At reflektere over et skuffende testresultat | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 나는 많이 공부했는데도 시험 결과가 실망스러웠어요.

   Mit testresultat var skuffende, selv om jeg læste meget.

   나는

   jeg

   많이

   meget

   공부했는데도

   selv om der blev studeret

   시험

   eksamen

   결과가

   resultatet

   실망스러웠어요

   var skuffende

   Uddybende forklaring

   나는 består af 나 (“jeg”) og partiklen 는, som markerer det, man taler om. 나 er et førstepersonspronomen; det angiver ikke i sig selv tal eller køn. Her er det jeg-personen, der forbindes med den efterfølgende handling. 많이 er et adverbium med betydningen “meget” eller “i stor grad”. Her modificerer det 공부했는데도, så meningen bliver, at der blev studeret meget. Et nyttigt mønster er 많이 + verbum, for eksempel 많이 먹어요 — “spiser meget”. 공부했는데도 kommer fra 공부하다 (“studere”) og indeholder fortidsformen 공부했- samt den koncessive afslutning -는데도 (“selv om”, “på trods af at”). 공부했어요 betyder her “studerede”; i denne sætning bliver formen -는데도, fordi den indgår i kontrasten “selv om der blev studeret meget”. Mønstret kan genbruges som A-는데도 B — “selv om A, er/skete B”. Det implicitte subjekt bliver i den samlede ytring forstået som 나 (“jeg”). 시험 er et substantiv, der betyder “eksamen” eller “test”. Det kan stå foran et andet substantiv for at præcisere, hvilken type noget der er tale om, som i 시험 결과 — “testresultat”. 결과가 består af 결과 (“resultat”) og subjektpartiklen 가. Partiklen markerer her, at resultatet er det, der beskrives som skuffende. 이 og 가 er varianter af samme subjektmarkering; 가 bruges efter en stavelse, der ender på en vokallyd, som 결과 gør. 실망스러웠어요 betyder her “var skuffende”. Det er fortidsformen af 실망스럽다, et beskrivende koreansk verbum/adjektiv: 실망스러워요 er nutid, og 실망스러웠어요 er høflig fortid. Det er nyttigt at skelne 실망스럽다 (“være skuffende”, typisk om en ting eller situation) fra 실망하다 (“blive eller være skuffet”, typisk om en person). For eksempel betyder 결과가 실망스러워요 “Resultatet er skuffende”. Samlet er strukturen 나는 많이 공부했는데도 (“selv om jeg studerede meget”) efterfulgt af 시험 결과가 실망스러웠어요 (“var testresultatet skuffende”). Hele ytringen betyder derfor: “Mit testresultat var skuffende, selv om jeg læste meget.”

2. 의욕을 잃기 전에 어떤 부분에서 문제가 생겼는지 살펴보세요.

   Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet.

   의욕

   motivation

   잃기

   at miste

   전에

   før

   어떤

   hvilken

   부분

   del eller område

   문제가

   problemet

   생겼는지

   hvor der opstod noget

   살펴보세요

   se nærmere på

   Uddybende forklaring

   의욕 betyder her motivation eller lyst til at fortsætte. Det er et navneord; i sammenhængen er det det, man kan 잃다 (miste). Et nyttigt eksempel er 공부할 의욕이 없어요 — “Jeg har ingen motivation til at studere.” 잃기 bygger på grundformen 잃다, “at miste”. Endelsen -기 gør verbet til en nominaliseret form, som her står foran 전에: 잃기 전에 betyder “før man mister”. Den konkrete form 잃기 angiver ikke selv tid; tidsforholdet kommer fra 전에. 전에 betyder “før” i denne konstruktion. Mønstret verbets -기 전에 bruges om noget, der skal ske før handlingen i verbet: 자기 전에 책을 읽어요 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 어떤 står foran et navneord og betyder “hvilken” eller “hvilken slags” uden at angive et bestemt valg på forhånd. Her begrænser det 부분, så betydningen bliver “hvilken del”. Det er ikke selve navneordet og bærer ikke den viste flertalsbetydning. 부분 betyder “del”, “område” eller “aspekt”. I denne sætning handler det om det område af sagen, hvor et problem opstod. Et eksempel er 어떤 부분이 어려워요? — “Hvilken del er svær?” 문제가 består af navneordet 문제, “problem”, og partiklen -가. Partiklen markerer 문제 som subjekt i den indlejrede del: det er problemet, der “opstod”. 문제 har ikke her betydningen “spørgsmål”, men “problem”. 생겼는지 bygger på 생기다, som i denne sammenhæng betyder “opstå” eller “blive til”. Formen -는지 gør udsagnet til et indirekte spørgsmål eller en ukendt oplysning: 문제가 생겼는지 betyder “hvorvidt/hvor problemet opstod” eller mere naturligt i denne oversættelse “hvilke dele der skabte problemet”. Her er 생겼- den fortidige form, fordi problemet allerede er opstået, mens -는지 indlejrer spørgsmålet. Mønstret kan ses i 무슨 일이 생겼는지 알아요 — “Jeg ved, hvad der skete.” 살펴보세요 bygger på 살펴보다, “at se nærmere på” eller “at undersøge”. -세요 giver her en høflig opfordring: “se nærmere på”. Det er ikke blot det neutrale “se”; verbet udtrykker en mere omhyggelig gennemgang. Eksempel: 이 부분을 살펴보세요 — “Se nærmere på denne del.” Samlet består sætningen af tidsleddet 의욕을 잃기 전에 — “før du mister motivationen” — og en høflig opfordring. Den indlejrede del 어떤 부분에서 문제가 생겼는지 angiver, hvad man skal undersøge: hvilket område problemet opstod i. Derfor bliver hele betydningen: “Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet.”

3. 내 실수 대부분은 듣기와 단어 형태에서 나왔어요.

   De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.

   내

   mine

   실수

   fejl

   대부분은

   de fleste

   듣기

   lytteforståelse

   단어

   ord

   형태

   former

   나왔어요

   stammede fra

   Uddybende forklaring

   내 betyder her “min/mine” og står foran 실수. Det er den korte, uformelle form af 나의 (“min”), hvor 나 er “jeg”. I høfligere tale bruges ofte 제 som form af 저의. Eksempel: 내 책 = “min bog”. 실수 betyder “fejl” eller “forseelse”. Ordet ændrer ikke form for flertal; i denne sætning viser 대부분 og den faste oversættelse, at der menes de fleste af talerens fejl. Eksempel: 실수가 많아요 = “Der er mange fejl” eller, afhængigt af sammenhængen, “Jeg laver mange fejl.” 대부분은 betyder “de fleste” her. 대부분 er substantivet “størstedelen/majoriteten”, og 은 er emnemarkøren efter en konsonant. Sammen med 내 실수 giver det mønsteret X 대부분은 = “de fleste af X”. Markøren 은 gør denne del til sætningens emne; den er ikke i sig selv et talord. 듣기 betyder her “lytteforståelse” eller “lytning”. Det er dannet af verbet 듣다 (“at lytte/høre”) plus -기, som gør en handling til et substantiv. 듣기 kan derfor også betegne lytteaktivitet eller en lytteopgave, mens den faste oversættelse her præciserer betydningen som lytteforståelse. Eksempel: 듣기가 어려워요 = “Lytteforståelse er svært.” 단어 betyder “ord”. Det står foran 형태 og afgrænser, hvilken slags former der menes: ordformer. Eksempel: 새 단어 = “et nyt ord”. 형태 betyder “form” eller “udformning”; i 단어 형태 betyder det “ordform”. Det er et substantiv og skal ikke forveksles med en bestemt bøjningsendelse. Eksempel: 이 형태가 자연스러워요 = “Denne form er naturlig.” 나왔어요 er den høflige fortidsform af 나오다, “at komme ud”. Med 에서 kan 나오다 også beskrive, at noget stammer fra eller skyldes en kilde. Derfor betyder 듣기와 단어 형태에서 나왔어요 her, at fejlene opstod inden for eller skyldtes lytteforståelse og ordformer. Formen er fortid (-았/었어요) og høflig 해요-stil. Eksempel: 문제가 여기서 나왔어요 = “Problemet opstod herfra.” 듣기와 단어 형태에서 samler de to områder med 와, “og”, og 에서 markerer det område eller den kilde, som 나왔어요 forbindes med. 와 bruges her efter den vokal, der afslutter 듣기; den tilsvarende form efter en konsonant er 과. Hele sætningen bygges sådan: 내 실수 대부분은 = “de fleste af mine fejl”, 듣기와 단어 형태에서 = “fra/inden for lytteforståelse og ordformer”, og 나왔어요 = “opstod/stammede”. Den naturlige samlede betydning er: “De fleste af mine fejl skyldtes lytteforståelse og ordformer.”

4. 그런 패턴은 어디에 집중해야 하는지 보여 줘서 유용해요.

   Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvad du skal fokusere på.

   그런

   sådan et; af den slags

   패턴

   mønster

   어디에

   hvor

   집중해야 하는지

   hvor man skal fokusere

   보여 줘서

   fordi det viser

   유용해요

   er nyttigt

   Uddybende forklaring

   그런 står foran 패턴 og betyder her “sådan et” eller “af den slags”. Det beskriver det følgende substantiv i mønsteret 그런 + substantiv, for eksempel 그런 문제 = “sådan et problem”. Her gengives 그런 패턴 i den faste oversættelse som “det mønster”. 패턴 er et lånt substantiv og betyder “mønster” her. Sammen betyder 그런 패턴 altså “sådan et mønster”; i denne sammenhæng er den naturlige oversættelse “det mønster”. Partiklen -은 markerer dette som sætningens emne og giver kontrast eller rammesætning, ikke nødvendigvis et grammatisk subjekt. 어디에 består af 어디 (“hvor”) og partiklen -에. Med 집중하다 angiver -에 det sted eller område, som fokus rettes mod. Derfor bliver 어디에 집중하다 “at fokusere på hvor” eller mere naturligt “at fokusere på hvilket område”. 집중해야 하는지 er en indlejret spørgsmålskonstruktion. 집중하다 betyder “at fokusere”. -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed, så 집중해야 하다 betyder “skal fokusere”. Endelsen -는지 gør spørgsmålet indlejret: 어디에 집중해야 하는지 betyder “hvor man skal fokusere” eller, efter den faste oversættelses tilsigtede læsning, “hvad du skal fokusere på”. Den koreanske verbalkæde angiver ikke selv personen; “du” er fastlagt af oversættelsen. 보여 줘서 bygger på 보여 주다, “at vise”. 보여 er 아/어-formen af 보이다 i denne konstruktion, og 줘 er den sammentrukne form af 주어, 아/어-formen af 주다. Den afsluttende -서 i 줘서 forbinder handlingen med den efterfølgende forklaring eller årsag. Her betyder hele delen derfor “fordi det viser”. 유용해요 kommer fra det beskrivende prædikat 유용하다, “at være nyttig”. Endelsen -해요 er den høflige samtaleform, så 유용해요 betyder “er nyttigt” her. Det er 유용하다, ikke 패턴, der bærer denne prædikatbøjning. En nyttig modsætning er 유용하지 않다 (“ikke være nyttig”); 무용하다 findes også med betydningen “ubrugelig”, men er mere formelt. Samlet er strukturen 그런 패턴은 (“det mønster” som emne) + 어디에 집중해야 하는지 보여 줘서 (“fordi det viser, hvad du skal fokusere på”) + 유용해요 (“er nyttigt”). Hele ytringen betyder: “Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvad du skal fokusere på.”

5. 나는 더 오래 공부하면 충분할 거라고 생각했어요.

   Jeg troede, at det ville være nok at læse i længere tid.

   나는

   jeg (som emne)

   더 오래

   i længere tid

   공부하면

   hvis man studerer

   충분할 거라고

   at det vil være nok

   생각했어요

   troede

   Uddybende forklaring

   나는 betyder her “jeg” som sætningens emne. 나 betyder “jeg”, og 는 markerer emnet. Formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. Eksempel: 나는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 더 오래 betyder “i længere tid”. 더 betyder “mere/længere” i sammenligningen, mens 오래 betyder “længe” og angiver varighed. Uden 더 kan man sige 오래 공부했어요. — “Jeg studerede længe.” 공부하면 består af 공부하다 (“at studere”) og betingelsesendelsen -면: “hvis/når man studerer”. Sammen med 더 오래 bliver betydningen her “hvis man studerer i længere tid”. Eksempel: 시간이 있으면 공부해요. — “Hvis jeg har tid, studerer jeg.” 충분할 거라고 bygger på 충분하다 (“at være tilstrækkelig/nok”). 충분할 er formen med -ㄹ, som her indgår i forventningen “vil være nok”; 거라고 er en talesprogsforkortelse af 것이라고. Hele delen markerer det indhold, som taleren tidligere troede: “at det ville være nok”. 생각했어요 kommer fra 생각하다 (“at tænke/tro”) og er en høflig fortidsform. Den placerer tanken før taletidspunktet. Sammen med en indholdssætning bruges her mønstret -(으)ㄹ 거라고 생각하다, “at tænke/tro, at noget vil ske eller være sådan”; i fortid bliver det -(으)ㄹ 거라고 생각했어요, “jeg troede, at ...”. Samlet er 나는 emnet, 더 오래 공부하면 betingelsen “hvis man studerer i længere tid”, og 충분할 거라고 생각했어요 den tidligere tanke “jeg troede, at det ville være nok”. Hele ytringen betyder: “Jeg troede, at det ville være nok at læse i længere tid.”

6. 때로는 공부한 시간보다 전략이 더 중요할 때도 있어요.

   Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.

   때로는

   nogle gange

   공부한

   studeret

   시간

   tid

   보다

   end; sammenlignet med

   전략

   strategi

   더 중요할

   vigtigere

   때도 있어요

   der er også tidspunkter

   Uddybende forklaring

   때로는 betyder her “nogle gange”. 때 er “tidspunkt/lejlighed”, og 때로 er et adverbielt udtryk for “indimellem”; 는 markerer dette som sætningens emne eller ramme. Det peger ikke på ét bestemt tidspunkt. 공부한 kommer fra 공부하다 “at studere/læse”. Endelsen -ㄴ gør verbet attributivt i denne form og knytter det til det følgende substantiv: 공부한 시간 er den tid, der er blevet brugt på at studere. Sammenlign 공부하는 시간, “tid, hvor man studerer”, som beskriver en igangværende eller generel aktivitet. Her er det den allerede udførte studietid, der sammenlignes. 시간 betyder “tid” og kan i denne sammenhæng forstås som studietid eller den mængde tid, man har studeret. Et naturligt eksempel er 시간이 부족해요, “Jeg mangler tid.” 보다 sættes efter det, der fungerer som sammenligningsgrundlag. Mønstret er A보다 B가 더 ...: “B er mere ... end A”. I denne sætning er 공부한 시간보다 derfor sammenligningsgrundlaget for strategien. 보다 kan også være verbet “at se på”, men efter et substantiv har det her den sammenlignende funktion. 전략 betyder “strategi”. Med partiklen 이 er det strategi, der præsenteres som det, der har egenskaben 더 중요할. Partiklen 이 markerer ikke i sig selv, hvor mange strategier der er. 더 중요할 bygger på adjektivet 중요하다, “at være vigtig”. 더 betyder “mere”, så 더 중요하다 er “at være vigtigere”. Den observerede form 중요할 er 중요하다 foran 때, “tidspunkt/lejlighed”: 중요할 때 betyder “når det er vigtigere” eller “på tidspunkter, hvor det er vigtigere”. Her gør -ㄹ ikke nødvendigvis udsagnet fremtidigt; konstruktionen med 때 angiver situationen eller tidspunktet. 중요한 때 ville i stedet betyde “et vigtigt tidspunkt”, hvor 중요한 direkte beskriver substantivet 때. 때도 있어요 betyder “der er også tidspunkter, hvor ...”. 도 føjer betydningen “også” til 때, mens 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være/at findes”. Sammen med den foregående beskrivelse danner det mønstret -ㄹ 때도 있다: “der er også tilfælde, hvor ...”. Samlet bygges sætningen sådan op: 때로는 sætter rammen “nogle gange”; 공부한 시간보다 angiver studietiden som sammenligningsgrundlag; 전략이 더 중요할 siger, at strategien er vigtigere; og 때도 있어요 gør det til et tilfælde, der også forekommer. Den samlede betydning er: “Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer, man har studeret.”

7. 그럼 다음에는 시간 압박을 받으며 듣기 연습을 해야겠어요.

   Så bør jeg øve min lytteforståelse under tidspres næste gang.

   그럼

   så

   다음에는

   næste gang

   시간 압박을 받으며

   under tidspres

   듣기

   lytning

   연습

   øvelse

   해야겠어요

   bør vist gøre

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne beslutning til det foregående. Det er en kort samtalemarkør, som ofte står først, når man drager en konklusion eller går videre til en plan. 다음에는 betyder “næste gang”. 다음 er “den næste”, og -에는 markerer tidspunktet som rammen for handlingen; -에 angiver tidspunkt, mens -는 fremhæver eller kontrasterer denne tidsramme. En enkel genanvendelig model er 다음에는 + handling = “næste gang vil/bør jeg ...”. 시간 압박을 받으며 beskriver, at man udfører noget, mens man er under tidspres. 시간 압박 er “tidspres”, 받다 betyder grundlæggende “modtage/få”, og i udtrykket 압박을 받다 betyder det “blive udsat for pres” eller “være under pres”. Endelsen -으며 føjer en samtidig omstændighed til: “mens ...”. Den hører til 받으며, ikke til substantivet 압박. 듣기 er “lytning” eller “lytteforståelse” i denne sammenhæng. Det er dannet af verbet 듣다 “lytte/høre” og -기, som gør verbet til et substantiv: 듣다 → 듣기. Det samme mønster ses for eksempel i 읽다 → 읽기, “læse” → “læsning”. Her er 듣기 ikke selve verbet “lytte”, men den nominaliserede aktivitet. 연습 betyder “øvelse” eller “træning”. Sammen med 듣기 danner det 듣기 연습, “lytteøvelse” eller “øvelse i lytteforståelse”. 연습 er et selvstændigt substantiv og kan også bruges med andre aktiviteter, for eksempel 말하기 연습, “taleøvelse”. 해야겠어요 udtrykker, at taleren når frem til, at vedkommende bør eller må gøre noget, ofte som en beslutning eller erkendelse. Det består af 하다 “gøre” i formen 해야 fra -아/어야 하다 (“skal/bør gøre”) plus -겠어요, som her markerer talerens beslutning eller vurdering. 하다 → 해야 하다 → 해야겠어요 kan derfor genbruges som “jeg må vist ...” eller “jeg bør ...”. For eksempel: 이제 가야겠어요. — “Nu må jeg vist gå.” Samlet er opbygningen 그럼 + 다음에는 + 시간 압박을 받으며 + 듣기 연습을 + 해야겠어요: “Så næste gang bør jeg øve lytteforståelse, mens jeg er under tidspres.” -을 i 연습을 markerer den aktivitet, som 해야겠어요 gælder; det er altså lytteøvelsen, taleren beslutter sig for at lave.

8. 그렇게 해 보고, 단어를 따로 외우는 대신 단어 가족을 복습해 보세요.

   Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.

   그렇게

   sådan

   해 보고

   prøv at gøre det

   단어

   ord

   따로

   separat

   외우는

   at lære udenad

   대신

   i stedet for

   가족

   familie

   복습해

   gennemgå igen

   보세요

   prøv venligst

   Uddybende forklaring

   그렇게 betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det er et adverbium, som beskriver måden at gøre noget på, uden at kilden alene specificerer, hvad “det” henviser til. 해 보고 bygger på 하다 (“at gøre”). 해 er den forbundne form af 하다, og -아/어 보다 bruges til at afprøve en handling: 해 보다 = “prøve at gøre”. I denne sætning forbinder -고 handlingen med den følgende opfordring: “prøv det, og …”. 단어 betyder “ord”. Det kan også indgå i sammensætninger; senere danner det sammen med 가족 udtrykket 단어 가족, “ordfamilie”. 따로 er et adverbium med betydningen “separat” eller “enkeltvis”. Her beskriver det, at ordene behandles hver for sig. 외우는 kommer fra 외우다, “at lære udenad” eller “at memorere”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran det følgende 대신: 외우는 대신 = “i stedet for at lære udenad”. Det er altså verbet 외우다, ikke substantivet 단어, der har formen 외우는. 대신 indgår her i mønstret V-는 대신(에), “i stedet for at V”: 외우는 대신 betyder “i stedet for at lære [ordene] udenad”. Mønstret kan også bruges med andre handlinger, for eksempel 기다리는 대신 걸어가요 — “I stedet for at vente går jeg.” 가족 betyder “familie”. I 단어 가족 bruges det billedligt i en sammensætning om ord, der hører sammen som en familie; det er ikke en påstand om en menneskelig familie. 복습해 kommer fra 복습하다, “at repetere” eller “at gennemgå igen”. 해 er den forbundne form af 하다, som her står før 보세요 i konstruktionen 복습해 보세요. 보세요 kommer fra 보다, “at se”, men i -아/어 보세요 fungerer 보다 som et hjælpeverb, der gør opfordringen til “prøv at …” i en høflig form. Derfor betyder 복습해 보세요 samlet “prøv at gennemgå det igen”. Endelsen -(으)세요 markerer en høflig opfordring til den anden person. Samlet er strukturen: 그렇게 해 보고 (“prøv det på den måde, og”) + 단어를 따로 외우는 대신 (“i stedet for at lære ord enkeltvis udenad”) + 단어 가족을 복습해 보세요 (“prøv at repetere ordfamilier”). Hele ytringen betyder: “Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.”

9. 이 결과를 생각하면 아직도 속상해요.

   Det her resultat føles stadig dårligt.

   이

   dette

   결과

   resultat

   생각하면

   når man tænker på

   아직도

   stadig

   속상해요

   føles dårligt

   Uddybende forklaring

   이 står foran 결과 og betyder “dette” som et attributivt demonstrativt ord. Det bruges her foran et substantiv og står ikke alene. 결과 betyder “resultat”. Det er et substantiv, som også kan bruges i for eksempel 좋은 결과 (“et godt resultat”). I 결과를 markerer 를, at resultatet er det, man tænker på. 생각하면 betyder her “når man tænker på”. Grundformen er 생각하다, “at tænke”, og -면 danner her en hvis-/når-sætning. Et genbrugeligt mønster er N을/를 생각하면 ..., “når man tænker på N, ...”. Eksempel: 그 일을 생각하면 웃음이 나요. — “Når jeg tænker på den begivenhed, kommer jeg til at smile.” 아직도 betyder “stadig” eller “endnu”. Her viser det, at den ubehagelige følelse fortsat er til stede; det betyder ikke nødvendigvis, at det er tænkningen, der fortsætter. 속상해요 kommer fra grundformen 속상하다 og udtrykker her, at noget føles dårligt eller gør én ked af det. -해요 er den høflige, almindelige form i denne bøjning. Eksempel: 그 말을 들으면 속상해요. — “Når jeg hører de ord, bliver jeg ked af det.” Samlet består ytringen af 이 결과를 (“dette resultat” som det, man tænker på), 생각하면 (“når man tænker på”), 아직도 (“stadig”) og 속상해요 (en fortsat ubehagelig følelse). Den samlede betydning er: “Når man tænker på dette resultat, føles det stadig dårligt.” Det svarer til den faste oversættelses betydning uden at fastslå en bestemt person som den, der føler det.

10. 하지만 적어도 제가 무엇을 고쳐야 하는지는 보여 줘요.

    Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal forbedre.

    하지만

    men

    적어도

    i det mindste

    제가

    jeg

    무엇을

    hvad

    고쳐야 하는지는

    hvad der skal forbedres

    보여 줘요

    viser

    Uddybende forklaring

    하지만 betyder her “men” og forbinder udsagnet med noget, der står i kontrast til den foregående vurdering. Det er en almindelig forbindelsesform, som står først i sætningen. 적어도 afgrænser udsagnet til et minimum: “i det mindste”. Det siger her, at der trods alt er én nyttig ting, som bliver vist. 제가 er subjektformen af det ydmyge førstepersonspronomen 저 (“jeg”). Partiklen 가 markerer subjektet; den er ikke en del af selve pronomenets grundform. 저는 bruges i stedet, når “jeg” gøres til tema eller kontrast. 무엇을 betyder “hvad” som det, der påvirkes af handlingen. 을 markerer objektet. I denne sætning spørges der ikke direkte om noget med en selvstændig spørgesætning; 무엇을 고쳐야 하는지 fungerer samlet som “hvad jeg skal forbedre”. 고쳐야 하는지는 samler flere led i betydningen “hvad der skal forbedres” eller mere direkte “hvad jeg skal forbedre”. Verbet 고치다 betyder her “at rette eller forbedre”; formen 고쳐 er dets forbundne form. -어야 하다 udtrykker nødvendighed, så 고쳐야 하다 betyder “skal være nødt til at rette”. -는지 gør spørgsmålet indirekte, og den afsluttende 는 gør hele spørgsmålsindholdet til tema: “hvad det er, jeg skal rette”. Det er altså 고치다, ikke et nabonavneord, der bøjes i 고쳐. Eksempel: 무엇을 고쳐야 하는지 알아요. — “Jeg ved, hvad jeg skal forbedre.” 보여 줘요 betyder her “viser”. Det er den høflige nutidsform af konstruktionen 보여 주다; 주다 efter en anden handling markerer, at handlingen udføres til fordel for eller for en persons opmærksomhed. Den faste oversættelse gør modtageren til “mig”, selv om modtageren ikke står som et særskilt ord i den koreanske sætning. 보여 줘요 er en konstaterende høflig form, mens 보여 주세요 normalt bruges som en høflig anmodning: “vis mig, tak”. Samlet betyder 하지만 적어도 “men i det mindste”. Derefter er 제가 무엇을 고쳐야 하는지는 temaet: “hvad jeg skal forbedre”. 보여 줘요 siger, at det bliver vist for taleren. Hele ytringen bliver derfor: “Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal forbedre.”

11. 이제 다음 시도를 위한 구체적인 계획이 있어요.

    Nu har du en konkret plan for næste forsøg.

    이제

    nu

    다음

    næste

    시도

    forsøg

    위한

    til; for

    구체적인

    konkret

    계획

    plan

    있어요

    har; er

    Uddybende forklaring

    이제 betyder her “nu” eller “på dette tidspunkt”. Det peger på det aktuelle tidspunkt eller en ændring fra tidligere, ikke nødvendigvis på et bestemt klokkeslæt. Eksempel: 이제 시작해요. — “Nu begynder vi.” 다음 betyder “næste” og står her foran 시도 for at beskrive det næste forsøg. Det kan også bruges foran andre tids- eller begivenhedsord, for eksempel 다음 주 — “næste uge”. 시도 er et substantiv, der betyder “forsøg”. Det kan bruges om en handling, man prøver at gennemføre: 첫 번째 시도 — “det første forsøg”. 위한 betyder “til” eller “for” i betydningen formål. Formen kommer fra 위하다 (“at være til fordel for; at have som formål”) og står foran et substantiv: 연습을 위한 시간 — “tid til øvelse”. I den faste sætning angiver 다음 시도를 위한 formålet med planen: planen er til det næste forsøg. 구체적인 betyder “konkret” eller “specifik”. Det er den attributive form af 구체적이다 (“at være konkret”) og beskriver 계획, som står efter det. Eksempel: 구체적인 방법이 필요해요. — “Jeg har brug for en konkret metode.” 계획 betyder “plan”. Det er det centrale substantiv for det, man har. Eksempel: 계획을 세워요. — “Jeg lægger en plan.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, som grundlæggende udtrykker, at noget findes eller er til stede. Med en person som underforstået besidder kan 계획이 있어요 betyde “har en plan”. 이 markerer her 계획 som det, der findes; 있어요 ændres ikke efter planens køn, fordi koreansk ikke har grammatisk køn på denne måde. Samlet bygges sætningen sådan op: 이제 (“nu”) + 다음 시도를 위한 (“til det næste forsøg”) + 구체적인 계획 (“en konkret plan”) + 있어요 (“findes/er til stede”). Med den fastlagte oversættelse bliver betydningen: “Nu har du en konkret plan for næste forsøg.”