Et privat opkald i pausen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 쉬는 시간에 개인적인 전화를 해야 해요.

   Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.

   쉬는 시간에

   i pausen

   개인적인

   privat

   전화

   opkald

   해야 해요

   skal; er nødt til

   Uddybende forklaring

   쉬는 시간에 betyder her “i pausen”. 쉬는 er attributiv form af 쉬다 (“at holde pause, hvile”): 쉬다 → 쉬는 foran et navneord. 시간 betyder “tid” og gør udtrykket til “pausetid”; 에 markerer det tidspunkt, hvor noget foregår. Eksempel: 점심시간에 만나요. — “Vi mødes i frokostpausen.” 개인적인 betyder her “privat”. Det er den beskrivende form af 개인적이다, “at være personlig/privat”, og står foran navneordet 전화 for at beskrive opkaldet. 개인 betyder “person/individ”, men 개인적인 skal her forstås som et adjektiv med betydningen “privat”, ikke som selve navneordet “person”. Eksempel: 개인적인 질문이에요. — “Det er et privat spørgsmål.” 전화 betyder “opkald” eller “telefonopkald” i denne sammenhæng. Det kan også indgå i udtrykket 전화를 하다, som bogstaveligt bruger 하다 (“at gøre”), men samlet betyder “at foretage et telefonopkald”. I den viste sætning står objektsmarkøren 를 efter 전화: telefonopkaldet er det, man skal foretage. Eksempel: 친구에게 전화해요. — “Jeg ringer til en ven.” 해야 해요 udtrykker nødvendighed: “skal” eller “er nødt til”. Det bygger på 하다 (“at gøre”) i formen 해야 plus 하다 i den høflige form 해요; mønstret -아야/어야 하다 betyder, at noget er nødvendigt. Her er handlingen, der skal udføres, det at foretage et opkald, ikke blot et ubestemt “at gøre noget”. Eksempel: 지금 가야 해요. — “Jeg er nødt til at gå nu.” Samlet bliver 쉬는 시간에 (“i pausen”) + 개인적인 전화 (“et privat telefonopkald”) + 해야 해요 (“skal/er nødt til at foretage det”) til: “Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.”

2. 내용이 민감하면 조용한 복도를 이용하세요.

   Hvis emnet er følsomt, så brug den stille gang.

   내용이

   indholdet / emnet

   민감하면

   hvis det er følsomt

   조용한

   stille

   복도

   gang

   이용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   내용이 betyder her “emnet” eller “indholdet”. 내용 er et substantiv, og 이 markerer det som subjektet for beskrivelsen. Den præcise reference til emnet er ikke nærmere angivet. Eksempel: 내용이 중요해요. — “Indholdet er vigtigt.” 민감하면 kommer fra adjektivet 민감하다, “at være følsom”, og betyder her “hvis det er følsomt”. Formen dannes med betingelsesendelsen -면: stammen 민감하- + 면 → 민감하면. Det er altså hele betingelsesleddet, ikke kun en løs betydning af ordet “følsom”. Mønsteret A-(으)면 kan bruges om en betingelse; efter en vokal bruges her -면, mens andre stammer kan få -으면. Eksempel: 시간이 있으면 전화하세요. — “Hvis du har tid, så ring.” 조용한 er attributivformen af adjektivet 조용하다, “at være stille”, og beskriver substantivet, der kommer bagefter: “stille”. Formen 조용하다 bruges som selvstændigt prædikat, mens 조용한 står foran et substantiv. Eksempel: 조용한 방 — “et stille værelse”. 복도 betyder “gang” eller “korridor”. I den samlede sætning får det objektmarkøren 를: 복도를, “gangen” som det, man bruger. Eksempel: 복도를 지나가요. — “Jeg går gennem gangen.” 이용하세요 betyder “brug venligst” og er en høflig opfordring eller instruktion. Det kommer fra verbet 이용하다, “at benytte/bruge”, med den høflige endelse -세요. Den, der skal udføre handlingen, står ikke udtrykkeligt i sætningen; den høflige form henvender sig til lytteren. Eksempel: 이 문을 이용하세요. — “Brug venligst denne dør.” Sætningen bygges således: 내용이 민감하면 angiver betingelsen “hvis emnet er følsomt”; 조용한 복도를 er objektet “den stille gang”; og 이용하세요 er den høflige opfordring “brug venligst”. Samlet betyder den: “Hvis emnet er følsomt, så brug den stille gang.” Formen passer til en høflig instruktion eller anbefaling.

3. 아직 일하고 있는 사람들을 방해하고 싶지 않아요.

   Jeg vil ikke forstyrre dem, der stadig arbejder.

   아직

   stadig endnu

   일하고 있는

   som arbejder

   사람들을

   de mennesker

   방해하고 싶지 않아요

   vil ikke forstyrre

   Uddybende forklaring

   아직 betyder her “stadig” og placerer handlingen i en situation, der fortsætter frem til nu. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer fortsættelsesbetydningen sammen med 일하고 있는. 일하고 있는 betyder “som arbejder”. 일하다 er grundformen “at arbejde”. Formen 일하고 있다 beskriver, at arbejdet er i gang; i 일하고 있는 사람들 står 있는 i den form, der gør hele udtrykket beskrivende foran substantivet 사람들: “mennesker, som arbejder”. Den tilsvarende korte nutidsbeskrivelse er ofte 일하는 사람들, mens 일하고 있는 tydeligere fremhæver, at arbejdet foregår på dette tidspunkt. 사람들을 betyder “menneskerne/personerne” som genstand for handlingen. 사람 er grundformen “person/menneske”, og 들 kan markere flere personer. Endelsen -을 markerer objektet; den knytter derfor disse personer til det, der bliver forstyrret. I den faste oversættelse gengives dette naturligt som “dem, der stadig arbejder”, hvor den præcise reference kommer fra den samlede sætning og konteksten. 방해하고 싶지 않아요 betyder “vil ikke forstyrre”. 방해하다 er grundformen “at forstyrre”. Mønstret -고 싶다 udtrykker talerens ønske om at gøre noget: 방해하고 싶어요 betyder “jeg vil gerne forstyrre”. Her står det som -고 싶지 않아요, hvor 지 않다 nægter ønsket: “jeg vil ikke ønske at gøre det” i ordret struktur, naturligt “jeg vil ikke gøre det/har ikke lyst til at gøre det”. -아요 er den høflige, ikke-formelle afslutning. I denne sætning er det talerens eget ønske, der benægtes; konstruktionen siger altså, at taleren ikke ønsker at forstyrre. Samlet bygges sætningen sådan op: 아직 (“stadig”) beskriver 일하고 있는 사람들 (“de mennesker, der arbejder”), og 사람들을 er objektet for 방해하다 (“forstyrre”). Hele udtrykket 아직 일하고 있는 사람들을 방해하고 싶지 않아요. betyder derfor: “Jeg vil ikke forstyrre dem, der stadig arbejder.”

4. 회의가 곧 다시 시작하니까 가능하면 통화를 짧게 하세요.

   Mødet starter snart igen, så hold opkaldet kort, hvis du kan.

   회의

   møde

   곧

   snart

   다시

   igen

   시작하니까

   da det starter

   가능하면

   hvis det er muligt

   통화

   opkald

   짧게

   kort

   하세요

   gør venligst

   Uddybende forklaring

   회의: Her betyder det “mødet”. Grundformen er 회의, et substantiv; 회의가 markerer mødet som subjekt. I denne sætning er det mødet, der snart begynder igen. 곧: Betyder “snart” og placerer begivenheden tæt på taletidspunktet. Eksempel: 곧 와요. — “Jeg kommer snart.” 다시: Betyder “igen” og viser, at noget gentages. Her betyder det, at mødet begynder på ny, ikke blot at det begynder for første gang. 시작하니까: Den observerede form kommer fra verbet 시작하다, “at begynde”, og har endelsen -니까. -니까 forbinder en grund eller årsag med det følgende: “fordi/da ...”. Derfor betyder 회의가 곧 다시 시작하니까 “da mødet snart begynder igen”. Eksempel: 비가 오니까 우산을 가져가세요. — “Da det regner, så tag en paraply med.” 가능하면: Kommer fra 가능하다, “at være muligt”, med -면, som betyder “hvis/når betingelsen er opfyldt”. 가능하면 betyder derfor “hvis det er muligt” eller mere naturligt her “hvis du kan”. Eksempel: 가능하면 내일 오세요. — “Kom i morgen, hvis du kan.” 통화: Betyder “telefonsamtale” eller “opkald”. I 통화를 markerer -를 ordet som objekt for den følgende handling. Eksempel: 통화를 했어요. — “Jeg havde en telefonsamtale.” 짧게: Kommer fra adjektivet 짧다, “kort”, og er den adverbielle form 짧게, “kort” eller “på kort tid”. Den beskriver her, hvordan opkaldet skal udføres: det skal holdes kort. Eksempel: 설명을 짧게 해 주세요. — “Forklar det kort, tak.” 하세요: Kommer fra 하다, “at gøre”, og er en høflig anmodning eller opfordring. -세요 giver her betydningen “gør venligst”. Sammen med 짧게 bliver det “hold det kort, tak”. Denne form er ikke selve verbet “ringe”; den anmoder om, at den nævnte handling udføres på den angivne måde. Samlet bygges sætningen sådan op: 회의가 — “mødet” som subjekt, 곧 다시 시작하니까 — “da det snart begynder igen”, 가능하면 — “hvis det er muligt”, og 통화를 짧게 하세요 — “hold opkaldet kort, tak”. Hele betydningen er: “Mødet starter snart igen, så hold opkaldet kort, hvis du kan.”

5. 제가 정확히 제시간에 돌아오지 못하면, 제가 놓치는 내용을 기억해 둘 수 있어요?

   Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på alt det, jeg går glip af?

   제가

   jeg

   정확히

   præcis

   제시간에

   til tiden

   돌아오지 못하면

   hvis jeg ikke kan komme tilbage

   놓치는

   som jeg går glip af

   내용

   indholdet; det, der bliver gået glip af

   기억해 둘 수 있어요?

   kan du huske det?

   Uddybende forklaring

   제가 består af 저 (“jeg”, en ydmyg/høflig førstepersonform) og subjektmarkøren 가. Her er det taleren, der ikke kommer tilbage. Formen 저 bruges om taleren selv; den skal ikke forveksles med 나, som er en mere uformel førstepersonform. 정확히 er et adverbium med betydningen “præcis”. Det præciserer tidspunktet i den følgende tidsangivelse. Et eksempel er 정확히 세 시에 와요 — “Jeg kommer præcis klokken tre.” 제시간에 betyder “til tiden” eller “på det aftalte tidspunkt”. 제시간 er tidsudtrykket, og 에 markerer det tidspunkt, hvor noget sker. Det er derfor ikke bare en generel placering, men angiver, hvornår tilbagekomsten skulle ske. 돌아오지 못하면 bygger på verbet 돌아오다, “komme tilbage”. I den observerede form markerer -지 못하다, at taleren ikke er i stand til at gøre noget: 돌아오지 못하다 betyder “ikke kunne komme tilbage”. Endelsen -면 gør hele udtrykket betinget: “hvis/når jeg ikke kan komme tilbage”. Et kort eksempel er 오늘 돌아오지 못하면 내일 만나요 — “Hvis jeg ikke kan komme tilbage i dag, ses vi i morgen.” 놓치는 kommer fra verbet 놓치다, “gå glip af” eller “misse”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran et substantiv i en nutidsrelateret handling: 놓치는 내용 er “det indhold, som jeg går glip af”. Her er det 놓치다, ikke 내용, der bærer verbets betydning og form. Formen siger ikke i sig selv, at alt indhold bliver overset; den beskriver det indhold, der bliver overset i den relevante situation. 내용 betyder “indhold” eller “det stof/de oplysninger, der er tale om”. I denne sætning er det det indhold, taleren muligvis går glip af, som lytteren skal huske. Et eksempel er 중요한 내용을 적어요 — “Jeg skriver det vigtige indhold ned.” 기억해 둘 수 있어요? er en samlet, genbrugelig spørgekonstruktion. 기억하다 betyder “huske”, og 기억해 두다 betyder at huske eller fastholde noget på forhånd, så det stadig er til rådighed senere. -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, så 기억해 둘 수 있어요? spørger, om lytteren kan sørge for at huske det. -어요 er en høflig endelse; spørgsmålstonen fremgår her også af spørgsmålstegnet. Det underforståede subjekt er lytteren, hvilket passer med den faste oversættelses “kan du”. Samlet betyder 제가 정확히 제시간에 돌아오지 못하면 “hvis jeg ikke kommer tilbage præcis til tiden”. Derefter beskriver 제가 놓치는 내용 det indhold, som taleren går glip af, og 기억해 둘 수 있어요? spørger, om lytteren kan holde det i hukommelsen. Hele ytringen bliver derfor: “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på alt det, jeg går glip af?”

6. 그렇게 할 수 있어요. 하지만 통화가 길어지면 저에게 메시지를 보내 주세요.

   Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet varer længere.

   그렇게

   sådan; på den måde

   할 수 있어요

   kan gøre det

   하지만

   men

   통화

   opkald

   길어지면

   hvis det bliver længere

   저에게

   til mig

   메시지

   besked

   보내 주세요

   send venligst

   Uddybende forklaring

   그렇게 betyder her “sådan” eller “på den måde” og fungerer som et adverbium. Det peger på den måde at gøre noget på, som allerede er relevant i samtalen. Sammenlign de genanvendelige former 이렇게 “sådan her” og 저렇게 “sådan dér”. 할 수 있어요 bygger på 하다 “at gøre”: 할 수 있다 betyder “at kunne gøre” eller “at have mulighed for at gøre”. 할 er formen af 하다 foran 수, mens 있어요 er den høflige nutidsform af 있다. Her udtrykker hele konstruktionen evne eller mulighed, ikke en sikker fremtidig handling. Eksempel: 이건 할 수 있어요. — “Det her kan jeg godt gøre.” 하지만 betyder “men” og forbinder her den bekræftende første del med en betingelse og en anmodning, der begrænser situationen. 통화 er et substantiv for et telefonopkald eller en telefonsamtale. I denne sætning er det opkaldet, der beskrives som noget, der kan blive længere. Eksempel: 통화가 길어요. — “Telefonsamtalen er lang.” 길어지면 kommer fra 길어지다, “at blive længere”. 길어지다 består af 길다 “at være lang” med -어지다, som viser en overgang til en ny tilstand. Endelsen -면 gør udtrykket betinget: “hvis/når det bliver længere”. Det er derfor ikke blot 길면 “hvis det er langt”, men en formulering med fokus på, at varigheden ændrer sig. 저에게 betyder “til mig”. 저 er den ydmyge/høflige form af “jeg”, og 에게 markerer en person som modtager eller mål for en handling. Her identificerer den faste oversættelse modtageren som taleren. I en mindre høflig stil kan 나에게 bruges i stedet, men 저에게 passer til den høflige tone her. 메시지 betyder “besked” og er et substantiv for en meddelelse, typisk en skriftlig besked i denne sammenhæng. Eksempel: 메시지를 보냈어요. — “Jeg sendte en besked.” 보내 주세요 kommer fra 보내다 “at sende” og konstruktionen -아/어 주세요, som bruges til en høflig anmodning om, at nogen gør noget for taleren. 보내다 bliver her til 보내 foran 주세요; 주세요 er den høflige form, der gør anmodningen venlig. Eksempel: 사진을 보내 주세요. — “Send venligst et billede.” Samlet betyder 그렇게 할 수 있어요 “Det kan jeg godt gøre”. 하지만 indleder kontrasten. Derefter siger 통화가 길어지면 “hvis opkaldet varer længere”, og 저에게 메시지를 보내 주세요 “så send mig en besked”. Hele utterancen er derfor: “Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet varer længere.”

7. 그럴게요. 다음 안건 전에 돌아와 있을 거예요.

   Det skal jeg. Jeg skulle gerne være tilbage før næste punkt på dagsordenen.

   그럴게요

   Det skal jeg.

   다음

   næste

   안건

   punkt på dagsordenen

   전에

   før

   돌아와

   vende tilbage

   있을 거예요

   vil være / forventes at være

   Uddybende forklaring

   그럴게요 betyder her “det skal jeg” og er en naturlig måde at tilkendegive, at taleren vil gøre det, der netop er blevet foreslået eller bedt om. Formen kan analyseres som 그렇다 (“være sådan; gøre sådan”) med -(으)ㄹ게요, som ofte bruges om talerens villighed eller tilsagn over for den anden. Den præcise handling er ikke nævnt i selve sætningen. 다음 betyder “næste” og står her foran et substantiv: 다음 안건 = “det næste punkt på dagsordenen”. Som eksempel kan 다음 회의 betyde “det næste møde”. 안건 er et punkt eller emne på en dagsorden. I denne sætning er det et punkt, der skal behandles i rækkefølgen. 전에 sættes efter et substantiv eller et tidsudtryk og betyder “før”. Mønstret er 명사 전에: 회의 전에 betyder “før mødet”. Her betyder 다음 안건 전에 “før det næste punkt på dagsordenen”. 돌아와 kommer fra verbet 돌아오다, “vende tilbage/komme tilbage”. Endelsen -아 forbinder verbet med det følgende 있다. I 돌아와 있다 beskrives en tilstand, der følger af, at man er vendt tilbage: at være tilbage. 있을 거예요 består af 있다 (“være/opholde sig”) og -(으)ㄹ 거예요, som her udtrykker en forventet eller planlagt fremtidig tilstand. 있다 er det ord, der betyder “være” i denne del; 거예요 er ikke et selvstændigt stedord for en person. Et genbrugeligt eksempel er 집에 있을 거예요, “jeg vil nok være hjemme” eller “jeg forventes at være hjemme”, afhængigt af sammenhængen. Sammenbygningen er 돌아와 있을 거예요: taleren vil efter planen eller forventningen have vendt tilbage og være tilbage på det relevante tidspunkt. 다음 안건 전에 angiver tidsgrænsen, så hele den anden sætning betyder: “Jeg skulle gerne være tilbage før næste punkt på dagsordenen.” Sammen med 그럴게요 bliver ytringen: “Det skal jeg. Jeg skulle gerne være tilbage før næste punkt på dagsordenen.”

8. 쉬는 시간 후 첫 부분은 간단한 업데이트일 뿐이에요.

   Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.

   쉬는 시간

   pausetid

   후

   efter

   첫

   første

   부분

   del

   간단한

   enkel; kort

   업데이트

   opdatering

   일 뿐이에요

   er blot

   Uddybende forklaring

   쉬는 시간 betyder her “pausen”. 쉬는 er den attributive nutidsform af 쉬다 (“at hvile, holde pause”) og beskriver 시간 (“tid”). Sammen bliver det et fast, genbrugeligt udtryk for en pause eller hviletid. Eksempel: 쉬는 시간에 커피를 마셔요. — “Jeg drikker kaffe i pausen.” 후 betyder “efter” og placeres efter det, som tiden regnes fra: 명사 + 후 (“efter et navneord”). I 쉬는 시간 후 er betydningen derfor “efter pausen”. 전에 er den nyttige modsætning og betyder “før”. Eksempel: 회의 후에 만나요. — “Vi ses efter mødet.” 첫 betyder “første”. Det står foran et navneord og ændrer ikke form efter tal eller køn. Her beskriver det 부분, så 첫 부분 betyder “den første del”. 부분 betyder “del” eller “afsnit”; det er navneordet, ikke 첫, der bærer betydningen “del”. Eksempel: 첫 부분은 쉬워요. — “Den første del er let.” 간단한 betyder her “kort” eller “enkel” og beskriver 업데이트. Formen 간단한 er den attributive form af adjektivet 간단하다 (“at være enkel/kort”). Den står foran det navneord, den beskriver. Eksempel: 간단한 설명을 드릴게요. — “Jeg giver en kort forklaring.” 업데이트 er et låneord, der betyder “opdatering”. I denne sætning er det det, som den første del består af eller identificeres som. Eksempel: 새 업데이트가 있어요. — “Der er en ny opdatering.” 일 뿐이에요 bruges efter et navneord i mønstret 명사 + 일 뿐이에요 og begrænser udsagnet til “er blot” eller “er ikke andet end”. 일 er kopulaformen efter et navneord, og 이에요 er den høflige nutidsform; 뿐 markerer begrænsningen “blot”. Her betyder 업데이트일 뿐이에요 derfor “er blot en opdatering”, ikke at der udtrykkes et bestemt antal opdateringer. Sætningen bygges sådan: 쉬는 시간 후 (“efter pausen”) angiver tidspunktet, 첫 부분 er subjektet (“den første del”), 간단한 beskriver 업데이트, og 업데이트일 뿐이에요 siger, at denne del blot er en kort/enkel opdatering. Hele betydningen er: “Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.”

9. 도움이 되네요. 이제 밖으로 나갈게요.

   Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

   도움

   hjælp

   되네요

   bliver; fungerer

   이제

   nu

   밖으로

   ud; udenfor

   나갈게요

   jeg går ud

   Uddybende forklaring

   도움 betyder “hjælp” og er et substantiv. I den faste vending 도움이 되다 indgår det i betydningen “være til hjælp” eller “hjælpe”. Partiklen 이 markerer 도움 som subjekt for 되다; den betyder ikke i sig selv “det, der er nyttigt”. 되네요 er en form af 되다, “blive” eller “fungere som”. I 도움이 되네요 giver kombinationen betydningen “det hjælper” eller “det er nyttigt”. Endelsen -네요 viser, at taleren konstaterer eller bemærker noget; den gør ikke alene udsagnet til en bestemt fortid eller fremtid. Eksempel: 생각보다 쉽네요. — “Det er nemmere, end jeg troede.” 이제 betyder “nu” eller “fra nu af”. Det placerer den følgende handling i den aktuelle situation. Eksempel: 이제 시작해요. — “Nu begynder vi.” 밖으로 består af 밖, “yderside/udenfor”, og retningspartiklen -으로. Her viser -으로, at bevægelsen går udad eller i retning mod ydersiden. Derfor betyder 밖으로 “ud” i denne sætning. Det er ikke selve verbet for at gå ud; det angiver retningen. Eksempel: 밖으로 나가요. — “Jeg går udenfor.” 나갈게요 er en høflig form af 나가다, “gå ud” eller “forlade et sted”, med endelsen -(으)ㄹ게요. Denne endelse bruges typisk, når taleren angiver sin egen kommende handling eller tilbyder at gøre noget, ofte med en nuance af hensigt eller tilsagn. Her betyder formen “jeg går ud” eller “så går jeg udenfor”. Den markerer ikke, at handlingen allerede er afsluttet. Eksempel: 먼저 나갈게요. — “Jeg går ud først.” Sammen bliver 도움이 되네요 til “Det hjælper”. Derefter angiver 이제 tidspunktet “nu”, 밖으로 retningen “ud/udenfor”, og 나갈게요 talerens hensigt om at gå ud. Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper. Jeg går udenfor nu.”

10. 필요한 만큼 시간을 가지되, 시계를 잘 확인하세요.

    Brug den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

    필요한 만큼

    så meget som nødvendigt

    시간

    tid

    가지되

    tage sig tid, men

    시계

    ur

    잘

    godt; omhyggeligt

    확인하세요

    tjek venligst

    Uddybende forklaring

    필요한 만큼 betyder her “så meget som nødvendigt”. 필요한 er den beskrivende form af 필요하다 (“være nødvendig”): 필요하다 → 필요한, når ordet beskriver et efterfølgende substantiv eller en mængde. 만큼 angiver den grad eller mængde, der svarer til det nødvendige. Eksempel: 필요한 만큼 쉬세요. – “Hvil så meget som nødvendigt.” 시간 betyder “tid”. I 시간을 får substantivet objektmarkøren 을, fordi 시간 ender på en konsonantlyd. Sammen med 가지다 indgår 시간을 가지다 i betydningen “tage sig tid” eller “bruge tid”, ikke blot “eje tid”. Eksempel: 시간을 가지세요. – “Tag dig tid.” 가지되 bygger på 가지다 og forbindelsesendelsen -되. Her forbinder den første handling med en efterfølgende kontrasterende handling, omtrent “tag dig tid, men …”. Endelsen udtrykker ikke i sig selv en ny tid eller en betingelse. Eksempel: 천천히 하되, 시간을 확인하세요. – “Gør det langsomt, men tjek tiden.” 시계 betyder “ur”. I 시계를 markeres 시계 som objekt med 를, fordi 시계 ender på en vokallyd. Eksempel: 시계를 보세요. – “Se på uret.” 잘 betyder her “godt” eller “omhyggeligt” og beskriver måden, kontrollen udføres på. Sammen med 확인하세요 betyder det, at man skal kontrollere grundigt. Eksempel: 잘 들으세요. – “Lyt godt efter.” 확인하세요 kommer fra 확인하다, “kontrollere” eller “tjekke”, med den høflige opfordringsendelse -세요. Her er det en høflig opfordring til at kontrollere noget. Eksempel: 주소를 확인하세요. – “Tjek adressen.” Samlet forbinder 필요한 만큼 med 시간을 가지되: Tag den tid, der er nødvendig, men kontrollér samtidig uret. 시계를 er objektet, 잘 angiver en grundig måde, og 확인하세요 er den høflige opfordring. Hele ytringen betyder derfor: “Brug den tid, du har brug for, men hold øje med uret.”