Afgræns lokalhistorisk forskning | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 지역 역사를 연구하고 있어서 더 신뢰할 만한 출처가 필요해요.

   Jeg forsker i lokalhistorie og har brug for bedre kilder.

   저는

   jeg (som emne)

   지역

   lokal; område-

   역사를

   historie

   연구하고 있어서

   fordi man forsker i det

   더

   mere

   신뢰할 만한

   pålidelig

   출처

   kilde

   필요해요

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtaleemne. 저 er den ydmyge førstepersonsform; partiklen 는 markerer emnet. Den står ikke alene som en markør for grammatisk subjekt i alle sammenhænge: 제가 bruges typisk, når “jeg” markeres som subjekt eller som den nye/udpegede aktør. 지역 betyder “lokal” eller “område-” og står her foran et navneord. I 지역 역사 får det betydningen “lokalhistorie”: 지역 beskriver, hvilken slags historie der menes. Eksempel: 지역 학교 betyder “lokal skole”. 역사를 er 역사 (“historie”) med objektpartiklen 를. Partiklen viser, at historien er det, der forskes i. Den konkrete form er derfor ikke bare et fritstående ord for “historie”, men “historie” i objektrollen. Efter en konsonant bruges normalt 을, mens 를 bruges efter en vokal, som i 역사. 연구하고 있어서 kommer fra verbet 연구하다, “at forske i/studere”. 연구하고 있다 beskriver en igangværende aktivitet, og -어서 forbinder den med en grund eller baggrund: “fordi man er i gang med at forske …”. I den fulde sætning forstås den underforståede aktør som 저 (“jeg”). Her er 연구하고 있어서 den del, der forklarer, hvorfor der er brug for kilder. Mønstret 동사-고 있어서 kan genbruges om en aktivitet, der er i gang, og -어서 kan give en naturlig årsagsforbindelse. 더 betyder “mere” og sammenligner den følgende egenskab med et underforstået eller tidligere niveau. Det er 더, ikke 출처, der udtrykker sammenligningen. Eksempel: 더 빨리 betyder “hurtigere/mere hurtigt”. 신뢰할 만한 betyder “som man kan stole på” eller “pålidelig”. Det er en beskrivende form foran et navneord: 신뢰하다 betyder “at stole på”, og -(으)ㄹ 만하다 udtrykker, at noget er værd eller muligt at gøre. Her beskriver hele formen 신뢰할 만한 출처, ikke 더 alene. Sammen giver 더 신뢰할 만한 betydningen “mere pålidelige”. Eksempel: 믿을 만한 정보 betyder “information, man kan stole på”. 출처 betyder “kilde”, især den kilde eller reference, som oplysninger kommer fra. Flertalsbetydning er ikke nødvendigvis markeret i selve formen; konteksten kan gøre det naturligt at oversætte den som “kilder”. Eksempel: 출처를 확인하다 betyder “at kontrollere kilden/kilderne”. 필요해요 betyder “er nødvendig”. Det er den høflige 해요-stilsform af 필요하다, “at være nødvendig/at have behov for”. I denne sætning står den efter det, der er nødvendigt, så 출처가 필요해요 betyder “jeg har brug for kilder”. Partiklen 가 efter 출처 markerer det nødvendige element; den bærer ikke betydningen “jeg”. Eksempel: 시간이 필요해요 betyder “jeg har brug for tid”. Samlet bliver strukturen: 저는 (“jeg, hvad mig angår”) + 지역 역사를 연구하고 있어서 (“fordi jeg forsker i lokalhistorie”) + 더 신뢰할 만한 출처가 필요해요 (“har brug for mere pålidelige kilder”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg forsker i lokalhistorie og har brug for bedre/mere pålidelige kilder.”

2. 먼저 주제를 좁혀서 데이터베이스 검색에서 유용한 자료가 나오게 해 봅시다.

   Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.

   먼저

   først

   주제를

   emnet

   좁혀서

   afgrænse og …

   데이터베이스

   database

   검색

   søgning

   유용한

   nyttig

   자료

   materiale; resultater

   나오게

   så der kommer … frem

   해 봅시다

   lad os prøve

   Uddybende forklaring

   먼저 betyder “først” og placerer dette trin tidligt i rækkefølgen. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: 먼저 읽어 봅시다. — “Lad os først prøve at læse.” 주제를 betyder her “emnet”. 주제 er grundformen, og -를 markerer det direkte objekt: det er emnet, som handlingen retter sig mod. Eksempel: 주제를 정합니다. — “Jeg fastlægger emnet.” 좁혀서 kommer fra 좁히다, “at indsnævre/gøre smallere”. Formen 좁혀서 kombinerer verbets forbindelsesform -어서 med betydningen “ved at …” eller “så …”. Her indsnævres emnet først, hvorefter næste resultat søges opnået. 좁다 betyder derimod “at være smal”; 좁히다 er den afledte handling “at gøre smallere”. 데이터베이스 betyder “database”. Det er et låneord, som i denne sætning står foran det følgende substantiv og præciserer, hvilken slags søgning der er tale om. 검색 betyder “søgning” og er et substantiv. I 데이터베이스 검색 fungerer det som første del af en sammensat betegnelse: “databasesøgning”. Den efterfølgende partikel -에서 i den fulde sætning angiver den sammenhæng eller det sted, hvorfra resultaterne kommer: databasesøgningen. 유용한 betyder “nyttig” og står foran et substantiv. Grundformen er 유용하다, “at være nyttig”; den attributive form foran et substantiv er 유용한. Eksempel: 유용한 정보 — “nyttige oplysninger”. 자료 betyder her “materiale” i betydningen de oplysninger eller resultater, man får frem ved en søgning. Ordet kan også bruges om kildemateriale eller andre informationsressourcer, så den præcise betydning afhænger af sammenhængen. Her gør 유용한 det til “nyttige materialer/resultater”. 나오게 kommer fra 나오다, “at komme ud/komme frem”, og viser i kombinationen -게 하다, at man får noget til at komme frem eller sørger for, at noget fremkommer. I denne sætning handler det om at få nyttige materialer til at dukke op i søgeresultaterne. 나오다 er selve bevægelsen eller fremkomsten; 나오게 하다 gør den til noget, man får til at ske. 해 봅시다 består af 하다, “at gøre”, -아/어 보다, “at prøve at gøre”, og den høflige forslagsslutning -ㅂ시다. Samlet betyder det “lad os prøve at …”. Her knytter det sig til 나오게: “lad os prøve at få … til at komme frem”. Eksempel: 다시 해 봅시다. — “Lad os prøve igen.” Samlet bygges sætningen sådan op: 먼저 angiver første trin; 주제를 좁혀서 betyder “ved først at afgrænse emnet”; 데이터베이스 검색에서 angiver databasesøgningen som den relevante sammenhæng; og 유용한 자료가 나오게 해 봅시다 betyder “lad os prøve at få nyttige resultater til at komme frem”. Hele betydningen er derfor: “Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.”

3. 범위가 넓은 검색어를 써 봤는데 결과가 너무 제각각이었어요.

   Jeg prøvede brede søgeord, men resultaterne var meget forskellige.

   범위

   omfang; rækkevidde

   넓은

   bred

   검색어

   søgeord

   써 봤는데

   prøvede at bruge, men

   결과

   resultat

   너무

   meget

   제각각이었어요

   var forskellige; var uensartede

   Uddybende forklaring

   범위 betyder her et omfang eller en rækkevidde. I 범위가 넓은 er 범위 det, der beskrives som 넓은; partiklen 가 markerer det som subjekt i den beskrivende del. 범위 kan også bruges om fx et datointerval, som i 날짜 범위 (“datointerval”) i den følgende kontekst. 넓은 er attributiv form af adjektivet 넓다 (“at være bred/omfattende”): 넓다 → 넓은 foran et substantiv. Her beskriver den 검색어, så udtrykket betyder søgeord med et bredt omfang, ikke nødvendigvis fysisk bredde. Eksempel: 범위가 넓은 주제 — “et emne med et bredt omfang”. 검색어 betyder “søgeord” eller et ord/en frase, man indtaster for at søge. Det er et sammensat substantiv med 검색 (“søgning”) og 어 (“ord”), men den brugbare enhed her er hele ordet 검색어. I 범위가 넓은 검색어 fungerer den foregående beskrivelse som attribut til søgeordet. 써 봤는데 bygger på 쓰다 (“at bruge; at skrive”) og hjælpeverbet 보다 i mønstret -아/어 보다, som viser, at man prøver at gøre noget. 쓰다 bliver til 써, og 봤는데 indeholder fortidsformen af 보다 samt forbindelsen -는데. Her betyder hele formen “jeg prøvede at bruge ... , men ...”. Eksempel: 이 방법을 써 봤어요. — “Jeg prøvede denne metode.” -는데 forbinder her forsøget med den efterfølgende, kontrasterende oplysning; det er ikke en del af betydningen “søgeord”. 결과 betyder “resultat”. I denne sætning henviser det, i overensstemmelse med oversættelsen, til resultaterne af søgningen. Partiklen 가 efter 결과 markerer dette led som subjekt for den næste beskrivelse. Eksempel: 검색 결과가 좋아요. — “Søgeresultaterne er gode.” 너무 betyder her “meget” og forstærker beskrivelsen 제각각이었어요. Det står foran det, som graden vedrører, og skal ikke indarbejdes i betydningen af det foregående substantiv 결과. 제각각이었어요 beskriver, at noget var forskelligt fra hinanden eller meget uensartet. Grundformen er 제각각이다; den observerede form har fortidsmarkeringen -었- og den høflige, samtaleegnede afslutning -어요. 제각각 bruges om flere ting, hvis egenskaber eller resultater ikke ligner hinanden: 의견이 제각각이에요. — “Meningerne er meget forskellige.” Her beskriver formen 결과, mens 너무 gør graden stærkere. Samlet er 범위가 넓은 검색어 “brede søgeord”. 써 봤는데 siger, at taleren prøvede at bruge dem, og 결과가 너무 제각각이었어요 siger, at resultaterne var meget forskellige fra hinanden. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg prøvede brede søgeord, men resultaterne var meget forskellige.” Den høflige endelse -어요 passer til en neutral, høflig samtalestil.

4. 동네 이름과 날짜 범위, 출처 유형을 필터로 사용하세요.

   Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.

   동네

   kvarter

   이름

   navn

   날짜

   dato

   범위

   interval; område

   출처

   kilde

   유형

   type

   필터로

   som filter

   사용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   동네 betyder her “kvarter” eller lokalområde. Det er et selvstændigt navneord; i sammensætningen 동네 이름 betyder det altså navnet på et kvarter. 이름 betyder “navn”. 동네 이름 er en almindelig navneordssammensætning: 동네 afgrænser, hvilken slags navn der menes. Et genanvendeligt mønster er X 이름 = “navnet på X”. 과 forbinder 동네 이름 og 날짜 범위 med betydningen “og”. Formen 과 bruges efter en stavelse, der ender på konsonantlyd; efter en vokallyd bruges ofte 와. 날짜 betyder “dato” eller “datooplysning”. 범위 betyder her “interval”, nærmere bestemt det tidsrum, som datoerne dækker. Det kan også bruges om et område eller en rækkevidde, men i 날짜 범위 er betydningen et datointerval. 날짜 범위 betyder derfor “datointerval”. 출처 betyder “kilde”, altså hvor materialet eller informationen kommer fra. 유형 betyder “type” eller “kategori”. I 출처 유형 betyder det “kildetype”. 출처 유형 er endnu en sammensætning, hvor det første navneord præciserer det andet. 필터로 består af 필터 “filter” og partiklen 로. Her markerer 로, hvad noget bruges som eller gennem hvilket middel noget gøres: 필터로 = “som filter”. Partiklen har formen 으로 efter de fleste konsonantlyde, men 로 efter en vokallyd og også efter ㄹ. 사용하세요 kommer fra verbet 사용하다, “at bruge”. Endelsen -세요 gør ytringen til en høflig anmodning eller opfordring til den tiltale person: “brug venligst”. Den bærer høflighed, men gør ikke i sig selv et navneord til en bestemt eller ubestemt mængde. Hele strukturen er A와/과 B와/과 C을/를 필터로 사용하세요: “Brug A, B og C som filter/filtre.” I denne sætning står 동네 이름과 날짜 범위, 출처 유형 som det, der skal bruges, og 을 i 유형을 markerer dette som verbets objekt. 필터로 angiver funktionen, mens 사용하세요 giver den høflige opfordring. Samlet betyder sætningen: “Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.”

5. 신문 자료실에 어떻게 접속하는지 보여 주실 수 있나요?

   Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

   신문

   avis

   자료실

   arkiv; materialesamling

   어떻게

   hvordan

   접속하는지

   om man får adgang

   보여 주실 수 있나요?

   kan du vise ...?

   Uddybende forklaring

   신문 betyder her “avis” og står foran 자료실 som en beskrivende del: 신문 자료실 er altså et avisarkiv eller en materialesamling med aviser. 신문 er et substantiv; som forled kan det beskrive materialet eller typen af samling. 자료실 betyder “arkiv” eller “materialesamling”. 자료 betyder “materiale”, og 실 betegner her et rum eller område. I denne sætning er hele 신문 자료실 det, man skal have adgang til. 어떻게 betyder “hvordan”. Det spørger til måden eller fremgangsmåden, ikke til en person eller en genstand. Det kan bruges i et mønster som 어떻게 신청해요? — “Hvordan ansøger man?” 접속하는지 bygger på verbet 접속하다, som her betyder “at få adgang til”. Formen består af verbstammen med -는지, som gør handlingen til indholdet i en indlejret spørgesætning. Alene angiver 접속하는지 ikke “hvordan”; i den faste ytring kommer den betydning fra kombinationen 어떻게 접속하는지: “hvordan man får adgang”. Et tilsvarende mønster er 어디에 있는지 알아요 — “Jeg ved, hvor det er.” 보여 주실 수 있나요? er en høflig anmodning med betydningen “kan du vise ...?”. 보여 주다 fungerer her som konstruktionen “vise nogen noget”. 주실 indeholder 주다 med den respektfulde markør -시- og endelsen -ㄹ, som indgår i -ㄹ 수 있다, “kunne”. 수 betyder mulighed eller evne i denne konstruktion, mens 있나요? gør spørgsmålet høfligt. -시- markerer respekt for den person, der udfører handlingen; det fastslår ikke i sig selv, hvem denne person er. Et genbrugeligt mønster er 동사-(으)ㄹ 수 있나요? — “kan man/du ...?” For eksempel 확인해 주실 수 있나요? betyder “Kan du kontrollere det?” Her gør 보여 주실 수 있나요? det samme, men med verbet 보여 주다. Samlet er opbygningen 신문 자료실에 — “til/i avisarkivet” — 어떻게 접속하는지 — “hvordan man får adgang” — 보여 주실 수 있나요? — “kan du vise mig?”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?” 에 markerer her det sted eller mål, som adgangen retter sig mod.

6. 일부 자료실은 도서관 네트워크에서만 열려요.

   Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

   일부

   nogle

   자료실

   arkiv

   도서관

   bibliotek

   네트워크

   netværk

   에서만

   kun på/i

   열려요

   er åbne; kan åbnes

   Uddybende forklaring

   일부 betyder her “nogle” eller “en del af”. Det står foran 자료실 og begrænser udsagnet til en del af arkiverne, ikke nødvendigvis dem alle. Det er et selvstændigt bestemmelsesord; 모든 betyder derimod “alle”. 자료실 betyder her et arkiv eller en samling med adgang til materialer. Ordet bruges om et rum eller en digital sektion, hvor materialer opbevares og kan tilgås. I den forrige sætning står 신문 자료실, “avisarkivet”; her er 자료실 mere generelt. 도서관 betyder “bibliotek”. I 도서관 네트워크 fungerer det som første led i en sammensætning: “bibliotekets netværk” eller “biblioteksnetværk”. Det er ikke selve ordet 도서관, der viser ejefald med en separat endelse her; koreansk kan danne sådanne navneordsforbindelser direkte. En mere eksplicit ejefaldsform er 도서관의 네트워크, “bibliotekets netværk”. 네트워크 betyder “netværk”. Sammen med 도서관 betegner det det netværk, der er knyttet til biblioteket. Sammensætningen er den relevante enhed i sætningen, mens 도서관 og 네트워크 hver især stadig kan genbruges i andre forbindelser. 에서만 består af 에서 og 만. 에서 angiver her det sted eller den adgangsforbindelse, hvor noget er tilgængeligt, og 만 betyder “kun”. Fordi 만 står efter 에서, bliver betydningen “kun på/i [dette netværk]”. Mønstret 장소에서만 kan genbruges om noget, der kun fungerer eller er tilgængeligt på et bestemt sted. 만 begrænser netop dette sted; det er ikke en angivelse af antal. 열려요 er den høflige, uformelle nutidsform af 열리다, “at åbne sig” eller “at være åbnet/åben”. Formen er intransitiv: den fremstiller arkiverne som noget, der er åbent eller kan åbnes, uden at nævne en person, der åbner dem. Den er ikke den aktive form 열어요, “åbner”. I denne sætning passer “kan åbnes” med den faste danske oversættelse, fordi adgangen er mulig på det angivne netværk. Den samme form kan i en anden sammenhæng blot betyde “er åben”. Sammensat bliver 일부 자료실은 “nogle arkiver” som sætningens emne. 도서관 네트워크에서만 angiver den eneste adgangsforbindelse: kun på bibliotekets netværk. 열려요 siger, at disse arkiver er åbne eller kan åbnes dér. Hele udsagnet betyder derfor: “Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.”

7. 그러니 이 카탈로그 페이지에서 시작하세요.

   Så start fra denne katalogside.

   그러니

   så; derfor

   이

   denne

   카탈로그

   katalog

   페이지

   side

   에서

   fra

   시작하세요

   start

   Uddybende forklaring

   그러니 betyder her “så” eller “derfor” og forbinder denne sætning med en tidligere grund eller konklusion. Det er en forbindelsesform, som kan genbruges foran en opfordring: 그러니 천천히 하세요 betyder “så gør det langsomt”. 이 betyder “denne” og står foran det navneord, som taleren peger på eller identificerer som nært i situationen. Formen ændres ikke efter køn eller tal. Mønstret 이 + navneord kan fx ses i 이 책 (“denne bog”). 카탈로그 er substantivet “katalog”. Det er et låneord, og dets form ændres ikke her. 페이지 er substantivet “side” i betydningen en side i et katalog eller et andet dokument. Sammen danner 카탈로그 페이지 “katalogside”; hvert substantiv bevarer sin egen betydning. 에서 markerer her udgangspunktet for en handling: 카탈로그 페이지에서 betyder “fra katalogsiden”. Den samme partikel kan også markere stedet, hvor en handling foregår, så den præcise betydning kommer fra verbet og sammenhængen. 시작하세요 kommer fra verbet 시작하다, “at begynde/starte”. Formen -세요 gør ytringen til en høflig opfordring eller imperativ til samtalepartneren. 시작하세요 betyder derfor “start” eller “begynd venligst”, uden at selve formen angiver, hvor mange personer der skal starte. Et tilsvarende eksempel er 여기서 시작하세요, “start herfra”. Samlet bygges ytringen sådan op: 그러니 (“så/derfor”) + 이 카탈로그 페이지에서 (“fra denne katalogside”) + 시작하세요 (“start”). Den faste betydning er: “Så start fra denne katalogside.”

8. 그래서 집에서는 자료가 열리지 않았던 이유를 알겠어요.

   Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

   그래서

   derfor

   집에서는

   hjemmefra

   자료

   materiale/data

   열리지 않았던

   som ikke kunne åbnes

   이유

   grund/årsag

   알겠어요

   forstår

   Uddybende forklaring

   그래서 betyder her “derfor” og forbinder en tidligere oplysning med den følgende konklusion. Et genbrugeligt mønster er 그래서 + konklusion, for eksempel: 그래서 다시 시작해요. — “Derfor starter jeg igen.” 집에서는 består af 집 (“hus/hjem”), 에서 og emnemarkøren 는. 에서 knytter hjemmet til den situation, der beskrives, mens 는 gør dette sted til emne eller sammenligningspunkt. I den faste oversættelse gengives det som “hjemmefra”. 집 er et navneord; det har ikke en særskilt grammatisk kønsform, og der er ingen kønsbøjning at lære i denne form. Mønstret sted에서 kan bruges om en handling eller hændelse på et sted, for eksempel: 도서관에서 공부해요. — “Jeg studerer på biblioteket.” 자료 betyder “materiale” eller “data”. Sammen med 가 i 자료가 er det det markerede subjekt for den efterfølgende hændelse. Den faste sætning angiver ikke, hvilken type materiale der er tale om. 자료 har her ingen særskilt flertalsmarkering; antal må fremgå af sammenhængen eller markeres på anden måde. 열리지 않았던 er en beskrivende verbform foran 이유. Grundverbet er 열리다, “at åbne” eller “at blive åbnet”; i denne sammenhæng handler det om, at materialet ikke kunne åbnes eller indlæses. -지 않다 danner nægtelse, 않았- viser fortid, og -던 gør hele verbleddet beskrivende foran et navneord med tilbageblik på en tidligere situation. Mønstret V-지 않았던 이유 kan genbruges som “grunden til, at noget ikke ...”. Eksempel: 문이 열리지 않았던 이유를 몰라요. — “Jeg ved ikke grunden til, at døren ikke åbnede.” 이유 betyder “grund” eller “årsag”. Her beskriver den foregående verbform dette navneord: 열리지 않았던 이유 betyder “grunden til, at det ikke kunne åbnes eller indlæses”. 알겠어요 kommer fra 알다, “at vide, forstå eller indse”. Endelsen -겠어요 har flere anvendelser; i 알겠어요 fungerer helheden her som en høflig tilkendegivelse af forståelse eller erkendelse, ikke nødvendigvis som fremtid. Eksempel: 이제 알겠어요. — “Nu forstår jeg.” Samlet danner 그래서 en konklusion, 집에서는 angiver hjemmet som sted eller udgangspunkt, 자료가 markerer materialet, og 열리지 않았던 이유 betyder “grunden til, at det ikke kunne åbnes eller indlæses”. 알겠어요 udtrykker, at denne grund forstås. Helheden kan derfor gengives som “Derfor forstår jeg grunden til, at materialet ikke kunne indlæses hjemmefra”; den faste danske oversættelse formulerer samme tilsigtede sammenhæng som “Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra”.

9. 지금 이 컴퓨터를 사용하세요.

   Brug denne computer nu.

   지금

   nu

   이

   denne

   컴퓨터

   computer

   사용하세요

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   지금 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og står ofte foran verbet eller hele verbfrasen. Eksempel: 지금 가세요. — “Gå nu.” 이 betyder “denne” og står foran et substantiv: 이 + substantiv. Formen peger på noget, der er tæt på taleren eller på anden måde behandles som nært i situationen. Den ændres ikke efter substantivets køn eller tal. Sammenlign kort med 그 (“den/det dér”) og 저 (“den/det derovre”); valget handler om afstand eller diskurs, ikke om selve substantivets form. 컴퓨터 betyder “computer”. Det er et substantiv og et låneord, som bruges som et almindeligt tælleligt substantiv i koreansk. I denne sætning er det genstanden for handlingen. Eksempel: 이 컴퓨터가 빠릅니다. — “Denne computer er hurtig.” Her er 이 컴퓨터 igen en samlet nominalfrase, men den har rollen som sætningens subjekt i eksemplet. 사용하세요 kommer fra verbet 사용하다, “at bruge”. Den observerede form er en høflig anmodning eller opfordring: 사용하다 → 사용하세요. Endelsen -(으)세요 bruges til en høflig instruktion eller anmodning; efter denne verbstamme bliver formen -세요. Den er ikke selve verbets grundform og skal ikke forveksles med en neutral ordbogsform som 사용해요, der normalt fremsætter udsagnet “bruger/brug­er” i høflig samtalestil snarere end at give samme direkte opfordring. Eksempel: 이 링크를 사용하세요. — “Brug dette link.” Samlet bliver mønstret 지금 + 이 + substantiv + verbet i -(으)세요: tidsangivelsen 지금 (“nu”) kombineres med den nære demonstrativ 이 og substantivet 컴퓨터 (“computer”), som er genstanden for 사용하세요 (“brug venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Brug denne computer nu.”

10. 아니면 신문 자료실 링크에서 도서관 카드로 로그인하세요.

    Eller log ind med dit lånerkort via arkivets link.

    아니면

    ellers

    신문

    avis

    자료실

    arkiv

    링크에서

    via linket

    도서관

    bibliotek

    카드로

    med kortet

    로그인하세요

    log ind, tak

    Uddybende forklaring

    아니면 betyder her “ellers” og forbinder denne mulighed med den foregående opfordring 지금 이 컴퓨터를 사용하세요 (“Brug denne computer nu”). Det er et almindeligt valg mellem alternativer: A 아니면 B = “A, eller ellers B”. 신문 betyder “avis”. Det står her foran 자료실 og præciserer, hvilken type arkiv det er: et avisarkiv. Som selvstændigt navneord kan 신문 også bruges i betydningen “avis” som udgivelse. 자료실 betyder “arkiv” eller et rum/samling med materiale. I denne sætning danner 신문 자료실 tilsammen “avisarkivet”. Den faste oversættelse angiver, at linket er arkivets link; den koreanske tekst udtrykker dette som et link fra/til avisarkivet uden en særskilt ejerskabsendelse. 링크에서 består af 링크 (“link”) og sted-/udgangspunktspartiklen 에서. Efter et sted eller en kilde kan 에서 vise, hvorfra noget sker eller hentes. Her bliver betydningen naturligt “via linket” i kombination med 로그인하세요. Eksempel: 웹사이트에서 신청하세요. – “Ansøg via hjemmesiden.” 도서관 betyder “bibliotek”. Det er et selvstændigt navneord og står her foran 카드 i sammensætningen “bibliotekskort”. 카드로 består af 카드 (“kort”) og partiklen 로. 로 kan markere det middel eller redskab, man bruger: 카드로 로그인하다 betyder “at logge ind med et kort”. Eksempel: 휴대폰으로 검색하세요. – “Søg med en mobiltelefon.” 로그인하세요 er en høflig opfordring: “log ind”. Grundformen er 로그인하다 (“at logge ind”); 로그인하세요 bruger -세요 til en høflig anmodning eller instruktion. Formen siger ikke i sig selv, hvem der skal logge ind, men henvender sig til samtalepartneren. -세요 kan også bruges med andre verber, for eksempel 읽으세요 – “Læs venligst.” Samlet betyder 아니면 신문 자료실 링크에서 도서관 카드로 로그인하세요: “Eller log ind med dit lånerkort via avisarkivets link.” 아니면 markerer alternativet, 신문 자료실 링크에서 angiver linket som vej eller udgangspunkt, 도서관 카드로 angiver det anvendte kort, og 로그인하세요 giver den høflige instruktion.

11. 그러면 시간이 많이 절약되겠네요.

    Det burde spare mig for en masse tid.

    그러면

    så; i så fald

    시간

    tid

    많이

    meget; i stor grad

    절약되겠네요

    det burde blive sparet

    Uddybende forklaring

    그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det peger på resultatet af den foregående mulighed eller handling: “Hvis det er sådan, så …”. Mønstret 그러면 + resultat kan genbruges, fx 그러면 시작할게요. — “Så går jeg i gang.” 시간 betyder “tid”. Det er et navneord, som her betegner den tid, der spares. Den danske oversættelse angiver, at denne besparelse kommer taleren til gode som “mig”. Et nyttigt eksempel er 시간이 없어요. — “Jeg har ikke tid.” 많이 betyder “meget” eller “i stor grad”. Her angiver det omfanget af tidsbesparelsen og står foran udtrykket, som det modificerer. Det kan også bruges med andre verber, fx 많이 배웠어요. — “Jeg lærte meget.” 절약되겠네요 er den høflige, samlede form af 절약되다 med -겠- og -네요. 절약되다 betyder “blive sparet” og bruges her om tid; formen fremstiller tidsbesparelsen som et resultat snarere end direkte at fremhæve en person, der sparer tiden. Den aktive form 절약하다 betyder “spare”, mens 절약되다 betyder “blive sparet”. I den observerede form udtrykker -겠- en vurdering eller forventning om resultatet, ikke nødvendigvis en sikker fremtidsoplysning: her omtrent “burde nok”. -네요 er en høflig sætningsafslutning, der fremhæver talerens konstatering eller vurdering; -요 bidrager til den høflige stil. Et eksempel er 시간이 절약되겠네요. — “Det burde spare tid.” Samlet betyder 그러면 시간이 많이 절약되겠네요.: “Så burde det spare mig for en masse tid.” Først markerer 그러면 resultatet, derefter betegner 시간 den tid, der spares, 많이 angiver omfanget, og 절약되겠네요 fremstiller tidsbesparelsen som et forventet eller vurderet resultat i en høflig konstatering.

12. 그렇게 하면 인용하기 더 쉬운 출처도 얻을 수 있을 거예요.

    Det burde også give dig kilder, som er nemmere at henvise til.

    그렇게 하면

    hvis man gør det sådan

    인용하기

    at henvise til; at citere

    더 쉬운

    nemmere

    출처

    kilde

    도

    også

    얻을

    få; skaffe

    수 있을 거예요

    vil kunne

    Uddybende forklaring

    그렇게 하면 består af 그렇게 (“på den måde”) og 하면, som er 하다 (“gøre”) med betingelsesendelsen -면. Det betyder her “hvis du gør det sådan”. Eksempel: 그렇게 하면 시간이 절약돼요. — “Hvis du gør det sådan, sparer man tid.” 인용하기 kommer fra 인용하다 (“at citere eller henvise til”) med nominaliseringen -기. Formen gør verbet til noget, der kan indgå i et større mønster: 인용하기 쉽다 betyder “det er nemt at henvise til”. Eksempel: 이 자료를 인용하기 어렵습니다. — “Det er svært at henvise til dette materiale.” I 더 쉬운 er 더 sammenlignende (“mere/nemmere”), mens 쉬운 er attributiv form af adjektivet 쉽다 (“at være nem”). 쉽다 får formen 쉬운 foran et navneord; den uregelmæssige ændring ses også i 쉬워요 (“er nem”). Her beskriver 쉬운 출처: “kilder, som er nemmere [at henvise til]”. Eksempel: 이 방법이 더 쉬워요. — “Denne metode er nemmere.” 출처 betyder “kilde”, især en kilde til information eller noget, man henviser til. Eksempel: 좋은 출처를 찾았어요. — “Jeg fandt en god kilde.” 도 er en tilføjelsespartikel, der her betyder “også”. Den står efter 출처, så også kilderne er omfattet af resultatet. Eksempel: 이 자료도 유용해요. — “Dette materiale er også nyttigt.” 얻을 er formen af verbet 얻다 (“få, skaffe, opnå”) med -(으)ㄹ. Denne form står blandt andet foran 수 i mønstret V-(으)ㄹ 수 있다, “kunne gøre V”. Den betyder derfor ikke alene “vil få” i dette udsagn, men indgår i betydningen “kunne få”. 수 있을 거예요 er en høflig fremtids- eller forventningsform af mulighedsmønstret V-(으)ㄹ 수 있다. 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og -ㄹ 거예요 fremstiller den som noget, man forventer vil være muligt. Sammen med 얻을 bliver betydningen “vil kunne få” eller naturligt på dansk “burde kunne få”. Det udtrykker her ikke en pligt til at få noget. Samlet er strukturen 그렇게 하면 + 인용하기 더 쉬운 출처 + 도 + 얻을 수 있을 거예요: “Hvis du gør det sådan, vil du også kunne få kilder, som er nemmere at henvise til.” Det underforståede subjekt i den koreanske sætning forstås som “du” ud fra den faste oversættelse.