At undskylde for at aflyse en aftale og finde en ny dato | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 정말 미안한데, 오늘 저녁 약속을 취소해야 해.

   Det er jeg virkelig ked af, men jeg er nødt til at aflyse planen for i aften.

   정말

   virkelig

   미안한데

   undskyld, men

   오늘

   i dag

   저녁

   aften

   약속을

   aftalen

   취소해야 해

   er nødt til at aflyse

   Uddybende forklaring

   정말 står først og forstærker udsagnet: “virkelig”. Det er et adverbium og kan sættes foran andre ord, når man vil øge styrken, for eksempel 정말 좋아요 — “det er virkelig godt”. 미안한데 bygger på 미안하다, “at være ked af det/undskyld”, og formen -ㄴ데 forbinder udsagnet med det næste. Her giver forbindelsen betydningen “men” og gør indledningen til en blød måde at komme med den efterfølgende besked på. 미안하다 er grundformen; 미안한데 er den form, der bruges foran den fortsatte ytring i dette eksempel. 오늘 betyder “i dag”. Sammen med et tidsord som 저녁 forstås 오늘 저녁 som “i aften” eller “i aftenstid”. Et eksempel er 오늘 만나요 — “Vi mødes i dag.” 저녁 betyder “aften” og kan i andre sammenhænge også betegne aftensmad. Her står det sammen med 오늘 og beskriver tidspunktet for 약속, altså aftalen eller planen. 약속을 indeholder 약속, “aftale, aftale om at mødes” eller “plan”, plus objektmarkøren 을. 약속 kan derfor bruges om en konkret aftale: 약속이 있어요 — “Jeg har en aftale.” I den faste ytring er det aftalen/planen for i aften, der bliver aflyst. 취소해야 해 kommer fra 취소하다, “at aflyse”. Mønstret -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed eller pligt: 취소해야 하다 betyder “være nødt til at aflyse”. Den talte afslutning 해 er den uformelle nutidsform af 하다; derfor betyder 취소해야 해 her “jeg er nødt til at aflyse”, ikke blot “jeg aflyser”. Et eksempel er 지금 가야 해 — “Jeg er nødt til at gå nu.” Samlet forbindes delene sådan: 정말 forstærker undskyldningen, 미안한데 giver den bløde overgang “jeg er virkelig ked af det, men”, 오늘 저녁 약속을 markerer aftalen for i aften som objekt, og 취소해야 해 siger, at taleren er nødt til at aflyse den. Hele ytringen betyder derfor: “Det er jeg virkelig ked af, men jeg er nødt til at aflyse planen for i aften.” Formen er almindelig samtalesprog.

2. 아쉽네. 급한 일이 생겼어?

   Det er skuffende. Skete der noget akut?

   아쉽네

   Det er ærgerligt.

   급한

   akut; presserende

   일이

   en sag; noget

   생겼어?

   er der opstået?

   Uddybende forklaring

   아쉽네 kommer fra adjektivet 아쉽다, som her udtrykker, at situationen er ærgerlig eller skuffende. Formen 아쉽네 bruger endelsen -네 til at markere talerens umiddelbare erkendelse eller reaktion. Den er ikke en direkte gengivelse af et bestemt dansk følelsesord i alle sammenhænge. Eksempel: 시간이 없어서 아쉽네요. — »Det er ærgerligt, at der ikke er tid.« Her er 아쉽네요 en høfligere variant af samme reaktion. 급한 er den attributive form af adjektivet 급하다 »at være akut eller presserende«. Adjektivet står foran 일 og beskriver sagen eller hændelsen: 급한 일 betyder »en akut/presserende sag«. Det er 급하다, ikke 일, der har formen 급한. Sammenlign de nyttige former 급하다 »at være akut«, 급한 일 »en akut sag« og 급하게 »på en akut/pressende måde«. Eksempel: 급한 전화가 왔어요. — »Der kom et presserende telefonopkald.« 일이 består af substantivet 일 »sag, ting eller hændelse« og subjektmarkøren 이. I denne sætning betyder 일 ikke nødvendigvis »arbejde«; sammen med 생기다 betegner det noget, der er opstået eller er kommet i vejen. Markøren 이 viser, at denne sag er det, der opstår. Eksempel: 무슨 일이 있어요? — »Hvad er der sket?« Her bruges 일 bredt om en sag eller hændelse. 생겼어? er en uformel spørgsmålform af 생기다 »at opstå, komme til eller blive dannet«. Formen 생겼어 er datid, så spørgsmålet spørger, om noget allerede er opstået. -어? er den uformelle samtaleform; med høflig stil bliver det 생겼어요?. Eksempel: 문제가 생겼어요. — »Der er opstået et problem.« Sammen danner 급한 일이 생겼어? mønstret beskrivende form + substantiv + 생기다: »Er der opstået en akut sag?« eller mere naturligt på dansk »Er der sket noget akut?« Spørgsmålet følger efter reaktionen 아쉽네, så hele ytringen betyder: »Det er ærgerligt. Er der sket noget akut?«

3. 집안에 일이 생겨서 집을 비울 수가 없어.

   Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.

   집안에

   i familien

   일이

   en sag eller et problem

   생겨서

   fordi der opstod

   집을

   hjemmet

   비울

   forlade tomt

   수가 없어

   kan ikke

   Uddybende forklaring

   집안에 betyder her “i familien” eller “i familiens forhold”. 집안 er et navneord for familien eller husholdningen som social enhed, mens -에 angiver det område eller den sammenhæng, hvor noget sker. Det er ikke det samme som blot 집 (“hus/hjem”); 집안 kan også bruges om familiens indre forhold. 일이 er 일 (“sag”, “ting” eller “problem”) med partiklen -이, som markerer subjektet. I denne sammenhæng er den naturlige betydning “et problem/en sag”. 일 kan også betyde “arbejde” i andre sammenhænge, så betydningen kommer her fra kombinationen med 생기다 og den faste oversættelse. 생겨서 kommer af 생기다, “opstå” eller “komme til”. Endelsen -어서 forbinder her årsag og resultat: “fordi noget opstod”. Selve 생겨서 har ikke en særskilt fortidsendelse; at hændelsen forstås som allerede indtruffet, følger af betydningen og sammenhængen. Eksempel: 문제가 생겨서 늦었어요. — “Jeg kom for sent, fordi der opstod et problem.” 집을 er 집 (“hus” eller “hjem”) med objektpartiklen -을. Det markerer det hjem, som den følgende handling vedrører. I denne sætning er pointen ikke blot at forlade hjemmet, men at kunne lade hjemmet stå tomt ved at være væk fra det. 비울 er den attributive form af 비우다, “tømme” eller “forlade, så noget står tomt”. 비울 står foran 수 i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다/없다, så den beskriver den mulige handling: “at kunne tømme/forlade”. Det er altså verbet 비우다, ikke 집, der har denne form. Eksempel: 방을 비울 수 있어요. — “Jeg kan forlade værelset, så det står tomt.” 수가 없어 er den negative mulighedskonstruktion -(으)ㄹ 수가 없다: “kan ikke” eller “det er ikke muligt”. 수 betyder her en mulighed eller måde at gøre noget på, og -가 markerer dette led; 없어 er den uformelle, afsluttende form af 없다 (“ikke findes/ikke er mulig”). I den faste sætning betyder konstruktionen, at taleren ikke kan forlade hjemmet, ikke at taleren mangler en fysisk genstand. Samlet bliver 집안에 일이 생겨서 til “fordi der er opstået et problem i familien”, og 집을 비울 수가 없어 til “kan jeg ikke forlade hjemmet, så det står tomt” — naturligt på dansk: “Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.” Koreansk udelader her et eksplicit subjekt; den faste oversættelse viser, at det er taleren, der ikke kan gå hjemmefra. Formen -어서 binder årsagen sammen med denne manglende mulighed.

4. 이해해. 하지만 좀 더 일찍 알았으면 좋았을 텐데.

   Jeg forstår det, men jeg ville ønske, at jeg havde vidst det tidligere.

   이해해

   Jeg forstår det

   하지만

   men

   좀 더

   lidt mere

   일찍

   tidligere

   알았으면

   hvis jeg havde vidst det

   좋았을 텐데

   det ville have været godt

   Uddybende forklaring

   이해해 kommer fra 이해하다 (“at forstå”). Formen -해 er en uformel nutidsform i 해체-stil; her er objektet underforstået i den danske oversættelse som “det”. Den samme slutning bruges ikke som en neutral høflig form: i en mere høflig formulering kan man for eksempel sige 이해해요 — “jeg forstår det”. 하지만 betyder “men” og markerer kontrasten til det, der kommer bagefter. Det er et selvstændigt forbindelsesord, så det næste udsagn fremstilles som en modsætning eller beklagelse i forhold til det foregående. 좀 더 kombinerer 좀 (“lidt” eller en dæmpende gradmarkør) med 더 (“mere”). Sammen betyder de her “lidt mere”. 더 kan bruges foran et tids- eller gradsudtryk for at angive en større grad; 좀 gør formuleringen mindre kategorisk. 일찍 er et tidsadverbium, “tidligt” eller i denne sammenligning “tidligere”. Det beskriver tidspunktet for at vide noget, ikke selve videnens indhold. Et tilsvarende eksempel er 좀 일찍 왔어요 — “jeg kom lidt tidligere.” 알았으면 bygger på 알다, “at vide” eller “at få at vide”. 알았- viser den tidligere tid i den betingede form, og -으면 betyder “hvis”. I denne sammenhæng svarer kombinationen til “hvis jeg havde vidst det”: den tidligere viden placeres som en forudsætning for den efterfølgende beklagelse. Det er verbet 알다, der har formen 알았으면, ikke det nærliggende tidsadverbium. 좋았을 텐데 bygger på 좋다, “at være godt”. 좋았을 indeholder den tidligere form 좋았- og -을, mens 텐데 i denne konstruktion udtrykker en tænkt eller uopfyldt situation med beklagelse: “det ville have været godt, men …” eller naturligt “jeg ville ønske …”. Formen 좋다 ændres altså her til en hypotetisk, tidligere vurdering; den betyder ikke alene, at noget faktisk var godt. Samlet bliver strukturen 하지만 + [tidligere betingelse] + [uopfyldt ønsket resultat]: “Men hvis jeg havde vidst det lidt tidligere, ville det have været godt.” Med den faste danske oversættelses naturlige formulering bliver hele meningen: “Jeg forstår det, men jeg ville ønske, at jeg havde vidst det tidligere.”

5. 네 말이 맞아. 내가 알게 되자마자 너한테 말했어야 했어.

   Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

   네 말이

   det, du siger

   맞아

   er rigtigt

   내가

   jeg

   알게 되자마자

   så snart jeg fandt ud af det

   너한테

   til dig

   말했어야 했어

   burde have fortalt

   Uddybende forklaring

   네 말이 betyder her “det, du siger” eller “din påstand”. 말 er substantivet “ord, tale” og kan i denne sammenhæng betyde det, nogen siger eller mener. 네 er den uformelle form af “din”, og 이 markerer 네 말 som det, der beskrives i resten af sætningen. 맞아 kommer fra 맞다, “at være rigtig” eller “at passe”. Formen 맞아 er en uformel nutidsform, som bruges til at sige “det er rigtigt” eller “du har ret”. Sammen med 네 말이 bliver betydningen “det, du siger, er rigtigt”. 내가 betyder “jeg” som den, der udfører handlingen. 나 er grundformen for “jeg”, mens 내가 er formen med subjektmarkøren 가. Koreansk bruger ofte denne markør for at fremhæve, hvem der gør noget eller har en bestemt egenskab. 알게 되자마자 betyder “så snart jeg fandt ud af det”. 알다 betyder “at vide”, mens 알게 되다 betyder “at komme til at vide” eller “at finde ud af”. Konstruktionen -자마자 sættes efter en handling og betyder “så snart …”. Her viser den, at det at fortælle skete umiddelbart efter, at taleren fandt ud af det. Eksempel: 집에 도착하자마자 전화했어. — “Jeg ringede, så snart jeg kom hjem.” Her knytter -자마자 den første handling til den næste. 너한테 betyder “til dig”. 너 er den uformelle form for “du”, og 한테 markerer modtageren for en handling som at sige, give eller fortælle noget. Formen er uformel og passer til en samtale mellem personer, der taler uformelt til hinanden. 말했어야 했어 betyder “burde have fortalt” eller “skulle have sagt”. Grundverbet er 말하다, “at sige” eller “at fortælle”. Mønstret -았/었어야 했다 udtrykker, at noget burde være sket tidligere, men ikke skete; den sidste 했어 gør vurderingen fortidig. I denne sætning gælder det, at taleren burde have fortalt modtageren det. Det, der skulle fortælles, er ikke udtrykt som et særskilt objekt i den koreanske sætning, men fremgår af den faste oversættelse som “det”. Hele utterancen samler sig sådan: 네 말이 맞아 — “Du har ret.” Derefter siger 내가 알게 되자마자 너한테 말했어야 했어, at taleren burde have fortalt det til modtageren, så snart taleren fandt ud af det. Den uformelle stil ses blandt andet i 맞아, 너 og den afsluttende verbform.

6. 그렇게 말해 줘서 고마워. 나는 이미 준비를 시작했어.

   Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

   그렇게

   sådan; på den måde

   말해 줘서

   fordi du sagde det til mig

   고마워

   tak

   나는

   jeg; hvad mig angår

   이미

   allerede

   준비

   forberedelse

   시작했어

   begyndte

   Uddybende forklaring

   그렇게 betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det er et adverbium, som beskriver måden, noget bliver sagt på. Det kan genbruges i mønsteret 그렇게 + verbum, for eksempel 그렇게 하지 마 — “Gør ikke sådan.” 말해 줘서 bygger på 말하다 “at sige/tale” og 주다 “at give”. Her fungerer 주다 som et hjælpeverbum: handlingen bliver gjort til talerens fordel, så 말해 주다 betyder “at sige det til mig/os” eller “at være så venlig at sige det”. Endelsen -아서/-어서 forbinder med en grund eller anledning; 줘서 er den sammentrukne form af 주어서 og betyder her “fordi du sagde det”. Et genbrugeligt mønster er verbum + 아/어 줘서 고마워, “tak, fordi du gjorde … for mig”. 고마워 kommer fra 고맙다, “at være taknemmelig” eller “at synes, noget er værdsat”. Formen 고마워 er en uformel nutidsform, der bruges som “tak” i denne ytring. Den passer til en afslappet relation; en høfligere form er 고마워요. 나는 består af pronomenet 나, “jeg”, og partiklen 는, som markerer emnet. Her identificerer det taleren som den, der fremsætter den følgende oplysning: “Hvad mig angår …” Et mere neutralt alternativ i en anden sammenhæng kan være 저는, hvor 저 er den ydmyge form af “jeg”. 이미 betyder “allerede” og viser, at den følgende handling var begyndt før det relevante tidspunkt. Det ændrer ikke selve handlingen, men placerer den tidsmæssigt. For eksempel betyder 이미 도착했어 “Jeg er allerede ankommet.” 준비 er et substantiv, “forberedelse” eller “det at gøre sig klar”. I 준비를 시작하다 står det som det, man begynder: “begynde forberedelserne” eller mere naturligt “begynde at gøre sig klar”. Partiklen 를 efter 준비 markerer dette objekt, selv om den ikke er med i den valgte korte frase. 시작했어 kommer fra 시작하다, “at begynde”, og har endelsen -했어, den uformelle datidsform af 하다. Derfor betyder formen her “begyndte” eller “er begyndt” afhængigt af den naturlige danske formulering. I kombinationen 준비를 시작했어 er det 시작하다, der bøjes i datid, ikke substantivet 준비. Nutidsformen er 시작해, og en høfligere datidsform er 시작했어요. Samlet betyder 그렇게 말해 줘서 고마워 “Tak, fordi du sagde det til mig på den måde” eller kort “Tak, fordi du sagde det.” Derefter gør 나는 이미 준비를 시작했어 taleren til emne og siger, at taleren allerede var begyndt at gøre sig klar. Hele ytringen bliver derfor: “Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.”

7. 너한테 맞는 다른 날짜를 골라서 만회할게.

   Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

   너한테

   til dig

   맞는

   passer; er egnet

   다른

   anden

   날짜

   dato

   골라서

   ved at vælge

   만회할게

   jeg gør det godt igen

   Uddybende forklaring

   너한테 består af 너 (du) og 한테, som markerer den person noget er rettet mod eller passer til. Her betyder det “til dig” i forbindelsen “passer dig”. 한테 bruges især i uformelt sprog; en høfligere variant er ofte 에게. 맞는 kommer fra 맞다, “at passe” eller “at være egnet”. Formen 맞는 er den nutidsattributive form, som står foran et substantiv: 맞는 날짜 betyder “en dato, der passer”. Her er det 맞다, ikke 날짜, der bærer denne form. Mønstret kan genbruges som X에게/한테 맞는 + substantiv, for eksempel 나한테 맞는 방법 — “en metode, der passer mig”. 다른 kommer fra 다르다, “at være anderledes”. Foran et substantiv betyder 다른 “en anden” eller “et andet”: 다른 날짜 er “en anden dato”. Det beskriver forskel fra en allerede relevant dato, uden selv at angive præcis hvilken dato. 날짜 betyder “dato”. Det er substantivet, som 너한테 맞는 beskriver. Sammen bliver 너한테 맞는 다른 날짜 derfor “en anden dato, der passer dig”. 골라서 kommer fra 고르다, “at vælge”. 고르다 ændres her til 골라서, når handlingen forbindes med den følgende handling: 골라서 kan betyde “ved at vælge” eller “vælge og så”. Dette er den konkrete form af et 르-verb; den skal læres som 고르다 → 골라서, ikke som en regel om at splitte 골라서 i selvstændige ord. Eksempel: 메뉴를 골라서 주문해요. — “Jeg vælger menuen og bestiller.” 만회할게 kommer fra 만회하다, “at gøre noget godt igen” eller “at råde bod på noget”. Formen 만회할게 indeholder -ㄹ게, som markerer talerens tilsagn eller beslutning om at gøre noget: “jeg skal nok gøre det godt igen”. Ved en verbstamme, der slutter på en vokal, ses denne form som -ㄹ게, her 만회하- → 만회할게. Den er ikke bare en neutral fremtidsbeskrivelse; den præsenterer handlingen som talerens tilsagn til samtalepartneren. Samlet er strukturen 너한테 맞는 다른 날짜를 골라서 만회할게: 너한테 맞는 identificerer en dato, der passer dig, 다른 날짜를 markerer den som det valgte objekt, 골라서 forbinder valget med den næste handling, og 만회할게 giver tilsagnet. Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.”

8. 다시 약속을 잡을 수는 있어. 하지만 상황이 좀 진정되면 꼭 확인해 줘.

   Vi kan godt flytte aftalen, men bekræft det lige, når der er kommet mere ro på.

   다시

   igen

   약속

   aftale

   잡을

   arrangere

   수는 있어

   kan godt

   하지만

   men

   상황

   situation

   좀

   lidt

   진정되면

   når der falder ro på

   꼭

   helt sikkert

   확인해 줘

   bekræft det lige

   Uddybende forklaring

   다시 betyder her “igen” og viser, at handlingen med aftalen skal ske på ny. Det kan også bruges om at gøre noget en gang til: 다시 읽어요 betyder “læs igen”. 약속 betyder her en aftale eller en aftalt tid, ikke et løfte. Ordet kan også betyde “løfte”, så betydningen afhænger af sammenhængen. 약속을 markerer 약속 som det, handlingen retter sig mod. 잡을 er en bøjet form af verbet 잡다. I denne faste brug betyder 잡다 at få en aftale eller tid på plads. Formen med -을 står foran 수 i mønstret -을 수 있다; her er den en attributiv form, der knytter verbet til 수, ikke en almindelig selvstændig fremtidsform. 잡을 수 있다 betyder “kunne få arrangeret”. Det er altså 잡다, ikke 약속, der har denne form. Eksempel: 시간을 잡을 수 있어요 betyder “Vi kan finde et tidspunkt.” 수는 있어 bygger på mønstret -을 수 있다, “kunne” eller “det er muligt at”. Partiklen 는 giver en kontrast eller fremhævelse: her er det muligt, selv om der kommer en begrænsning eller modstilling bagefter. Formen 있어 er den uformelle nutidsform af 있다. Den handlende er ikke udtrykt i denne koreanske del, men den faste oversættelse gengiver den som “vi”. 하지만 betyder “men” og indleder den modsatte eller begrænsende del af udsagnet. Det står efter den del, der siger, at aftalen kan arrangeres igen. 상황 betyder “situationen”. Her er det subjekt i 상황이 진정되면, markeret med 이; det er altså situationen, der bliver roligere. 좀 betyder bogstaveligt “lidt”. I denne sætning dæmper det formuleringen og svarer naturligt til “lidt” i “når situationen er faldet lidt mere til ro”. Det er ikke i sig selv en præcis måling af, hvor meget ro der kommer på. 진정되면 kommer fra 진정되다, “at falde til ro” eller “blive rolig”. Endelsen -면 betyder “når” eller “hvis” og knytter betingelsen eller tidspunktet til hovedhandlingen: 진정되면 = “når der er kommet ro på”. Eksempel: 날씨가 진정되면 나갈게요 betyder “Jeg går ud, når vejret er blevet roligere.” 꼭 betyder her “helt sikkert” eller “endelig” og gør anmodningen eftertrykkelig. Det udtrykker, at bekræftelsen forventes, når betingelsen er opfyldt. 확인해 줘 består af 확인하다, “at bekræfte eller kontrollere”, og 주다 i den uformelle form 줘. Konstruktionen -아/어 주다 viser, at handlingen udføres til fordel for den, der taler; her bliver det naturligt “bekræft det lige for mig”. Objektet er ikke sagt direkte på koreansk, mens den faste oversættelse angiver det som “det”, altså den relevante sag, der skal bekræftes. 줘 er en uformel anmodning. Samlet betyder 다시 약속을 잡을 수는 있어: “Vi kan godt få aftalen arrangeret igen.” 하지만 skaber kontrasten: muligheden står fast, men der følger en betingelse og en anmodning. 상황이 좀 진정되면 angiver tidspunktet “når der er kommet lidt mere ro på”, og 꼭 확인해 줘 betyder “så bekræft det endelig for mig”. Hele udtalelsen er derfor: “Vi kan godt flytte aftalen, men bekræft det lige, når der er kommet mere ro på.”

9. 좀 더 알게 되면 메시지 보낼게.

   Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

   좀 더

   lidt mere

   알게 되면

   når jeg finder ud af det

   메시지

   besked

   보낼게

   jeg sender den

   Uddybende forklaring

   좀 더 betyder her “lidt mere”. 더 betyder “mere” og kan bruges efter et mål eller en mængde; 좀 gør udtrykket mildere. Sammen kan 좀 더 genbruges i fx 좀 더 기다려 주세요 — “Vent lidt længere.” 알게 되면 betyder her “når jeg finder ud af det”. Grundformen er 알다 — “vide, kende”. Formen 알게 되다 betyder, at man kommer til at vide noget eller finder noget ud af det; -게 되다 markerer altså en overgang til en ny tilstand, ikke bare almindelig nutid af 알다. Endelsen -면 gør dette til en betingelse eller tidsramme: “når/hvis …”. I denne sætning giver den faste oversættelse tidslæsningen “når”. Sammen med 좀 더 bliver betydningen “når jeg ved lidt mere”. Eksempel: 결과를 알게 되면 알려 주세요 — “Giv mig besked, når du får resultatet at vide.” Det underforståede subjekt er “jeg” i den faste sætning, fordi oversættelsen angiver, at taleren selv kommer til at vide mere. 메시지 er substantivet “besked” eller “meddelelse”. Det bruges især om en skriftlig eller digital besked. Eksempel: 메시지를 보냈어요 — “Jeg sendte en besked.” I kildesætningen står objektmarkøren -를 ikke efter 메시지; koreansk kan udelade sådanne markører i uformel tale, når betydningen stadig er klar. 보낼게 betyder her “jeg sender den”. Grundformen er 보내다 — “sende”, og 보낼 består af stammen 보내- plus -ㄹ. Hele endelsen -(으)ㄹ게 udtrykker talerens intention eller tilsagn om at gøre noget, ofte med lytteren som den, handlingen vedrører. Her bliver 메시지 보낼게 derfor naturligt “jeg skriver til dig”. Konstruktionen angiver normalt et underforstået “jeg” som den handlende, men 보낼게 siger ikke alene, hvem modtageren er. Eksempel: 나중에 다시 연락할게 — “Jeg kontakter dig igen senere.” Samlet betyder 좀 더 알게 되면 “når jeg ved lidt mere”, og 메시지 보낼게 “så sender jeg en besked”. Tilsammen bliver betydningen: “Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.” Første del angiver tidspunktet for handlingen, mens 보낼게 udtrykker talerens tilsagn om at sende en besked.

10. 막판에 계획이 바뀌어서 네 저녁 계획에 차질이 생긴 걸 알아.

    Jeg ved, at ændringen med kort varsel forstyrrede din aften.

    막판에

    i sidste øjeblik

    계획이

    plan

    바뀌어서

    blev ændret

    네

    din

    저녁

    aften

    차질이

    forstyrrelse

    생긴

    opstod

    알아

    ved

    Uddybende forklaring

    막판에 betyder her “i sidste øjeblik”. 막판 er et navneord for den afsluttende fase eller det sidste tidspunkt, og -에 markerer tidspunktet. Mønstret [tidspunkt]에 kan genbruges, for eksempel 아침에 = “om morgenen”. 계획이 betyder “planen” som det, der beskrives. 계획 er “plan”, og 이 markerer typisk subjektet efter et navneord, der ender på en konsonant. Her er det planen, der 바뀌어서. 바뀌어서 kommer fra 바뀌다, “at ændre sig” eller “at blive ændret”. Endelsen -어서 forbinder denne handling med det følgende og kan her gengives som “fordi” eller “så da”: planen ændrede sig, og derfor opstod der et problem. 바뀌다 er ikke det samme som det transitive 바꾸다, “at ændre noget”; i den observerede form er planen selv det grammatiske subjekt, mens en ændrende person ikke nævnes. -어서 er selve forbindelsesformen og markerer ikke alene en særskilt datidsendelse. 네 er den uformelle possessive form “din”, fra 너의. Den står foran et navneord, her 저녁 계획, og viser ejerskab eller tilknytning. I denne sætning identificerer den den anden persons aftenplan, sådan som den faste oversættelse gør. 저녁 betyder her “aften” i udtrykket 저녁 계획, altså “aftenplan”. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “aftensmad”, så betydningen må bestemmes af den omgivende konstruktion. Som eksempel betyder 저녁을 먹어요 “jeg spiser aftensmad”. 차질이 er “en forstyrrelse” eller “et tilbageslag” som subjekt i konstruktionen 차질이 생기다. 차질 bruges især om, at en plan eller et forløb bliver hæmmet. Partiklen 이 markerer her det, der opstår; den er ikke en del af selve navneordet. 생긴 kommer fra 생기다, “at opstå” eller “at blive til”. Formen 생긴 er verbets attributive form og beskriver noget, der er opstået: 생긴 차질 ville være “den forstyrrelse, der opstod”. Her indgår den i 생긴 걸, en forkortelse af 생긴 것을, “det faktum, at der opstod …”. 알아 kommer fra 알다, “at vide” eller “at forstå”. 알아 er den uformelle nutidsform; koreanske verber ændrer ikke form efter tal eller person på samme måde som mange europæiske verber. 걸 알아 er den talte, forkortede form af 것을 알아 og betyder her “ved, at …”. Samlet er opbygningen: 막판에 (“i sidste øjeblik”) + 계획이 바뀌어서 (“fordi planen blev ændret”) + 네 저녁 계획에 (“i din aftenplan”) + 차질이 생긴 걸 알아 (“ved, at der opstod en forstyrrelse”). Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aftenplan.” Den uformelle endelse 알아 passer til en afslappet samtaletone.

11. 네 가족 모두 괜찮기를 바라.

    Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

    네

    din

    가족

    familie

    모두

    alle; hele

    괜찮기를

    være i orden; have det godt

    바라

    håber

    Uddybende forklaring

    네 betyder her “din” og står foran 가족 som et besiddende led. Det er den forkortede form af 너의 i denne funktion; oversættelsen fastlægger, at familien forbindes med den person, der tiltales. 가족 betyder “familie”. Det er et navneord, som kan bruges om familien som samlet gruppe. Eksempel: 가족이 함께 있어요. — “Familien er sammen.” 모두 betyder “alle” og gør gruppen samlet: her gælder udsagnet hele familien. Det kan stå efter den gruppe, det gælder, som i 가족 모두. 괜찮기를 bygger på 괜찮다, “at være i orden” eller “at have det godt”. Endelsen -기 gør udsagnet til en nominaliseret tilstand, og 를 markerer denne tilstand som det, der håbes på i konstruktionen -기를 바라. Eksempel: 네가 괜찮기를 바라. — “Jeg håber, at du har det godt.” 바라 kommer fra 바라다, “at håbe” eller “at ønske”. Her er det verbets ikke-høflige, almindelige slutform med endelsen -아; den udeladte subjektperson forstås som “jeg” gennem oversættelsen. Den afslutter derfor en erklæring om håb. 바래 er ikke den standardform af 바라다, der bruges i denne konstruktion; den kan dog forekomme i uformel brug. Sammen danner 네 가족 모두 gruppen “hele din familie”. 괜찮기를 angiver den tilstand, man håber på, og 바라 udtrykker håbet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg håber, at alt er i orden med din familie.”