At ændre rejseplanen på grund af en syg ven | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 한 친구가 자기는 열이 나서 내일은 아마 여행할 수 없다고 말해요.

   En ven siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.

   친구

   ven

   자기는

   sig selv som emne

   열이 나서

   have feber og derfor

   내일은

   i morgen

   아마

   sandsynligvis

   여행할

   rejse

   수 없다고

   at ikke kunne

   말해요

   siger

   Uddybende forklaring

   친구 betyder her “ven”. Grundformen er 친구, og partiklen 가 efter ordet markerer det som subjekt: 한 친구가 betyder “en ven”. 한 står uden for den valgte frase og giver her den ubestemte betydning “en”. 자기는 består af 자기 og emnepartiklen 는. I denne citerede tale fungerer 자기 som talerens selvreference, og den faste oversættelse identificerer taleren som “hun”: “hun, hvad sig selv angår”. 자기 kan i andre sammenhænge også betyde “sig selv” eller “ens egen”, så den konkrete reference kommer her fra den faste oversættelse og sammenhængen, ikke kun fra formen. 열이 나서 bygger på udtrykket 열이 나다, bogstaveligt “feber opstår”, som betyder “have feber”. 열 er “feber”, og 나다 er grundformen “opstå/komme frem”; i den observerede form er den bøjet som 나서. Endelsen -아서/-어서 forbinder årsag eller forudgående omstændighed med det næste: “fordi hun har feber, ...”. Et enkelt eksempel er 비가 와서 집에 있어요 — “Fordi det regner, er jeg hjemme.” 내일은 betyder “i morgen” med 은 som emnemarkør. 내일 er tidsordet “i morgen”; 은 gør tidspunktet til det fremhævede emne, hvilket kan give en kontrast til andre tidspunkter. Det siger ikke i sig selv, at noget bestemt sker i morgen. 아마 betyder “sandsynligvis” eller “formentlig”. Det markerer usikker sandsynlighed og står her sammen med udsagnet om ikke at kunne rejse. Det er ikke selve nægtelsen; nægtelsen kommer i 수 없다고. 여행할 er formen af grundverbet 여행하다, “rejse”. Endelsen -ㄹ er her den form, der indgår foran 수 i mønsteret -ㄹ 수 있다/없다; den gør ikke alene udsagnet til en selvstændig fremtid. Sammen med 수 없다 betyder den “ikke kunne” eller “ikke have mulighed for at”. 수 없다고 indeholder mønsteret -ㄹ 수 없다, “ikke kunne / ikke være i stand til at”, efterfulgt af -다고, som citerer et konstaterende udsagn. 수 betyder i dette mønster en mulighed eller måde, ikke en konkret genstand. 여행할 수 없다고 betyder derfor “at hun ikke kan rejse”, og -다고 forbinder dette indhold med talerens 말해요. 말해요 kommer fra grundformen 말하다, “sige/tale”. Endelsen -해요 er en høflig nutidsform, så 말해요 betyder her “siger”. Sammen med den foregående citerende form betyder det, at hun siger det citerede udsagn; formen angiver ikke i sig selv, hvornår selve rejsen skulle finde sted. Samlet bygges sætningen sådan op: 한 친구가 introducerer en ven som subjekt; 자기는 gør hende selv til emne i det indhold, hun siger; 열이 나서 angiver feber som årsag; 내일은 아마 angiver, at det sandsynligvis gælder i morgen; og 여행할 수 없다고 말해요 betyder, at hun siger, at hun ikke kan rejse. Hele betydningen er: “En ven siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.”

2. 그럼 우리는 배려해서 여행 일정을 바꿀지 의논해야 해요.

   Så bør vi tage hensyn og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.

   그럼

   så; i så fald

   우리는

   vi; hvad os angår

   배려해서

   ved at tage hensyn

   여행

   rejse; tur

   일정

   rejseplan; tidsplan

   바꿀지

   om man skal ændre

   의논해야 해요

   skal drøfte

   Uddybende forklaring

   그럼 er en forkortet form af 그러면 og betyder her “så” eller “i så fald”. Den knytter denne beslutning til det, der netop er blevet sagt. Et genbrugeligt mønster er 그러면, ... — “så ...”. 우리는 betyder “vi” som sætningens tema. 우리 er formen for “vi/os” og kan også fungere som “vores”, når den står foran et navneord. Her får den partiklen 는, som markerer temaet eller kontrasten. Eksempel: 우리는 준비해요. — “Vi gør os klar.” 배려해서 kommer af verbet 배려하다, “at tage hensyn til”. Endelsen -해서 forbinder handlingen med det følgende og kan her forstås som “ved at tage hensyn” eller “af hensyn til”. Eksempel: 서로 배려해서 결정해요. — “Vi beslutter det ved at tage hensyn til hinanden.” Den konkrete person eller gruppe, som hensynet gælder, er ikke angivet i selve denne sætning. 여행 betyder “rejse” eller “tur”. Det er et navneord; i 여행 일정 indgår det som første led i udtrykket “rejseplan/rejseprogram”. Eksempel: 여행을 준비해요. — “Jeg/vi forbereder en rejse.” 일정 betyder en plan eller tidsplan for aktiviteter; her er det rejseplanen eller rejseprogrammet. Sammen giver 여행 일정 betydningen “rejseplan”. Det er altså 일정, ikke 여행, der betegner selve planen. Eksempel: 일정을 확인해요. — “Jeg/vi tjekker tidsplanen.” 바꿀지 kommer af 바꾸다, “at ændre” eller “at skifte”. Her er 바꾸다 bøjet som 바꿀지, hvor -(으)ㄹ지 markerer et åbent spørgsmål eller en overvejelse om, hvorvidt handlingen skal ske: “om man skal ændre”. I denne sætning er det rejseplanen, der overvejes ændret, fordi 여행 일정 står lige før formen. Eksempel: 시간을 바꿀지 생각해요. — “Jeg/vi overvejer, om tidspunktet skal ændres.” 의논해야 해요 kommer af 의논하다, “at drøfte” eller “at rådføre sig om noget”. -아/어야 해요 udtrykker nødvendighed: 의논해야 해요 betyder “skal drøfte”. Her er det ikke 바꾸다, men 의논하다, der bærer nødvendighedsformen. Eksempel: 우리 함께 의논해야 해요. — “Vi skal drøfte det sammen.” Sammen bliver 여행 일정을 바꿀지 의논해야 해요 til “vi skal drøfte, om rejseplanen skal ændres”. -을지 gør beslutningsindholdet til det, der drøftes, mens -해야 해요 gør selve drøftelsen nødvendig. Med 그럼 우리는 og 배려해서 får hele ytringen betydningen: “Så bør vi tage hensyn og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.”

3. 우리가 더 오래 기다리면 여행 일정을 바꾸기 어려울 수도 있어요.

   Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.

   우리가

   vi

   더 오래

   længere

   기다리면

   hvis man venter

   여행

   rejse

   일정을

   rejseplanen

   바꾸기

   at ændre; at flytte

   어려울 수도 있어요

   kan være svært

   Uddybende forklaring

   우리가 betyder her “vi” som den gruppe, der udfører handlingen. 우리 er pronomenet “vi/os” og kan også indgå i betydningen “vores”; -가 markerer subjektet. I denne sætning er det altså vi, der venter. Et nyttigt mønster er 제가 = “jeg” som subjekt og 우리가 = “vi” som subjekt. 더 오래 betyder “meget længere” i betydningen længere tid. 더 betyder “mere/ytterligere”, mens 오래 angiver varighed: “længe”. Sammenlign 오래 기다리다 (“vente længe”) med 더 오래 기다리다 (“vente længere”). 기다리면 kommer fra verbet 기다리다 (“vente”). Endelsen -면 danner en betingelse eller tidsbetingelse: 기다리면 kan derfor betyde “hvis man venter” eller “når man venter”. Her er betydningen “hvis vi venter”, fordi subjektet allerede er angivet i 우리가. Eksempel: 비가 오면 집에 있어요. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” 여행 er substantivet “rejse”. Det kan bruges alene eller som første del af en sammensætning, hvor det præciserer noget, der vedrører en rejse, som i 여행 일정 (“rejseplan/rejseplanlægning”). 일정을 betyder “rejseplanen” som det, der påvirkes af den næste handling. 일정 betyder en plan, tidsplan eller rejseplan afhængigt af sammenhængen, og -을 markerer objektet. Her er objektet for “ændre”: man ændrer rejseplanen. -을 bruges efter et substantiv, der slutter på en konsonant; efter en vokal bruges typisk -를. 바꾸기 kommer fra verbet 바꾸다 (“ændre, skifte eller flytte”). Endelsen -기 gør verbet til en substantivisk handling: 바꾸기 er “det at ændre”. Derfor kan 일정을 바꾸기 læses som “det at ændre rejseplanen”. Eksempel: 날짜를 바꾸고 싶어요. — “Jeg vil gerne ændre datoen.” 어려울 수도 있어요 udtrykker, at noget muligvis er vanskeligt. Grundformen er det beskrivende verbum 어렵다 (“være vanskelig”). I 어려울 ses den nødvendige form foran 수도 있어요; 어렵다 har her den uregelmæssige ændring 어렵- → 어려우- før endelsen -ㄹ, altså 어려울. Konstruktionen -을 수도 있다 betyder “det kan også være muligt, at …” eller mere naturligt på dansk “kan måske …”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 (“findes/være”), som afslutter mulighedskonstruktionen. Her er det ikke sikkert, at ændringen bliver vanskelig; sætningen angiver en mulighed. Eksempel: 늦을 수도 있어요. — “Det kan være, at jeg bliver forsinket.” Samlet bygges sætningen sådan op: 우리가 더 오래 기다리면 = “hvis vi venter meget længere”; 여행 일정을 바꾸기 = “at ændre rejseplanen”; og 어려울 수도 있어요 = “kan måske blive vanskeligt”. Hele betydningen er derfor: “Det kan blive svært at flytte rejseplanen, hvis vi venter meget længere.”

4. 예약을 완전히 취소하는 대신 날짜를 바꿀 수 있을까요?

   Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?

   예약

   reservation

   완전히

   helt

   취소하는

   aflyse

   대신

   i stedet for

   날짜

   dato

   바꿀

   flytte eller ændre

   수 있을까요?

   er det muligt?

   Uddybende forklaring

   예약 betyder her en reservation. Det er et navneord; i den fulde form 예약을 markerer 을, at reservationen er det, der påvirkes af handlingen. Det nyttige mønster er 예약을 하다 for “at reservere” og 예약을 취소하다 for “at aflyse en reservation”. 완전히 betyder “helt” eller “fuldstændigt” og præciserer graden af aflysningen. Her står det sammen med 취소하는, så meningen er “aflyse helt”, ikke blot ændre eller delvist aflyse. 취소하는 kommer fra 취소하다, “at aflyse”. Endelsen -는 gør verbet egnet til at stå foran den følgende konstruktion 대신 i mønsteret -는 대신(에), “i stedet for at …”. Formen beskriver altså handlingen “at aflyse” i dette mønster; den er ikke i sig selv en påstand om, at aflysningen allerede sker. 대신 betyder “i stedet” eller “i stedet for”. Sammen med et verbum i -는-form danner det -는 대신(에): “i stedet for at gøre …”. Eksempel: 버스를 타는 대신 걸어요. — “Jeg går i stedet for at tage bussen.” 날짜 betyder “dato”. I 날짜를 er 을 objektmarkør, så datoen er det, der ændres. Mønsteret 날짜를 바꾸다 betyder “at ændre datoen” eller, i forbindelse med en reservation, “at flytte reservationen til en anden dato”. 바꿀 kommer fra 바꾸다, “at ændre” eller “at flytte”. 바꾸다 får formen 바꿀 foran 수 i mønsteret -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. Her betyder det derfor ikke alene “vil ændre”, men indgår i spørgsmålet om, hvorvidt datoen kan ændres. 수 있을까요? er den høflige spørgende konstruktion -(으)ㄹ 수 있을까요?, “er det muligt at …?” eller “kan …?”. 수 er et afhængigt navneord for mulighed, 있다 udtrykker, at muligheden findes, og -을까요? gør spørgsmålet høfligt og forespørgende. Det implicitte subjekt forstås her som “vi”, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. Sammen bliver 예약을 완전히 취소하는 대신 til “i stedet for at aflyse reservationen helt”. Derefter angiver 날짜를 바꿀 수 있을까요?, at datoen kan ændres. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?”

5. 제가 전화해서 어떤 선택지가 있는지 물어볼게요.

   Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.

   제가

   jeg (som subjekt)

   전화해서

   ringe og så

   어떤

   hvilken/hvilke

   선택지

   mulighed

   있는지

   om der er

   물어볼게요

   jeg vil spørge

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen består af 저 (“jeg”, ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가; 저 bliver til 제 foran 가. Den siger ikke noget om talerens køn. Sammenlign 제가 갈게요 — “jeg tager af sted” — med 친구가 가요 — “vennen tager af sted”. 전화해서 kommer fra 전화하다 (“ringe telefonisk”) med forbindelsesendelsen -아서/어서. Her forbinder den handlinger i rækkefølge: først ringe, derefter spørge. -아서/어서 kan også udtrykke en nær sammenhæng mellem handlinger, ikke kun en simpel tidsrækkefølge. Eksempel: 집에 가서 쉬어요 — “Jeg tager hjem og hviler mig.” 어떤 står foran et substantiv og betyder her “hvilken/hvilke” i betydningen “hvilken slags eller hvilke muligheder”. Formen ændres ikke for ental og flertal. Den kan derfor bruges i 어떤 책 — “hvilken bog” — og 어떤 책들 — “hvilke bøger”. 선택지 er substantivet “mulighed” eller “valgmulighed”, altså en mulighed blandt flere valg. Det er ikke selve verbet “at vælge”. Eksempel: 좋은 선택지가 있어요 — “Der er en god mulighed.” 있는지 kommer fra 있다 (“findes/er til rådighed”) med -는지, som markerer et indirekte spørgsmål. 어떤 선택지가 있는지 betyder derfor “hvilke muligheder der er”, ikke et direkte spørgsmål som 어떤 선택지가 있어요? — “Hvilke muligheder er der?” Endelsen -는지 kan også bruges med andre udsagnsverber, for eksempel 오는지 알아요 — “Jeg ved, om han/hun kommer.” 물어볼게요 er den høflige form af konstruktionen 물어보다, “spørge” eller mere bogstaveligt “prøve at spørge”. 묻다 (“spørge”) har formen 물어- foran denne vokal, så den observerede form skal ikke analyseres som et selvstændigt grundverbum 물어. Den afsluttende -ㄹ게요 viser, at taleren påtager sig at gøre noget eller meddeler sin hensigt over for samtalepartneren: her “jeg skal nok spørge” eller “lad mig spørge”. Eksempel: 제가 확인해 볼게요 — “Jeg skal nok undersøge det.” Samlet bliver strukturen 제가 [전화해서] [어떤 선택지가 있는지] [물어볼게요]: “Jeg ringer og spørger, hvilke muligheder der er.” Sætningen udtrykker talerens plan eller tilsagn om selv at foretage begge handlinger. Kombinationen passer her til at undersøge mulighederne for at ændre reservationen, men selve sætningen fastslår ikke, hvilken mulighed der findes.

6. 그 친구에게 우리끼리 가도 괜찮은지 물어보세요.

   Spørg også, om hun ville have det okay med, at vi tager af sted uden hende.

   그

   den dér

   친구

   ven

   에게

   til en person

   우리끼리

   kun os imellem

   가도

   selv hvis man tager af sted

   괜찮은지

   om det er i orden

   물어보세요

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   그 står foran 친구 og peger på den pågældende ven; i den faste oversættelse er personen identificeret som en kvinde. Det er et pegende ord, ikke en markering af grammatisk køn. Et nyttigt mønster er 이 for noget nær taleren, 그 for noget allerede identificeret eller knyttet til samtalen og 저 for noget længere væk. 친구 betyder “ven”. Ordet angiver ikke køn i selve den koreanske form. Sammen med 그 bliver betydningen her “den ven”, altså den kvindelige ven, som oversættelsen identificerer. 에게 sættes efter en person, der er modtager for en handling. 그 친구에게 betyder derfor “til den ven” og viser, hvem man skal spørge. Det er ikke det samme som 에서, der typisk markerer et sted eller udgangspunkt i andre konstruktioner. 우리끼리 betyder “kun os imellem” eller “os alene”. Endelsen -끼리 markerer en gruppe, der gør noget indbyrdes eller uden andre. Her giver den sammen med den faste oversættelse meningen, at vi tager af sted uden hende. 가도 består af 가다 “tage af sted/gå” og -아/어도, som kan betyde “selv hvis” eller “selv om”. I konstruktionen 가도 괜찮은지 bliver den naturlige samlede betydning “om det er i orden, at vi tager af sted”. Den høflige nutidsform af 가다 er 가요, men 가도 er den form, der passer i denne konstruktion. 괜찮은지 kommer fra 괜찮다 “være i orden, være okay” plus -은지, der gør et indlejret spørgsmål til “om …”. Efter en beskrivende form som 괜찮다 bruges her -은지; efter en vokalisk verbumsstamme ses ofte -는지, for eksempel 가는지 “om [nogen] tager af sted”. 물어보세요 betyder “spørg venligst”. Grundformen er 물어보다, “spørge ved at spørge”, og -세요 gør formen til en høflig anmodning eller opfordring. Den indeholder ikke i sig selv betydningen “også”; “også” kommer her fra den faste oversættelses og samtalens sammenhæng. Samlet bygges sætningen sådan: 그 친구에게 “den ven” som modtager, 우리끼리 가도 괜찮은지 “om det er i orden, at kun vi tager af sted”, og 물어보세요 “spørg venligst”. Hele betydningen er derfor: “Spørg også hende, om hun ville have det okay med, at vi tager af sted uden hende.”

7. 단체 여행으로 계획한 거라서 저는 미루는 게 더 좋겠어요.

   Jeg vil helst udsætte turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.

   단체 여행

   grupperejse

   계획한 거라서

   fordi det var planlagt sådan

   저는

   hvad mig angår

   미루는 게

   det at udsætte

   더 좋겠어요

   ville være bedre

   Uddybende forklaring

   단체 여행 betyder her «grupperejse». 단체 er et navneord for en gruppe eller organisation, og 여행 betyder «rejse». Sammen betegner de en rejse, der er planlagt som en grupperejse. Eksempel: 단체 여행을 갔어요. — «Jeg tog på grupperejse.» 계획한 거라서 bygger på verbet 계획하다, «at planlægge». 계획한 er verbets attributive fortidsform: 계획하다 bliver til 계획한 foran et navneordsagtigt led. Den viser her, at planlægningen allerede er foretaget. 거 er den talte form af 것, «det» eller «ting», og 거라서 er en forkortet talt form af 것이라서, «fordi det er/var ...». Her bliver betydningen «fordi det var planlagt som ...». Sammen med 단체 여행으로 betyder hele delen «fordi turen var planlagt som en grupperejse». -으로 markerer her den form eller status, som noget er planlagt som. 저는 betyder «hvad mig angår» eller «for mit vedkommende». 저 er den høflige førstepersonsform «jeg», og 는 markerer emnet. 저 er ikke den almindelige uformelle form 나; valget af 저 passer til høflig tale. Eksempel: 저는 괜찮아요. — «Jeg har det fint.» 미루는 게 kommer fra verbet 미루다, «at udsætte» eller «at udskyde». 미루는 er verbets nutidsattributive form, og 게 er den talte sammentrækning af 것이. Sammen gør de handlingen til det, der vurderes: «det at udsætte». Konstruktionen 동사-는 게 좋다 bruges til at sige, at det er godt eller foretrukket at gøre noget. Her er det turen, der forstås som det, der skal udsættes, i overensstemmelse med oversættelsen. 더 좋겠어요 betyder «ville være bedre» eller «ville være at foretrække». 좋다 er adjektivet «at være god», og 더 betyder «mere» og gør vurderingen sammenlignende. 겠어요 giver her en høflig, forsigtigt formuleret vurdering: taleren præsenterer udsættelse som det bedre valg, ikke som en kategorisk konstatering. 좋겠어요 er derfor ikke fortid af 좋다. Sammenlign 좋아요 — «det er godt» — med 더 좋겠어요 — «det ville være bedre». Hele sætningen samles således: 단체 여행으로 계획한 거라서 angiver årsagen, «fordi turen var planlagt som en grupperejse». 저는 markerer talerens perspektiv, og 미루는 게 더 좋겠어요 siger, at «det ville være bedre at udsætte turen». Den samlede betydning er: «Jeg vil helst udsætte turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.»

8. 그게 말이 되네요. 특히 그 친구가 며칠만 쉬면 회복할 수 있다면요.

   Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.

   그게

   det dér

   말이 되네요

   det giver mening

   특히

   især

   그 친구가

   hun, den ven

   며칠만

   kun et par dage

   쉬면

   hvis man holder fri

   회복할

   komme sig

   수 있다면요

   hvis det er muligt

   Uddybende forklaring

   그게 er en forkortet form af 그것이: 그것 betyder “det dér”, og 이 markerer det som subjekt. I denne sætning er det det, der vurderes i 말이 되네요. 말이 되네요 bygger på 말이 되다, “at give mening” eller bogstaveligt “at blive til ord”. Endelsen -네요 viser en høflig konstatering eller erkendelse, ofte med en nuance som “nå, det giver mening”. Den samlede faste vending 말이 되다 kan genbruges i fx 그 설명은 말이 돼요 — “Den forklaring giver mening.” 특히 betyder “især” og fremhæver den følgende betingelse som særligt relevant. 그 친구가 betyder her “den ven”, og den faste oversættelse identificerer denne person som hun. 그 betyder “den/det dér”, mens 친구 er substantivet “ven”, og 가 markerer subjektet. 친구 kan bruges om en ven uden selv at markere køn; kønsoplysningen kommer her fra den faste oversættelse og konteksten. 며칠만 betyder “kun et par dage” eller mere bogstaveligt “kun nogle dage”. 며칠 er et spørge-/mængdeord for et uspecificeret antal dage, og 만 begrænser mængden til kun dette. Det angiver ikke et præcist antal. 쉬면 er 쉬다 (“at hvile”, “at holde fri”) med betingelsesendelsen -면: “hvis hun hviler/holder fri”. Her fungerer subjektet som den ven, der allerede er nævnt; -면 viser selve betingelsen. Et genbrugeligt eksempel er 조금 쉬면 괜찮아져요 — “Hvis man hviler lidt, får man det bedre.” 회복할 er formen af 회복하다, “at komme sig” eller “at blive rask”. Formen -할 bruges foran 수 i mønstret 회복할 수 있다; den gør verbet til den handling, der er mulig. Den skal ikke forveksles med 쉬다, som betyder at hvile. 수 있다면요 afslutter muligheds- og betingelsesmønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다면: “hvis det er muligt at …” eller “hvis hun kan …”. 수 er et fast substantiv i udtrykket for mulighed/evne, 있다 betyder her, at muligheden findes, -다면 danner den betingede “hvis”-form, og 요 gør slutningen høflig. Sammen med den foregående del bliver det 회복할 수 있다면요 — “hvis hun kan komme sig”. Samlet bygges sætningen sådan op: 그게 말이 되네요 betyder “Det giver mening”. Derefter tilføjer 특히 en særlig betingelse: 그 친구가 며칠만 쉬면 — “især hvis hun med kun et par dages hvile …” — og 회복할 수 있다면요 fuldender muligheden: “kan komme sig”. Den faste samlede betydning er derfor: “Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.”

9. 선택지와 현재 상황을 명확하게 정리해서 모두에게 메시지를 보낼게요.

   Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.

   선택지

   muligheder

   현재

   nuværende

   상황

   situation

   명확하게

   klart

   정리해서

   ved at ordne og derefter

   모두에게

   til alle

   메시지

   besked

   보낼게요

   jeg sender

   Uddybende forklaring

   선택지 betyder her “muligheder”. Det er et substantiv for valgbare alternativer. Et nyttigt eksempel er 여러 선택지가 있어요 — “Der er flere muligheder.” 현재 betyder “nuværende” eller “på nuværende tidspunkt” og står her foran 상황 som en beskrivelse af situationen. Det kan også bruges i 현재 시각 — “det nuværende tidspunkt”. 상황 betyder “situation” eller “omstændigheder”. Sammen med 현재 bliver 현재 상황 “den nuværende situation”. Et eksempel er 상황을 설명해 주세요 — “Forklar situationen, tak.” 명확하게 betyder “klart” og beskriver måden, noget bliver gjort på. Formen hænger sammen med 명확하다, “at være klar eller tydelig”; endelsen -하게 danner her en adverbiel form: “på en klar måde”. 정리해서 kommer fra verbet 정리하다, “at organisere, ordne eller sammenfatte”. Endelsen -해서 forbinder denne handling med den næste. Her forstås handlingerne som: først ordne eller sammenfatte noget, derefter sende beskeden. Mønstret V-아서/어서 V kan i en sådan sammenhæng bruges til “gøre V og så gøre …”, men forbindelsen kan også i andre sammenhænge udtrykke for eksempel årsag eller måde. 모두에게 består af 모두, “alle”, og partiklen -에게, som markerer modtageren af en handling. Her betyder det “til alle”. -에게 bruges typisk om en person eller gruppe som modtager; for eksempel betyder 친구에게 보내요 “jeg sender det til en ven”. 메시지 betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et låneord, der bruges om en besked, man sender. Et eksempel er 메시지를 확인했어요 — “Jeg tjekkede beskeden.” 보낼게요 er en form af 보내다, “at sende”. Den kan analyseres som verbstammen 보내- plus -ㄹ게요. Denne afslutning bruges her til talerens egen kommende handling og udtrykker et tilsagn eller en beslutning: “jeg sender” eller “jeg skal nok sende”. -ㄹ게요 er ikke en neutral endelse for alle personer; i denne brug tager taleren ansvar for den kommende handling. Et eksempel er 내일 다시 연락할게요 — “Jeg kontakter dig igen i morgen.” Samlet er strukturen: 선택지와 현재 상황을 — “mulighederne og den nuværende situation” som det, der ordnes; 명확하게 정리해서 — “ved at ordne eller sammenfatte dem klart”; 모두에게 메시지를 — “en besked til alle”; og 보낼게요 — “sender jeg / skal jeg nok sende”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.” -와 forbinder de to første indholdselementer, mens -을 markerer både det, der ordnes, og den besked, der sendes.

10. 이유와 시기를 알면 사람들이 그 변화를 더 잘 받아들일 거예요.

    Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

    이유

    grund

    시기

    tidspunkt

    알면

    hvis man ved

    사람들

    folk

    그

    den

    변화

    ændring

    더 잘

    bedre

    받아들일 거예요

    vil håndtere

    Uddybende forklaring

    이유 betyder her “grund” eller “årsag”. Det er et navneord; en nyttig modsætning er 결과, “resultat”. Eksempel: 이유를 설명해요. — “Jeg forklarer grunden.” 시기 betyder her “tidspunkt” eller “timing”, altså hvornår noget sker, ikke varigheden. Eksempel: 시기를 정해요. — “Jeg fastsætter tidspunktet.” 이유와 시기를 forbinder de to navneord med 와, “og”, og markerer den samlede navneordsforbindelse som genstand for 알다, “at vide/kende”, med 를. Mønstret A와 B를 알다 betyder “at kende/vide A og B”. 알면 er 알다 (“vide, kende”) med betingelsesformen -(으)면: “hvis/når man ved”. I denne sætning forstås de personer, der senere omtales, som dem der kender grunden og tidspunktet. Eksempel: 시간을 알면 준비할 수 있어요. — “Hvis man kender tidspunktet, kan man forberede sig.” 사람들 betyder “folk” eller “mennesker”. 들 viser her en flertalsgruppe, og 이 markerer gruppen som subjekt: “folk vil …”. 사람 uden 들 kan også bruges, når antal ikke fremhæves; formen i den faste sætning peger på en gruppe. 그 står foran 변화 som et bestemmende demonstrativt ord. Her giver den sammen med oversættelsens “ændringen” betydningen “denne/den omtalte”, uden at 그 alene behøver at angive afstand. 변화 er navneordet “forandring” eller “ændring”. Eksempel: 변화를 받아들여요. — “Jeg accepterer forandringen.” 더 잘 betyder “bedre”: 더 gør graden større, og 잘 betyder “godt” eller “på en god måde”. Det modificerer 받아들일, så betydningen bliver, at folk håndterer eller accepterer ændringen bedre, ikke blot at de gør det. 받아들일 거예요 bygger på verbet 받아들이다, “acceptere, tage til sig” eller i denne sammenhæng “håndtere”. Formen 받아들일 er verbets prospective form i mønstret -(으)ㄹ 것, og 거예요 er den høflige form af 것이에요 i dette udtryk. Mønstret -(으)ㄹ 거예요 bruges om noget, der forventes eller vurderes at ske: 그들은 제안을 받아들일 거예요. — “De vil acceptere forslaget.” Samlet bliver strukturen: 이유와 시기를 알면 — “hvis de kender grunden og tidspunktet” — efterfulgt af 사람들이 그 변화를 더 잘 받아들일 거예요 — “vil folk bedre kunne håndtere/acceptere ændringen”. Hele udsagnet siger altså, at kendskab til både grunden og tidspunktet forventes at gøre folk bedre i stand til at acceptere ændringen.