En invitation til et designarrangement | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 이번 주에 디자인 행사가 있어.

   Der er et designarrangement i denne uge.

   이번 주에

   i denne uge

   디자인

   design

   행사가

   et arrangement

   있어

   er der / findes

   Uddybende forklaring

   이번 주에 betyder her “i denne uge”. 이번 er en form, der peger på den aktuelle eller netop omtalte periode, og 주 betyder “uge”. Endelsen -에 markerer tidspunktet: 이번 주에 = “i denne uge”. Et genbrugeligt eksempel er 다음 주에 만나요. — “Vi ses i næste uge.” 디자인 betyder “design”. Det er et lånt substantiv, som kan stå foran et andet substantiv og beskrive det: 디자인 수업 betyder “en designlektion”. 행사가 betyder “et arrangement” som sætningens markerede subjekt. 행사 betyder “arrangement” eller “begivenhed”, og -가 er subjektmarkøren efter et substantiv. I denne form er -가 ikke en del af selve ordet 행사; den viser, at arrangementet er det, der findes. Et eksempel er 행사가 많아요. — “Der er mange arrangementer.” 있어 kommer fra 있다, “at være til” eller “at findes”, og betyder her “er der”. Formen 있어 er den uformelle samtaleform i nutid. Den bruges her til at sige, at et arrangement eksisterer eller finder sted på det nævnte tidspunkt. Et eksempel er 오늘 수업이 있어. — “Der er undervisning i dag.” Sammen er mønsteret tidspunkt + substantiv이/가 + 있어: 이번 주에 angiver tidspunktet, 디자인 행사 betyder “designarrangement”, og -가 있어 siger, at arrangementet er der eller finder sted. Hele ytringen betyder derfor: “Der er et designarrangement i denne uge.”

2. 네가 가고 싶을지도 모른다고 생각했어.

   Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.

   네가

   du

   가고 싶을지도 모른다고

   måske have lyst til at tage af sted

   생각했어

   tænkte

   Uddybende forklaring

   네가 betyder her “du”. Det er 너 (“du”) med subjektmarkøren 가; formen viser altså, hvem der har lysten. 너 er den uformelle form, mens 당신 ikke bare er en neutral erstatning i alle situationer. I daglig tale udtales 네가 ofte omtrent som “니가”, men skrivemåden i sætningen er 네가. 가고 싶을지도 모른다고 er en samlet, indlejret muligheds- og tankeform. Grundverbet er 가다 (“tage af sted/gå”), og 가고 싶다 betyder “have lyst til at tage af sted”: -고 싶다 sættes efter verbets stamme for at udtrykke lyst. I denne sætning bliver det til 가고 싶을지도 모르다, “måske have lyst til at tage af sted”; -을지도 모르다 udtrykker mulighed eller usikkerhed. Den efterfølgende -다고 markerer det udsagn, som tænkes. Et genbrugeligt mønster er derfor 동사-stamme + 고 싶을지도 모르다 = “måske have lyst til at …”. Eksempel: 그가 쉬고 싶을지도 몰라. — “Han har måske lyst til at hvile.” 생각했어 kommer fra 생각하다 (“tænke”) og er datidsformen i uformel, afslappet stil: 생각하다 → 생각했어, “tænkte”. Her er det den talende, der er subjektet, svarende til “jeg” i oversættelsen; koreansk udelader ofte et pronomen, når personen kan forstås af sammenhængen. Sammen med -다고 bliver mønstret …다고 생각하다 = “tænke, at …”. Hele sætningen samles sådan: 네가 (“du”) + 가고 싶을지도 모른다고 (“at du måske havde lyst til at tage af sted”) + 생각했어 (“jeg tænkte”). Den naturlige betydning er derfor: “Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.”

3. 나도 갈 수도 있어. 어떤 행사야?

   Det kunne jeg måske godt. Hvad er det for et arrangement?

   나도

   jeg også

   갈

   tage af sted

   수도 있어

   kan måske

   어떤

   hvilken slags

   행사

   arrangement

   야

   er det?

   Uddybende forklaring

   나도 betyder her “jeg også”. 나 er det uformelle pronomen “jeg”, og 도 føjes til det led, der får betydningen “også”. Det er altså taleren, der føjes til en allerede nævnt mulighed for at tage af sted. Eksempel: 나도 가. = “Jeg tager også af sted.” 갈 kommer fra verbet 가다, “at tage af sted/gå”. Formen 갈 er verbets ㄹ-form, som blandt andet står foran 수 i mønstret -(으)ㄹ 수 있다. Den markerer her den mulighed, der forklares i det næste led; den er ikke en selvstændig nutidsform af verbet. Eksempel: 내일 갈 수 있어. = “Jeg kan tage af sted i morgen.” 수도 있어 indgår i -(으)ㄹ 수도 있다: “det er også muligt at …” eller, som her, “jeg kunne måske …”. 수 betyder i dette mønster en mulighed eller evne, 도 giver konstruktionen nuancen “også”, og 있어 er den uformelle taleform af 있다, “at være/at findes”. Sammen med 갈 udtrykker det ikke en sikker beslutning, men at det er muligt, at taleren tager af sted. Eksempel: 비가 올 수도 있어. = “Det kan måske regne.” 어떤 betyder “hvilken slags” eller “hvad for en”. Det står foran et substantiv og spørger til typen eller karakteren, ikke primært til et navn. Eksempel: 어떤 영화야? = “Hvilken slags film er det?” 행사 betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et substantiv og kan bruges om en organiseret aktivitet, for eksempel et oplæg, en udstilling eller et andet program. I den faste sætning er den danske oversættelse “arrangement”. 야 er den uformelle talte form af kopulaen efter et substantiv. I 행사야? forbindes den med 행사 og danner et spørgsmål svarende til “er det et arrangement?” Efter et substantiv bruges 이야 normalt, når substantivet ender på en konsonant, mens 야 bruges efter en vokal; 행사 ender på vokalen ㅏ, så 행사야 er den passende form. Eksempel: 학생이야? = “Er du elev?” Hele første del bygges sådan: 나도 (“jeg også”) + 갈 수도 있어 (“kunne måske tage af sted”). Den samlede betydning er derfor “Det kunne jeg måske også” eller mere udfoldet “Jeg kunne måske også tage af sted.” Derefter spørger 어떤 행사야?: 어떤 (“hvilken slags”) beskriver 행사 (“arrangement”), og 야? gør udsagnet til et uformelt spørgsmål: “Hvad er det for et arrangement?” Udtrykket er uformelt og samtalepræget. Det kan genbruges ved at udskifte verbet i -(으)ㄹ 수도 있어, for eksempel 만날 수도 있어 = “jeg kunne måske mødes.”

4. 짧은 발표 몇 개와 작은 전시가 있어.

   Der er nogle korte oplæg og en lille udstilling.

   짧은

   kort

   발표

   oplæg

   몇 개

   nogle stykker

   와

   og

   작은

   lille

   전시

   udstilling

   있어

   der er

   Uddybende forklaring

   짧은 betyder her “kort” og står foran 발표 for at beskrive oplæggene. Formen kommer fra adjektivet 짧다 (“at være kort”): foran et navneord bliver det 짧은. Eksempel: 짧은 글 betyder “en kort tekst”. 발표 betyder “oplæg” eller “præsentation”. Det er et navneord; her er det det, der tælles med 몇 개. Eksempel: 발표가 있어요 betyder “der er et oplæg/en præsentation”. 몇 개 betyder her “nogle stykker” eller “et ikke nærmere angivet antal”. 몇 angiver et ukendt antal, og 개 er en almindelig tælleenhed for ting. Udtrykket fastslår derfor ikke et bestemt antal. Eksempel: 사과 몇 개 betyder “nogle æbler” eller “et ikke nærmere angivet antal æbler”. 와 betyder “og” og forbinder her 짧은 발표 몇 개 med 작은 전시. Denne form bruges efter et ord, der ender på en vokallyd; efter en konsonantlyd bruges normalt 과. 작은 betyder “lille” og beskriver 전시. Formen kommer fra adjektivet 작다 (“at være lille”): foran et navneord bliver det 작은. Eksempel: 작은 방 betyder “et lille værelse”. 전시 betyder “udstilling”. Det er det andet navneord i opremsningen. Eksempel: 전시를 봐요 betyder “jeg ser en udstilling”. 있어 er en uformel nutidsform af 있다, som her bruges til at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. I høflig stil kan man sige 있어요. Samlet bygges sætningen sådan op: 짧은 발표 (“korte oplæg”) + 몇 개 (“nogle stykker”) + 와 (“og”) + 작은 전시 (“en lille udstilling”) + 있어 (“der er”). Hele betydningen er: “Der er nogle korte oplæg og en lille udstilling.”

5. 그럼 잠깐 들르기 쉽겠네.

   Så det burde være nemt at kigge forbi.

   그럼

   så

   잠깐

   et øjeblik; kortvarigt

   들르기

   at kigge forbi

   쉽겠네

   burde være nemt

   Uddybende forklaring

   그럼 er en forkortet form af 그러면 og betyder her “så” eller “i så fald”. Den knytter konklusionen til den foregående information om de korte oplæg og den lille udstilling. Det er en nyttig overgang i mønsteret 그러면/그럼 + konklusion. 잠깐 betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Her beskriver det, at det at kigge forbi kun tager kort tid. Det kan også bruges selvstændigt, for eksempel: 잠깐 기다려 주세요. — “Vent et øjeblik, tak.” 들르기 bygger på verbet 들르다, “at kigge forbi”. Endelsen -기 gør verbhandlingen til et navneordsagtigt led, så 들르기 쉽다 betyder “det er nemt at kigge forbi”. Formen 들르다 har blandt andet høflighedsformen 들러요 og fortidsformen 들렀어요. Et eksempel er: 집에 들러요. — “Jeg kigger forbi hjemmet.” 쉽겠네 består af 쉽다, “at være nem”, plus -겠- og -네. Det er 쉽다, der er det beskrivende ord; dets grundform er 쉽다, og den observerede form er tilpasset konstruktionen. -겠- udtrykker her en forventning eller slutning, ikke en sikker konstatering, mens -네 giver en konstaterende eller erkendende tone. Samlet bliver betydningen derfor “det burde være nemt”. Et eksempel er: 이 문제는 쉽겠네요. — “Dette problem ser ud til at være nemt.” Samlet danner 그럼 konklusionen, 잠깐 angiver den korte varighed, og 들르기 쉽겠네 siger, at det derfor forventes at være nemt at kigge forbi. Hele ytringen betyder: “Så det burde være nemt at kigge forbi.”

6. 방문객은 미리 신청해야 해?

   Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?

   방문객은

   besøgende

   미리

   på forhånd

   신청해야 해?

   skal tilmelde sig?

   Uddybende forklaring

   방문객은 betyder her “besøgende” som emne. 방문객 er et substantiv for en besøgende; koreansk markerer normalt ikke ental eller flertal i selve substantivformen, så den kan passe til både “en besøgende” og “besøgende” afhængigt af sammenhængen. 은 er emnepartiklen efter en stavelse med slutkonsonant. Mønstret 명사은/는 gør et substantiv til emne; 는 bruges efter en vokal. Eksempel: 학생은 공부해요. — “Eleven studerer.” Her markerer 은 학생 som emne. 미리 er et adverbium, der betyder “på forhånd” eller “forinden”. Det angiver, at handlingen sker før det relevante tidspunkt. 신청해야 해? betyder her “skal tilmelde sig?”. Grundverbet er 신청하다, som i denne sammenhæng betyder “at tilmelde sig”. Nødvendighed udtrykkes med mønstret -아/어야 하다, “skal” eller “være nødt til at”. For verbet 하다 bliver den tilsvarende form først 하여야 하다, som normalt sammentrækkes til 해야 하다; derfor får vi 신청해야 하다. Den afsluttende 해? er den uformelle samtaleform af 하다 i konstruktionen og gør ytringen til et spørgsmål. Eksempel: 예약해야 해? — “Skal man reservere?” Det er samme nødvendighedsmønster med 예약하다, “at reservere”. Samlet bliver 방문객은 + 미리 + 신청해야 해? til: “Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?” Spørgsmålet spørger, om tilmelding er nødvendig; det fastslår ikke, at den er nødvendig.

7. 행사 페이지를 확인하고 자세한 내용을 보내 줄게.

   Jeg tjekker arrangementsiden og sender dig detaljerne.

   행사

   arrangement

   페이지

   side

   확인하고

   tjekke og

   자세한

   detaljeret

   내용

   indhold

   보내 줄게

   jeg sender dig

   Uddybende forklaring

   행사 betyder her “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et selvstændigt navneord, som kan sættes foran et andet navneord for at angive, hvad det handler om: 행사 페이지 = “arrangementside”. Et eksempel: 행사가 있어요. — “Der er et arrangement.” 페이지 betyder “side”, her en side på et website eller i et digitalt materiale. Sammen med 행사 danner det den almindelige navneordsforbindelse 행사 페이지; 를 efter forbindelsen markerer den som det, der bliver tjekket. 확인하고 kommer af 확인하다, “at tjekke, bekræfte eller kontrollere”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste handling og giver her betydningen “og”. Formen viser ikke alene, hvem der udfører handlingen; den underforståede aktør forstås her som taleren, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Eksempel: 확인하고 연락할게요. — “Jeg tjekker det og kontakter dig.” 자세한 er formen af 자세하다, “at være detaljeret eller udførlig”, når ordet står foran et navneord. Det beskriver 내용, så 자세한 내용 betyder “detaljerne” eller “detaljerede oplysninger”. 자세한 er ikke en form af 내용; det er den beskrivende form af 자세하다. Eksempel: 자세한 설명 — “en detaljeret forklaring”. 내용 betyder “indhold” eller, i denne sammenhæng, “oplysninger/detaljer”. Her er det de detaljerede oplysninger, som taleren vil sende. 을 markerer 내용 som genstand for 보내다; objektmarkøren kan i naturlig dansk ofte gengives uden et særskilt ord. 보내 줄게 består af 보내다, “at sende”, efterfulgt af 주다, “at give”, i konstruktionen -아/어 주다. Denne konstruktion viser, at handlingen udføres til fordel for eller for en anden. -ㄹ게 i 줄게 markerer talerens tilsagn eller hensigt om at gøre noget for den anden; derfor bliver hele udtrykket her “jeg sender dig”. Subjektet er ikke skrevet ud på koreansk, men den faste oversættelse identificerer det som taleren, og modtageren er den person, som taleren henvender sig til. Eksempel: 사진을 보내 줄게. — “Jeg sender dig billedet.” Samlet bygges sætningen sådan op: 행사 페이지를 er det, taleren vil tjekke, 확인하고 forbinder tjekket med næste handling, og 자세한 내용을 er det, der skal sendes. 보내 줄게 gør tilsagnet modtagerorienteret. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tjekker arrangementsiden og sender dig detaljerne.”

8. 어디서 만나야 하는지도 알아봐 줄래?

   Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?

   어디서

   hvor

   만나야 하는지

   om vi skal mødes

   도

   også

   알아봐

   find ud af

   줄래

   vil du ...?

   Uddybende forklaring

   어디서 betyder her “hvor”. 어디 er spørgeordet “hvor”, og -서 er stedmarkøren, som viser stedet for handlingen. Et genbrugeligt mønster er 어디서 + verbum?: 어디서 만나요? betyder “Hvor mødes vi?” 만나야 하는지 handler her om, hvor man skal mødes. Grundverbet er 만나다 “at mødes”. I 만나야 하다 udtrykker -아야 하다 nødvendighed: “skal/må være nødt til at mødes”. -는지 gør indholdet til et indlejret spørgsmål eller noget, man vil finde ud af. Derfor betyder 만나야 하는지 “hvor man skal mødes”, når det står efter 어디서; det er ikke et selvstændigt direkte spørgsmål. 도 betyder “også” og føjes efter det led, der får betydningen “også”. Her føjes det til hele det indlejrede spørgsmål 어디서 만나야 하는지, så anmodningen gælder dette punkt ud over det, der allerede nævnes i samtalen. 알아봐 kommer fra 알아보다, “at undersøge eller finde ud af”. Formen 알아봐 er den uformelle -아/어-form, som her står foran 줄래 i en sammensat anmodning. Et eksempel er 확인해 봐 — “prøv at tjekke det”; i 알아봐 er fokus specifikt på at skaffe sig information. 줄래 består af 주다 “at give” og formen -(으)ㄹ래?, som spørger om vilje eller bruges til en venlig uformel anmodning. Efter en anden handlingsform, som i 알아봐 줄래?, betyder det “vil du gøre det for mig?” Det er ikke her et spørgsmål om at give en fysisk ting. Samlet er opbygningen 어디서 만나야 하는지 + 도 + 알아봐 줄래?: “vil du også finde ud af, hvor vi skal mødes?” 도 markerer, at dette er endnu en opgave, og 알아봐 줄래? gør anmodningen venlig og uformel.

9. 신청이 간단하면 첫 번째 발표 전에 입구에서 만나자.

   Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

   신청

   tilmelding

   간단하면

   hvis enkel

   첫 번째

   første

   발표

   oplæg

   전에

   før

   입구

   indgang

   만나자

   lad os mødes

   Uddybende forklaring

   신청 betyder her “tilmelding” eller “ansøgning” og er et substantiv. I 신청이 markerer 이 subjektet; denne form bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant. Eksempel: 신청이 필요해요. — “Der er brug for en tilmelding.” 간단하면 bygger på 간단하다, “at være enkel”. Endelsen -면 gør udsagnet betinget: 간단하면 betyder “hvis den er enkel” eller “hvis tilmeldingen er enkel” her. Det er altså egenskaben “enkel”, der får betingelsesendelsen, ikke substantivet 신청. Eksempel: 길이 간단하면 좋아요. — “Det er godt, hvis ruten er enkel.” 첫 번째 betyder “første”. 첫 er et selvstændigt koreansk ord med betydningen “første”, mens 번째 er et bundet element, der bruges til at danne ord for rækkefølge. Sammen beskriver de her 발표, så betydningen er “det første oplæg”. Det angiver rækkefølge, ikke nødvendigvis antal. Eksempel: 첫 번째 질문에 답했어요. — “Jeg svarede på det første spørgsmål.” 발표 er et substantiv for et oplæg, en præsentation eller en offentlig fremlæggelse. Her er det et tidsmæssigt referencepunkt i udtrykket 발표 전에, “før oplægget”. Eksempel: 발표를 준비해요. — “Jeg forbereder en præsentation.” 전에 består af 전, “før”, og partiklen 에. Efter et tidsudtryk betyder det “før [noget]”; 발표 전에 er derfor “før oplægget”. Eksempel: 수업 전에 만나요. — “Lad os mødes før undervisningen.” 입구 betyder “indgang”. I 입구에서 markerer 에서 stedet, hvor handlingen foregår, så hele udtrykket betyder “ved indgangen” i denne sætning. Eksempel: 문에서 기다려요. — “Jeg venter ved døren.” 만나자 bygger på verbet 만나다, “at mødes”, og endelsen -자, som foreslår “lad os ...” i en uformel stil. 만나자 betyder derfor “lad os mødes”. Endelsen angiver et forslag til fælles handling, ikke en konstatering af, at mødet allerede finder sted. Eksempel: 내일 만나자. — “Lad os mødes i morgen.” Samlet er strukturen 신청이 간단하면 (“hvis tilmeldingen er enkel”) + 첫 번째 발표 전에 (“før det første oplæg”) + 입구에서 (“ved indgangen”) + 만나자 (“lad os mødes”). Hele ytringen betyder: “Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.”

10. 나한테는 괜찮아. 계획을 알게 되면 보내 줘.

    Det passer mig fint. Send planen, når du har den.

    나한테는

    for mig

    괜찮아

    det er fint

    계획

    plan

    알게 되면

    når du kommer til at vide det

    보내 줘

    send det

    Uddybende forklaring

    나한테는 betyder her “for mig”. 나 er den uformelle førstepersonsform “jeg”, 한테 markerer en person som mål eller modtager, og 는 gør udtrykket til sætningens tema med en mulig kontrast: “hvad mig angår”. Et genbrugeligt mønster er X한테는 괜찮아 = “det er fint for X”. 괜찮아 betyder her “det er fint/okay”. Det er den uformelle, afslappede form af 괜찮다; endelsen -아 passer til en uformel erklæring til en samtalepartner. Den kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “jeg er okay” eller “det er i orden”, så den konkrete betydning afhænger af det, den beskriver. 계획 betyder “plan”. I 계획을 markerer 을 planen som det direkte objekt for 알게 되면; det er ikke en del af substantivet. Eksempel: 계획을 세워요. — “Jeg lægger en plan.” 알게 되면 betyder her “når du kommer til at vide det”. Det bygger på 알다 “vide/kende” + -게 되다, som beskriver, at man kommer til at vide eller opdager noget som følge af en ændring eller begivenhed. -면 gør dette til en betingelse eller tidsramme: “hvis/når ...”. Her identificerer den faste oversættelse den underforståede person som “du”, og den foregående 계획을 angiver, hvad du får kendskab til. Koreansk udelader ofte et subjekt, når det kan forstås af situationen. Eksempel: 시간을 알게 되면 알려 주세요. — “Når du får tidspunktet at vide, så giv mig besked.” 보내 줘 betyder her “send det”. 보내다 er verbet “sende”, og 주다 i denne verbale konstruktion føjer betydningen “gøre det for modtageren” til en uformel anmodning. Objektet er udeladt i koreansk; i den faste oversættelse er det planen, og modtageren er taleren. -줘 er uformelt, så et mere høfligt alternativ i en anden sætning kan være 보내 주세요. Eksempel: 사진을 보내 줘. — “Send billedet til mig.” Samlet består ytringen af 나한테는 괜찮아 — “Det passer mig fint” — efterfulgt af 계획을 알게 되면 보내 줘 — “Send planen, når du har fået den at vide.” Den første del angiver talerens vurdering, og den anden angiver betingelsen eller tidspunktet for den uformelle anmodning.

11. 오늘 밤에 신청 규칙을 확인하고 만날 시간을 제안할게.

    I aften bekræfter jeg reglerne for tilmelding og foreslår et mødetidspunkt.

    오늘 밤에

    i aften

    신청 규칙

    tilmeldingsregler

    확인하고

    bekræfte og

    만날

    at mødes; som man skal mødes

    시간

    tidspunkt

    제안할게

    jeg vil foreslå

    Uddybende forklaring

    오늘 밤에 betyder her “i aften”. 오늘 er “i dag”, 밤 er “nat/aften”, og 에 markerer tidspunktet for handlingen. Sammen angiver udtrykket, hvornår resten skal ske. 신청 규칙 betyder reglerne for tilmelding eller ansøgning. Koreansk kan sætte et navneord foran et andet for at angive dets område eller funktion: 신청 præciserer, hvilke regler 규칙 er. I denne sætning er 규칙 objektet for den efterfølgende handling. 확인하고 kommer fra verbet 확인하다, “at kontrollere eller bekræfte”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste, så betydningen bliver “kontrollere og …”. Den kan forbinde handlingerne uden i sig selv at kræve, at den ene sker først. Et genbrugeligt eksempel er 내용을 확인하고 알려 주세요, “Kontrollér indholdet, og giv mig besked.” 만날 kommer fra 만나다, “at mødes”. Formen 만나- + -ㄹ står foran navneordet 시간 og beskriver et tidspunkt, hvor man skal mødes: 만날 시간, “tidspunktet at mødes”. Til sammenligning betyder 만나는 시간 et tidspunkt, hvor man mødes eller plejer at mødes, mens 만난 시간 henviser til et tidspunkt, hvor mødet allerede fandt sted. 시간 betyder “tid” eller, som her, et konkret tidspunkt. Det er dette navneord, der bliver bestemt af 만날; 만날 er ikke en form af 시간. Et enkelt eksempel er 시간이 있어요, “Jeg har tid.” 제안할게 kommer fra 제안하다, “at foreslå”. Her forbindes verbets stamme 제안하- med -ㄹ게, en endelse der udtrykker talerens tilsagn eller beslutning om at gøre noget. Derfor er betydningen her, at taleren vil foreslå et tidspunkt. Subjektet står ikke synligt på koreansk, men den faste oversættelse identificerer taleren som den, der gør det. En høfligere variant med samme grundmønster er 제가 확인할게요, “Jeg skal nok kontrollere det.” Hele udsagnet bygges således op: tidspunktet er i aften; taleren vil kontrollere tilmeldingsreglerne og foreslå et tidspunkt for at mødes. -고 forbinder de to handlinger, mens -ㄹ게 præsenterer den sidste handling som talerens tilsagn. Sætningen har en dagligdags, uformel stil; den afsluttende -게 står uden det høflige 요.

12. 그러면 그 저녁 시간을 비워 둘 수 있어.

    Så kan jeg holde den aften fri.

    그러면

    så; i så fald

    그

    den/det pågældende

    저녁

    aften

    시간

    tid

    비워 둘

    holde fri

    수 있어

    kan

    Uddybende forklaring

    그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter denne mulighed til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt: “Hvis det er sådan, så …”. Et beslægtet, men ikke identisk, ord er 그럼, som ofte er en kortere samtaleform. 그 står foran 저녁 og peger på den pågældende aften. Som bestemmende form placeres det foran substantivet; det er ikke selve ordet for “aften”. Den præcise reference til aftenen må komme fra sammenhængen eller den faste oversættelse. 저녁 betyder “aften” og kan også betegne aftensmåltidet i andre sammenhænge. Her er betydningen tidspunktet “aften”. Et enkelt eksempel er 저녁에 만나요. — “Vi mødes om aftenen.” 시간 betyder “tid” eller, i denne sammenhæng, et tidsrum/tidspunkt. Kombinationen 저녁 시간 betyder “aftentid” eller “tiden om aftenen”. I 그 저녁 시간 gør 그 dette til “den pågældende aftentid”. 비워 둘 består af 비우다 (“tømme; holde ledig”) og 두다 (“sætte/lade stå”) i konstruktionen -아/어 두다. Her betyder den, at taleren sørger for på forhånd at holde tidsrummet ledigt og lader denne tilstand bestå. 비워 er 비우다 med forbindelsesendelsen -어, og 둘 er den ændrede form af 두다 i denne konstruktion. Det er altså 비우다, ikke 시간, der udtrykker handlingen “holde ledig”. Eksempel: 자리를 비워 둘게요. — “Jeg holder pladsen ledig.” 수 있어 er den uformelle, talte form af mønstret -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. Efter 비워 bliver det 비워 둘 수 있어: “kan holde ledig”. 있어 er den uformelle form af 있다; den underforståede person er her taleren, som den faste oversættelse gengiver med “jeg”. Samlet bliver rækkefølgen 그러면 + 그 저녁 시간 + 비워 둘 수 있어: “Så kan jeg holde den aften fri.” Sætningen udtrykker en mulighed for taleren og siger, at den pågældende aftentid kan holdes ledig.