Beslut, om du vil fortsætte en hobby | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 나는 그림 수업을 계속 다니고 싶은지 잘 모르겠어.

   Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

   나는

   jeg

   그림

   maleri; tegning

   수업을

   undervisning; kursus

   계속

   fortsat

   다니고

   gå på; deltage i

   싶은지

   om man har lyst til

   잘 모르겠어

   ved ikke rigtig

   Uddybende forklaring

   나는 betyder her “jeg” og markerer taleren som samtalens emne med partiklen 는. Den angiver ikke i sig selv, hvem der udfører alle handlinger i en sætning; her er det dog taleren, der vil eller ikke vil gå til undervisningen. 그림 betyder “billede”, “tegning” eller “maleri” alt efter sammenhængen. Sammen med 수업 får det her betydningen “maleri-/tegnekursus”, i overensstemmelse med den faste danske oversættelse. 수업 er selve undervisningen eller kurset. I 수업을 markerer 을, at undervisningen er det direkte objekt for den følgende handling. 그림 er ikke et bøjet adjektiv; 수업 er substantivet, og 을 er objektpartiklen. 계속 betyder “fortsat” eller “ved med at”. Det beskriver, at en handling fortsætter over tid. Det kan bruges sammen med mange verber, for eksempel 계속 공부해요 — “jeg studerer fortsat.” 다니고 kommer fra 다니다, som betyder at gå eller komme et sted regelmæssigt, for eksempel at gå på skole, arbejde eller kursus. Her betyder det at gå til kurset, ikke blot at bevæge sig én enkelt gang. Endelsen -고 forbinder denne verbform med den næste del. I mønstret 다니고 싶다 betyder -고 싶다 “have lyst til at gå til” eller “ville gerne gå til”: 한국어를 배우고 싶어요 — “Jeg vil gerne lære koreansk.” Den observerede form 다니고 bærer altså forbindelsen, mens ønsket udtrykkes af den efterfølgende del. 싶은지 består her af 싶다 “have lyst til/ønske” og -ㄴ지, som gør indholdet til et indirekte spørgsmål eller en “om”-ledsætning. Fordi 싶다 bøjes som et beskrivende ord i denne konstruktion, bliver formen 싶은지, ikke en form af 다니다. Mønstret 동사-고 싶은지 모르다 betyder “ikke vide, om man har lyst til at ...”. Det udtrykker usikkerhed om eget ønske, ikke en sikker beslutning. 잘 모르겠어 betyder uformelt “jeg ved det ikke rigtig” eller “jeg er ikke sikker”. 모르다 er grundformen “ikke vide/ikke kende”, og -겠- bidrager her til talerens aktuelle vurdering eller usikkerhed; det er ikke nødvendigvis fremtid. Endelsen -어 er uformel. I høfligere tale kan samme afslutning for eksempel være 잘 모르겠어요. Samlet bliver rækkefølgen: 나는 — “jeg”, 그림 수업을 — “maleri-/tegnekursusset” som objekt, 계속 다니고 싶은지 — “om jeg har lyst til fortsat at gå til det”, og 잘 모르겠어 — “det ved jeg ikke rigtig”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.”

2. 흥미를 잃은 거야, 아니면 정해진 약속이 너무 부담스러운 거야?

   Mister du interessen, eller er den faste aftale blevet for meget?

   흥미를

   interessen

   잃은

   mistet

   거야

   er det?

   아니면

   eller

   정해진

   fastlagt

   약속이

   aftalen

   너무

   for meget

   부담스러운

   belastende

   Uddybende forklaring

   흥미를 betyder her “interessen” som objekt for verbet. 흥미 er et substantiv for interesse eller spænding, og 를 markerer det direkte objekt. I mønstret 흥미를 잃다 betyder det “at miste interessen”. Eksempel: 흥미를 잃었어요. — “Jeg mistede interessen.” 잃은 er den attributive form af 잃다 (“at miste”); formen står foran 거야 og beskriver det, der er sket: “at have mistet”. I denne sætning er det den underforståede samtalepartner, der har mistet interessen. 잃다 har også andre anvendelser, for eksempel at miste en genstand, men objektet 흥미를 giver her betydningen “interessen”. 거야 er en uformel form af 것이야: 것 gør den foregående verbale beskrivelse substantivisk, og 이야 svarer her til “er det?”. Sammen med spørgende intonation bliver 잃은 거야? en direkte, uformel måde at spørge “Har du mistet interessen?” på. Det er ikke selve 거야, der betyder “at miste”; den samler den foregående beskrivelse til et spørgsmål. 아니면 betyder “eller” og indleder det alternative spørgsmål. Mønstret A, 아니면 B? bruges til at spørge, om A eller B er forklaringen. Her forbindes det første spørgsmål med spørgsmålet om en aftale. 정해진 er den attributive form af 정해지다 (“at blive fastlagt” eller “at være bestemt”). Den beskriver 약속이 som noget, der allerede er fastlagt: “en fastlagt/faste aftale”. Formen er ikke den almindelige aktive form “at fastlægge”; den viser resultatet af, at noget er blevet bestemt. 약속이 betyder her “aftalen” eller “den faste aftale”. 약속 kan i andre sammenhænge betyde et løfte eller en aftale om at mødes; den faste oversættelse og konteksten peger her på den planlagte aftale/forpligtelse i forbindelse med kurset. Endelsen 이 markerer dette substantiv som subjekt i den følgende beskrivelse. 너무 betyder “for meget” eller “alt for” og forstærker normalt et adjektiv eller en anden beskrivelse. Her modificerer det 부담스러운, så betydningen er “for belastende/for meget at håndtere”, ikke at 너무 alene betyder en bestemt mængde. 부담스러운 er den attributive form af 부담스럽다, “at føles belastende” eller “at være en byrde”. Den beskriver 약속 som noget, der føles for tungt eller krævende for personen. Den endelige -운-form står foran et substantiv; efter 너무 får 너무 부담스러운 betydningen “for belastende”. Eksempel: 이 일은 부담스러워요. — “Dette arbejde føles belastende.” Hele spørgsmålet bygges således op: 흥미를 잃은 거야? spørger, om personen har mistet interessen, og 아니면 stiller derefter alternativet 정해진 약속이 너무 부담스러운 거야?, “eller er den faste aftale blevet for meget?”. Den uformelle -거야?-slutning gør begge dele til direkte spørgsmål i samme valgmønster.

3. 둘 다 조금 그래. 그림을 그리는 건 좋아하지만, 수업이 스트레스로 느껴져.

   Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

   둘 다

   begge dele

   조금 그래

   lidt sådan

   그림

   billede; maleri

   그리는

   tegner; maler

   좋아하지만

   kan godt lide, men

   수업

   undervisning; kursus

   스트레스로 느껴져

   føles stressende

   Uddybende forklaring

   둘 다 betyder “begge dele”: 둘 er “to”, og 다 betyder “alle/begge” i denne brug. Udtrykket bruges, når to tidligere nævnte muligheder begge gælder. Her svarer det på spørgsmålet om interessen og den faste aftale: begge dele er lidt sådan. 조금 그래 betyder her “det er lidt sådan” eller mere naturligt på dansk “lidt af begge dele”. 조금 dæmper udsagnet og betyder “lidt”. 그래 er den uformelle nutidsform af 그렇다, “at være sådan/at forholde sig sådan”. Den udeladte beskrivelse forstås fra den foregående sammenhæng; formen identificerer ikke i sig selv en bestemt ting. 그림 betyder “tegning” eller “maleri” og kan i denne sætning forstås som det at arbejde med billeder. Det er et selvstændigt navneord. Eksempel: 그림을 봐요. — “Jeg ser på et billede.” 그리는 kommer fra verbet 그리다, “at tegne eller male”. Endelsen -는 gør verbet til en form, der beskriver et navneord eller en aktivitet i en større sætning. I 그림을 그리는 건 er betydningen “det at tegne/male billeder”. Den samme verbale form kan derfor bruges i mønsteret 동사-는 것, “det at …”; 건 er en forkortet, uformel form af 것은 og markerer her dette som emne. Eksempel: 음악을 듣는 건 좋아요. — “Det er rart at høre musik.” 좋아하지만 kommer fra 좋아하다, “at kunne lide”. Den indeholder -지만, som forbinder en indrømmelse med en kontrast: “kan godt lide …, men …”. Den viser ikke alene, hvem der kan lide noget; personen forstås af sammenhængen. Eksempel: 커피를 좋아하지만 많이 마시지는 않아요. — “Jeg kan godt lide kaffe, men jeg drikker ikke meget af det.” 수업 betyder “undervisning” eller “kursus”. Det er et navneord og kan betegne undervisningen som aktivitet eller det konkrete kursus, afhængigt af sammenhængen. I den faste oversættelse er den relevante betydning “kurset”. 스트레스로 느껴져 betyder “føles stressende”. 스트레스 er låneordet “stress”, -로 angiver her, hvordan noget opleves eller hvilken karakter det har, og 느껴져 er den uformelle nutidsform af 느껴지다, “at føles/opleves”. Formen beskriver oplevelsen af undervisningen; den siger ikke nødvendigvis, at undervisningen objektivt er stressende for alle. Eksempel: 이 일이 어렵게 느껴져요. — “Dette arbejde føles svært.” Samlet er opbygningen: 둘 다 (“begge dele”) + 조금 그래 (“er lidt sådan”). Derefter præciseres den første del: 그림을 그리는 건 좋아하지만 — “jeg kan godt lide at tegne/male”, med -지만 som “men”. Den sidste del 수업이 스트레스로 느껴져 siger, at kurset opleves som stressende. Hele udsagnet betyder derfor: “Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.”

4. 어쩌면 그 취미가 편안한 활동에서 또 하나의 의무로 바뀐 것 같아.

   Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

   어쩌면

   måske

   그

   den/det

   취미

   hobby

   편안한

   afslappende

   활동

   aktivitet

   또 하나의

   endnu en

   의무

   forpligtelse

   바뀐 것 같아

   ser ud til at være blevet til

   Uddybende forklaring

   어쩌면 betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre forandringen til et fastslået faktum. Et genbrugeligt eksempel er: 어쩌면 내일 비가 올 거야. — “Måske regner det i morgen.” 그 står foran 취미 og fungerer her som et bestemmende ord med betydningen “den omtalte” eller naturligt på dansk “hobbyen”. I denne sætning identificerer oversættelsen den omtalte ting som en hobby. Formen alene angiver ikke nødvendigvis, at referenten er en fysisk genstand. 취미 er substantivet “hobby”. Det kan bruges direkte som emne: 취미가 뭐예요? — “Hvad er din hobby?” I den faste sætning er 가 emnemarkøren efter 취미; den er ikke en del af selve substantivets grundform. 편안한 betyder her “afslappende” eller “behagelig”. Det er attributiv form af adjektivet 편안하다 og står foran substantivet 활동: 편안하다 → 편안한 활동. Endelsen -한 er den form, dette adjektiv bruger foran et substantiv; den markerer ikke i sig selv køn eller tal. Eksempel: 편안한 음악 — “afslappende musik”. 활동 er substantivet “aktivitet”. Sammen med 편안한 danner det 편안한 활동, “en afslappende aktivitet”. Det er denne type aktivitet, der i sætningen fungerer som udgangspunkt for forandringen. 또 하나의 er en samlet, genbrugelig konstruktion med betydningen “endnu en” eller “en til”. 또 bidrager med ideen “igen/derudover”, mens 하나의 betyder “én/en” foran et substantiv; hele konstruktionen fremhæver her noget ekstra, der opleves som endnu et krav, uden at angive det samlede antal krav. Eksempel: 또 하나의 문제 — “endnu et problem”. 의무 er substantivet “forpligtelse” eller “pligt”. I 또 하나의 의무 er betydningen “endnu en forpligtelse”. Det er ikke det samme som 할 일, som snarere er “noget, man skal gøre” eller “en opgave”; den næste replik bruger netop den anden formulering. 바뀐 것 같아 er den uformelle, afsluttende konstruktion “det virker som om det er blevet til/ændret til”. 바뀌다 er grundformen “at ændre sig” eller “blive ændret til”; 바뀐 er dens attributive form for en allerede indtruffen forandring. 것 같다 betyder bogstaveligt “synes at være sådan” og bruges her til “det virker som om”. Den uformelle endelse -아 i 같아 passer til en afslappet samtale. Eksempel: 날씨가 바뀐 것 같아. — “Det virker som om vejret har ændret sig.” Mønstret A에서 B로 바뀌다 angiver en overgang fra A til B: 편안한 활동에서 markerer udgangspunktet, og 또 하나의 의무로 markerer resultatet. Her forbinder 에서 altså den afslappende aktivitet med 로, som angiver den nye status som forpligtelse. Samlet betyder 그 취미가 편안한 활동에서 또 하나의 의무로 바뀐 것 같아: “Det virker som om hobbyen er gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.” 어쩌면 gør hele vurderingen tentativ, mens -ㄴ 것 같아 fremstiller forandringen som talerens indtryk snarere end en kategorisk konstatering.

5. 응, 재미라기보다는 또 하나의 할 일처럼 느껴져.

   Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.

   응

   ja

   재미라기보다는

   mindre som sjov end som noget andet

   또 하나의

   endnu en

   할 일

   opgave

   처럼

   som

   느껴져

   føles

   Uddybende forklaring

   응 er et uformelt, bekræftende svar, her svarende til “ja”. Det er en selvstændig samtalemarkør og ændrer ikke den grammatiske struktur i resten af sætningen. 재미라기보다는 bygger på 재미 “sjov/fornøjelse” og kontrastmønstret N이라기보다는 eller N라기보다는: “snarere end at være N” eller “mindre som N og mere som noget andet”. -이라기보다는 bruges efter en form med slutkonsonant, mens -라기보다는 bruges efter en form uden slutkonsonant; 재미 får derfor 라기보다는. I den faste sætning bliver “sjov” ikke beskrevet som den bedste karakteristik; den anden sammenligning kommer i 또 하나의 할 일처럼. 또 하나의 betyder “endnu en” eller “en yderligere”. 또 betyder her “igen/desuden”, og 하나 er talordet “én”; 의 gør udtrykket beskrivende foran det følgende substantiv. Det angiver en ekstra forekomst, men ikke nødvendigvis en præcis samlet optælling af alle opgaver. 할 일 er et fast og meget nyttigt udtryk for “noget, man skal gøre” eller “en opgave”. 할 er den attributive form af verbet 하다 “at gøre”: 하다 → 할 foran et substantiv. Formen beskriver her 일 “arbejde/opgave” som noget, der skal gøres, ikke som en selvstændig tidsform i dansk for “vil”. Eksempel: 오늘 할 일이 많아요. — “Jeg har meget, jeg skal gøre i dag.” 처럼 betyder “som” eller “på samme måde som” og står efter det, der tjener som sammenligningsgrundlag. 할 일처럼 betyder derfor “som en opgave” eller mere naturligt i helheden “som endnu en opgave”. Det er selve sammenligningen; 재미라기보다는 angiver kontrasten til denne sammenligning. 느껴져 er den uformelle nutidsform af 느껴지다, “at føles” eller “at opleves som”. 느껴지다 bruges, når noget opleves på en bestemt måde, mens 느끼다 typisk betyder “at føle/fornemme noget” med en person som oplever. Endelsen -어 giver her en uformel, samtalepræget form: 느껴지다 → 느껴져. Det udeladte subjekt er ikke nærmere specificeret i den faste sætning; betydningen er, at det omtalte føles sådan. Samlet bliver strukturen: 응 “ja” + 재미라기보다는 “snarere end som sjov” + 또 하나의 할 일처럼 “som endnu en opgave” + 느껴져 “føles”. Hele ytringen betyder derfor: “Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.”

6. 그 대신 집에서 가볍게 연습하는 걸로 바꿔도 돼.

   Du kunne i stedet bare øve dig lidt derhjemme.

   그 대신

   i stedet

   집

   hjem

   가볍게

   let; uden større belastning

   연습하는

   øver

   바꿔도 돼

   det er okay at ændre det

   Uddybende forklaring

   그 대신 betyder her “i stedet” og markerer, at den følgende mulighed foreslås som et alternativ til det, der allerede er nævnt. Mønstret 그 대신 + forslag kan genbruges, når man vil skifte til en anden mulighed. 집 betyder “hjem” eller “hus”. I 집에서 viser partiklen 에서, at handlingen foregår dér: 집에서 연습하다 betyder “øve sig derhjemme”. 집 er selve navneordet; 에서 er den efterfølgende stedpartikel. 가볍게 er adverbiet fra 가볍다 og beskriver, hvordan man gør noget: let, uden stor belastning eller intensitet. Her modificerer det 연습하는, så øvelsen fremstilles som let eller afslappet. Sammenlign 가볍다 “at være let” med 가볍게 “let / på en let måde”. 연습하는 kommer fra verbet 연습하다, “at øve sig”. Formen 연습하는 er den form, der står foran et navneord eller en nominaliseret handling; i 연습하는 걸로 beskriver den altså “det at øve sig”. Et genbrugeligt mønster er 동사-는 것, “det at …”, hvor 것 her er forkortet i 걸. 바꿔도 돼 betyder “det er okay at ændre det” eller “du må gerne ændre det”. Det bygger på 바꾸다, “at ændre eller skifte noget”: 바꿔 er den sammenbundne form, og -아/어도 되다 udtrykker tilladelse. Derfor betyder 바꿔도 돼? typisk “må jeg ændre det?”, mens udsagnet her giver tilladelse. 도 har i denne konstruktion ikke sin almindelige betydning “også”; det indgår i tilladelsesmønstret. 연습하는 걸로 바꿔도 돼 samler delene til “det er okay at ændre det til det at øve sig”. Partiklen 로 efter 걸 angiver den valgte løsning eller form: man ændrer det, så løsningen bliver at øve sig. 집에서 가볍게 placerer og beskriver denne øvelse: den foregår derhjemme og er let. Hele sætningen betyder derfor: “Du må gerne i stedet ændre det til at øve dig lidt derhjemme.” Den dagligdags, uformelle formulering foreslår en alternativ måde og giver tilladelse til ændringen.

7. 그러면 정해진 일정 없이도 그 장점을 유지할 수 있겠네.

   Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.

   그러면

   så; i så fald

   정해진

   fastlagt; bestemt

   일정

   tidsplan

   없이도

   selv uden

   그

   den pågældende

   장점

   fordel

   유지할

   beholde; opretholde

   수 있겠네

   kan vist nok

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det forbinder udsagnet med det, der netop er nævnt, og markerer en følge eller konklusion. Et genbrugeligt mønster er 그러면 + sætning: “så …”. 정해진 betyder “fastlagt” eller “bestemt” her. Det er den attributive form af 정해지다 (“blive fastlagt”), så den beskriver det følgende substantiv: 정해진 일정 = “en fastlagt tidsplan”. Det er ikke den aktive form 정한, som betyder, at nogen har fastlagt noget. 일정 betyder “tidsplan” eller “planlagte aftaler”. I 정해진 일정 er det det substantiv, som 정해진 beskriver. Eksempel: 일정이 바뀌었어요. — “Tidsplanen er blevet ændret.” 없이도 består af 없이 (“uden”) og partiklen 도, som her giver betydningen “selv uden” eller “også uden”. 일정 없이 betyder altså “uden en tidsplan”, mens 일정 없이도 understreger, at resultatet gælder selv under denne betingelse. 도 angiver ikke et antal. 그 står foran 장점 og betyder “den pågældende” eller “den allerede omtalte”. Det er et bestemmende ord, ikke et selvstændigt udsagn om køn eller antal. Her følger det den faste oversættelses læsning “fordelen”, men selve sætningen specificerer ikke, hvad fordelen består i. 장점 betyder “fordel” eller “styrke”. Det almindelige modsatte ord er 단점, “ulempe” eller “svaghed”. Eksempel: 이 방법의 장점은 간단하다는 거예요. — “Fordelen ved denne metode er, at den er enkel.” 유지할 kommer fra verbet 유지하다, “at bevare” eller “opretholde”. Formen 유지할 er verbets attributive -(으)ㄹ-form og står foran 수 i konstruktionen 유지할 수 있다: “kunne bevare”. Den viser her ikke alene fremtid; dens funktion bliver tydelig i evne-/mulighedskonstruktionen bagefter. 수 있겠네 er en samlet afsluttende konstruktion. -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, så 유지할 수 있다 betyder “kan bevare”. -겠네 føjer en talers konklusion eller erkendelse til; i denne sætning bliver det en naturlig “så kan jeg …”-konklusion. Det betyder ikke nødvendigvis usikkerhed. Eksempel: 이제 혼자 할 수 있겠네. — “Så kan du vist gøre det selv nu.” Samlet bliver strukturen 그러면 (“så”) + 정해진 일정 없이도 (“selv uden en fastlagt tidsplan”) + 그 장점을 (“den fordel”) + 유지할 수 있겠네 (“kan jeg altså bevare”). Med den faste oversættelses perspektiv betyder hele udsagnet: “Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.”

8. 취미는 네 삶에 맞아야지, 네가 되고 싶은 모습에만 맞춰서는 안 돼.

   Hobbyer skal passe ind i dit liv, ikke kun til den version af dig selv, du gerne vil være.

   취미

   hobby

   삶

   liv

   맞아야지

   skal passe

   되고 싶은

   gerne vil være

   모습

   version; udgave

   맞춰서는 안 돼

   må ikke tilpasses

   Uddybende forklaring

   취미 betyder her “hobby”. Det er et substantiv og kan bruges som emne, som i 취미가 있어요 — “jeg har en hobby”. I sætningen står 취미는, hvor 는 markerer hobbyen som det emne, der gives en generel vurdering af. 삶 betyder “liv” og er et substantiv. I 네 삶에 betyder 네 “dit”, mens 에 angiver det liv, som noget skal passe ind i. 삶 er den almindelige grundform; det kan også stå i sammensætninger og andre partikelkonstruktioner. 맞아야지 kommer fra 맞다, “passe; være passende”. 맞다 beskriver her, at hobbyen passer til livet; det er ikke det transitive 맞추다, “tilpasse noget”. Endelsen -아야지 udtrykker en forventning eller klar konklusion, her omtrent “skal jo passe”. Et genbrugeligt mønster er A는 B에 맞아야지 — “A skal passe til B”. 되고 싶은 består af 되다, “blive”, og -고 싶다, “have lyst til; gerne ville”. 되고 싶은 er den attributive form, der beskriver det følgende substantiv: “som man gerne vil blive”. I 네가 되고 싶은 er 네가 subjektet for 되다, så betydningen er “som du gerne vil blive”. Sammenlign 되고 싶어 — “jeg/du vil gerne blive” — med 되고 싶은 모습 — “den version, man gerne vil blive”. 모습 betyder her “version” eller “udgave”, nærmere den måde eller det billede af sig selv, man ønsker at være. Det er et substantiv; i denne sætning handler det ikke nødvendigvis om en fysisk fremtoning. 되고 싶은 모습 er derfor “den version af dig selv, du gerne vil være”. 맞춰서는 안 돼 kommer fra 맞추다, “tilpasse; indrette”. Formen 맞춰서 er en forbindelsesform af 맞추다, og -는 안 되다 gør konstruktionen til et forbud: “det må man ikke”. Her står 만 i 모습에만 og gør betydningen eksklusiv: hobbyen må ikke kun tilpasses den ønskede version af dig selv. 맞다 og 맞추다 er en nyttig kontrast: 옷이 몸에 맞아요 — “tøjet passer til kroppen”; 옷을 몸에 맞춰요 — “man tilpasser tøjet til kroppen”. Hele strukturen er 취미는 네 삶에 맞아야지 — “En hobby skal passe ind i dit liv” — efterfulgt af 네가 되고 싶은 모습에만 맞춰서는 안 돼 — “den må ikke kun tilpasses den version af dig selv, du gerne vil være”. -아야지 giver den første del karakter af en klar forventning, mens -아서는 안 돼 i den anden del markerer, hvad man skal undgå. Samlet er pointen, at hobbyens egnethed skal vurderes ud fra det liv, man faktisk lever, ikke udelukkende ud fra et ønsket selvbillede.

9. 어쩌면 수업을 잠시 쉬어 보면 내가 수업을 그리워하는지 알 수 있을 거야.

   Måske kan en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

   어쩌면

   måske

   수업

   kurset

   잠시

   et kort øjeblik

   쉬어 보면

   prøve at holde pause

   내가

   jeg

   그리워하는지

   om jeg savner det

   알 수 있을 거야

   vil kunne vide det

   Uddybende forklaring

   어쩌면 betyder “måske” og gør hele udsagnet forsigtigt: taleren fremsætter en mulighed, ikke en sikker forudsigelse. 수업 betyder her “kursus/undervisning”. Det kan bruges om undervisningen som aktivitet eller om et kursusforløb; den faste oversættelse peger her på kurset. Eksempel: 수업이 끝났어요. — “Undervisningen er slut.” 잠시 betyder “i kort tid” eller “et øjeblik”. Det angiver varigheden af pausen og står før handlingen 쉬어 보면. 쉬어 보면 bygger på 쉬다, “at holde pause” eller “at hvile”. Endelsen -어 보다 betyder grundlæggende “prøve at gøre noget”, mens -어 보면 i denne sammenhæng får betydningen “hvis/når man prøver at gøre det”. 쉬어 보면 kan derfor genbruges i mønsteret V-어/아 보면: “hvis/når man prøver at V, kan man …”. Her er handlingen at tage en kort pause fra undervisningen. 내가 er førstepersonspronomenet 나 med subjektmarkøren -가. Det markerer, at “jeg” er den, der savner noget; -가 er ikke en del af pronomenets grundform. En anden person kan fx markeres med 네가, “du” som subjekt. 그리워하는지 betyder “om jeg savner det”. Den observerede form hænger sammen med verbet 그리워하다, “at savne/længes efter”, og -는지 markerer et indirekte spørgsmål eller en uafklarethed: V-는지 = “om/hvorvidt V”. I denne sætning er det, der savnes, forstået ud fra 수업, altså kurset/undervisningen. Eksempel: 내가 집을 그리워하는지 모르겠어요. — “Jeg ved ikke, om jeg savner hjem.” 알 수 있을 거야 kombinerer 알다, “at vide”, med 수 있다, “at kunne”, og -(으)ㄹ 거야. 알 수 있다 betyder “kunne vide/kunne finde ud af”; 있을 거야 er en uformel afslutning, der her udtrykker, at det sandsynligvis eller forventeligt bliver muligt. Hele gruppen betyder derfor “vil kunne finde ud af det”. Samlet er strukturen 어쩌면 [수업을 잠시 쉬어 보면] [내가 수업을 그리워하는지] 알 수 있을 거야: “Måske vil det være muligt at finde ud af, om jeg savner kurset, hvis jeg holder en kort pause fra undervisningen.” 수업을 står som objekt for 쉬다 i den første del, mens det gentagne 수업 i den indlejrede del er det, som 내가 eventuelt 그리워하다. Den uformelle afslutning passer til en afslappet samtale.

10. 그게 갑자기 그만두거나 억지로 자신을 몰아붙이는 것보다 더 나아.

    Det er bedre end enten at stoppe pludseligt eller at tvinge sig selv.

    그게

    det

    갑자기

    pludseligt

    그만두거나

    enten stoppe

    억지로

    med tvang

    자신을

    sig selv

    몰아붙이는

    at presse hårdt

    것보다

    end det at …

    더 나아

    er bedre

    Uddybende forklaring

    그게 betyder her “det”. Det er den daglige sammentrækning af 그것이: 그것 (“det/den ting”) + subjektmarkøren 이. Formen angiver altså det, der vurderes, men den identificerer ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til. 갑자기 betyder “pludseligt”. Det er et adverbium og beskriver, at en handling sker brat eller uden forvarsel. Eksempel: 갑자기 비가 와요. — “Det begynder pludselig at regne.” 그만두거나 bygger på verbet 그만두다, “at holde op” eller “at stoppe”, med -거나. Endelsen -거나 forbinder muligheder og kan ofte gengives som “eller” eller “enten … eller …”. Her står den første mulighed før den anden: “at stoppe pludseligt eller …”. Eksempel: 집에 가거나 여기 있어요. — “Jeg tager hjem eller bliver her.” 억지로 betyder “med tvang” eller “ved at tvinge sig”. Det beskriver måden, den følgende handling udføres på, og er ikke selve handlingen “presse”. 자신을 betyder “sig selv” som objekt. 자신 er et refleksivt pronomen/substantiv, og 을 markerer objektet. Det kan bruges, når en person retter handlingen mod sig selv; den konkrete person må bestemmes af sammenhængen. Eksempel: 자신을 믿어요. — “Jeg tror på mig selv.” 몰아붙이는 kommer fra verbet 몰아붙이다, “at presse hårdt” eller “at drive nogen/noget hårdt frem”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran 것, så 몰아붙이는 것 betyder “det at presse hårdt”. Den observerede form er ikke en selvstændig nutidsendelse på dansk, men en attributiv verbform, der nominaliseres sammen med 것. Eksempel: 자신을 너무 몰아붙이지 마세요. — “Lad være med at presse dig selv for hårdt.” 것보다 indeholder 것, “ting/det at gøre noget”, og 보다, som markerer sammenligningsgrundlaget “end”. Mønstret 동사-(는) 것보다 betyder “end det at …” eller mere naturligt på dansk “i stedet for at …”, afhængigt af sammenhængen. Her sammenlignes det at stoppe pludseligt eller presse sig selv hårdt med noget andet. 보다 betyder i denne konstruktion ikke “at se”. 더 나아 betyder “er bedre”. Grundformen er 낫다, “at være bedre”, og 더 betyder “mere”. 낫다 har en uregelmæssig ændring: 낫다 bliver til 나아 i denne uformelle afsluttende form; ㅅ’et forsvinder, og vokalen ændres. Eksempel: 이 방법이 더 나아. — “Denne metode er bedre.” Det er 나아, ikke det nærliggende 것, der bærer betydningen “bedre”. Samlet har sætningen mønstret A-거나 B-(는) 것보다 더 낫다: “Det er bedre end enten at A eller at B.” Her er 그게 det, der vurderes; 갑자기 그만두거나 er den første mulighed, og 억지로 자신을 몰아붙이는 것 er den anden sammenlignede mulighed. Derfor bliver den samlede betydning: “Det er bedre end enten at stoppe pludseligt eller at tvinge sig selv.”