Skade på en lånt taske | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 제가 빌린 가방에 대해 말씀드릴 게 있어요.

   Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.

   제가

   jeg (som subjekt)

   빌린

   lånte

   가방

   taske

   에 대해

   om

   말씀드릴 게 있어요

   jeg har noget at fortælle

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som subjekt. Formen består af 저 (“jeg” i en ydmyg/høflig form) plus subjektmarkøren 가; den adskiller sig dermed fra objektformen 저를. Koreansk markerer ikke person på verbet, så det er 제가, der viser, hvem der er subjekt. 빌린 kommer fra 빌리다, “at låne” eller i andre sammenhænge “at leje”. Her betyder det “lånte” og står foran 가방 som en beskrivende verbform: 빌린 가방 betyder “den taske, som jeg lånte”. Koreansk sætter altså denne type beskrivende verbform før det navneord, den beskriver. 빌린 er fortidsformen i denne attributive funktion; den siger ikke i sig selv, om handlingen var afsluttet på et bestemt tidspunkt. 가방 betyder “taske”. Det er et almindeligt tælleligt navneord, men koreansk kræver ikke en artikel foran det på samme måde som dansk. 에 대해 betyder “om” eller “angående”. Det sættes efter det, emnet vedrører: 가방에 대해 betyder “om tasken”. Konstruktionen bruges til et emne, man taler om, og er derfor ikke det samme som en ren stedmarkør. 말씀드릴 게 있어요 er en høflig konstruktion med betydningen “jeg har noget at fortælle”. 말씀드리다 er en høflig, ydmyg måde at sige “fortælle” eller “sige” på, især når man taler til en anden. I 말씀드릴 står verbet i en attributiv form, der her giver betydningen “at fortælle”. 게 er en sammentrukket form af 것이, omtrent “noget” eller “det, der ...”, og 있어요 betyder “findes/er til stede”; sammen udtrykker de, at taleren har noget at fortælle. Den konkrete modtager fremgår af den faste danske oversættelse, selv om den ikke er udtrykt som et særskilt ord i denne koreanske streng. Samlet bygges ytringen sådan op: 제가 (“jeg”) + 빌린 가방 (“den taske, jeg lånte”) + 에 대해 (“om”) + 말씀드릴 게 있어요 (“jeg har noget at fortælle”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.”

2. 여행 중에 가방에 무슨 일이 있었어요?

   Skete der noget med den under din rejse?

   여행

   rejse

   중에

   under; i løbet af

   가방

   taske

   무슨

   hvilken slags; hvad for en

   일

   ting; sag

   있었어요

   var der; fandt sted

   Uddybende forklaring

   여행 betyder her “rejse”. Det er et substantiv og kan bruges i sammensætninger eller med partikler, for eksempel 여행을 가요 — “jeg tager på rejse”. 중에 betyder “under” eller “i løbet af”. 중 udtrykker en periode eller et forløb, og 에 markerer den relevante tid eller situation. Mønstret 명사 + 중에 kan bruges om noget, der sker under en aktivitet eller periode: 회의 중에 전화가 왔어요 — “Der kom et telefonopkald under mødet.” 가방 betyder “taske”. I sætningen står det som 가방에: partiklen 에 markerer her det sted eller den genstand, som noget har forbindelse med. 가방에 무슨 일이 있었어요? spørger derfor om, hvad der skete med tasken. Eksempel: 가방에 문제가 있어요 — “Der er et problem med tasken.” 무슨 betyder “hvilken slags” eller “hvad for en” og står foran et substantiv. I 무슨 일 spørger det ikke efter en bestemt navngiven ting, men efter hvilken hændelse eller hvilket problem der var. Sammenlign 무슨 일이에요? — “Hvad er der sket?” eller “Hvad er det for en sag?” 일 betyder her “ting”, “sag” eller mere konkret “hændelse”. I kombinationen 무슨 일 får det betydningen “hvad der skete” eller “hvilken hændelse”. Det kan også betyde “arbejde” i andre sammenhænge, for eksempel 일을 해요 — “jeg arbejder”; den betydning er ikke den relevante her. 있었어요 er den høflige datidsform af 있다, “at være”, “at findes” eller “at foregå”. Formen består af stammen 있- og den høflige afslutning -었어요; den viser fortid, men den ændrer ikke efter person eller grammatisk køn. Med en hændelse som subjekt kan 있다 betyde, at noget fandt sted: 무슨 일이 있었어요? — “Hvad skete der?” Samlet består spørgsmålet af 여행 중에 (“under rejsen”), 가방에 (“med eller i forbindelse med tasken”), 무슨 일 (“hvilken hændelse”) og 있었어요 (“var der/fandt sted”). Hele betydningen er: “Skete der noget med tasken under din rejse?” Den høflige datidsform gør spørgsmålet passende om en afsluttet rejse eller en tidligere hændelse.

3. 지퍼가 걸렸고, 지퍼 일부가 느슨해졌어요.

   Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.

   지퍼

   lynlås

   걸렸고

   satte sig fast og

   일부

   en del

   느슨해졌어요

   blev løs

   Uddybende forklaring

   지퍼 er substantivet “lynlås”. Det er den almindelige betegnelse for en lynlås og kan bruges i mange ejerskabs- og tilstandsudtryk. 걸렸고 kommer af 걸리다, her i betydningen “sidde fast” eller “blive hængende”. Formen 걸렸- er fortidsformen af 걸리다, og -고 forbinder denne del med den næste del med betydningen “og”. Den høflige afslutning kommer først til sidst i hele ytringen, ikke fra -고 alene. Eksempel: 문이 걸렸어요. — “Døren sidder fast.” 일부 betyder “en del” eller “en del af noget”. I 지퍼 일부 er det den del af lynlåsen, der omtales; 가 markerer denne nominalgruppe som subjekt for den følgende tilstandsændring. 일부 angiver en delmængde, ikke nødvendigvis en bestemt størrelse. Eksempel: 천의 일부가 젖었어요. — “En del af stoffet blev vådt.” 느슨해졌어요 kommer af 느슨해지다, “blive løs”. 느슨해지다 er 느슨하다 (“være løs”) plus -아/어지다, som viser en overgang til en ny tilstand. 졌어요 er fortid i høflig stil, så her er meningen, at delen blev løs. Det er ikke det samme som 느슨했어요, som blot beskriver, at den var løs. Eksempel: 끈이 느슨해졌어요. — “Snoren blev løs.” Samlet er strukturen 지퍼가 걸렸고, 지퍼 일부가 느슨해졌어요: først beskrives, at lynlåsen satte sig fast, og derefter, at en del af lynlåsen blev løs. Fortidsformen i begge verballed fremstiller de to tilstande som noget, der indtraf i den omtalte situation.

4. 지퍼가 원래부터 손상되어 있었어요?

   Var lynlåsen allerede beskadiget?

   지퍼

   lynlås

   원래부터

   fra begyndelsen; allerede fra starten

   손상되어 있었어요

   var beskadiget

   Uddybende forklaring

   지퍼 betyder her “lynlås”. Det er et selvstændigt substantiv; partiklen 가 markerer lynlåsen som det, spørgsmålet handler om. Eksempel: 문이 열려 있어요. betyder “Døren står åben.” 원래부터 angiver, at noget gjaldt helt fra begyndelsen eller allerede var sådan fra start. 부터 markerer startpunktet og kan også bruges med tid eller sted, for eksempel 오늘부터 “fra i dag”. Her knytter udtrykket startpunktet til lynlåsens tilstand, ikke til en bestemt handling under brug. 손상되어 있었어요 beskriver en beskadiget tilstand, som allerede eksisterede på det relevante tidspunkt. 손상되다 er grundformen “blive/være beskadiget”; 손상되어 er den forbundne form, og 있다 i 있었어요 tilføjer betydningen af en vedvarende eller allerede etableret tilstand. 있었어요 er en høflig fortidsform af 있다. Konstruktionen -어 있다 bruges ofte om resultatet af en forandring, der fortsat er gældende, mens fortidsformen placerer denne tilstand tidligere. Eksempel: 문이 닫혀 있었어요. betyder “Døren var lukket.” Samlet spørger udsagnet, om lynlåsen var beskadiget helt fra begyndelsen. 가 gør lynlåsen til spørgsmålets emne, 원래부터 fastlægger startpunktet, og 손상되어 있었어요 beskriver den tidligere, vedvarende beskadigede tilstand. Den høflige afslutning gør udsagnet til et høfligt spørgsmål.

5. 아니면 사용하시다가 지퍼가 망가졌어요?

   Eller gik den i stykker, mens du brugte den?

   아니면

   eller / ellers

   사용하시다가

   mens du brugte den

   지퍼

   lynlås

   망가졌어요

   gik i stykker

   Uddybende forklaring

   아니면 betyder her “eller” og åbner et alternativt spørgsmål. Det bruges til at sætte en anden mulighed op, ofte efter en tidligere mulighed. Eksempel: 오늘 갈까요, 아니면 내일 갈까요? — “Skal vi tage af sted i dag, eller skal vi tage af sted i morgen?” 사용하시다가 bygger på verbet 사용하다 (“at bruge”). -시- er en honorifik markør, som her viser respekt for den person, der bruger noget, og -다가 viser, at noget sker under en igangværende handling eller som et skift i forløbet. Her er betydningen derfor “mens du brugte den”. Formen uden honorifikmarkøren er 사용하다가; det er selve forbindelsesformen, mens talestilens høflighed normalt markeres andre steder i sætningen. Eksempel: 사용하시다가 문제가 있으면 연락 주세요. — “Hvis der opstår et problem, mens du bruger den, så kontakt os.” 지퍼 er substantivet “lynlås”. I den fulde sætning står 지퍼가, hvor 가 markerer lynlåsen som det, der beskrives som gået i stykker. Eksempel: 지퍼가 잘 안 올라가요. — “Lynlåsen går ikke rigtig op.” 망가졌어요 er den høflige fortidsform af 망가지다, “at gå i stykker” eller “at blive beskadiget”. Formen beskriver her et resultat, der allerede er indtruffet: lynlåsen gik i stykker. Den høflige nutidsform er 망가져요, mens den almindelige høflige fortidsform er 망가졌어요. Eksempel: 단추가 망가졌어요. — “Knappen gik i stykker.” Samlet består spørgsmålet af alternativmarkøren 아니면, handlingen 사용하시다가 (“mens du brugte den”), subjektet 지퍼가 (“lynlåsen”) og resultatet 망가졌어요 (“gik i stykker”). Hele betydningen er derfor: “Eller gik lynlåsen i stykker, mens du brugte den?” Den høflige form passer til en respektfuld kundeservicesituation.

6. 그전에는 괜찮아 보였으니 제가 책임을 지고 싶어요.

   Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.

   그전에는

   før det

   괜찮아

   fin; i orden

   보였으니

   så ud til at være

   제가

   jeg

   책임을 지고

   tage ansvar

   싶어요

   vil gerne

   Uddybende forklaring

   그전에는 betyder her “før det” eller “tidligere”. 그전 er “det forudgående tidspunkt / før det”, og -에는 markerer dette tidspunkt som en ramme eller kontrast: “hvad angår før det”. Det er ikke i sig selv en fuld tidsangivelse som “i går”. 괜찮아 kommer fra 괜찮다, “at være fin, i orden eller okay”. Formen 괜찮아 er den forbindende form, som her står foran 보였으니; den beskriver altså, hvad der så fint eller i orden ud. Et nyttigt eksempel er 괜찮아 보여요, “det ser fint ud”. 보였으니 kommer fra 보이다, “at se ud til / at fremtræde”, ikke fra 보다, “at se på”. -었- gør formen fortidig, så 보였- betyder “så ud til”. Endelsen -(으)니 forbinder grunden med det følgende og kan gengives med “fordi/siden” eller “så”. Sammen med den foregående del betyder 괜찮아 보였으니 derfor “siden det så fint ud”. 제가 er 저, den høflige eller ydmyge førstepersonsform “jeg”, med subjektmarkøren -가. Formen angiver, at “jeg” er subjektet for den efterfølgende handling. Den neutrale form 내가 bruges i mindre høflige eller mere uformelle sammenhænge; her passer 제가 til den høflige stil. 책임을 지고 bygger på udtrykket 책임을 지다, “at tage ansvar”. 책임 betyder “ansvar”, -을 markerer det som objekt, og -고 forbinder denne handling med det følgende. Her er 지다 ikke “at tabe” eller “at blive”; i dette faste udtryk betyder det “at påtage sig”. Et genanvendeligt mønster er 책임을 지다, “at tage ansvar”. 싶어요 er den høflige nutidsform af 싶다, “at ønske / gerne ville”. Efter en handlingsform bruges mønsteret 동사-고 싶어요 for “jeg vil gerne gøre ...”. Derfor betyder 책임을 지고 싶어요 “jeg vil gerne tage ansvar”. 싶어요 alene angiver ønsket, mens den konkrete ønskede handling står lige før i -고-formen. Hele sætningen bygges sådan: 그전에는 sætter tidspunktet “før det”; 괜찮아 보였으니 giver grunden “siden det så fint ud”; og 제가 책임을 지고 싶어요 angiver talerens ønske om selv at tage ansvar. Den samlede betydning er: “Den virkede fin før, så jeg vil gerne tage ansvar.”

7. 솔직하게 말해 줘서 고마워요. 그래도 아직 수리할 수 있을지도 몰라요.

   Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.

   솔직하게

   ærligt

   말해 줘서

   fordi du siger det

   고마워요

   jeg er taknemmelig

   그래도

   alligevel

   아직

   stadig

   수리할

   reparere

   수리할 수

   kunne reparere

   있을지도 몰라요

   måske er det muligt

   Uddybende forklaring

   솔직하게 betyder her “ærligt” eller “oprigtigt”. Det er adverbiet til 솔직하다 (“at være ærlig”) og beskriver måden, der tales på. Et nyttigt par er 솔직하다 (“være ærlig”) → 솔직하게 (“ærligt”). 말해 줘서 bygger på 말하다 (“sige, fortælle”). 말해 er en sammenbundet form af verbet, og 줘서 kommer fra 주다 (“give”) i konstruktionen -아/어 주다: at gøre noget for en anden. Her betyder 말해 주다 derfor “fortælle mig/os” med fokus på, at handlingen gøres for modtageren. Endelsen -아서/-어서 forbinder handlingen med en grund eller anledning: 말해 줘서 고마워요 = “tak, fordi du fortæller mig det”. I 말해 줘서 er 줘서 en sammentrukket form af 주어서. 고마워요 er den høflige nutidsform af 고맙다, “at være taknemmelig” eller “at sætte pris på noget”. Sammen med den foregående -아서/-어서-del udtrykker den tak for den nævnte handling. Den høflige afslutning -요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale. 그래도 betyder “alligevel” eller “selv om det forholder sig sådan”. Det markerer en fortsættelse, der står i kontrast til det foregående, uden at ophæve den tak, der allerede er udtrykt. 아직 betyder “stadig” eller “endnu”. Her viser det, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det er ikke det samme som 이미, “allerede”. 수리할 kommer fra 수리하다, “reparere”. Formen 수리할 er verbets attributive -(으)ㄹ-form; den står foran 수 i mønstret 수리할 수 있다. I dette mønster fungerer den ikke alene som en komplet oversættelse af “reparere”, men hjælper med at danne “kunne reparere”. Den samme form kan i andre sammenhænge markere noget fremtidigt eller forventet foran et navneord, så dens konkrete funktion bestemmes af konstruktionen. 수리할 수 er begyndelsen på konstruktionen 동사-(으)ㄹ 수 있다, her 수리할 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne: “kunne reparere” eller “det være muligt at reparere”. 수 er et afhængigt navneord i selve konstruktionen, ikke en del af verbets stamme. I den faste sætning fortsætter konstruktionen med 있을지도 몰라요, så den samlede betydning bliver mindre sikker end et direkte “kan”. 있을지도 몰라요 bygger på 있다 (“findes”, “være muligt” eller i denne konstruktion “kunne være tilfældet”) og mønstret -(으)ㄹ지도 모르다, “måske” eller “det er ikke sikkert, men det kan være”. 있을지도 몰라요 er den høflige form og betyder her “det kan måske være muligt”. Sammen med 수리할 수 bliver det 수리할 수 있을지도 몰라요: “det kan måske stadig lade sig gøre at reparere den”. Hele udsagnet samles således: 솔직하게 말해 줘서 고마워요 betyder “Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det ærligt.” Derefter giver 그래도 아직 overgangen “alligevel stadig”, og 수리할 수 있을지도 몰라요 udtrykker en fortsat, men usikker mulighed for reparation. Den faste oversættelse gengiver den samlede mening som: “Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.” Den koreanske sætning har ikke et udtrykkeligt subjekt i den sidste del. Den fastslår derfor ikke, hvem der udfører reparationen; den udtrykker kun, at reparation af den omtalte genstand stadig måske er mulig.

8. 필요하면 제가 수리를 맡기거나 가방을 바꿔 드릴 수 있어요.

   Jeg kan få den repareret eller erstatte tasken, hvis det er nødvendigt.

   필요하면

   hvis det er nødvendigt

   제가

   jeg

   수리

   reparation

   맡기거나

   eller få overladt

   가방

   taske

   바꿔

   erstatte

   드릴 수 있어요

   kan gøre det for Dem

   Uddybende forklaring

   필요하면 betyder her "hvis det er nødvendigt". 필요하다 betyder "at være nødvendig", og endelsen -면 laver en betingelse: 필요하면 = "hvis/når det er nødvendigt". Det er ikke selve nødvendigheden, der beskrives som et antal eller en bestemt hændelse; udtrykket opstiller en betingelse. 제가 betyder "jeg" som den person, der udfører handlingen. 저 er den ydmyge form af "jeg", og -가 markerer subjektet i denne sætning. Formen er altså ikke den almindelige mindre høflige 내가, men den høflige/ydmyge 제가. 수리 betyder "reparation". Det er et navneord, som i 수리를 får objektmarkøren -를: det, der overlades til reparation. Verbet er 수리하다, "at reparere". I denne sætning står 수리 ikke alene som verbet "reparere", men indgår i 수리를 맡기다, bogstaveligt "at overlade en reparation". 맡기거나 betyder her "eller overlade det [til reparation]". Grundformen er 맡기다, "at overlade, betro eller aflevere noget til en anden for en opgave". Endelsen -거나 forbinder alternativer og betyder "eller"; derfor kontrasterer 수리를 맡기거나 med den følgende mulighed 가방을 바꿔 .... Et nyttigt mønster er A-거나 B-다: "enten A eller B". 가방 betyder "taske". I 가방을 får navneordet objektmarkøren -을, fordi tasken er det, der ændres eller erstattes i den anden mulighed. -을 bruges efter en konsonant; efter en vokal bruges normalt -를. 바꿔 kommer fra 바꾸다, "at ændre, skifte eller erstatte". Her betyder det "erstatte [tasken]", ikke blot at ændre en abstrakt plan. Formen 바꿔 er forbindelsesformen af 바꾸다 og kobler verbet til det efterfølgende høflige udtryk. Det samme verbum kan i andre sammenhænge betyde "skifte" noget, for eksempel 좌석을 바꾸다 = "skifte plads". 드릴 수 있어요 betyder her "kan gøre det for Dem/dig" eller mere naturligt i helheden "kan få den repareret eller erstatte tasken for Dem/dig". 드리다 er den ydmyge/høflige form, når taleren gør noget for en anden; 드릴 er den form, der står foran 수 있어요. Konstruktionen 동사-(으)ㄹ 수 있어요 betyder "kan ..." eller "har mulighed for at ...". Her er 드릴 수 있어요 den høflige måde at sige, at taleren kan udføre den valgte handling til den anden persons fordel. 드리다 skal ikke forveksles med det almindelige 주다, selv om begge kan indgå i betydningen "give/gøre for"; 드리다 markerer ydmyghed over for modtageren. Samlet bygges sætningen sådan op: 필요하면 opstiller betingelsen "hvis det er nødvendigt"; 제가 angiver taleren som aktør; 수리를 맡기거나 giver den første mulighed, at taleren overlader taskens reparation; og 가방을 바꿔 드릴 수 있어요 giver den anden mulighed, at taleren kan erstatte tasken for den anden person. Hele betydningen er derfor: "Hvis det er nødvendigt, kan jeg få den repareret eller erstatte tasken for Dem/dig."

9. 결정하기 전에 수선집에 가방을 가져가 봐요.

   Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.

   결정하기 전에

   før man beslutter sig

   수선집

   værksted

   가방

   taske

   가져가 봐요

   lad os tage den med

   Uddybende forklaring

   결정하기 전에 betyder her “før vi beslutter os”. Verbet 결정하다 betyder “at beslutte”; 결정하기 er dets nominaliserede form, hvor -기 gør handlingen til et tidsmæssigt led. 전에 betyder “før”. Mønstret 동사-기 전에 kan genbruges: 출발하기 전에 = “før vi tager af sted”. 수선집 betyder et reparations- eller syværksted. Det er et selvstændigt navneord for stedet, hvor noget bliver repareret; i denne sætning er det destinationen for tasken. 가방 betyder “taske”. Det er det direkte objekt for 가져가다, altså den ting, der skal tages med. Eksempel: 가방을 가져가요. = “Jeg tager tasken med.” Partiklen -을 markerer her objektet. 가져가 봐요 bygger på 가져가다, “at tage noget med hen til et andet sted”, og -아/어 보다, som betyder “at prøve at gøre noget”. Derfor kan formen her forstås som en venlig opfordring: “lad os prøve at tage den med”. 가져가다 har retningen væk fra taleren eller mod et andet sted; sammenlign 가져오다, “at tage/bringe noget med hen til taleren”. Den høflige endelse -요 gør formuleringen høflig. I den faste oversættelse er den underforståede deltager “vi”, og den henviser i konteksten til tasken. Samlet betyder sætningen: “Lad os tage tasken med til et værksted, før vi beslutter os.” Rækkefølgen er først tidsbetingelsen 결정하기 전에 (“før vi beslutter os”), derefter destinationen 수선집 med objektet 가방, og til sidst opfordringen 가져가 봐요.

10. 제가 그 일이 생기자마자 말씀드리지 못해서 미안해요.

    Undskyld, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.

    제가

    jeg (som subjekt)

    그

    den/det dér

    일

    sag eller hændelse

    생기자마자

    så snart det skete

    말씀드리지

    fortælle Dem

    못해서

    fordi jeg ikke kunne

    미안해요

    undskyld

    Uddybende forklaring

    제가 betyder her “jeg” som den, der handler. Det er 저 (“jeg” i en høflig ydmyg form) med subjektmarkøren 가; 저 står altså ikke for den person, der modtager informationen. I uformelle eller mindre høflige sammenhænge bruges ofte 내가 i stedet, men valget afhænger også af relationen mellem taler og samtalepartner. 그 står foran et navneord og peger på en bestemt sag eller hændelse, her sammen med 일. Det betyder derfor ikke alene nødvendigvis “den dér” med fysisk afstand; i denne sætning fungerer det som “den pågældende”. 일 betyder her “sag” eller “hændelse”. Sammen med 그 bliver 그 일 “den sag/det, der skete”. Ordet kan også betyde “arbejde” i andre sammenhænge, så den konkrete betydning kommer fra sammenhængen. 생기자마자 bygger på 생기다, “opstå” eller “ske”, og mønstret -자마자 betyder “så snart …”. Formen siger, at den næste handling skulle ligge umiddelbart efter hændelsen: 비가 그치자마자 나갔어요 betyder “Jeg gik ud, så snart regnen stoppede.” Her er 그 일이 생기자마자 derfor “så snart den sag/hændelse opstod eller skete”. 말씀드리지 er den høfligt ydmyge verbform 말씀드리다 (“fortælle/sige til [en anden]”) med forbindelsesformen -지. 말씀드리다 bruges, når taleren respektfuldt retter sin tale eller information mod en anden; det er ikke bare en almindelig nutidsform af 말하다. I den faste sætning er den person, der får det fortalt, gengivet som “dig” i den danske oversættelse, selv om modtageren ikke står som et særskilt koreansk ord her. 못해서 fuldender mønstret -지 못하다: 말씀드리지 못하다 betyder “ikke kunne få fortalt” eller “ikke være i stand til at fortælle”. -아서 i 못해서 forbinder årsagen med den følgende undskyldning, så betydningen bliver “fordi jeg ikke fik fortalt det”. 못하다 udtrykker her manglende mulighed eller evne til at udføre handlingen; det er ikke det samme som den mere direkte negation -지 않다, “ikke gøre”. 미안해요 er en høflig, men forholdsvis almindelig måde at sige “undskyld” på. Formen hører til 미안하다, “at være ked af det/at undskylde”, i den høflige -해요-stil. Den afslutter sætningen som talerens undskyldning. Samlet er opbygningen: 제가 (“jeg”) + 그 일이 생기자마자 (“så snart den hændelse skete”) + 말씀드리지 못해서 (“fordi jeg ikke fik fortalt dig det”) + 미안해요 (“undskyld”). Hele ytringen betyder derfor: “Undskyld, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.”

11. 지금 말해 줘서 도움이 돼요. 그쪽에서 뭐라고 하는지 봐요.

    Du siger det nu, og det hjælper. Vi må se, hvad de siger.

    지금

    nu

    말해 줘서

    ved at sige det til mig

    도움이 돼요

    det hjælper

    그쪽에서

    fra deres side

    뭐라고 하는지

    hvad de siger

    봐요

    lad os se

    Uddybende forklaring

    지금 betyder her “nu”. Det er et tidsadverbium og kan normalt stå foran det, der sker på dette tidspunkt. Eksempel: 지금 가요. — “Jeg går nu.” 말해 줘서 bygger på 말하다 “at sige/fortælle” og 주다 “at give”. I denne kombination viser -아/어 주다, at handlingen udføres til fordel for eller med henblik på en anden person; her er meningen derfor “fordi du siger/fortæller det til mig”. Endelsen -아서 i 줘서 forbinder årsag eller baggrund med det følgende: “fordi du gjorde det …”. Eksempel: 도와줘서 고마워요. — “Tak, fordi du hjælper mig.” 도움이 돼요 er den almindelige konstruktion 도움이 되다, “at være til hjælp” eller “at hjælpe”. 도움 er et substantiv, “hjælp”, mens 되다 betyder “blive” eller “fungere som”; sammen betyder de, at noget er nyttigt for nogen. 돼요 er den høflige nutidsform af 되다, ikke en form af 돕다 (“at hjælpe”). Eksempel: 이 설명이 도움이 돼요. — “Denne forklaring er en hjælp.” 그쪽에서 består af 그쪽, “den side/det sted eller den gruppe, der omtales”, og 에서, som markerer stedet eller den side, hvor en handling foregår. Med den faste oversættelse forstås 그쪽 her som den side, hvor “de” siger noget; den konkrete gruppe bliver ikke nærmere identificeret. 그쪽 er ikke i sig selv et bestemt personnavn. Eksempel: 그쪽에서 연락이 왔어요. — “Der kom en henvendelse fra den side.” 뭐라고 하는지 indeholder 뭐, “hvad”, og udtrykket 뭐라고 하다, “at sige hvad / hvad nogen siger”. -는지 gør indholdet til et indlejret spørgsmål eller noget, man undersøger: 뭐라고 하는지 betyder “hvad de siger”. Her består 하는지 af verbet 하다 i den ikke-fortidige form 하는 plus -지; det er ikke en høflig endelse. Det adskiller sig derfor fra det direkte spørgsmål 뭐라고 해요?, som har den høflige endelse -요. Eksempel: 그 사람이 뭐라고 하는지 몰라요. — “Jeg ved ikke, hvad den person siger.” 봐요 kommer fra 보다, “at se” eller “at kigge”. Formen med -요 er høflig, og i denne sammenhæng giver den faste oversættelse den foreslåede betydning “lad os se” eller “vi må se”. Den samme form kan i andre sammenhænge få en anden funktion, for eksempel som en høflig opfordring: 여기를 봐요. — “Se her.” Samlet forbindes 지금 말해 줘서 (“fordi du siger/fortæller det nu”) med 도움이 돼요 (“er det en hjælp”). Derefter angiver 그쪽에서 뭐라고 하는지 det, man vil undersøge: “hvad de siger fra den side”, og 봐요 afslutter med “lad os se/vi må se”. Den samlede betydning er derfor: “Du siger det nu, og det hjælper. Vi må se, hvad de siger.”