, og 반복하기 쉬울 거야 siger, at den første mulighed forventes at være let at gentage. -을 거야 er uformelt talesprog.