At holde sig inden for bagagegrænsen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 내 여행 가방이 무겁게 느껴지고, 수하물 무게 제한이 정말 엄격해.

   Min kuffert føles tung, og vægtgrænsen for bagage er virkelig streng.

   내

   min

   여행

   rejse

   가방이

   kuffert

   무겁게

   tungt

   느껴지고

   føles og

   수하물

   bagage

   무게

   vægt

   제한

   begrænsning

   정말

   virkelig

   엄격해

   streng

   Uddybende forklaring

   내 betyder her “min”. Det er den korte attributive form af 나 (“jeg”): 나의 bliver ofte til 내 foran et substantiv. Eksempel: 내 책 = “min bog”. 여행 betyder “rejse” og fungerer her som bestemmelse til det følgende substantiv. Sammensætningen 여행 가방 betyder “rejsetaske/kuffert”. Som selvstændigt substantiv kan 여행 også betyde “en rejse”. 가방이 betyder “tasken/kufferten” med partiklen 이. 가방 er substantivet “taske, bagage eller kuffert”, og 이 markerer subjektet, når substantivet ender på en konsonant. Her er det denne genstand, der beskrives som følende tung. 무겁게 betyder “tungt” i den måde, noget føles på. Det er adverbialformen af adjektivet 무겁다 (“at være tung”): 무겁다 → 무겁게. Formen -게 gør et beskrivende ord egnet til at modificere et verbum, som i 무겁게 느껴지다 (“føles tung”). 느껴지고 betyder “føles og”. Grundformen er 느껴지다 (“føles, opleves”), og endelsen -고 forbinder dette led med det næste led. Den beskriver altså oplevelsen af, at noget føles på en bestemt måde; den er ikke den samme form som det aktive 느끼다 (“at føle noget”). 수하물 betyder “bagage”. Det er et substantiv, der især bruges om bagage i forbindelse med rejser og transport. Her står det først i sammensætningen 수하물 무게 제한, “vægtgrænsen for bagage”. 무게 betyder “vægt”. I 무게 제한 er det første substantiv en bestemmelse til det andet: “vægtbegrænsning” eller mere naturligt “vægtgrænse”. 제한 betyder “begrænsning” eller “grænse”. Sammen med 무게 danner det 무게 제한, “vægtgrænse”. Koreansk bruger ofte substantiver på denne måde i tætte sammensætninger, hvor forholdet mellem ordene må forstås ud fra sammenhængen. 정말 betyder “virkelig” og forstærker her beskrivelsen, der kommer bagefter. Eksempel: 정말 무거워요 = “Det er virkelig tungt.” 엄격해 betyder “er streng”. Grundformen er adjektivet 엄격하다; 엄격해 er den uformelle, høflighedsneutrale nutidsform med -해. Her beskriver adjektivet 수하물 무게 제한, altså at vægtgrænsen er streng. Det er ikke 무게, der bøjes eller sammenlignes i denne form. Samlet bliver 내 여행 가방이 무겁게 느껴지고 til “min kuffert føles tung”, mens 수하물 무게 제한이 정말 엄격해 betyder “vægtgrænsen for bagage er virkelig streng”. -고 forbinder de to udsagn, så hele ytringen betyder: “Min kuffert føles tung, og vægtgrænsen for bagage er virkelig streng.”

2. 떠나기 전에 무게를 재서, 필요하면 네가 지금 짐을 다시 쌀 수 있게 하자.

   Lad os veje den, før vi tager af sted, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.

   떠나기 전에

   før vi tager af sted

   무게

   vægt

   재서

   veje og så

   필요하면

   hvis det er nødvendigt

   네가

   du

   지금

   nu

   짐

   bagage

   다시

   igen; om

   쌀

   pakke

   수 있게 하자

   lad os gøre det muligt

   Uddybende forklaring

   떠나기 전에 bygger på 떠나다 “tage af sted/forlade” og -기 전에 “før man gør …”. -기 gør handlingen til det, der tidsmæssigt placeres før 전에. Koreansk udelader her et eksplicit subjekt; betydningen er derfor “før afrejsen/før vi tager af sted” i den fastlagte oversættelse. Eksempel: 잠자기 전에 이를 닦아요. — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 무게 betyder “vægt”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 무게를 재다, “at veje/måle vægten”. I denne sætning er 무게를 det, der måles; sammenhængen og oversættelsen gør det klart, at det er bagagen, hvis vægt man vejer. 재서 er formen af 재다 “veje; måle” med forbindelsen -아서/어서: 재다 → 재서. Den forbinder handlingen med det følgende og kan her forstås som “ved først at veje den og så …” eller “så vi vejer den og …”. Eksempel: 길이를 재서 잘라요. — “Jeg måler længden og skærer så.” 필요하면 kommer fra 필요하다 “være nødvendig” + -면 “hvis/når”. Det betyder her “hvis det er nødvendigt”, ikke at nødvendigheden allerede er fastslået. Eksempel: 필요하면 다시 연락하세요. — “Kontakt mig igen, hvis det er nødvendigt.” 네가 er 너 “du” med subjektmarkøren -가. Formen angiver den person, der udfører den relevante handling; her er det du, der skal kunne pakke bagagen om. 너 er den uformelle form for “du”, så graden af høflighed afhænger af relationen og resten af samtalen. 지금 betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det modificerer her muligheden for, at du pakker om: du skal kunne gøre det nu. 짐 betyder “bagage/pakning” og er i 짐을 markeret som genstand med -을. I denne sammenhæng svarer det til den bagage, hvis vægt omtales. Eksempel: 짐을 옮겨요. — “Jeg flytter bagagen.” 다시 betyder “igen” eller “om-” og viser, at pakningen sker på ny. Sammen med 짐을 … 싸다 bliver betydningen “pakke bagagen om”. Det er ikke selve verbet “pakke”, men et adverbium, der ændrer handlingen. 쌀 er en form af verbet 싸다 “pakke”. Før 수 i mønsteret -(으)ㄹ 수 있다 bruges denne form: 싸다 → 쌀 수 있다, “kunne pakke”. 쌀 betyder derfor ikke alene “kan”; muligheden kommer fra hele mønsteret 쌀 수 있다. Eksempel: 여기에 넣을 수 있어요. — “Man kan lægge det her.” 수 있게 하자 kombinerer -(으)ㄹ 수 있다 “kunne gøre noget” med -게 하다 “gøre det muligt for nogen at …/lade nogen …” og -자 “lad os …”. Her betyder det, at taleren foreslår, at man gør det muligt for dig at pakke bagagen om. Den egentlige form 하자 kommer fra 하다 “gøre” og er en forslagende form; den gør ikke nødvendigvis taleren til den person, der pakker. Samlet betyder 떠나기 전에 무게를 재서 “før afrejsen, efter at have vejet den”, og 필요하면 네가 지금 짐을 다시 쌀 수 있게 하자 “lad os, hvis det er nødvendigt, gøre det muligt for dig at pakke bagagen om nu”. Hele ytringen bliver derfor: “Lad os veje den, før vi tager af sted, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.”

3. 무게 제한을 넘었으니, 내가 뭔가를 빼야 해.

   Den er over vægtgrænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.

   무게

   vægt

   제한

   grænse eller begrænsning

   넘었으니

   fordi det er overskredet

   내가

   jeg som subjekt

   뭔가를

   noget som objekt

   빼야 해

   skal tage ud

   Uddybende forklaring

   무게 betyder “vægt”. Det er et navneord og kan bruges i fx 무게를 재다 — “at veje noget” — som i den foregående sætning. 무게 angiver selve vægten, mens 무거운 betyder “tung” og beskriver en genstand. 제한 betyder “grænse” eller “begrænsning”. Sammen med 무게 danner det 무게 제한, “vægtgrænse”: den tilladte øvre grænse for vægten. I den næste sætning bruges samme udtryk om rygsækkens vægtgrænse. 넘었으니 kommer fra verbet 넘다, “at overskride” eller “at gå over”. Formen er 넘었- (fortid/perfektivt resultat) + -으니, som her betyder “fordi” eller “nu hvor”. 무게 제한을 넘다 betyder derfor “at overskride vægtgrænsen”. Koreansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her siger oversættelsen, at det, der er over grænsen, er den omtalte genstand eller bagage, ikke hvem der overskrider den. 내가 betyder “jeg” som subjekt. 나 er den grundlæggende form, og 내가 er subjektformen foran en handling eller tilstand. Den viser, at det er taleren, der skal udføre den følgende handling. Den skal ikke forveksles med objektformen 나를, “mig”. 뭔가를 betyder “noget” som objekt. 뭔가 er en ubestemt form med betydningen “noget”, og -를 markerer det direkte objekt. I denne sætning identificerer formen ikke, hvad genstanden er; den siger kun, at taleren må tage en eller anden ting ud. En kort genanvendelig sætning er 뭔가를 찾아요. — “Jeg leder efter noget.” 빼야 해 betyder “skal tage ud” eller “er nødt til at fjerne”. 빼다 er grundformen og kan blandt andet betyde “at tage ud”, “fjerne” eller “trække fra”; her er betydningen at tage noget ud af bagagen for at sænke vægten. -아/어야 하다 udtrykker nødvendighed: 빼야 하다 er “være nødt til at tage ud”. 해 er den uformelle nutidsform af 하다 i denne konstruktion. En genanvendelig sætning er 이것을 빼야 해. — “Jeg skal tage dette ud.” Samlet betyder 무게 제한을 넘었으니 “fordi vægtgrænsen er overskredet”, 내가 “jeg”, 뭔가를 “noget” som objekt, og 빼야 해 “skal tage ud”. Hele ytringen bliver derfor: “Den er over vægtgrænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.” Mønstret A-았/었으니, B-아/어야 해 kan genbruges som “fordi A, er jeg nødt til B”.

4. 배낭이 무게 제한을 넘지 않는다면 무거운 물건을 배낭으로 옮겨.

   Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis vægtgrænsen for rygsækken tillader det.

   배낭이

   rygsækken

   무게 제한을

   vægtgrænsen

   넘지 않는다면

   hvis det ikke overskrider

   무거운

   tung

   물건을

   ting

   배낭으로

   over i rygsækken

   옮겨

   flyt

   Uddybende forklaring

   배낭이 betyder her “rygsækken”, og 이 markerer subjektet. Det er altså rygsækken, der beskrives som noget, der ikke overskrider grænsen. Eksempel: 가방이 무거워요. — “Tasken er tung.” 무게 제한을 består af 무게 “vægt” og 제한 “begrænsning”, mens 을 markerer det direkte objekt for det følgende verbum. Sammen betyder det “vægtgrænsen”. 무게 제한 er et nyttigt udtryk for en tilladt vægtgrænse. 넘지 않는다면 bygger på 넘다, “at overskride” eller “at gå over”. 넘지 않다 er den negative form, “ikke overskride”, og -다면 danner en betingelse: “hvis …”. Formen betyder derfor “hvis den ikke overskrider …”. Eksempel: 제한을 넘지 않는다면 시작해요. — “Hvis det ikke overskrider grænsen, begynder vi.” 무거운 betyder “tung” og står foran substantivet 물건을. Grundformen er 무겁다. I den attributive form foran et substantiv bliver den 무거운; det er altså adjektivet, ikke substantivet, der ændrer form. Det er et eksempel på den koreanske ㅂ-ændring: 무겁다 → 무거운. Eksempel: 무거운 가방 — “en tung taske”. 물건을 betyder “ting” eller “genstande”, og 을 markerer dem som det direkte objekt for 옮겨. Formen kan bruges om konkrete genstande uden at angive præcist, hvilke ting der menes. Eksempel: 물건을 옮겨요. — “Jeg flytter ting.” 배낭으로 betyder “til eller over i rygsækken”. 으로 markerer her destinationen eller retningen for flytningen. 배낭 ender på en konsonant, så formen er 으로; efter et substantiv, der ender på en vokal, bruges normalt 로. Eksempel: 상자를 차로 옮겨요. — “Jeg flytter kassen over i bilen.” 옮겨 kommer fra 옮기다, “at flytte” eller “at overføre”. Her er det den uformelle imperativ- eller anmodningsform: “flyt”. Den passer til en direkte, uformel besked; i mere høflig stil bruges for eksempel 옮기세요. Eksempel: 책을 책상으로 옮겨. — “Flyt bogen over på skrivebordet.” Samlet består sætningen af betingelsen 배낭이 무게 제한을 넘지 않는다면, “hvis rygsækken ikke overskrider vægtgrænsen”, og beskeden 무거운 물건을 배낭으로 옮겨, “flyt tunge ting over i rygsækken”. Den samlede betydning er: “Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis vægtgrænsen for rygsækken tillader det.”

5. 아마 책들이 가장 큰 문제일 거야.

   Bøgerne er nok det største problem.

   아마

   nok

   책들이

   bøgerne

   가장 큰

   størst

   문제

   problem

   일 거야

   vil nok være

   Uddybende forklaring

   아마 betyder her, at udsagnet er en sandsynlig vurdering: "nok" eller "sandsynligvis". Det står ofte sammen med en form, der udtrykker antagelse, som i 아마 ... 거야. 책들이 betyder "bøgerne" i den faste oversættelse. 책 er grundformen for "bog", 들 markerer flertal, og 이 er subjektmarkøren efter en form, der ender på en konsonant. 들 gør flertallet tydeligt, mens den bestemte betydning i denne sætning kommer fra sammenhængen og oversættelsen; koreansk bruger ikke en separat bestemt artikel som dansk. 가장 큰 betyder "største". 큰 er den form, som det beskrivende ord 크다 ("at være stor") får foran et navneord. 가장 markerer den højeste grad: 큰 er "stor", mens 가장 큰 er "størst". Eksempel: 가장 큰 방 betyder "det største værelse". 문제 betyder "problem" eller "udfordring". Det er navneordet, som 가장 큰 beskriver. I mønsteret 가장 큰 문제 bliver betydningen derfor "det største problem". 일 거야 er en uformel form, der efter et navneord udtrykker en forventning eller sandsynlig vurdering: [navneord]일 거야 betyder omtrent "det bliver nok [navneord]" eller "det er sandsynligvis [navneord]". Her kobler den 가장 큰 문제 sammen med 아마; den behøver ikke alene at betyde en sikkert planlagt fremtid. Eksempel: 그건 실수일 거야. betyder "Det er nok en fejl." Sammen bliver 아마 + 책들이 til "bøgerne er nok" som vurdering, 가장 큰 문제 til "det største problem", og 일 거야 til den uformelle sandsynlighedsform. Hele udsagnet betyder derfor: "Bøgerne er nok det største problem."

6. 비행 중에 필요한 책 한 권만 가져가.

   Tag kun den med, du skal bruge på flyveturen.

   비행 중에

   under flyveturen

   필요한

   nødvendig; som er nødvendig

   책

   bog

   한 권만

   kun ét bind

   가져가

   tag med

   Uddybende forklaring

   비행 중에 betyder her “under flyveturen”. 중 betyder “under en igangværende periode eller aktivitet”, og -에 markerer tidsrammen. Mønstret 명사 중에 kan genbruges om noget, der sker under en bestemt aktivitet eller periode. Eksempel: 회의 중에 전화하지 마세요. — “Ring ikke under mødet.” 필요한 betyder her “som er nødvendig/behøves”. Det er den attributive form af 필요하다 (“være nødvendig; behøves”) og står foran substantivet, som det beskriver. Mønstret 필요한 + substantiv betyder “et substantiv, der er nødvendigt/behøves”. Eksempel: 필요한 서류를 준비했어요. — “Jeg har forberedt de nødvendige dokumenter.” 책 betyder “bog”. Det er substantivet, der sammen med 한 권 angiver, hvad der skal tages med. Når man tæller bøger eller bind, bruges tælleordet 권; derfor siger man 책 한 권 for “én bog”. Eksempel: 책 두 권을 샀어요. — “Jeg købte to bøger.” 한 권만 betyder her “kun ét bind”, og sammen med 책 bliver betydningen “kun én bog”. 한 er formen for “én” foran et tælleord, 권 er tælleordet for bøger eller bind, og 만 begrænser udsagnet til dette ene valg. 한 권 alene betyder “ét bind/én bog”, mens 한 권만 betyder “kun ét bind/én bog”. Her er 만 ikke en del af betydningen af 책, men markerer begrænsningen af, hvad der skal tages med. 가져가 betyder “tag med” i denne sætning. Det er den uformelle bydende form af 가져가다, “tage med”, og bruges til at bede eller instruere en person om at tage noget med sig. Den høflige form er 가져가세요. Eksempel: 우산을 가져가세요. — “Tag paraplyen med.” Samlet består sætningen af tidsrammen 비행 중에, den beskrivende del 필요한 책 (“den bog, der er nødvendig”), begrænsningen 한 권만 (“kun én bog”) og imperativet 가져가 (“tag med”). Den samlede betydning er: “Tag kun den bog med, du skal bruge under flyveturen.”

7. 나머지는 집에 두고 가.

   Lad resten blive derhjemme.

   나머지는

   resten

   집에

   derhjemme

   두고 가

   lade blive og tage af sted

   Uddybende forklaring

   나머지는 betyder her “resten” og gør resten til sætningens tema. 나머지 er et substantiv for det, der er tilbage; 는 er en temapartikel, som her fremhæver resten i modsætning til det, der skal tages med. I denne sammenhæng peger det på de øvrige ting, som står i kontrast til den bog, der omtales i den foregående sætning. 집에 betyder “hjemme/derhjemme”. 집 betyder “hus” eller, i denne brug, “hjem”, og 에 markerer stedet, hvor noget befinder sig eller placeres. Eksempel: 책을 집에 둬. betyder “Lad bogen blive hjemme.” Her er 집에 ikke et tegn på bevægelse mod hjemmet; bevægelsen udtrykkes af 가. 두고 가 er en sammenkædning af 두다 “sætte/lægge/lade blive” og 가다 “gå/tage af sted”. 두고 er formen af 두다 med forbindelsen -고, og den forbinder handlingen med den efterfølgende handling: først lader man noget blive, derefter tager man af sted. 가 er den uformelle bydende form af 가다 i denne sætning, så den samlede formulering er en instruktion til den underforståede samtalepartner. Eksempel: 우산을 두고 가. betyder “Lad paraplyen blive, og gå.” Sammenlagt er betydningen: “Lad resten blive derhjemme.” Den underforståede person skal altså tage det relevante med, mens de øvrige ting bliver hjemme, og derefter tage af sted. Formen er kort og uformel; i en mere høflig instruktion kan man for eksempel sige 나머지는 집에 두고 가세요.

8. 나는 재킷을 챙기는 대신 입고 갈 수 있어.

   Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den ned.

   나는

   jeg (som emne)

   재킷

   jakke

   챙기는

   pakker eller tager med

   대신

   i stedet for

   입고 갈 수 있어

   kan tage den på og gå af sted

   Uddybende forklaring

   나는 består af 나 (“jeg”) og partiklen 는, som markerer emnet. Formen 나 bruges her om taleren; 는 gør udsagnet til “hvad angår mig”. Det er ikke i sig selv en markering af, hvem jakken tilhører. 재킷 betyder “jakke”. I 재킷을 står 을 efter substantivet og markerer det som genstand for handlingen. Den samme genstandsmarkering ses for eksempel i 책을 읽어요 (“jeg læser en bog”). 챙기는 kommer fra verbet 챙기다, som her betyder at pakke eller tage noget med, så det er klar til brug. Den viste form 챙기는 er nutidsformen, når verbet står foran et efterfølgende substantiv eller en konstruktion; den beskriver altså handlingen “at pakke/tage med”. Eksempel: 우산을 챙겨요 betyder “jeg tager en paraply med”. 대신 betyder “i stedet for”. Sammen med den foregående verbale form danner 챙기는 대신 mønsteret “i stedet for at pakke/tage med”. Mønstret 동사-는 대신 kan bruges til at sætte én handling op som alternativ til en anden: 버스를 타는 대신 걸어요 betyder “i stedet for at tage bussen går jeg”. Her er det ikke 대신 alene, der betyder “pakke”; den betydning kommer fra 챙기는. 입고 갈 수 있어 består af flere dele. 입고 kommer fra 입다, “at tage tøj på”, og -고 forbinder denne handling med den næste. 가다 betyder “at gå/tage af sted”, så 입고 가다 betyder at tage noget på og tage af sted iført det. Eksempel: 코트를 입고 가요 betyder “jeg tager af sted med frakken på”. 갈 수 있어 bruger -을 수 있다-konstruktionen, her i den uformelle form 있어, til at udtrykke mulighed eller evne: “kan gå”. I hele sekvensen bliver den sammensat med 입고, så 입고 갈 수 있어 betyder “kan tage den på og tage af sted”. 입고 er den forbindende form af 입다; 갈 er den modificerende form af 가다 foran 수, og 있어 er den uformelle nutidsform af 있다. Hele sætningen samles sådan: 나는 angiver taleren som emne, 재킷을 챙기는 대신 angiver alternativet “i stedet for at pakke/tage jakken med”, og 입고 갈 수 있어 angiver den mulige alternative handling “kan tage den på og tage af sted”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den ned.”

9. 그렇게 하면 네가 짐을 전부 다시 싸지 않아도 도움이 될 거야.

   Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.

   그렇게 하면

   Hvis du gør det sådan

   네가

   du

   짐

   bagage

   전부

   det hele

   다시 싸지 않아도

   uden at skulle pakke om igen

   도움이 될 거야

   vil være til hjælp

   Uddybende forklaring

   그렇게 하면 betyder her “hvis du gør det sådan” eller “ved at gøre sådan”. 그렇게 betyder “sådan” og henviser til den foreslåede måde at gøre noget på; 하면 er formen af 하다 (“gøre”) med betingelsesendelsen -면 (“hvis/når”). Mønstret …하면 kan bruges om en betingelse. Eksempel: 비가 오면 집에 있을 거예요. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” 네가 er “du” som den person, der udfører handlingen. 너 er grundformen for det uformelle “du”, og partiklen -가 markerer subjektet. I denne sætning gør du den handling, som 그렇게 하면 henviser til. 짐 betyder “bagage” eller “oppakning”. Det er et substantiv og kan bruges om ting, man har med sig, især når de skal pakkes eller transporteres. Eksempel: 짐이 많아요. — “Der er meget bagage.” 전부 betyder “det hele” eller “alt sammen”. Her omfatter det hele bagagen: 짐 전부 betyder “al bagagen”. 전부 kan også stå sammen med andre substantiver, for eksempel 책 전부 — “alle bøgerne” i den relevante sammenhæng. 다시 싸지 않아도 betyder her “uden at skulle pakke om igen”. 다시 betyder “igen”, og 싸다 er grundformen for “pakke”. I den observerede form står 싸다 som 싸지 않다, en nægtet form: 싸지 않다 betyder “ikke pakke”. Endelsen -아도/-어도 føjet til den nægtede form giver her betydningen “selv om man ikke …” eller naturligt “uden at skulle …”. Derfor betyder 다시 싸지 않아도 ikke, at ompakning sker; det siger, at hjælpen er mulig uden den handling. 도움이 될 거야 betyder “vil være til hjælp” eller mere naturligt på dansk “vil hjælpe”. 도움 er substantivet “hjælp”, -이 markerer det som subjekt i konstruktionen, og 되다 er grundformen for “blive” eller “være/blive til”. Konstruktionen 도움이 되다 betyder bogstaveligt “blive til hjælp” og bruges som “være hjælpsom” eller “hjælpe”. 될 er 되다 i en form, der står foran 거야; 거야 er en uformel, forudsigende konstruktion og giver her betydningen “vil”. Eksempel: 이 방법이 도움이 될 거예요. — “Denne metode vil være en hjælp.” Samlet bygges sætningen sådan: “Hvis du gør det sådan, vil det være til hjælp, uden at du behøver at pakke al bagagen om igen.” Den uformelle slutning -거야 passer til en afslappet samtale; en høfligere variant kan have -거예요 i stedet.

10. 이제 무게 제한을 넘지 않아.

    Nu er den under vægtgrænsen.

    이제

    nu

    무게

    vægt

    제한

    grænse

    넘지 않아

    overskrider ikke

    Uddybende forklaring

    이제 betyder her “nu” og markerer, at situationen gælder fra dette tidspunkt. Det kan også bruges, når noget skifter fra en tidligere tilstand til en ny, men her er den tidslige betydning den relevante. 무게 betyder “vægt”. Det er et selvstændigt navneord; et almindeligt modstykke i samme område er 무게가 가볍다, “være let i vægt”, men 무게 betyder ikke i sig selv “tung”. 제한 betyder “begrænsning” eller “grænse”. Sammen med 무게 danner 무게 제한 udtrykket “vægtgrænse”: 무게 angiver, hvad grænsen vedrører, og 제한 er selve begrænsningen. Et eksempel er 속도 제한, “hastighedsgrænse”. 넘지 않아 bygger på grundformen 넘다, “overskride” eller “gå over”, og den negative konstruktion -지 않다. 넘지 않아 betyder derfor “overskrider ikke” i den uformelle, ikke-høflige nutidsform. Eksempel: 제한을 넘지 않아. — “Den overskrider ikke grænsen.” Den konkrete form 넘지 않아 varierer ikke her efter køn; subjektet er udeladt i den koreanske sætning. Sammen bliver 이제 무게 제한을 넘지 않아 til “Nu er den under vægtgrænsen” eller mere bogstaveligt “Nu overskrider den ikke vægtgrænsen”. Den koreanske sætning angiver ikke subjektet med et særskilt pronomen; den faste oversættelse identificerer det som “den” i den givne sammenhæng.

11. 그럼 우리는 카운터에서 여행 가방을 열지 않고 출발할 수 있겠다.

    Så kan vi tage af sted uden at åbne kufferten ved skranken.

    그럼

    så

    우리는

    vi

    카운터에서

    ved skranken

    여행 가방

    rejsekuffert

    열지 않고

    uden at åbne

    출발할

    tage af sted

    수 있겠다

    vist kunne

    Uddybende forklaring

    그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående situation. Det er en kort overgang, som kan genbruges, når en ny mulighed følger af det, der netop er sagt. 우리는 betyder “vi” som sætningens emne. 우리 kan betyde “vi” eller “vores”, og 는 markerer emnet eller kontrasten. Eksempel: 우리는 출발해요. – “Vi tager af sted.” 카운터에서 betyder “ved skranken”. 에서 markerer det sted, hvor en handling foregår; her er det stedet for at åbne kufferten. Det betyder ikke i sig selv, at skranken er afrejsestedet. 여행 가방 er “rejsekuffert”. Det er et substantivudtryk, hvor 여행 præciserer typen af 가방. Eksempel: 여행 가방이 무거워요. – “Rejsekufferten er tung.” 열지 않고 betyder “uden at åbne”. Grundformen er 열다, “åbne”. I 열지 않고 gør -지 않고 den første handling negativ og forbinder den med den næste handling: “ikke åbne og …” eller mere naturligt på dansk “uden at åbne”. Eksempel: 문을 열지 않고 들어갔어요. – “Jeg gik ind uden at åbne døren.” 출발할 kommer fra grundformen 출발하다, “tage af sted” eller “afgå”. Endelsen -ㄹ i 출발할 er den form, der står foran 수 i mønstret -ㄹ 수 있다; den betyder ikke alene, at afrejsen nødvendigvis ligger i fremtiden. Eksempel: 지금 출발할 수 있어요. – “Vi kan tage af sted nu.” 수 있겠다 udtrykker her en vurdering af, at noget ser muligt ud: “vist kunne” eller “det ser ud til at kunne”. 수 있다 er mønstret for mulighed eller evne, mens -겠- i denne sammenhæng føjer en vurderende eller forsigtig slutning til. Det er ikke selve 출발할, der betyder “vist”. Eksempel: 이제 갈 수 있겠어요. – “Nu ser det ud til, at vi kan gå.” Samlet bygges sætningen sådan op: 그럼 (“så”) + 우리는 (“vi”) + 카운터에서 (“ved skranken”) + 여행 가방을 열지 않고 (“uden at åbne rejsekufferten”) + 출발할 수 있겠다 (“ser ud til at kunne tage af sted”). Den samlede betydning er derfor: “Så ser det ud til, at vi kan tage af sted uden at åbne rejsekufferten ved skranken.”