En plan efter at være låst ude | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 집에 들어갈 수 없고, 여분 열쇠는 아파트 안에 있어요.

   Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden.

   저는

   jeg

   집에

   til huset / hjemmet

   들어갈 수 없고

   kan ikke komme ind, og

   여분

   ekstra

   열쇠

   nøgle

   아파트

   lejlighed

   안에

   inde i

   있어요

   er / ligger

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtalens tema. 저 er den ydmyge førstepersonsform, mens 는 markerer temaet; formen siger ikke i sig selv noget om antal eller køn. I en mere uformel sammenhæng bruges ofte 나는 for “jeg”. 집에 betyder “til hjemmet/huset”. 집 er substantivet “hjem, hus”, og 에 markerer her målet for bevægelsen. Det samme 에 kan også markere et sted, hvor noget befinder sig, som i 아파트 안에 senere i sætningen. 들어갈 수 없고 betyder “kan ikke komme ind, og”. Grundformen er 들어가다 “gå/komme ind”; 들어갈 er formen foran 수 i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다/없다, som udtrykker mulighed eller evne. 없다 gør konstruktionen negativ: 들어갈 수 없다 = “kan ikke komme ind”. Endelsen -고 forbinder dette med den næste oplysning. Eksempel: 여기서 사진을 찍을 수 있어요. — “Man kan tage billeder her.” 여분 betyder “ekstra” eller “reserve” og står foran et substantiv. Her beskriver det 열쇠, så 여분 열쇠 betyder “ekstranøgle/reservenøgle”. Det er ikke i sig selv en grammatisk markering af et bestemt antal. 열쇠 betyder “nøgle”. Sammensætningen 여분 열쇠 kan genbruges med andre navneord, for eksempel 여분 배터리 — “ekstra batteri”. 아파트 betyder “lejlighed”. Det er et låneord, der fungerer som et koreansk substantiv; her står det inde i stedudtrykket 아파트 안에. 안에 betyder “inde i”. 안 er “inderside/inde”, og 에 markerer stedet, hvor noget befinder sig. 아파트 안에 betyder derfor “inde i lejligheden”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, som her betyder “være/befinde sig”. Ved ting på et sted oversættes den naturligt ofte med “ligge” eller “være”, men formen er ikke specifikt en særlig form for “ligge”. Den høflige endelse -어요 passer til almindelig venlig samtale. Eksempel: 열쇠가 가방 안에 있어요. — “Nøglen er inde i tasken.” Samlet bygges sætningen således op: 저는 sætter taleren som tema; 집에 들어갈 수 없고 siger, at taleren ikke kan komme ind i hjemmet; og 여분 열쇠는 아파트 안에 있어요 siger, at ekstranøglen befinder sig inde i lejligheden. Den faste danske oversættelse “Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden” gengiver den samlede situation naturligt. Konstruktionen -(으)ㄹ 수 없다 kan genbruges om andre ting, man ikke kan gøre.

2. 먼저 집주인에게 연락해 보세요.

   Prøv at kontakte udlejeren først.

   먼저

   først

   집주인

   udlejer

   연락해 보세요

   prøv at kontakte

   Uddybende forklaring

   먼저 betyder “først” og angiver, at denne handling skal komme før den næste. Det er et tidsadverbium og kan bruges med andre handlinger, for eksempel: 먼저 읽어 보세요. — “Prøv at læse først.” 집주인 betyder “udlejer”. Ordet er et sammensat navneord: 집 betyder “hus/hjem”, og 주인 betyder “ejer”. I denne sætning er det udlejeren, der skal kontaktes. Efter navneordet står 에게, som markerer modtageren for kontakten: 집주인에게 betyder “til udlejeren”. 연락해 보세요 betyder her “prøv at kontakte”. 연락하다 er grundformen “at kontakte/holde kontakt”; i den observerede form bliver 하다 til 해 foran 보다. Konstruktionen -아/어 보다 betyder “prøve at gøre noget”, så 연락해 보다 er “prøve at kontakte”. 보세요 indeholder den høflige sætningsendelse -세요, som her gør udsagnet til en høflig opfordring: “prøv …”. Den samme konstruktion kan bruges i 확인해 보세요. — “Prøv at tjekke det.” Sammenlagt er mønstret 먼저 [modtager에게] [handling해 보세요]: “Prøv først at [gøre handlingen] til [modtageren].” Derfor betyder hele sætningen: “Prøv at kontakte udlejeren først.”

3. 그다음에 곧 도움을 받지 못하면 열쇠공에게 전화하세요.

   Derefter skal du ringe til en låsesmed, hvis du ikke snart kan få hjælp.

   그다음에

   derefter

   곧

   snart

   도움

   hjælp

   받지 못하면

   hvis man ikke kan få

   열쇠공

   låsesmed

   전화하세요

   ring venligst

   Uddybende forklaring

   그다음에 betyder her “derefter”. 그다음 betyder “det næste” eller “det, der kommer bagefter”, og -에 markerer her tidspunktet eller rækkefølgen. Mønstret 그다음에 + handling kan bruges til at angive næste trin. 곧 betyder “snart” og placerer handlingen i nær fremtid. Det står her sammen med den betingelse, at hjælp ikke bliver modtaget snart; det betyder ikke “allerede” eller “stadig”. 도움 er substantivet “hjælp”. I den fulde form 도움을 markerer -을 hjælp som det, der modtages. 도움 kan derfor bruges i mønstret 도움을 받다, bogstaveligt “modtage hjælp” og naturligt “få hjælp”. Eksempel: 도움을 받았어요. — “Jeg fik hjælp.” 받지 못하면 kommer fra 받다, “at modtage” eller i dette mønster “at få”. -지 못하다 udtrykker, at man ikke kan eller ikke formår at udføre handlingen, mens -면 gør udtrykket betinget: “hvis/når …”. Her betyder 도움을 받지 못하면 derfor “hvis man ikke kan få hjælp”. Eksempel: 답을 받지 못하면 다시 연락하세요. — “Hvis du ikke får et svar, så kontakt dem igen.” 열쇠공 betyder “låsesmed”, altså den fagperson der arbejder med låse og nøgler. I 열쇠공에게 markerer -에게 modtageren eller adressaten for den næste handling: man ringer til låsesmeden. Eksempel: 열쇠공에게 연락했어요. — “Jeg kontaktede en låsesmed.” 전화하세요 kommer fra 전화하다, “at ringe” eller “at telefonere”. Endelsen -세요 giver en høflig opfordring eller instruktion, så formen betyder “ring venligst” eller “ring”. Den underforståede person er den, som instruktionen er rettet til; koreansk udelader ofte et sådant subjekt, når det kan forstås af situationen. Eksempel: 문제가 있으면 전화하세요. — “Hvis der er et problem, så ring.” Samlet følger sætningen mønstret 그다음에 + betingelse + destination에게 + -세요: “Derefter, hvis du ikke snart kan få hjælp, så ring til en låsesmed.” Betingelsen 곧 도움을 받지 못하면 kommer før instruktionen 열쇠공에게 전화하세요, og den høflige -세요 gør den sidste del til en venlig, direkte anvisning.

4. 제가 메시지를 남겼지만 집주인은 아직 답하지 않았어요.

   Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.

   제가

   jeg

   메시지를

   en besked

   남겼지만

   efterlod, men

   집주인은

   udlejeren

   아직

   endnu

   답하지 않았어요

   har ikke svaret

   Uddybende forklaring

   제가 betyder her “jeg” som den, der udførte handlingen. Formen består af 저 (“jeg”, ydmyg/høflig form) og subjektmarkøren 가; 저 bliver til 제 foran 가. Den adskiller sig fra 저는, som markerer “jeg” som emne eller kontrast. Eksempel: 제가 할게요. — “Jeg gør det.” 메시지를 er “en besked” som direkte objekt. 메시지 er et låneord for “besked”, og 를 markerer objektet. Eksempel: 메시지를 보내세요. — “Send en besked.” 남겼지만 kommer fra 남기다, “at efterlade” eller, som her sammen med 메시지를, “at lægge/skrive en besked”. Formen 남겼- markerer fortid, og -지만 betyder “men/skønt”. Mønstret A-지만 B forbinder to udsagn med en kontrast. Eksempel: 메모를 남겼지만 답이 없어요. — “Jeg lagde en besked, men der er ikke noget svar.” 집주인은 betyder “udlejeren” som sætningens emne. 집주인 betyder bogstaveligt “ejeren af huset/boligen”, og 은 markerer emnet efter en konsonant. Her identificerer den, hvem der ikke har svaret; den betyder ikke i sig selv “husejeren” i enhver mulig sammenhæng. 아직 betyder “endnu” og viser, at den forventede handling ikke er sket på det relevante tidspunkt. Sammen med en negativ handling svarer det ofte til “ikke endnu”. Eksempel: 아직 안 왔어요. — “Han/hun er ikke kommet endnu.” 답하지 않았어요 betyder “har ikke svaret”. 답하다 er grundformen “at svare”, -지 않다 danner nægtelse, og 않았어요 markerer, at den nægtede handling ligger før taletidspunktet i høflig stil. Den verbale del kan derfor genbruges som V-지 않았어요: “har/gjorde ikke V”. Eksempel: 아직 답하지 않았어요. — “Jeg/han/hun har ikke svaret endnu.” Hvem subjektet er, skal normalt findes i konteksten; i denne sætning er det emnet 집주인은. Samlet betyder 제가 메시지를 남겼지만 “jeg lagde en besked, men”, mens 집주인은 아직 답하지 않았어요 betyder “udlejeren har ikke svaret endnu”. Hele ytringen er derfor: “Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.” Mønstret A-지만 B er anvendeligt, når man vil stille en første handling eller omstændighed op over for et efterfølgende resultat.

5. 바로 들어가야 하는 게 아니라면 조금 더 기다리세요.

   Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.

   바로

   med det samme

   들어가야

   skal ind

   하는 게 아니라면

   hvis det ikke er sådan

   조금 더

   lidt mere

   기다리세요

   vent

   Uddybende forklaring

   바로 betyder her “med det samme” og angiver, at det at gå ind skulle ske straks. Det kan også bruges i betydningen “lige” eller “direkte”, men den faste oversættelse støtter betydningen “straks”. 들어가야 bygger på grundformen 들어가다, “gå ind” eller “komme ind”. Endelsen -아/어야 udtrykker nødvendighed; i 들어가야 하는 betyder formen derfor, at det er nødvendigt at komme ind. Et genbrugeligt eksempel er 지금 들어가야 해요. — “Jeg skal ind nu.” 하는 게 아니라면 er en betinget benægtelse. 하는 게 er en forkortet form af 하는 것이, og 아니라면 svarer her til “hvis det ikke er sådan”. Sammen med den foregående nødvendighedsform giver det betydningen “medmindre det er nødvendigt”. Et genbrugeligt mønster er [udsagnsform] + 아/어야 하다 for nødvendighed. For eksempel: 지금 기다려야 해요. — “Jeg skal vente nu.” Her er 기다리다 grundformen, og 기다려야 해요 udtrykker nødvendighed. 조금 더 betyder “lidt mere”. 조금 angiver en lille mængde, mens 더 betyder “mere” eller “yderligere”. Med verbet 기다리다 bliver den samlede betydning “vente lidt længere”. Eksempel: 조금 더 기다리세요. — “Vent lidt længere.” 기다리세요 kommer fra grundformen 기다리다, “vente”. Endelsen -세요 gør ytringen til en høflig opfordring eller anmodning: “vent”. Den fortæller ikke i sig selv, hvor længe man skal vente. Samlet består sætningen først af betingelsen 바로 들어가야 하는 게 아니라면, “medmindre du har brug for at komme ind med det samme”, og derefter opfordringen 조금 더 기다리세요, “vent lidt længere”. Hele utterancen betyder derfor: “Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.”

6. 누군가 도와주러 오면 제가 여기 산다는 것을 증명해야 할 수도 있어요.

   Jeg kan få brug for at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.

   누군가

   nogen

   도와주러

   for at hjælpe

   오면

   kommer, hvis/når

   제가

   jeg

   여기

   her

   산다는 것을

   at bo

   증명해야 할 수도 있어요

   kan få brug for at bevise

   Uddybende forklaring

   누군가 betyder her “nogen”, altså en ubestemt person. Det er et pronomen og kan bruges, når personen ikke identificeres nærmere. Et nyttigt modsætningspar er 누군가 “nogen” og 아무도 “ingen” i en passende nægtende sammenhæng. 도와주러 betyder “for at hjælpe”. Det bygger på 돕다 “hjælpe” med 주다 “gøre for nogen” og endelsen -러, som udtrykker formål med en bevægelse. 돕다 får her den uregelmæssige form 도와-, så 도와주다 betyder “hjælpe nogen”. Mønstret verb-stamme + -(으)러 가다/오다 kan bruges om at gå eller komme for at gøre noget: 친구를 만나러 가요 betyder “Jeg tager af sted for at møde en ven.” 오면 er 오다 “komme” med -면, som danner en betingelse eller et tidspunkt med betydningen “hvis/når”. Her passer “hvis”, fordi den mulige situation er, at 누군가 kommer for at hjælpe. 오다 har stammen 오-, så formen bliver 오면. Et eksempel er 비가 오면 집에 있어요 — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” 제가 er den høflige/formelle førstepersonsform 저 “jeg” med subjektmarkøren 가. Den markerer her den person, der bor her i den indlejrede påstand, ikke nødvendigvis den person, der kommer for at hjælpe. 저 bruges om taleren i høflig tale; 나 er en mindre høflig eller mere uformel “jeg”-form. 여기 betyder “her” og angiver stedet. Det kan stå sammen med et verbum for at lokalisere en handling eller tilstand, som i 여기 있어요 — “Jeg er her.” 산다는 것을 udtrykker “at bo her” som det, der skal bevises. Verbet er 살다 “bo/leve”; i denne sammenhæng er betydningen “bo”. Formen 산다는 gør udsagnet 제가 여기 산다 “jeg bor her” til en indlejret påstand, og 것을 gør denne påstand til objekt for 증명하다 “bevise”. Mønstret -다는 것 kan bruges til at nominalisere et udsagn: 그가 온다는 것을 알아요 betyder “Jeg ved, at han kommer.” 증명해야 할 수도 있어요 betyder “kan få brug for at bevise” eller mere direkte “kan være nødt til at bevise”. 증명하다 betyder “bevise”. I 증명해야 하다 udtrykker -아/어야 하다 nødvendighed: 해야 하다 er “være nødt til at gøre”. Her kommer -ㄹ 수도 있다 oveni og gør hele nødvendigheden mulig snarere end sikker: 해야 할 수도 있다 er “kan være nødt til at gøre”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다; endelsen -요 markerer høflig samtalestil. Samlet er 누군가 도와주러 오면 betingelsen “hvis nogen kommer for at hjælpe”. Derefter angiver 제가 여기 산다는 것을, hvad der skal bevises: “at jeg bor her”. Til sidst viser 증명해야 할 수도 있어요, at det muligvis bliver nødvendigt for taleren at bevise det. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan få brug for at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.”

7. 신분증을 준비해 두고 따뜻한 곳에서 기다리세요.

   Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.

   신분증을

   legitimation

   준비해 두고

   hav klar og lad den være klar

   따뜻한

   varm

   곳에서

   på et sted

   기다리세요

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   신분증을 betyder her “legitimation” som det, der skal gøres klar. 신분증 er et navneord for et identitetskort eller anden legitimation, og -을 markerer direkte genstand efter en konsonant. Et eksempel er 여권을 준비하세요 — “Gør passet klar.” 준비해 두고 bygger på 준비하다 “at forberede” og 두다 “at lægge/sætte”, som her fungerer som hjælpeverbum. 준비해 두다 betyder at gøre noget klar og lade det forblive klar eller tilgængeligt. -고 forbinder dette med den næste handling: “gør det klar, og …”. Det er ikke bare en almindelig nutidsform af “at have”; konstruktionen fremhæver den bevarede tilstand. Eksempel: 문을 열어 두세요 — “Lad døren stå åben.” 따뜻한 er den attributive form af adjektivet 따뜻하다 “at være varm/lun”. Formen står foran navneordet og beskriver 곳: 따뜻한 곳 betyder “et varmt/lunt sted”. Den attributive form -한 bruges her, fordi adjektivet står direkte foran et navneord; den er ikke en form af navneordet 곳. Eksempel: 따뜻한 물 — “varmt vand.” 곳에서 betyder “på/i et sted” som stedet, hvor handlingen foregår. 곳 betyder “sted”, og -에서 markerer typisk stedet for en handling, her det sted hvor man venter. Det adskiller sig fra -에, som ofte markerer et sted, man er, eller et mål for bevægelse. Eksempel: 집에서 공부해요 — “Jeg studerer hjemme.” 기다리세요 er den høflige anmodnings- eller bydeform af 기다리다 “at vente”. Formen indeholder den høflighedsmarkerende -시- og endelsen -어요, som sammen giver den almindelige høflige formulering “vent venligst”. Eksempel: 여기서 기다리세요 — “Vent venligst her.” Samlet sættes delene sammen sådan: 신분증을 준비해 두고 betyder “hav legitimationen klar og lad den være klar”, 따뜻한 곳에서 angiver stedet for den næste handling, og 기다리세요 giver den høflige anmodning. Hele ytringen betyder derfor: “Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.”

8. 필요하지 않으면 열쇠공에게 전화하고 싶지 않아요.

   Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.

   필요하지 않으면

   hvis det ikke er nødvendigt

   열쇠공

   låsesmed

   전화하고

   ringe

   싶지 않아요

   vil ikke

   Uddybende forklaring

   필요하지 않으면 betyder her “medmindre det er nødvendigt”. 필요하다 betyder “at være nødvendig”; 필요하지 않다 er den nægtede form. Endelsen -으면 gør udsagnet betinget: “hvis …” eller i denne sammenhæng “medmindre …”. Eksempel: 비가 오지 않으면 가요. — “Jeg tager af sted, hvis det ikke regner.” 열쇠공 er substantivet “låsesmed”. I hele sætningen står det sammen med 에게, som markerer den person, man ringer til: 열쇠공에게 betyder “til en låsesmed”. 전화하고 kommer fra verbet 전화하다, “at ringe”. Endelsen -고 forbinder dette verbum med det følgende udtryk; her danner 전화하고 싶다 mønstret “have lyst til at ringe” eller “ville ringe”. Eksempel: 친구에게 전화하고 싶어요. — “Jeg vil gerne ringe til en ven.” 싶지 않아요 er den nægtede, høflige form af 싶다-udtrykket: -고 싶지 않아요 betyder “vil ikke” eller “har ikke lyst til at”. Nægtelsen ligger i 않아요, så 전화하고 싶지 않아요 betyder “vil ikke ringe”, ikke blot “ringer ikke”. Samlet bygges sætningen sådan op: 필요하지 않으면 — “medmindre det er nødvendigt” — efterfølges af 열쇠공에게 전화하고 싶지 않아요 — “jeg vil ikke ringe til en låsesmed”. Den underforståede taler udtrykker altså, at vedkommende kun ønsker at ringe til en låsesmed, hvis det er nødvendigt.

9. 집주인이 아직도 답하지 않으면 열쇠공에게 전화해서 상황을 설명하세요.

   Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.

   집주인이

   udlejeren

   아직도

   stadig

   답하지 않으면

   hvis … ikke svarer

   열쇠공에게

   til en låsesmed

   전화해서

   ringe og derefter …

   상황을

   situationen

   설명하세요

   forklar

   Uddybende forklaring

   집주인이 betyder her “udlejeren”. 집주인 er et selvstændigt navneord for en person, der ejer eller udlejer boligen, og -이 markerer subjektet. Eksempel: 집주인이 왔어요. — “Udlejeren kom.” 아직도 betyder “stadig” eller “endnu” og viser, at en situation fortsætter længere, end man forventer. Her knytter det sig til det følgende ikke-svar: udlejeren svarer stadig ikke. 답하지 않으면 betyder “hvis [nogen] ikke svarer”. Grundverbet er 답하다 “at svare”. 답하지 않다 er den almindelige nægtelse “ikke svare”, dannet med -지 않다; -으면 gør hele nægtede verballed til en betingelse: “hvis … ikke”. Eksempel: 그가 답하지 않으면 다시 전화하세요. — “Hvis han ikke svarer, så ring igen.” 열쇠공에게 betyder “til en låsesmed”. 열쇠공 er navneordet “låsesmed”, og -에게 markerer den person, som handlingen er rettet mod eller udføres over for. Det er ikke selve ordet for at ringe, men modtagerleddet i “ringe til en låsesmed”. 전화해서 bygger på 전화하다, “at ringe telefonisk”. Endelsen -아서/-어서 forbinder handlinger, så den første handling normalt sker før den næste: “ringe og derefter …”. Her bliver betydningen derfor “ringe til en låsesmed og så …”. Eksempel: 친구에게 전화해서 물어보세요. — “Ring til en ven, og spørg derefter.” 상황을 betyder “situationen”. 상황 er et navneord for de aktuelle omstændigheder eller forhold, og -을 markerer det som objekt for det følgende verbum. 설명하세요 betyder “forklar”. Grundverbet er 설명하다, “at forklare”; -세요 føjer en høflig opfordring eller instruktion til. Formen er derfor en høflig imperativ, ikke en beskrivelse af noget, der allerede sker. Eksempel: 문제를 설명하세요. — “Forklar problemet.” Samlet har sætningen mønstret Hvis A ikke gør X, så gør du Y og derefter Z: 집주인이 아직도 답하지 않으면 betyder “Hvis udlejeren stadig ikke svarer”, 열쇠공에게 전화해서 betyder “ring til en låsesmed og derefter”, og 상황을 설명하세요 betyder “forklar situationen”. Hele betydningen er: “Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.”

10. 로비에 앉아서 휴대전화를 켜 둘 수 있어요.

    Jeg kan sidde i lobbyen og lade min telefon være tændt.

    로비

    lobby

    앉아서

    sidde og

    휴대전화

    mobiltelefon

    켜 둘

    lade være tændt

    수 있어요

    kan

    Uddybende forklaring

    로비 betyder “lobby”. Formen er et selvstændigt navneord; i 로비에 viser partiklen 에, at lobbyen er stedet for handlingen. Eksempel: 로비에 있어요. — “Jeg er i lobbyen.” 앉아서 hænger sammen med grundformen 앉다, “at sidde”. Endelsen -아서/-어서 forbinder handlingen med det næste og kan her gengives som “og” eller “mens”: personen sidder i lobbyen, samtidig med at den næste handling er mulig. Eksempel: 여기 앉아서 기다리세요. — “Sæt dig her og vent.” 휴대전화 betyder “mobiltelefon”. Det er et navneord; den koreanske form angiver ikke i sig selv, hvem telefonen tilhører, selv om den faste danske oversættelse gengiver den som “min telefon”. Eksempel: 휴대전화가 울려요. — “Mobiltelefonen ringer.” 켜 둘 bygger på 켜다, “at tænde”, og 두다, “at lade noget stå i en bestemt tilstand”. Sammen betyder 켜 두다 “at lade noget være tændt” eller “at holde noget tændt”, ikke blot den korte handling at tænde det. 켜 둘 er formen, der står før 수 i mulighedsmønsteret 동사-(으)ㄹ 수 있다: “kunne gøre noget”. Eksempel: 불을 켜 두세요. — “Lad lyset være tændt.” 수 있어요 er den høflige nutidsform i mønsteret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, som udtrykker mulighed eller evne: “kan”. Her gælder muligheden hele handlingen 켜 둘, altså at lade telefonen være tændt. Eksempel: 여기 들어갈 수 있어요. — “Man kan gå ind her.” Den modsatte mulighed kan udtrykkes med 수 없어요, “kan ikke”. Samlet danner 로비에 앉아서 situationen “sidde i lobbyen”, mens 휴대전화를 켜 둘 er handlingen “lade mobiltelefonen være tændt”. 수 있어요 gør hele udsagnet til en mulighed: “Jeg kan sidde i lobbyen og lade min telefon være tændt.”

11. 집주인에게 조금 더 시간을 주면서 거기서 따뜻하게 지낼 수 있어요.

    Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.

    집주인에게

    til udlejeren

    조금 더

    lidt mere

    시간을

    tid

    주면서

    mens du giver

    거기서

    der

    따뜻하게

    varmt

    지낼

    opholde sig

    수 있어요

    kan

    Uddybende forklaring

    집주인에게 betyder her “til udlejeren”. 집주인 er substantivet “udlejer”, og 에게 markerer den person, som noget gives til eller rettes mod. Et genanvendeligt mønster er person에게 주다 — “give noget til en person”. 조금 더 betyder “lidt mere”. 조금 gør mængden lille, mens 더 markerer en forøgelse sammenlignet med det allerede nævnte eller underforståede niveau. Eksempel: 조금 더 기다려요. — “Vent lidt længere.” 시간을 betyder “tid” som det, der gives. 시간 er substantivet “tid”, og 을 er objektsmarkøren; det er altså 시간, ikke 을, der bærer betydningen “tid”. Sammen med 주다 bliver det 시간을 주다 — “give tid”. 주면서 betyder her “mens du giver”. Formen kommer fra 주다 (“give”) plus -면서, som forbinder en handling med en samtidig handling. I denne sætning knytter den det at give udlejeren mere tid sammen med det at kunne opholde sig varmt der. Eksempel: 음악을 들으면서 공부해요. — “Jeg studerer, mens jeg lytter til musik.” 거기서 betyder “der” med fokus på stedet, hvor handlingen foregår. 거기 er et stedord for “der”, og 에서 markerer stedet for en aktivitet eller handling. Det er derfor anderledes end en markering af ren bevægelse til et sted. 따뜻하게 betyder “varmt” eller mere bogstaveligt “på en varm måde/i en varm tilstand”. Det kommer fra det beskrivende ord 따뜻하다 (“at være varm”) med endelsen -게, der gør beskrivelsen til en måde, som en handling udføres på. Her beskriver det, hvordan personen kan 지내다. 지낼 betyder her “opholde sig” eller “tilbringe tiden”. Grundformen er 지내다; 지낼 er formen foran 수, som indgår i konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다. Denne form skal her ikke forstås som en selvstændig fremtidsmarkering, men som den verbform, konstruktionen kræver. Eksempel: 여기서 며칠 지낼 수 있어요. — “Du kan opholde dig her i nogle dage.” 수 있어요 betyder “kan”. Konstruktionen 동사-(으)ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne: 지낼 수 있어요 betyder “kan opholde sig”. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i denne konstruktion. Den samlede konstruktion er ikke det samme som blot at sige, at noget faktisk sker; den angiver, at det er muligt. Samlet bliver sætningen: “Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.” Først markeres modtageren med 집주인에게, derefter det, der gives, med 조금 더 시간을 주면서; til sidst angiver 거기서 따뜻하게 지낼 수 있어요, at det er muligt at opholde sig varmt der. Sætningen er høflig på grund af slutningen 있어요.