At finde slutningen af køen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 실례합니다. 줄은 저 여자분 뒤에서 시작되는 것 같아요.

   Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.

   실례합니다

   Undskyld

   줄

   kø

   저

   den dér

   여자분

   kvinde

   뒤에서

   bag [noget eller nogen]

   시작되는 것 같아요

   ser ud til at begynde

   Uddybende forklaring

   실례합니다 er en høflig fast vending, som her betyder »undskyld«. Den bruges blandt andet, når man henvender sig til en fremmed eller afbryder kort. Den høflige endelse -습니다 gør udtrykket formelt-høfligt; den bør ikke læres som et selvstændigt dansk betydningselement. 줄 betyder her »kø«, altså rækken af mennesker, der venter. Det samme ord kan i andre sammenhænge betegne en linje eller snor, så betydningen afhænger af konteksten. I den givne sætning er kø-betydningen fastlagt af oversættelsen og den efterfølgende kontekst om at stå i kø. 저 står foran et navneord og peger på noget eller nogen, der er længere væk fra taleren og typisk også fra lytteren: 저 + navneord svarer omtrent til »den dér ...«. Det er et afstandsbestemmende ord, ikke selve betydningen »kvinde«. 여자분 betyder høfligt »kvinde«. 여자 er det almindelige ord for »kvinde«, mens 분 er en respektfuld tælle-/personbetegnelse, der her gør omtalen høflig. Det er 분, ikke 여자, der bærer den respektfulde nuance. Eksempel: 그분은 선생님이에요. — »Den person er lærer.« 뒤에서 betyder »bag ...« med en placering eller et udgangspunkt angivet af 에서. 뒤 betyder »bagside/bagved«, og -에서 markerer her stedet, hvor handlingen eller begivenheden finder sted eller begynder. Eksempel: 문 뒤에서 기다려요. — »Jeg venter bag døren.« I den faste sætning følger det ikke automatisk af 뒤에서, hvem eller hvad der står bagved; relationen udfyldes her af 저 여자분. 시작되는 것 같아요 udtrykker, at noget »ser ud til at begynde«. 시작되다 er den observerede verbform med betydningen »begynde« eller »blive sat i gang«, og 시작되는 er dens attributive nutidsform foran 것. 것 같아요 gør udsagnet forsigtigt eller vurderende: taleren præsenterer det som et indtryk snarere end som en sikker konstatering. Sammenlign 시작해요 — »det begynder« — med 시작되는 것 같아요 — »det ser ud til at begynde«. Her er det køen, ikke kvinden, der er det, som ser ud til at begynde. Sætningen samles sådan: 줄은 gør køen til samtalens emne, 저 여자분 뒤에서 angiver stedet »bag den dér kvinde«, og 시작되는 것 같아요 siger, at køen efter talerens indtryk begynder dér. Hele ytringen betyder derfor: »Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.«

2. 모두 줄을 서서 기다리고 있는 줄 몰랐어요.

   Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.

   모두

   alle

   줄을 서서

   stå i kø

   기다리고 있는

   ventende

   줄 몰랐어요

   vidste ikke

   Uddybende forklaring

   모두 betyder her „alle” i den relevante gruppe. Koreansk markerer normalt ikke flertal på verbet, så 모두 gør det klart, at udsagnet gælder hele gruppen, mens 기다리고 있는 stadig har samme form. 줄을 서서 bygger på 줄을 서다, „at stå i kø”. 줄 betyder her en kø/række, og 을 markerer det som objekt for 서다, „stå”. Endelsen -아서/-어서 i 서서 forbinder handlingen med det følgende; her beskriver den måden eller situationen: de venter, mens de står i kø. Eksempel: 사람들이 줄을 서서 들어갔어요. — „Folk gik ind, mens de stod i kø.” 기다리고 있는 kommer fra 기다리다, „vente”, i mønstret -고 있다, som viser en igangværende handling: „er i gang med at vente”. Formen 있는 er den modificerende form af 있다 i dette mønster og gør hele udtrykket til noget, der kan indgå i den efterfølgende konstruktion. Koreansk lader ikke verbet ændre form efter, om den ventende er én eller flere. I 줄 몰랐어요 er 줄 ikke ordet for „kø”. Det er den afhængige nominale del i mønstret [udsagn]-는 줄 모르다, „ikke vide, at [udsagnet] er tilfældet”. 몰랐어요 er den høflige datidsform af 모르다, „ikke vide”: 모르다 → 몰라요 → 몰랐어요. Den fulde del 기다리고 있는 줄 몰랐어요 betyder derfor „vidste ikke, at de ventede”, ikke bogstaveligt „vidste ikke en kø”. Samlet sættes delene sammen sådan: 모두 identificerer hele gruppen; 줄을 서서 beskriver, at gruppen står i kø; 기다리고 있는 viser, at ventningen er igangværende; og 줄 몰랐어요 siger, at taleren ikke vidste dette. Hele ytringen betyder: „Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.”

3. 사람들이 서로 떨어져 서 있어서 조금 헷갈려요.

   Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.

   사람들이

   folk

   서로

   hinanden

   떨어져

   adskilt

   서 있어서

   fordi de står

   조금

   lidt

   헷갈려요

   er uklart

   Uddybende forklaring

   사람들이 betyder her “folk” og er sætningens subjekt. Det består af 사람 “person” + 들, som markerer flertal, og 이, subjektmarkøren. 사람 kan også bruges om én person; 사람들 gør flertallet tydeligt. Eksempel: 사람들이 와요. – “Folk kommer.” 서로 betyder “hinanden” eller “indbyrdes”. Det er et gensidigt adverbium: relationen går mellem deltagerne, ikke fra én person til en bestemt anden person. Eksempel: 서로 도와요. – “De hjælper hinanden.” 떨어져 kommer fra 떨어지다, “at være adskilt / at falde væk”. Her betyder formen “adskilt” eller “med afstand”, ikke “faldende”. Endelsen -어 forbinder denne beskrivelse med den følgende del. 서 있어서 bygger på 서다, “at stå”. 서 있다 beskriver den fortsatte tilstand “stå i oprejst position”, og 서 있어서 forbinder denne tilstand med en grund eller forklaring, omtrent “fordi de står”. I kombination med 떨어져 beskrives altså, at folk står med afstand fra hinanden. Eksempel: 문 앞에 서 있어서 들어갈 수 없어요. – “Jeg kan ikke gå ind, fordi [nogen] står foran døren.” 조금 betyder “lidt” og angiver her graden af den efterfølgende oplevelse. Det siger ikke, at der er et bestemt antal personer eller en bestemt mængde. 헷갈려요 er den høflige nutidsform af 헷갈리다, “at være forvirrende / at blive forvirret”. I denne sætning beskriver den, at situationen opleves som lidt uklar eller forvirrende. -요 gør udsagnet høfligt; det er ikke selve verbets betydning. Eksempel: 이름이 비슷해서 헷갈려요. – “Navnene ligner hinanden, så det er forvirrende.” Samlet står 사람들이 서로 떨어져 서 있어서 for “fordi folk står adskilt fra hinanden”, 조금 dæmper graden, og 헷갈려요 udtrykker, at situationen derfor er lidt uklar eller forvirrende: “Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.”

4. 그럼 제가 뒤로 가야 하나요?

   Skal jeg så gå om bag i køen?

   그럼

   så

   제가

   jeg

   뒤로

   bagud; om bagved

   가야 하나요?

   skal ... gå?

   Uddybende forklaring

   그럼 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter spørgsmålet til den foregående situation. Det er en almindelig overgang til en konsekvens eller et forslag; det betyder ikke i sig selv “derefter” i enhver sammenhæng. 제가 består af 저 (“jeg”, en høflig eller ydmyg form) og subjektmarkøren 가. Formen markerer, at taleren selv er den, der skal udføre handlingen. 저 bruges om taleren, mens 제가 specifikt gør taleren til sætningens subjekt; det siger ikke noget om talerens køn. 뒤로 angiver retning mod bagsiden eller bagud. 뒤 betyder “bagside” eller “bagved”, og -로 markerer retning eller bevægelse mod et sted eller en retning. I sammenhæng med oversættelsen forstås det som at gå om bag i køen. 가야 하나요? bygger på 가다 (“gå”) og mønstret -아/어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller pligt. 가야 er formen af 가다 med -아야, og 하나요? gør udtrykket til et høfligt spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: 동사 + 아/어야 하나요? = “skal man/jeg ...?” eller “er det nødvendigt at ...?” For eksempel: 지금 가야 하나요? — “Skal jeg gå nu?” Samlet betyder 그럼 “så/i så fald”, 제가 “jeg”, 뒤로 “om bagud/om bagved”, og 가야 하나요? “skal ... gå?”. Sammen bliver ytringen: “Skal jeg så gå om bag i køen?” Spørgsmålet er formuleret høfligt og søger bekræftelse af, om taleren skal bevæge sig til bagsiden af køen.

5. 네, 그렇게 해 주세요. 모두 자기 차례를 기다리고 있었어요.

   Ja, gør endelig det. Alle har ventet på deres tur.

   네

   ja

   그렇게

   sådan

   해 주세요

   gør venligst

   모두

   alle

   자기

   sin egen

   차례

   tur

   기다리고 있었어요

   ventede

   Uddybende forklaring

   네 betyder her “ja” og bruges som et bekræftende svar. Det er en almindelig høflig bekræftelse; den skal ikke forveksles med en del af verbet i den følgende anmodning. 그렇게 betyder “sådan” eller “på den måde”. Det er et adverbium, som peger på den måde, en handling skal udføres på. Sammenlign 이렇게 = “sådan her/på denne måde” og 그렇게 = “sådan/på den måde”. 해 주세요 er en høflig anmodningskonstruktion. 해 er formen af 하다 (“at gøre”), og 주세요 kommer fra 주다 (“at give”) i konstruktionen -아/어 주세요, som betyder “vær venlig at …” eller “gør venligst …”. Her er det kun 하다, der bærer betydningen “gøre”; 그렇게 angiver måden. Eksempel: 기다려 주세요. — “Vent venligst.” 모두 betyder “alle” og samler deltagerne som en hel gruppe. Det er ikke i sig selv et talord med et bestemt antal. 자기 betyder “sig selv” eller “sin egen” i en refleksiv brug. I 자기 차례 beskriver det, at turen hører til den person, der omtales som del af gruppen. Den præcise reference til hver enkelt person kommer fra sammenhængen og ikke fra ordets form alene. Eksempel: 자기 가방을 찾았어요. — “Han/hun fandt sin egen taske.” 차례 betyder “tur” eller “rækkefølge”. I 자기 차례 er den relevante betydning “ens egen tur”, altså det tidspunkt hvor personen skal handle. Eksempel: 제 차례예요. — “Det er min tur.” Her er 제 en anden personsform end 자기. 기다리고 있었어요 betyder her, at man var i gang med at vente. Grundformen er 기다리다 (“at vente”). -고 있다 viser en igangværende handling, og 있었어요 sætter denne til fortid i høflig stil: 기다리고 있었어요 = “ventede” eller mere bogstaveligt “var i færd med at vente”. Formen siger ikke, at verbet 기다리다 ændrer sig efter køn; den høflige fortidsform her markeres af 있었어요. Eksempel: 친구를 기다리고 있었어요. — “Jeg var i gang med at vente på en ven.” Samlet betyder 네, 그렇게 해 주세요. “Ja, gør sådan/gør det venligst”, hvor 그렇게 viser den ønskede måde at gøre noget på. 모두 자기 차례를 기다리고 있었어요. betyder “Alle ventede på deres tur”: 모두 er gruppen, 자기 차례 er hver persons egen tur, og 기다리고 있었어요 beskriver den igangværende venten i fortiden.

6. 뒤로 갈게요. 줄이 어디에서 시작하는지 못 봤어요.

   Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.

   뒤로

   bagud; om bag i køen

   갈게요

   jeg går

   줄이

   køen

   어디에서 시작하는지

   hvor den begynder

   못 봤어요

   så ikke

   Uddybende forklaring

   뒤로 angiver retningen bagud eller om bagved. Her får det, sammen med kø-konteksten, betydningen »om bag i køen«. Det er et retningsudtryk; sammenlign 앞으로 »fremad«. 갈게요 kommer fra grundformen 가다 »at gå«. Endelsen -ㄹ게요 bruges her til at udtrykke talerens fremadrettede beslutning eller tilsagn: »jeg går«. Eksempel: 제가 먼저 갈게요. — »Jeg går først.« 줄이 består af 줄 »kø« og subjektmarkøren 이. Markøren viser, at køen er det, der beskrives som begyndende; den betyder ikke i sig selv »en« eller »køen« som bestemt artikel. Eksempel: 줄이 길어요. — »Køen er lang.« 어디에서 betyder »hvorfra« eller »hvor«. 에서 markerer her stedet, hvor noget begynder, så 어디에서 시작하다 betyder »begynde hvorfra/hvor«. Det er ikke det samme som 어디에, som typisk angiver, hvor noget befinder sig eller bevæger sig hen. 시작하는지 kommer fra grundformen 시작하다 »at begynde«. Formen 시작하는지 indlejrer et spørgsmål af typen »hvorvidt/hvor … begynder«; i denne sætning er spørgsmålsindholdet »hvor køen begynder«. -는지 gør altså spørgsmålet til en del af en større sætning i stedet for et selvstændigt spørgsmål. Eksempel: 어디에서 시작하는지 알아요? — »Ved du, hvor det begynder?« 못 봤어요 kommer fra 보다 »at se«: 봤어요 er den høflige datidsform, og 못 angiver, at man ikke kunne eller ikke fik gjort det. Her betyder det, at taleren ikke så, hvor køen begyndte. Det adskiller sig fra 안 봤어요, »jeg så ikke på det«, som normalt beskriver, at man undlod at se. Samlet betyder 뒤로 갈게요 »Jeg går om bag i køen«. Derefter forklarer 줄이 어디에서 시작하는지 못 봤어요, at taleren ikke så, hvor køen begyndte. Hele ytringen bliver derfor: »Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.«

7. 줄의 끝은 저 사람들 바로 뒤에 있어요.

   Køen slutter lige efter de mennesker.

   줄

   kø

   끝

   ende

   저

   den dér

   사람들

   mennesker

   바로 뒤

   lige bagved

   있어요

   er

   Uddybende forklaring

   줄 betyder her “kø” eller “række”. Det er et selvstændigt navneord; i 줄의 får det partiklen 의, som viser relationen “køens”. Eksempel: 줄이 길어요. — “Køen er lang.” 끝 betyder “ende” og bruges her om køens slutpunkt. 줄의 끝 betyder derfor “køens ende”, ikke blot “en ende” i almindelighed. Eksempel: 길의 끝 — “vejens ende”. 저 betyder “den dér” om noget eller nogen, der er længere væk fra taleren og typisk også fra samtalepartneren. Her står det foran 사람들 og peger på de omtalte mennesker som en gruppe. Det er ikke selve ordet 저, der viser flertal. 사람들 betyder “mennesker” eller “folk”. 사람 er grundformen “person/menneske”, og 들 markerer her flertal. Eksempel: 사람들이 기다려요. — “Folk venter.” 바로 뒤 betyder “lige bagved” eller “umiddelbart bagved”. 뒤 er et navneord for “bagside/bagved”, mens 바로 præciserer, at placeringen er lige dér og ikke længere væk. I 바로 뒤에 viser partiklen 에 den placering, hvor noget befinder sig. Eksempel: 문 바로 뒤에 있어요. — “Det er lige bag døren.” 있어요 er den høflige nutidsform i den almindelige høflige -어요-stil af 있다, “at være/befinde sig” eller “at eksistere”. Med en placering betyder den her “befinder sig/er”. Formen 있어요 angiver ikke i sig selv, om subjektet er ental eller flertal; det afgøres af sammenhængen. Eksempel: 책이 책상 위에 있어요. — “Bogen ligger på skrivebordet.” I hele sætningen gør 줄의 끝은 køens ende til samtalens tema. 저 사람들 바로 뒤에 angiver placeringen, og 있어요 siger, at den befinder sig dér. Samlet betyder 줄의 끝은 저 사람들 바로 뒤에 있어요.: “Køen slutter lige efter de mennesker” eller mere bogstaveligt “Køens ende er lige bag de mennesker.”

8. 이제 보이네요. 거기서 기다릴게요.

   Nu kan jeg se det. Jeg venter der.

   이제

   nu

   보이네요

   kan se det

   거기서

   der

   기다릴게요

   jeg venter

   Uddybende forklaring

   이제 betyder her “nu” og markerer tidspunktet: noget er tilfældet på dette tidspunkt. Det kan bruges til at skifte fra en tidligere situation til den aktuelle, som i 이제 시작해요 — “nu begynder vi”. 보이네요 bygger på 보이다, “være synlig” eller “kunne ses”, ikke på 보다, “se på”. Formen 보이네요 beskriver derfor, at noget nu kan ses, og -네요 viser talerens aktuelle konstatering eller opdagelse. I denne sætning er det det, som den faste oversættelse gengiver som “det”, der kan ses. 보이다 kan også bruges om noget, der bliver synligt: 산이 보여요 — “bjerget kan ses”. 거기서 betyder “der” som sted, hvor den næste handling foregår. 에서 i denne form angiver handlingsstedet; det er ikke blot en bevægelse hen til stedet. Sammenlign 거기에 가요 — “jeg går derhen” — med 거기서 기다려요 — “jeg venter der”. Det konkrete sted er ikke yderligere specificeret i denne sætning, men 거기 peger på et sted, der er identificerbart i situationen. 기다릴게요 har grundformen 기다리다, “vente”. Endelsen -ㄹ게요 bruges her til at udtrykke talerens beslutning eller tilsagn om at gøre noget; derfor bliver betydningen “jeg venter” med en tydelig intention fra taleren. Efter en vokal bruges -ㄹ게요, som i 갈게요 — “jeg går/jeg skal nok gå”; efter en konsonant bruges -을게요, som i 읽을게요 — “jeg læser/jeg skal nok læse”. Den markerede person er taleren, mens den høflige stil kommer fra 요. Samlet betyder 이제 보이네요 “nu kan jeg se det” i den faste oversættelses perspektiv: noget er blevet synligt eller kan konstateres nu. 거기서 기다릴게요 betyder “jeg venter der” og placerer talerens tilsagn om at vente på det angivne sted. Hele udtalelsen bliver derfor: “Nu kan jeg se det. Jeg venter der.”

9. 그러면 순서가 분명해지겠네요.

   Det burde gøre rækkefølgen tydelig.

   그러면

   så; i så fald

   순서

   rækkefølge

   분명해지겠네요

   bliver vist tydelig

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne forventning til den foregående situation. Det kan bruges som et genanvendeligt mønster: 그러면 + sætning = “så … / i så fald …”. 순서 betyder “rækkefølge”. Det er et selvstændigt substantiv, som kan bruges om rækkefølgen af trin, ting eller handlinger. I 순서가 markerer 가, at 순서 er subjektet for det, der bliver tydeligt. Eksempel: 순서가 중요해요. — “Rækkefølgen er vigtig.” 분명해지겠네요 beskriver, at noget bliver tydeligt. Den nyttige grundform er 분명해지다 — “blive tydelig”: 분명하다 betyder “være tydelig”, og -아/어지다 danner her betydningen “blive …”. Eksempel: 곧 분명해질 거예요. — “Det bliver snart tydeligt.” I den observerede form bidrager -겠- med en vurdering eller forventning om fremtiden, mens -네요 gør udsagnet til en talers konstatering eller reaktion. 겠네요 kan derfor her gengives naturligt som “det bliver vist …” eller “det burde …”. Det er hele verbformen 분명해지겠네요, ikke 순서, der udtrykker denne vurdering. Samlet følger sætningen mønstret 그러면 + [subjekt]가 + [blive-tillægsord]-겠네요: “Så bliver rækkefølgen vist tydelig.” Det svarer til den faste betydning “Det burde gøre rækkefølgen tydelig.”

10. 상황을 잘못 이해했지만, 바로잡을 수 있어요.

    Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

    상황을

    situationen

    잘못

    forkert

    이해했지만

    forstod, men

    바로잡을

    rette op på

    수 있어요

    kan

    Uddybende forklaring

    상황을 betyder her “situationen”. 상황 er grundformen for “situation”, og 을 er objektsmarkøren, som viser, at situationen er det, der forstås. Efter en vokal bruges 를, mens 을 bruges efter en konsonant; 상황 ender på en konsonant, så formen er 상황을. 잘못 betyder “forkert” eller “på en fejlagtig måde” her. Det fungerer som adverbium foran 이해했지만 og beskriver derfor, hvordan forståelsen fandt sted. Et nyttigt mønster er 잘못 + verbum: “gøre noget forkert”. 이해했지만 betyder “forstod, men”. Grundformen er 이해하다, “at forstå”. Formen 이해했- markerer fortid, og -지만 føjer kontrasten “men” eller “selv om” til. Sammen med 잘못 bliver betydningen her “misforstod”; det er ikke selve 이해하다, der betyder “misforstå”. Eksempel: 그 말을 이해했지만 설명할 수 없어요. — “Jeg forstod det, men jeg kan ikke forklare det.” 바로잡을 kommer fra 바로잡다, “at rette op på” eller “at korrigere”. Endelsen -을 gør verbet attributivt foran 수 i mulighedsmønstret 동사-(으)ㄹ 수 있다: “kunne gøre noget”. Her står 바로잡을 derfor ikke alene som en afsluttet fremtidsform; det indgår i konstruktionen “have mulighed for at rette op på”. 수 있어요 er den høflige nutidsform af konstruktionen 수 있다, “kunne” eller “have mulighed for”. 수 udtrykker i dette mønster en mulighed, og 있어요 fuldender udtrykket. Sammen med 바로잡을 bliver det “kan rette op på det”. Det udeladte objekt forstås her som situationen, der blev misforstået, i overensstemmelse med oversættelsen. Hele ytringen bygges sådan: 상황을 잘못 이해했지만 — “jeg misforstod situationen, men” — efterfulgt af 바로잡을 수 있어요 — “jeg kan rette op på det”. -지만 forbinder den første del med den kontrasterende mulighed i den anden del. Den høflige endelse -요 i 있어요 gør den samlede ytring høflig.