Tilpasning af en ny løberutine | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 조깅을 시작했지만, 달리고 나면 매번 무릎이 아파요.

   Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.

   조깅을

   jogging

   시작했지만

   begyndte, men

   달리고 나면

   efter at have løbet

   매번

   hver gang

   무릎이

   knæ

   아파요

   gør ondt

   Uddybende forklaring

   조깅을 betyder her “jogging” som det, man begynder på. Endelsen -을 markerer objektet, altså det som handlingen retter sig mod. Mønstret N을/를 시작하다 betyder “at begynde på N”; 를 bruges efter en vokallyd, mens 을 bruges efter en konsonantlyd. 시작했지만 kommer fra 시작하다, “at begynde”. Formen 시작했- er datid, og -지만 betyder “men” eller “selv om”. Her står den efter verbet og forbinder begyndelsen på jogging med den følgende kontrast. Et genbrugeligt mønster er V-았/었지만, for eksempel 먹었지만 — “jeg spiste, men …”. 달리고 나면 betyder “efter at have løbet”. 달리다 betyder “at løbe”; 달리고 나면 består af 달리- plus -고 나면. Konstruktionen V-고 나면 fremhæver, at den næste situation indtræffer, når handlingen er udført. -면 betyder her “når” eller “hvis”, men i denne sammenhæng er den naturlige tidslige læsning “når man har løbet”. Eksempel: 숙제를 하고 나면 쉬어요. — “Når jeg har lavet lektierne, hviler jeg.” 매번 betyder “hver gang” eller “hver gang det sker”. Det er et tidsadverbium og står her foran den kropsdel, der har smerter. Sammen med 달리고 나면 betyder det, at smerterne opstår efter hver løbetur, ikke kun én bestemt gang. 무릎이 betyder “knæene” i den faste oversættelses betydning. 무릎 er substantivet “knæ”, og -이 markerer det grammatiske subjekt efter en konsonantlyd. Koreansk markerer ikke flertal på substantivet her, så 무릎 kan betyde både “knæ” og “knæene”; det er oversættelsen og sammenhængen, der støtter den konkrete flertalslæsning “mine knæ”. Ejerskabet “mine” kommer fra den faste oversættelse og behøver ikke at være udtrykt med et særskilt koreansk ejestedord i denne sætning. 아파요 kommer fra 아프다, “at gøre ondt” eller “at være øm/smertefuld”. Formen er høflig nutid: 아프다 bliver til 아파요, fordi dette ㅡ-verb bøjes med -아요 i denne form. Subjektet 무릎이 er det, der gør ondt, så 무릎이 아파요 betyder “knæene gør ondt” eller “knæene føles ømme”. Eksempel: 다리가 아파요. — “Mit ben gør ondt.” Samlet bliver 조깅을 시작했지만 til “jeg er begyndt at jogge”, 달리고 나면 매번 til “efter hver løbetur”, og 무릎이 아파요 til “mine knæ føles ømme”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.”

2. 속도나 거리를 너무 빨리 늘리고 있을 수도 있어요.

   Du øger måske dit tempo eller din distance for hurtigt.

   속도

   tempo

   나

   eller

   거리

   distance

   너무 빨리

   for hurtigt

   늘리고

   øger

   있을 수도 있어요

   måske er det sådan

   Uddybende forklaring

   속도 betyder her “tempo” eller hastighed. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning er det det, der øges. Et nyttigt modstykke er 거리, “distance”, som kommer senere. Eksempel: 속도를 낮추세요. — “Sæt tempoet ned.” 나 forbinder to alternativer og betyder “eller”. Mønstret A나 B betyder “A eller B”, når 나 står efter et navneord. Her forbinder det 속도 og 거리; det er ikke en del af betydningen “tempo”. 거리 betyder “distance” eller den tilbagelagte afstand. Det er et navneord, og her er det det andet, der muligvis bliver øget. Eksempel: 거리를 조금씩 늘리세요. — “Øg distancen lidt ad gangen.” 너무 빨리 betyder “for hurtigt”. 빨리 er biordsformen af 빠르다, “at være hurtig”; 너무 gør graden overdreven i forhold til det passende. Sammen beskriver de måden eller hastigheden for øgningen. Eksempel: 너무 빨리 달리지 마세요. — “Løb ikke for hurtigt.” 늘리고 kommer fra verbet 늘리다, “at øge, udvide eller gøre større”. Formen 늘리고 er verbstammen 늘리- med forbindelseselementet -고; her følges den af 있다 og indgår derfor i en progressiv konstruktion. Det er 늘리다, ikke 속도 eller 거리, der udtrykker handlingen “øge”. Eksempel: 운동량을 늘리고 있어요. — “Jeg øger træningsmængden.” 있을 수도 있어요 udtrykker mulighed: “det kan være, at …” eller “måske …”. I den samlede form 늘리고 있을 수도 있어요 kombineres den progressive -고 있다 (“være i gang med at øge”) med -(으)ㄹ 수도 있다 (“det er muligt, at …”). 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, og 을 bruges her efter verbet 있다 i den mulighedsform. Eksempel: 오늘은 늦을 수도 있어요. — “Jeg kan måske komme for sent i dag.” Samlet bliver 속도나 거리를 “tempoet eller distancen”, 너무 빨리 “for hurtigt”, og 늘리고 있을 수도 있어요 “du er måske i gang med at øge”. Hele ytringen betyder derfor: “Du øger måske dit tempo eller din distance for hurtigt.” Muligheden gælder den igangværende øgning; sætningen fastslår den ikke som sikker.

3. 빨리 실력이 좋아지고 싶어서 너무 무리했어요.

   Jeg ville gerne forbedre mig hurtigt, så jeg pressede mig selv for hårdt.

   빨리

   hurtigt

   실력이

   færdighedsniveauet

   좋아지고

   blive bedre

   싶어서

   fordi jeg gerne ville det

   너무

   for meget

   무리했어요

   pressede mig selv for hårdt

   Uddybende forklaring

   빨리 betyder her “hurtigt”. Det er adverbiet til 빠르다 (“at være hurtig”) og beskriver, hvor hurtigt forbedringen ønskes. Sammenlign med 천천히 (“langsomt”): 빨리 배우고 싶어요 betyder “Jeg vil gerne lære hurtigt.” 실력이 betyder “færdighedsniveauet” eller “evnerne” som sætningens subjekt. 실력 er et navneord for en persons opnåede kunnen, ikke blot en enkelt færdighed. Endelsen -이 er subjektmarkøren efter et navneord, der ender på en konsonant. I en anden struktur kan man fx sige 실력이 좋아요 — “færdighedsniveauet er godt.” 좋아지고 kommer fra 좋아지다, “blive bedre” eller mere bogstaveligt “blive god”. -고 forbinder denne del med den efterfølgende del; her fortsætter den ind i ønskestrukturen 좋아지고 싶다. Det er 좋아지다, ikke 실력, der bærer betydningen “blive bedre”. Formen viser ikke fortid her; den indgår i en konstruktion om et ønsket resultat. 싶어서 består af 싶다 og årsagsforbindelsen -어서. -고 싶다 bruges efter et verbum om, at subjektet gerne vil gøre eller opnå noget: 배우고 싶어요 betyder “Jeg vil gerne lære.” Her forbindes ønsket med den følgende handling, så 싶어서 betyder “fordi jeg gerne ville ...”. I den faste sætning er ønsket at få 실력이 좋아지다, altså at forbedre sit færdighedsniveau hurtigt. 너무 betyder “for meget” eller “alt for”. Det forstærker her 무리했어요 og viser, at graden af anstrengelsen overskred det passende niveau. Det kan også bruges neutralt som “meget” i andre sammenhænge, men i denne sætning passer betydningen “for hårdt” med oversættelsen. 무리했어요 kommer fra 무리하다, “at overanstrenge sig” eller “at presse sig selv for hårdt”. -했어요 er den høflige fortidsform af 하다: 무리하다 → 무리했어요. Formen beskriver derfor, at personen allerede pressede sig selv for hårdt. Et naturligt eksempel er 너무 무리해서 운동했어요 — “Jeg trænede for hårdt.” Samlet bygges sætningen sådan op: 빨리 (“hurtigt”) beskriver det ønskede tempo, 실력이 좋아지고 싶어서 betyder “fordi jeg gerne ville forbedre mit færdighedsniveau”, og 너무 무리했어요 betyder “pressede jeg mig selv for hårdt”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg ville gerne forbedre mig hurtigt, så jeg pressede mig selv for hårdt.”

4. 몸이 아직 적응하지 않았다면 부상을 입을 수 있어요.

   Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.

   몸이

   kroppen

   아직

   endnu

   적응하지 않았다면

   hvis ikke har vænnet sig til det

   부상

   skade

   입을

   tage på; her del af et fast udtryk

   수 있어요

   kan; mulighed

   Uddybende forklaring

   몸이 betyder her “kroppen” og er subjektet for 적응하지 않았다면: det er kroppen, der endnu ikke har tilpasset sig. 몸 er et selvstændigt navneord; partiklen 이 markerer subjektet efter et ord, der ender på en konsonant. Et nyttigt eksempel er 몸이 피곤해요 — “Kroppen er træt.” 아직 betyder “endnu” eller “stadig” og viser, at en tilstand ikke er ændret på det relevante tidspunkt. Det står her før verballeddet. Eksempel: 아직 준비하지 않았어요 — “Jeg er endnu ikke klar.” 적응하지 않았다면 bygger på 적응하다, “at tilpasse sig” eller “at vænne sig til”. 하지 않다 danner nægtelsen, så 적응하지 않다 betyder “ikke tilpasse sig”. Endelsen -다면 danner en betingelse: “hvis …”. Formen 않았다면 indeholder også -았-, som placerer den manglende tilpasning før eller ved det relevante tidspunkt; den siger ikke i sig selv, at tilpasningen burde være sket. Det udeladte objekt i den koreanske sætning svarer i den faste oversættelse til “det”; teksten specificerer ikke med et koreansk navneord, hvad tilpasningen gælder. Eksempel: 새 환경에 적응하지 못했다면 쉬세요 — “Hvis du ikke kunne vænne dig til det nye miljø, så hvil dig.” 부상 er navneordet “skade”, især en fysisk skade i denne sammenhæng. Det kan bruges med partikler som 이/가: 부상이 심해요 — “Skaden er alvorlig.” 입을 er formen af verbet 입다, som grundlæggende betyder “at tage på” tøj. I forbindelsen 부상을 입다 betyder det “at pådrage sig” eller “at få” en skade. Her er 입을 ikke et selvstændigt navneord; -을 er den form, der bruges foran 수 i konstruktionen V-(으)ㄹ 수 있다. Eksempel: 부상을 입었어요 — “Jeg pådrog mig en skade.” 수 있어요 danner sammen med 입을 konstruktionen 입을 수 있어요: “kan pådrage sig en skade”. -을 수 있다 udtrykker her mulighed, ikke en sikker fremtidig hændelse. 있어요 er den høflige nutidsform af 있다; den høflige form i denne sætning gør udsagnet neutralt og samtaleegnet. Samlet følger sætningen mønsteret A-이/가 아직 V-지 않았다면 B-을/를 V-(으)ㄹ 수 있어요: “Hvis A endnu ikke har V’et, kan der ske B.” Her er betingelsen 몸이 아직 적응하지 않았다면 — “hvis kroppen endnu ikke har vænnet sig til det” — og resultatet 부상을 입을 수 있어요 — “kan føre til en skade”. Hele udsagnet betyder derfor: “Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.”

5. 운동 루틴을 가볍게 조정하고 스트레칭을 추가해야 할까요?

   Bør jeg gøre rutinen lettere og tilføje strækøvelser?

   운동

   motion; træning

   루틴

   rutine

   가볍게

   på en lettere måde

   조정하고

   justere og

   스트레칭

   strækøvelser

   추가해야 할까요?

   bør jeg tilføje?

   Uddybende forklaring

   운동 betyder her træning eller motion. Sammen med 루틴 danner det 운동 루틴, altså “træningsrutine”; 운동 fungerer her som det første led i denne sammensætning, ikke som sætningens handling. Et nyttigt eksempel er 운동을 시작해요 — “Jeg begynder at træne.” 루틴 er et låneord for en fast rutine. I 운동 루틴을 er hele udtrykket det, der justeres, og 을 markerer det som objekt. Koreansk 을/를 vælges efter den foregående stavelses afslutning; her står 을 efter 루틴, som ender på en konsonantlyd. 가볍게 er adverbiet fra 가볍다 “let”. Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en mådebestemmelse: noget gøres “let” eller “på en lettere måde”. Her modificerer det 조정하고, så justeringen skal gøre træningsrutinen mindre krævende. Det siger ikke i sig selv, hvor meget den ændres. 조정하고 kommer fra verbet 조정하다 “at justere” og har -고, som forbinder denne handling med den næste. -고 betyder her omtrent “og” og viser, at justeringen står som første del af en række handlinger. Eksempel: 속도를 조정하고 다시 시작해요 — “Jeg justerer hastigheden og begynder igen.” 스트레칭 betyder strækøvelser eller stretching. I denne sætning er det næste objekt, nemlig det der skal tilføjes; objektmarkøren 을 står efter ordet. Det er et substantiv/låneord, mens handlingen “tilføje” kommer senere i 추가해야 할까요?. 추가해야 할까요? bygger på verbet 추가하다 “at tilføje”. -어야 하다 udtrykker nødvendighed eller noget, man bør gøre, og -ㄹ까요? gør hele spørgsmålet til en høflig forespørgsel om, hvorvidt taleren bør gøre det. I den faste oversættelse er den underforståede taler “jeg”: “Bør jeg tilføje ...?” Den underforståede taler kan normalt ses af sammenhængen og behøver ikke stå som et koreansk pronomen. Samlet er strukturen 운동 루틴을 가볍게 조정하고 스트레칭을 추가해야 할까요?: “Bør jeg gøre træningsrutinen lettere og tilføje strækøvelser?” Først nævnes den handling, der gør rutinen mindre krævende, og derefter den handling, der tilføjer strækøvelser. Den høflige spørgsmålsform gør det til et forslag eller en vurdering, som taleren beder om at få bekræftet.

6. 쉬는 날을 두고 더 짧게 달리면 몸이 회복할 시간을 가질 수 있어요.

   Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.

   쉬는 날을 두고

   med hviledage

   더 짧게

   kortere

   달리면

   hvis man løber

   몸

   krop

   회복할

   for at komme sig

   시간

   tid

   가질 수 있어요

   kan få

   Uddybende forklaring

   쉬는 날을 두고 betyder her, at man har hviledage med i træningsplanen. 두다 betyder blandt andet “at placere” eller “at lade stå”; sammen med et objekt kan det beskrive, at noget bliver placeret eller fastholdt i en bestemt ordning. Her skal hele udtrykket forstås ud fra sammenhængen som “med hviledage” eller “ved at have hviledage”. Det er ikke en fast, universel betydning for alle forekomster af N을/를 두고. 더 짧게 betyder “kortere” i måden, man løber på. 짧다 er grundformen “at være kort”, og 더 gør sammenligningen tydelig: “mere kort” → “kortere”. Her beskriver formen løbets længde eller varighed, ikke kroppen eller tiden. Eksempel: 오늘은 더 짧게 걸어요. — “I dag går jeg kortere.” 달리면 kommer fra 달리다, “at løbe”, med -면, som her knytter løbshandlingen til en betingelse: “hvis man løber” eller “når man løber”. Sammen med 더 짧게 bliver betydningen “hvis man løber kortere” eller mere naturligt “hvis man tager kortere løbeture”. Eksempel: 천천히 달리면 덜 피곤해요. — “Hvis man løber langsomt, bliver man mindre træt.” 몸 betyder “krop”. I denne sætning er kroppen grammatisk subjekt for det, der kan få tid til at komme sig. Selve 몸 angiver ikke ejerskab; den faste oversættelse gør ejerskabet eksplicit som “din krop”. Eksempel: 몸이 무거워요. — “Kroppen føles tung.” 회복할 kommer fra 회복하다, “at komme sig” eller “at restituere”. Formen foran 시간 gør verbet til en beskrivelse af den handling, tiden er til: 회복할 시간 betyder “tid til at komme sig”. Eksempel: 회복할 시간이 필요해요. — “Jeg har brug for tid til at komme mig.” 시간 betyder “tid”. I 회복할 시간 er det den tid, som kroppen kan få til at komme sig. Et handlingsbeskrivende verbum kan stå foran 시간 på samme måde i 쉴 시간 — “tid til at hvile”. 가질 수 있어요 betyder her “kan få” eller “kan have”. Grundformen er 가지다, “at have”; 가질 er den form, der står foran 수, og -을 수 있다 udtrykker mulighed. 있어요 er den høflige form af 있다 i denne konstruktion. Eksempel: 쉴 시간을 가질 수 있어요. — “Man kan få tid til at hvile.” Samlet betyder sætningen: Hvis man har hviledage og løber kortere, kan kroppen få tid til at komme sig. Det svarer til den faste oversættelse: “Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.” Formen -면 opstiller her betingelsen, mens -을 수 있어요 udtrykker den mulige følge.

7. 속도가 아니라 꾸준함을 목표로 해야 할지도 모르겠어요.

   Måske bør mit mål være regelmæssighed, ikke fart.

   속도가 아니라

   ikke fart, men snarere …

   꾸준함

   regelmæssighed

   목표로

   som mål

   해야 할지도 모르겠어요

   måske bør jeg …

   Uddybende forklaring

   속도가 아니라 består af 속도 “fart/hastighed” med partiklen 가 og 아니다 “ikke at være” i forbindelsen -가 아니라: “ikke X, men snarere …”. 가 markerer her det, der afvises som mål. Mønstret kan genbruges sådan: A가 아니라 B = “ikke A, men B”. 꾸준함 er et navneord for vedholdenhed eller regelmæssighed, dannet af det beskrivende ord 꾸준하다 “at være vedholdende/konsekvent” med -ㅁ, som kan gøre en egenskab til et navneord. Det er denne egenskab, der præsenteres som det ønskede mål her. Eksempel: 꾸준함이 중요해요. = “Regelmæssighed er vigtig.” 목표로 er 목표 “mål” med -로. Sammen med 하다 i 목표로 하다 betyder det “at sigte efter eller gøre til mål”. Endelsen -로 kan blandt andet markere den rolle eller status, noget får; her er 꾸준함 det, der gøres til mål. Eksempel: 매일 걷는 것을 목표로 해요. = “Jeg sigter efter at gå hver dag.” 해야 할지도 모르겠어요 udtrykker usikker overvejelse om nødvendighed. 해야 하다 betyder “skal/bør gøre”, hvor 해야 er formen af 하다 i dette mønster. -ㄹ지도 모르다 føjet til 할 betyder “måske” eller “det er muligt, at …”; det gør udsagnet mindre sikkert end et direkte “skal”. 겠어요 er den høflige afslutning i den observerede form og bidrager her til en forsigtig vurdering. Eksempel: 오늘은 쉬어야 할지도 모르겠어요. = “Måske bør jeg hvile i dag.” Det koreanske subjekt står ikke udtrykt; den danske oversættelse gengiver det som talerens eget mål uden at indsætte et synligt koreansk pronomen. Samlet betyder 속도가 아니라 꾸준함을 목표로 해야 할지도 모르겠어요: “Måske bør mit mål være regelmæssighed, ikke fart.” Først afvises fart som mål med 속도가 아니라, derefter sættes regelmæssighed som mål med 꾸준함을 목표로 하다, og -해야 할지도 모르겠어요 tilføjer den forsigtige betydning “måske bør …”.

8. 새로 달리기를 시작한 사람에게는 그게 더 현실적이에요.

   Det er mere realistisk for en ny løber.

   새로

   som noget nyt; for nylig

   달리기

   løb

   시작한

   begyndte

   사람

   person

   에게는

   for

   그게

   det

   더

   mere

   현실적이에요

   realistisk

   Uddybende forklaring

   새로 betyder her “som noget nyt” eller “for nylig”. Sammen med den følgende del beskriver det en person, der er ny i løb; det behøver ikke i sig selv at angive en præcis dato. 달리기 er substantiveringen af verbet 달리다 “at løbe”. Formen bruges her som aktiviteten i 달리기를 시작하다 — “at begynde at løbe”. Eksempel: 운동을 시작해요. betyder “Jeg begynder at motionere.” 시작한 kommer fra 시작하다 “at begynde” og står foran 사람 som en beskrivende form: “en person, som er begyndt”. Endelsen -한 er her den attributive fortidsform af 시작하다; den viser, at begyndelsen allerede har fundet sted. Den kan sammenlignes med 시작하는, “som begynder” eller “som er i gang med at begynde”. 사람 betyder “person” eller “menneske”. I 달리기를 시작한 사람 er det personen, der har foretaget handlingen 시작하다, så hele gruppen betyder “en person, der er ny i løb” eller “en person, der er begyndt at løbe”. 에게는 består af 에게, som markerer den person, noget gælder for eller er rettet mod, og 는, som gør denne del til et fremhævet tema eller en kontrast. Her betyder det “for en sådan person”. 에게 bruges især om personer; andre relationer kan kræve andre markører. 그게 er en sammentrækning af 그것이: 그것 “det” plus subjektmarkøren 이. Her betyder det “det”, altså den mulighed eller fremgangsmåde, der er under overvejelse i sammenhængen. Formen alene identificerer ikke et mere specifikt konkret objekt. I talesprog er 그게 almindelig som subjektform af “det”. 더 betyder “mere” og markerer en sammenligning. Det lægger sig her til 현실적이에요, så betydningen bliver “mere realistisk”, ikke blot “realistisk”. Eksempel: 이 방법이 더 쉬워요. betyder “Denne metode er lettere.” 현실적이에요 kommer fra 현실적이다 “at være realistisk” og er den høflige nutidsform i en konstatering. Her bøjes det beskrivende ord 현실적이다 til 현실적이에요; -이에요 er ikke en bøjning af 사람. Sammen med 더 betyder det “er mere realistisk”. Eksempelvis står 현실적이에요 “er realistisk” i kontrast til 비현실적이에요 “er urealistisk”. Samlet bygges sætningen sådan op: 새로 달리기를 시작한 사람 er “en person, der er begyndt at løbe som noget nyt”; 에게는 angiver, hvem vurderingen gælder for; og 그게 더 현실적이에요 betyder “det er mere realistisk”. Hele betydningen er derfor: “For en ny løber er det mere realistisk.”

9. 더 느린 속도로 달리고 중간중간 걸으면 더 좋은 계획이 될 것 같아요.

   Et langsommere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.

   더 느린

   langsommere

   속도

   tempo

   달리고

   løbe og

   중간중간

   med mellemrum

   걸으면

   hvis man går

   더 좋은

   bedre

   계획

   plan

   될 것 같아요

   ser ud til at blive

   Uddybende forklaring

   더 느린: Her står 더 foran 느린 og gør betydningen komparativ: “mere langsom/langsommere”. 느린 er attributiv form af 느리다 “at være langsom”; den beskriver det følgende 속도. Mønstret 더 + beskrivende ord bruges til en sammenligning, når den sammenlignede størrelse fremgår af situationen. 속도: Betyder “tempo” eller “hastighed”. I 속도로 får substantivet endelsen -로, som her angiver den måde eller hastighed, noget foregår på: “med/i et tempo”. 속도 er altså ikke selve sammenligningen; det er 더 느린, der beskriver tempoet. 달리고: Dette er forbindelsesformen af 달리다 “at løbe”: 달리다 → 달리고. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste, så betydningen her er “løbe og …”. Den efterfølgende handling er 걸으면; 달리고 betyder ikke alene “løbe og gå”. 중간중간: Et adverbium, der betyder “med mellemrum” eller “indimellem”. Gentagelsen giver en fornemmelse af gentagne pauser fordelt undervejs, ikke én bestemt pause. Et eksempel: 중간중간 쉬어요. — “Jeg holder pauser med mellemrum.” 걸으면: Betyder her “hvis/når man går”. Grundformen er 걷다 “at gå”; i denne form ændres den afsluttende ㄷ til ㄹ foran vokalen i endelsen: 걷다 → 걸으면. Endelsen -으면 danner en betingelse eller en situation, “hvis/når …”. Sammen med den forudgående løbehandling udtrykker den gåpauser under løbet. 더 좋은: Betyder “bedre”. 좋은 er attributiv form af 좋다 “at være god”, og 더 gør den komparativ: 좋다 → 좋은, 더 좋은 “bedre”. Den beskriver 계획, ikke 속도. Et enkelt eksempel er 더 좋은 방법 — “en bedre metode”. 계획: Betyder “plan”. I 계획이 markeres det med 이 som subjekt for den følgende konstruktion. 계획 er ikke personen, der løber; det er det forslag eller den fremgangsmåde, som vurderes. 될 것 같아요: Dette udtrykker, at noget “ser ud til at blive” eller “synes at være”. 될 er attributiv fremtidsform af 되다 “at blive/blive til”, og 것 같아요 er den høflige form af mønstret 것 같다, “det virker som om …”. Her handler det derfor om vurderingen af, at planen vil blive en bedre plan, snarere end om et sikkert faktum. 같아요 ender på 요 og er høflig i denne ytring. Samlet bygges ytringen sådan op: 더 느린 속도로 angiver et langsommere tempo, 달리고 forbinder løb med den næste handling, og 중간중간 걸으면 beskriver, at man går med mellemrum. Hele delen betyder derfor “hvis man løber i et langsommere tempo og går med mellemrum”. Den afsluttende 더 좋은 계획이 될 것 같아요 vurderer dette som “det ser ud til at blive en bedre plan”, hvilket giver den faste betydning: “Et langsommere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.”

10. 취미는 건강에 도움이 되어야지, 건강을 해치면 안 돼요.

    En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.

    취미

    hobby

    건강

    helbred

    도움이 되어야지

    bør være til hjælp

    해치면

    hvis man skader

    안 돼요

    er ikke tilladt; går ikke

    Uddybende forklaring

    취미 betyder her “hobby”. Det er et navneord og står som emne med partiklen 는: 취미는 = “hvad angår en hobby”. Eksempel: 취미는 음악이에요. — “Hvad angår hobbyen, er det musik.” Denne eksempeloversættelse tilføjer ikke en bestemt ejer, som den koreanske sætning ikke angiver. 건강 betyder “helbred” eller “sundhed”. I 건강에 markerer 에 det, som noget er til hjælp for: 건강에 도움이 되다 = “at være til hjælp for helbredet”. 도움이 되어야지 bygger på 도움 (“hjælp”) og 되다 (“blive/være”) og betyder her “bør være til hjælp”. 되어야지 er 되다 med -어야지; i denne sætning udtrykker formen en tydelig norm eller forventning. 도움이 되다 er et nyttigt mønster for “at være til hjælp”. Eksempel: 이 방법이 도움이 돼요. — “Denne metode er en hjælp.” 해치면 kommer fra verbet 해치다, “at skade”, med betingelsesendelsen -면: “hvis [noget] skader”. I 건강을 해치면 er 건강을 det, der skades, fordi partiklen 을 markerer objektet. Eksempel: 잠이 부족하면 건강을 해쳐요. — “Hvis man får for lidt søvn, skader det helbredet.” 안 돼요 er den høflige nutidsform af 안 되다 og betyder blandt andet “det går ikke” eller “det er ikke tilladt”. Sammen med 해치면 danner det mønstret -면 안 되다: 해치면 안 돼요 = “man må ikke skade det”, mere bogstaveligt “hvis man skader det, går det ikke”. Hele sætningen følger mønstrene A는 B에 도움이 되어야지 og B를 해치면 안 돼요: “En hobby bør støtte dit helbred; den må ikke skade det.” 는 gør 취미 til emnet, 에 knytter hjælpen til helbredet, og 을 markerer helbredet som det, der kan blive skadet. -어야지 og -면 안 돼요 udtrykker henholdsvis den positive norm og forbuddet.