Høflig håndtering af støj i stille områder | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 우리 뒤에 있는 사람들이 조용한 구역에서 이야기하고 있어.

   Folkene bag os taler i stilleområdet.

   우리

   os / vi

   뒤에 있는

   som er bagved

   사람들이

   folkene

   조용한

   stille

   구역

   område

   이야기하고 있어

   taler / er i gang med at tale

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “os” i stedforholdet “bag os”. Det er første persons flertalspronomen og kan bruges både om “vi” som subjekt og “os” i andre roller; koreansk viser ofte rollen gennem sammenhæng eller partikler. 뒤에 있는 betyder bogstaveligt “som er bagved”. 뒤 er “bagside/bagved”, 에 markerer placering, og 있는 er den attributive nutidsform af 있다 (“at være/eksistere et sted”). Hele udtrykket står foran det navneord, det beskriver: 우리 뒤에 있는 사람들 = “folkene, som er bag os”. 사람들이 betyder “folkene”. Grundformen er 사람 (“person/menneske”); 들 markerer her en gruppe, og 이 er subjektmarkøren efter en konsonant. 사람들 kan betyde “folk” uden at angive et bestemt antal. 조용한 betyder “stille” og står foran et navneord. Grundformen er adjektivet 조용하다; dets attributive form er 조용한, som i 조용한 방 — “et stille værelse”. 구역 betyder “område” eller “zone”. I den samlede sætning får det partiklens 에서: 구역에서 markerer det sted, hvor handlingen foregår. 조용한 구역에서 betyder derfor “i det stille område”. 이야기하고 있어 betyder “er i gang med at tale”. Grundformen er 이야기하다 (“at tale/snakke”). Mønstret -고 있다 viser en handling, der er i gang på det relevante tidspunkt; her er 이야기하고 있어 den uformelle form af “taler/er ved at tale”. Eksempel: 아이들이 공원에서 이야기하고 있어. — “Børnene taler i parken.” Samlet bygges sætningen sådan op: 우리 뒤에 있는 beskriver 사람들이; derefter angiver 조용한 구역에서 stedet, og 이야기하고 있어 angiver den igangværende handling. Hele betydningen er: “Folkene bag os taler i stilleområdet.” Slutningen på -어 er uformel og ikke høflig; en høfligere variant ville bruge -어요.

2. 신경 쓰이지만, 우리는 예의 바르게 대처할 수 있어.

   Det er forstyrrende, men vi kan håndtere det høfligt.

   신경 쓰이지만

   det er forstyrrende, men

   우리는

   vi

   예의

   høflighed

   바르게

   høfligt; på en ordentlig måde

   대처할

   håndtere

   수 있어

   kan

   Uddybende forklaring

   신경 쓰이지만 bygger på 신경 쓰이다, som her betyder at være forstyrrende eller generende. Endelsen -지만 føjer kontrasten “men” til den første del. Et nyttigt eksempel er 비싸지만 좋아요. — “Det er dyrt, men godt.” Formen 신경 쓰이다 er ikke det samme som 신경 쓰다: den første beskriver, at noget virker generende eller bekymrende, mens den anden blandt andet kan betyde at bekymre sig om eller tage hensyn til noget. 우리는 betyder “vi” her. 우리 er pronomenet, og -는 markerer emnet: “hvad angår os/vi”. Formen markerer ikke køn. I andre sammenhænge kan 우리 også indgå i betydningen “vores”, men den faste oversættelse viser, at det her er subjektet “vi”. 예의 er et navneord for høflighed eller gode manerer. Det bruges ofte i forbindelsen 예의가 있다 — “at være høflig” — og 예의 바르다 — “at være høflig/velopdragen”. 바르게 er adverbiet fra 바르다, “at være korrekt, ordentlig eller passende”. I 예의 바르게 beskriver det måden, man handler på, så forbindelsen betyder “høfligt” eller “på en ordentlig måde”. Endelsen -게 danner her en form, der kan beskrive et udsagnsords måde at foregå på. Eksempel: 바르게 앉으세요. — “Sid ordentligt.” 대처할 kommer fra 대처하다, “at håndtere eller tackle”. 대처할 er verbets -ㄹ-form foran 수; den fungerer altså som den form, der indgår i konstruktionen 대처할 수 있다, ikke som et selvstændigt komplet udsagn om fremtid. Verbet 대처하다 forbindes normalt med 에 for det, man håndterer: 문제에 대처할 수 있어요. — “Vi kan håndtere problemet.” 수 있어 er den uformelle form af konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne: “kan”. Efter 대처할 bliver mønstret 대처할 수 있어 — “kan håndtere”. 있어 kommer fra 있다; den afsluttende -어 giver her en afslappet samtaletone. I en mere høflig stil kan hele slutningen være 대처할 수 있어요. Samlet betyder 신경 쓰이지만 “det er forstyrrende, men” og sætter en kontrast op. Derefter angiver 우리는, at “vi” er dem, der handler. 예의 바르게 beskriver en høflig måde at handle på, og 대처할 수 있어 siger, at denne håndtering er mulig: “Det er forstyrrende, men vi kan håndtere det høfligt.”

3. 내가 그 사람들에게 말할까, 아니면 사서에게 물어볼까?

   Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

   내가

   jeg

   그 사람들에게

   til de personer

   말할까

   skal jeg tale?

   아니면

   eller

   사서에게

   til bibliotekaren

   물어볼까

   skal jeg spørge?

   Uddybende forklaring

   내가 er 나 (“jeg”) med subjektmarkøren 가. Pronomenet har den særlige kombination 내가, ikke den regelmæssige form *나가, når det betyder “jeg” som subjekt. Her er taleren den, der overvejer handlingen. 그 사람들에게 betyder her “til de personer”. 사람들 er flertalsformen af 사람 (“person”), og 에게 markerer den person eller gruppe, som en handling er rettet mod. 그 peger på de pågældende personer, men den faste sætning identificerer ikke præcist, hvem de er. 말할까 bygger på 말하다 (“at tale; at sige”) og endelsen -(으)ㄹ까?. Efter en verbal stamme, der ender på vokal, bliver formen her -ㄹ까: 말하- + -ㄹ까 → 말할까. Denne endelse bruges blandt andet, når taleren overvejer eller foreslår “skal jeg …?”. Sammen med modtagerleddet bliver betydningen her “skal jeg tale med dem?”. Eksempel: 내가 먼저 말할까? — “Skal jeg tale først?” 아니면 er et forbindelsesord, der betyder “eller”. Det stiller det næste alternativ op over for det første spørgsmål. 사서에게 betyder “til bibliotekaren”. 사서 er substantivet “bibliotekar”, og 에게 markerer den person, som man spørger eller henvender sig til. Her er bibliotekaren den tilsigtede modtager ifølge oversættelsen. 물어볼까 er 물어보다 (“at spørge; at forhøre sig”) i -(으)ㄹ까-formen: 물어보- + -ㄹ까 → 물어볼까. 물어보다 er her ét almindeligt verbum for at spørge; 보다 skal ikke forstås som det selvstændige “at se” i denne brug. Eksempel: 선생님에게 물어볼까? — “Skal jeg spørge læreren?” Hele strukturen er to parallelle alternativer: 내가 그 사람들에게 말할까 (“skal jeg tale med dem?”) + 아니면 (“eller”) + 사서에게 물어볼까 (“skal jeg spørge bibliotekaren?”). Begge verber står i -(으)ㄹ까, så taleren overvejer, hvilken af de to handlinger der skal udføres.

4. 불편하지 않다면 먼저 조용히 알려 줘 봐.

   Prøv først at gøre dem stille opmærksomme på det, medmindre det føles ubehageligt.

   불편하지 않다면

   hvis det ikke føles ubehageligt

   먼저

   først

   조용히

   stille eller diskret

   알려 줘 봐

   prøv at gøre dem opmærksomme på det

   Uddybende forklaring

   불편하지 않다면 bygger på 불편하다, “at være ubehagelig eller ubelejlig”, med -지 않다, “ikke være”, og betingelsesendelsen -다면: “hvis det ikke føles ubehageligt”. Hvad der præcist føles ubehageligt, bliver ikke angivet som et særskilt subjekt i denne del. 먼저 er et biord, der betyder “først” og placerer handlingen som det første trin. Eksempel: 먼저 확인해 봐. — “Prøv først at tjekke det.” 조용히 betyder “stille” eller, i denne sammenhæng, “diskret”. Det er biordsformen af 조용하다, “at være stille”, dannet med -히. Eksempel: 조용히 들어 주세요. — “Lyt venligst stille.” 알려 줘 봐 indeholder to nyttige mønstre. 알려 er 알리다, “at informere eller gøre opmærksom på”, i -아/어-formen. 알려 주다 betyder at informere nogen eller gøre noget kendt for nogen; her er 줘 주다 i -아/어-formen, ikke i sig selv en separat imperativ. 봐 kommer fra 보다 i mønstret -아/어 보다, som betyder “prøve at gøre noget”. Samlet bliver det en uformel opfordring: “prøv at informere dem om det”. Eksempel: 친구에게 알려 줘 봐. — “Prøv at gøre din ven opmærksom på det.” Samlet betyder sætningen: “Hvis det ikke føles ubehageligt, så prøv først stille eller diskret at gøre dem opmærksomme på det.” 먼저 markerer rækkefølgen, 조용히 beskriver måden, og 알려 줘 봐 udtrykker den uformelle opfordring. I den faste oversættelse er modtageren “dem”; sammenhængen viser, at det er de personer, der omtales i samtalen.

5. 그 사람들에게 밖에서 대화를 계속해 달라고 부탁할 수도 있어.

   Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

   그 사람들에게

   til dem

   밖에서

   udenfor

   대화를

   samtalen

   계속해

   fortsætte

   달라고

   om at gøre det

   부탁할 수도 있어

   kunne bede om det

   Uddybende forklaring

   그 사람들에게 betyder her “til dem”. 그 er et demonstrativ, og 사람들 betyder “mennesker/personer”; flertalsmarkøren 들 gør gruppen plural. Endelsen 에게 markerer den person eller gruppe, som en handling eller anmodning er rettet til. Den konkrete gruppe er i den faste oversættelse gengivet som “dem”. 밖에서 betyder “udenfor”. 밖 er “yderside/udenfor”, og 에서 markerer stedet, hvor en handling foregår. Et genanvendeligt mønster er [sted]에서 + handling, for eksempel 집에서 공부해요 — “Jeg studerer hjemme.” 대화를 betyder “samtalen” som handlingens genstand. 대화 er “samtale”, og 를 er objektsmarkøren efter et ord, der ender på en vokallyd. Den tilsvarende markør 을 bruges efter en konsonantlyd, for eksempel 책을 읽어요 — “Jeg læser en bog.” 계속해 kommer fra 계속하다, “at fortsætte”, og er her formen 계속해, der bruges foran den følgende anmodningskonstruktion. 하다-verber danner ofte denne form ved at få 해, for eksempel 공부하다 → 공부해 — “studér/studerer” afhængigt af konstruktionen. I denne sætning er det samtalen, der skal fortsættes. 달라고 er en del af mønsteret -아/어 달라고 부탁하다: at bede nogen om at gøre noget for taleren eller på talerens anmodning. Her forbindes 계속해 med 달라고, så indholdet af anmodningen er “at fortsætte”. -다고 markerer det citerede indhold, mens 달라 i denne type konstruktion angiver en anmodning om en handling til fordel for den, der beder. Eksempel: 도와 달라고 했어요 — “Jeg bad om hjælp.” 부탁할 수도 있어 betyder her “kan godt bede om det” eller, som i oversættelsen, “kunne bede om det”. 부탁하다 betyder “at bede om en tjeneste” og får formen 부탁할 foran 수도 있어. Mønstret -(으)ㄹ 수도 있다 udtrykker en mulig mulighed; 도 giver betydningen “også/kan måske”, mens 있어 er den uformelle form af 있다 i denne konstruktion. Det er altså ikke en sikker oplysning om, at anmodningen faktisk bliver fremsat. Samlet er strukturen 그 사람들에게 (til dem) + 밖에서 (udenfor) + 대화를 계속해 달라고 (at de skal fortsætte samtalen) + 부탁할 수도 있어 (kan muligvis bede om det). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.”

6. 그러면 무례하게 들리지 않으면서 뜻을 분명히 전할 수 있어.

   Så er budskabet klart, uden at det lyder uhøfligt.

   그러면

   så; i så fald

   무례하게

   uhøfligt

   들리지 않으면서

   uden at lyde

   뜻

   betydning; budskab

   분명히

   tydeligt

   전할

   formidle

   수 있어

   kan

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter dette forslag til den foregående situation. Det bruges til at markere et resultat eller en mulighed ud fra det, der allerede er nævnt. 무례하게 er adverbiet “uhøfligt” fra 무례하다 “at være uhøflig”. Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en mådebestemmelse: 무례하게 들리다 betyder “at lyde uhøfligt”. 들리지 않으면서 bygger på 들리다, “at lyde” eller “at blive hørt”. -지 않다 laver nægtelse, og -으면서 forbinder en samtidig omstændighed. Her betyder hele formen “uden at lyde”. Den negative betydning ligger altså i 않-, ikke i 들리다 alene. 뜻 er et navneord for “betydning” eller det, man vil have frem. I denne sætning passer “budskab” som dansk oversættelse, men ordet kan også bruges om betydningen af et ord eller en ytring. 분명히 betyder “tydeligt” eller “klart” og beskriver måden, budskabet formidles på. Det er adverbiet af 분명하다, “at være tydelig/klart afgrænset”. 전할 er formen af verbet 전하다, “at formidle” eller “at give videre”, som står foran 수 있다. 전할 수 있다 er mønstret “kunne formidle”: -(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne. Her er -ㄹ en del af formen foran 수, ikke i sig selv en påstand om fremtid. 수 있어 er den uformelle nutidsform i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다; efter et verbum betyder den her “kan”. Sammen med 전할 danner den altså “kan formidle”, mens 분명히 tilføjer “tydeligt”. Samlet bliver strukturen: 그러면 (“så/i så fald”) + 무례하게 들리지 않으면서 (“uden at lyde uhøfligt”) + 뜻을 분명히 전할 수 있어 (“kan formidle budskabet tydeligt”). Hele ytringen betyder derfor: “Så kan man formidle budskabet tydeligt, uden at det lyder uhøfligt.”

7. 계속 이야기하면, 사서에게 나서 달라고 부탁할 수 있어.

   Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

   계속

   fortsat

   이야기하면

   hvis [nogen] taler

   사서

   bibliotekar

   나서 달라고

   om at gribe ind

   부탁할 수 있어

   kan bede om

   Uddybende forklaring

   계속 betyder her, at handlingen fortsætter uden ophør. Det er et adverbium, som kan bruges med mange verber: 계속 공부하다 betyder «fortsætte med at studere». Det beskriver ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen. 이야기하면 bygger på verbet 이야기하다, «at tale» eller «at snakke». Endelsen -면 gør den foregående handling til en betingelse: V-면 svarer her til «hvis/når nogen gør V». Sammen med 계속 bliver betydningen «hvis de bliver ved med at tale». Det koreanske subjekt er udeladt; den danske oversættelse angiver her «de». 사서 betyder «bibliotekar». Formen er et selvstændigt substantiv og fungerer her som den person, der skal modtage anmodningen. Den danske oversættelse identificerer denne deltager som bibliotekaren. 나서 달라고 indeholder 나서다, «at træde frem» eller, i denne sammenhæng, «at gribe ind». -아/어 달라고 bruges til at gengive en anmodning om, at nogen gør noget for taleren eller den relevante gruppe: 도와 달라고 말하다 betyder «at sige, at nogen skal hjælpe». Her er anmodningen altså, at bibliotekaren skal gribe ind; 달라고 betyder ikke blot «at gøre», men markerer den ønskede handling i en indirekte anmodning. 부탁할 수 있어 bygger på 부탁하다, «at bede om» eller «at anmode». 부탁할 er verbets form foran 수, mens -ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 할 수 있어 betyder «kan gøre». 있어 er den uformelle samtaleform af 있다; den gør ikke selve anmodningen mere eller mindre høflig, men angiver samtalestilen. Et eksempel er 도와 달라고 부탁할 수 있어, «vi kan bede [nogen] om at hjælpe». Hele strukturen er 계속 이야기하면 («hvis de bliver ved med at tale») + 사서에게 (med betydningen «bibliotekaren» som modtager; 에게 står i kildeteksten inde i forbindelsen omkring anmodningen, selv om den ikke er med i den valgte korte frase) + 나서 달라고 부탁할 수 있어 («kan bede om, at [personen] griber ind»). Derfor bliver den samlede betydning: «Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.»

8. 그러면 소란이 벌어지지 않아.

   Så bliver der ikke lavet en scene.

   그러면

   så; i så fald

   소란

   uro; scene

   벌어지지 않아

   bliver ikke til noget

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter det, der følger, til en betingelse eller situation, som allerede er nævnt. Det kan bruges til at markere en konsekvens: 그러면 시작하자. — “Så lad os begynde.” 소란 er et navneord for uro, tumult eller en scene. I denne sætning er det det, der ikke bryder ud. Et beslægtet, men ikke identisk, ord er 소동, som også kan betyde tumult eller postyr. 벌어지지 않아 bygger på verbet 벌어지다, “at bryde ud” eller “at finde sted”, her om en urolig situation. -지 않다 laver en nægtelse, så 벌어지지 않아 betyder “bryder ikke ud” eller “bliver ikke til noget”. Endelsen -아 i 않아 giver her en almindelig uformel, men ikke nødvendigvis uhøflig, nutidsform. Et positivt eksempel er 소란이 벌어져. — “Der bryder uro ud.” Sammen betyder 소란이 벌어지지 않아: “Der bryder ikke en scene/uro ud.” Med 그러면 først bliver hele ytringen: “Så bliver der ikke lavet en scene.” Den formidler altså en forventet konsekvens: Hvis den relevante handling gennemføres, vil der ikke opstå uro.

9. 나는 큰 소리로 불평하는 것보다 그렇게 하는 게 낫겠어.

   Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.

   나는

   jeg

   큰

   stor; høj (om lyd)

   소리

   lyd; stemme

   로

   med; ved hjælp af

   불평하는 것보다

   end at klage

   그렇게

   sådan

   하는 게 낫겠어

   det er bedre at gøre

   Uddybende forklaring

   나는 betyder her “jeg” og markerer jeg som samtaleemne med 는. 나 er den almindelige, uformelle form “jeg”; i høfligere tale bruges ofte 저 i stedet. 는 gør ikke alene udsagnet til en bestemt grammatisk personform, men fremhæver emnet. 큰 står foran 소리 og beskriver lyden som høj eller kraftig: “høj” i betydningen høj lydstyrke, ikke nødvendigvis fysisk stor. Formen kommer fra 크다 “at være stor/høj”; foran et navneord bliver den beskrivende form 큰. Et nyttigt mønster er 큰 소리 “høj lyd/stemme” over for 작은 소리 “lav/svag lyd”. 소리 betyder “lyd” eller “stemme”. I 큰 소리 er det den lyd, som noget bliver sagt med. Det kan også bruges om andre hørbare lyde, men her er den relevante betydning stemme- eller talelyd. 로 føjes til 소리 og gør udtrykket adverbielt: 큰 소리로 betyder “med høj stemme” eller “højlydt”. Partiklen 로 kan blandt andet angive middel eller måde; her angiver den måden, handlingen udføres på. Den skal derfor ikke alene oversættes som et selvstændigt “med” i alle sammenhænge. 불평하는 것보다 bygger på 불평하다, “at klage”. 불평하는 er den beskrivende nutidsform af verbet foran 것, og 것 nominaliserer handlingen: “det at klage”. 보다 efter den sammenlignede mulighed betyder “end/i sammenligning med”. Mønstret 동사-는 것보다 ... kan bruges om “... snarere end at ...”. Her sammenlignes det at gøre noget på den nævnte måde med at klage højlydt; 큰 소리로 hører indholdsmæssigt sammen med 불평하는, selv om 로 står tidligere i sætningen. 그렇게 betyder “sådan” eller “på den måde”. Det peger på en måde at gøre noget på, mens den præcise handling må forstås fra sammenhængen og den følgende 하는. Det er ikke i sig selv et bestemt navneord eller en bestemt handling. 하는 게 낫겠어 betyder her “det vil være bedre at gøre det” eller “det vil jeg hellere gøre”. 하는 게 er den forkortede form af 하는 것이: 하다 “at gøre” bliver 하는 foran 것, og 것이 forkortes i denne konstruktion til 게. 낫다 betyder “at være bedre”; formen 낫겠어 indeholder 겠어, som her giver en vurdering eller forventning: “ville nok være bedre”/“det er vist bedre”. Den ændrer ikke 하다 til en anden personform. Samlet er strukturen 나는 [A]보다 [B] 하는 게 낫겠어: “Jeg synes, det vil være bedre for mig at gøre B end A.” Her er A at klage højlydt (큰 소리로 불평하는 것), mens B er at gøre det sådan (그렇게 하는 것). Derfor bliver den samlede betydning: “Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.”

10. 조용히 부탁하고, 다시 공부하자.

    Lad os spørge stille og roligt, og så kan vi vende tilbage til at læse.

    조용히

    stille og roligt

    부탁하고

    bede om det og …

    다시

    igen; tilbage

    공부하자

    lad os studere

    Uddybende forklaring

    조용히 betyder her, at handlingen udføres stille og roligt. Det er adverbiet fra 조용하다 “at være stille/rolig”; adverbiet beskriver altså, hvordan man gør noget, ikke hvem der gør det. 부탁하고 er formen af 부탁하다, “at bede om en tjeneste / anmode”, efterfulgt af forbindelsesendelsen -고. -고 forbinder her denne handling med den næste: “gøre X og så gøre Y”. Formen 부탁하고 er ikke en imperativ i sig selv; den første del indgår i den samlede opfordring. 다시 betyder “igen” eller, i denne sammenhæng, “tilbage til det igen”. Det angiver, at 공부하다 ikke præsenteres som en helt ny aktivitet, men som noget man genoptager. Det kan også bruges i andre sætninger, for eksempel 다시 읽어요 — “jeg læser det igen”. 공부하자 består af 공부하다 “at studere/læse” og -자, en endelse der foreslår en fælles handling: “lad os …”. Her gør -자 derfor udsagnet til en opfordring til, at taleren og den eller de tiltale sammen studerer. Det er ikke den høflige spørgeform, men en direkte, almindelig forslagstone. Sammenlign 공부해요 “vi studerer / studér venligst” i en høfligere eller mindre direkte formulering. Samlet forbinder 조용히 부탁하고 handlingen “bede om det stille og roligt” med 다시 공부하자, “lad os studere igen”. Hele ytringen foreslår altså, at man først beder roligt og derefter genoptager studiet.