En kort tjeneste i køen | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 우리 줄 서 있는 동안 작은 부탁 하나 해도 될까요?

   Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

   우리

   vi; os

   줄 서 있는 동안

   mens vi står i kø

   작은

   lille

   부탁

   tjeneste; anmodning

   하나

   én

   해도 될까요?

   må jeg gøre det?

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi” og fungerer som subjekt for den underforståede situation. Formen er et almindeligt koreansk pronomen for første person flertal; den kan også bruges om en gruppe, som taleren selv hører til. 줄 서 있는 동안 betyder “mens vi står i kø”. 줄 서다 er den nyttige grundform for “at stå i kø”. I 서 있는 står 서 있다 i en form, der fremstiller det at stå som en igangværende eller bestående situation, og 동안 betyder “mens/i den periode hvor”. Et genbrugeligt mønster er [situation]는 동안 = “mens [situationen foregår]”. 작은 betyder “lille” her og står foran substantivet, som det beskriver. Grundformen er 작다 “at være lille”; foran et substantiv bliver den attributive form 작은. Eksempel: 작은 방 betyder “et lille værelse”. 부탁 betyder “tjeneste” eller “anmodning” og bruges om noget, man beder en anden om at gøre. Det er et substantiv. Sammen med 하다 kan 부탁하다 betyde “at bede om en tjeneste”, men i den faste sætning står substantivet og 하다 adskilt af 하나. 하나 betyder “én” og er den koreanske indfødte talform. Her angiver den én tjeneste/anmodning i udtrykket 부탁 하나, altså “én lille tjeneste”. Den fungerer ikke alene som et udsagn om en ubestemt mængde; den konkrete betydning kommer af kombinationen med 부탁. 해도 될까요? bygger på 하다 “at gøre” og mønstret -아/어도 되다, som spørger, om noget er tilladt: “må jeg gøre det?” 해도 er 하다 i denne forbindelsesform, og 될까요? er en høflig, forsigtigt formuleret spørgsmålform af 되다 “at være tilladt/at gå an”. I denne sætning hjælper konstruktionen med at formulere en høflig tilladelsesanmodning: “må jeg bede om …?” Samlet bliver 우리 + 줄 서 있는 동안 til “mens vi står i kø”. Derefter beskriver 작은 den 부탁, som tælles med 하나, og 해도 될까요? spørger høfligt, om taleren må fremsætte den. Hele betydningen er derfor: “Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?”

2. 필요한 게 뭔지 말해 주세요. 제가 도와드릴 수 있을지도 몰라요.

   Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

   필요한 게

   det, du har brug for

   뭔지

   hvad det er

   말해 주세요

   fortæl mig venligst

   제가

   jeg

   도와드릴

   hjælpe dig

   수 있을지도 몰라요

   måske er det muligt

   Uddybende forklaring

   필요한 게 betyder her “det, du har brug for”. 필요한 er den attributive form af 필요하다 (“være nødvendig; være noget, man har brug for”) og står foran 게. 게 er en sammentrækning af 것이; 것 gør indholdet til “det/ting”, og 이 markerer subjektet. Eksempel: 필요한 게 있어요. — “Der er noget, jeg har brug for.” 뭔지 betyder “hvad det er” i et indirekte spørgsmål. Det er en forkortet form omkring 무엇인지, hvor -인지 markerer et indlejret spørgsmål om identitet eller indhold. Her bliver spørgsmålet derfor en del af det, taleren beder modtageren fortælle, i stedet for at stå som det direkte spørgsmål 뭐예요? (“Hvad er det?”). 말해 주세요 er en høflig anmodning: “fortæl mig venligst”. 말해 er 해-formen af 말하다 (“fortælle; sige”), og 주세요 kommer af 주다 (“give”) i anmodningskonstruktionen -아/어 주세요. Her fungerer 주세요 ikke som et selvstændigt “giv”, men gør anmodningen høflig. Eksempel: 이름을 말해 주세요. — “Fortæl mig venligst dit navn.” 제가 betyder “jeg” som subjekt. Det er 저 (“jeg”, ydmyg form) sammen med subjektmarkøren 가; 저 + 가 bliver til 제가. Til sammenligning markerer 저는 emnet, ikke subjektet på samme måde: 제가 말할게요. — “Jeg skal nok sige det.” 도와드릴 kommer af 돕다 (“hjælpe”). I den observerede form bliver 돕다 til 도와- gennem den uregelmæssige ㅂ-bøjning. 드리다 er føjet til som en respektfuld hjælpekonstruktion, der fremstiller hjælpen som noget, taleren yder modtageren, og -ㄹ gør 도와드리다 til en attributiv form foran 수. Formen betyder derfor her “hjælpe dig” som den mulige handling. Eksempel: 제가 도와드릴게요. — “Jeg skal nok hjælpe dig.” 수 있을지도 몰라요 udtrykker usikker mulighed i kombination med den foregående formen 도와드릴: -ㄹ 수 있다 betyder, at noget er muligt eller kan lade sig gøre, mens -을지도 모르다 betyder “måske” eller “det kan være, at …”. 수 er et afhængigt navneord i konstruktionen og betyder her mulighed eller evne, ikke “kan” alene. 몰라요 betyder bogstaveligt “jeg ved ikke”, men i denne konstruktion bidrager det til den usikre betydning “måske”. Samlet er 필요한 게 뭔지 “hvad det er, du har brug for”, og 말해 주세요 beder høfligt modtageren fortælle det. Derefter angiver 제가 taleren som den mulige hjælper, mens 도와드릴 수 있을지도 몰라요 siger, at taleren måske kan hjælpe modtageren. Hele ytringen betyder derfor: “Fortæl mig, hvad du har brug for. Jeg kan måske hjælpe dig.”

3. 제가 물을 좀 가지러 가는 동안 제 자리를 지켜 주실 수 있나요?

   Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

   제가

   jeg (som subjekt)

   물을

   vand

   좀

   noget / lidt

   가지러 가는 동안

   mens jeg går for at hente det

   제

   min

   자리

   plads

   지켜

   holde vagt over / holde

   주실 수 있나요?

   kan De gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   제가 er 저 ("jeg") med subjektmarkøren 가. Formen 제가 bruges, når taleren selv er subjekt; 저는 betyder derimod "hvad mig angår/jeg" med et emnemærke. Her er taleren den person, der går for at hente vand. 물을 består af 물 ("vand") og objektmarkøren 을. 물 er et masseord, så 물을 betyder vand som det, handlingen retter sig mod; det angiver ikke nødvendigvis én bestemt beholder eller mængde. Eksempel: 물을 마셔요. — "Jeg drikker vand." 좀 betyder her omtrent "noget/lidt" og gør samtidig anmodningen mindre direkte. Det er ikke nødvendigvis en præcis mængde. Sammen med 물을 가지러 passer det til den faste oversættelses betydning "noget vand". 가지러 가는 동안 udtrykker "mens jeg går for at hente det". 가지러 er formålet med bevægelsen: 가지러 가다 er et genanvendeligt mønster for "gå for at hente/få" noget. 가는 kommer fra 가다 ("gå") og er den forbindende form foran 동안 ("mens/under den tid, hvor"). I denne sætning er det taleren, der går for at hente vand. Eksempel: 책을 가지러 가요. — "Jeg går for at hente bogen." 제 er den forkortede possessive form af 저의, altså "min" i høflig tale. Den markerer ejerskab, mens det efterfølgende substantiv afgør, hvad der ejes; her er det 자리. 자리 betyder her en plads eller et sted, som taleren har eller bruger. Det kan også bruges om en siddeplads eller en position i andre sammenhænge, men den faste oversættelse gør betydningen "min plads" relevant her. Eksempel: 여기에 자리가 있어요. — "Der er en plads her." 지켜 kommer fra 지키다 ("holde vagt over", "passe på" eller "holde fast i/bevare"). I denne sætning handler det om at passe på pladsen, mens taleren er væk. Den ufuldstændige form 지켜 står foran hjælpeverbet 주다; den skal derfor ikke læres som en separat nutidsform. Eksempel: 문을 지켜 주세요. — "Vær venlig at holde øje med døren." 주실 수 있나요? er en høflig anmodningskonstruktion. 주다 betyder grundlæggende "give", men efter en handling markerer det, at handlingen gøres til fordel for taleren eller en anden. 시 er en honorifik markør for den person, der bliver bedt om at handle, og ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne; 나요? gør helheden til et spørgsmål. Mønsteret 동사-아/어 주실 수 있나요? kan derfor bruges som "Kan De være så venlig at ...?". Her er 지켜 handlingen, ikke en del af betydningen "kan" alene. Samlet består sætningen af tidsrammen 제가 물을 좀 가지러 가는 동안 — "mens jeg går for at hente noget vand" — og anmodningen 제 자리를 지켜 주실 수 있나요? — "kan De holde min plads?". Hele betydningen er derfor: "Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?" Konstruktionen er høflig og egner sig til en direkte, venlig anmodning.

4. 줄 가까이에 계시면 그렇게 해 드릴게요.

   Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.

   줄

   køen

   가까이에

   tæt på

   계시면

   hvis De er/bliver

   그렇게

   sådan

   해 드릴게요

   det gør jeg for Dem

   Uddybende forklaring

   줄 betyder her “kø/linje”, som fastlagt af oversættelsen. Ordet kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men i denne ytring er det den kø, som samtalen handler om. Som eksempel betyder 줄이 길어요 “Køen er lang.” 가까이에 betyder “tæt på/i nærheden af”. Formen er 가까이 (“nær”) med stedmarkøren 에; sammen med 줄 dannes 줄 가까이에 (“tæt på køen”). Det er ikke det samme som den beskrivende form 가까운, som fx i 가까운 곳 (“et sted i nærheden”). 계시면 betyder “hvis De er/bliver”. 계시다 er den respektfulde form, der bruges om en persons placering eller tilstedeværelse, hvor en neutral form ellers kunne være 있다. Endelsen -면 gør udsagnet betinget: “hvis …”. Eksempel: 여기 계시면 찾기 쉬워요 betyder “Hvis De bliver her, er det let at finde Dem.” 그렇게 er et adverbium med betydningen “sådan/på den måde”. Det beskriver måden, som den følgende handling udføres på; selve måden er ikke nærmere specificeret i dette ord alene. 해 드릴게요 bygger på 하다 (“gøre”). 해 er den sammenbundne form af 하다, og -아/어 드리다 viser, at handlingen udføres til fordel for en anden person. 드릴게요 indeholder 드리다 plus -ㄹ게요, som her udtrykker talerens tilsagn eller villighed: “det gør jeg for Dem”. Eksempel: 제가 설명해 드릴게요 betyder “Jeg skal forklare det for Dem.” -ㄹ게요 er derfor ikke bare en neutral fremtidsform; det lyder som et tilbud eller løfte fra taleren. Samlet består ytringen af betingelsen 줄 가까이에 계시면 (“hvis De bliver tæt på køen”) og tilsagnet 그렇게 해 드릴게요 (“så gør jeg det sådan for Dem”). Den faste betydning er derfor: “Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.”

5. 제가 보이는 곳에 있으면서 줄을 지켜볼게요.

   Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

   제가

   jeg

   보이는

   synlig; som kan ses

   곳

   sted

   있으면서

   mens jeg er/bliver

   줄

   kø; række

   지켜볼게요

   jeg holder øje

   Uddybende forklaring

   제가 er 저 (“jeg”) med subjektmarkøren -가. Formen 저 er den ydmyge førstepersonsform; 제가 bruges, når “jeg” er subjektet i denne sætning. Sammenlign fx 제가 할게요 — “jeg gør det”. 보이는 kommer fra 보이다, “at være synlig / kunne ses”. Her står den foran 곳 og beskriver et sted: et sted, hvor taleren kan ses. Den skal ikke forklares som den almindelige aktive form 보다 (“at se”); 보이다 angiver, at noget er synligt eller kan ses. -는 er den form, der lader verbet beskrive et efterfølgende navneord i en igangværende eller generel situation. 곳 betyder “sted”. I kombinationen 보이는 곳 bliver betydningen “et sted, hvor [taleren] kan ses”; 에 efter dette sted angiver ophold på eller i stedet. Et nyttigt eksempel er 조용한 곳에 있어요 — “jeg er et roligt sted”. 있으면서 kommer fra 있다, “at være / opholde sig”, med -(으)면서. Denne endelse forbinder samtidige forhold: mens taleren opholder sig dér, udfører taleren også den næste handling. Her er det altså ikke bare “mens jeg er” som en løs tidsangivelse; den forbinder opholdet på det synlige sted med at holde øje med køen. 줄 betyder her “kø” eller “række”. Det er et selvstændigt navneord, ikke en del af verbet bagefter. Et genbrugeligt eksempel er 줄이 길어요 — “køen er lang”. 지켜볼게요 kommer fra 지켜보다, “at holde øje med / følge med i”, og endelsen -(으)ㄹ게요. Den form bruges her til at udtrykke talerens tilsagn eller tilbud om at gøre noget: taleren siger, at vedkommende vil holde øje. Den er ikke det samme som 보다, der mere grundlæggende betyder “at se”. Fx 제가 아이를 지켜볼게요 betyder “jeg holder øje med barnet” i et tilsagn fra taleren. Samlet beskriver 제가 보이는 곳에 있으면서 talerens ophold på et sted, hvor taleren kan ses, og 줄을 지켜볼게요 tilføjer tilsagnet om at holde øje med køen. Hele ytringen betyder derfor, at taleren bliver et synligt sted og holder øje med køen.

6. 그렇게 해 주시면 도움이 돼요. 누군가 사라지면 사람들이 걱정할 수도 있어요.

   Det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

   그렇게

   sådan; på den måde

   해 주시면

   hvis du gør det for mig

   도움이 돼요

   det hjælper

   누군가

   nogen

   사라지면

   hvis nogen forsvinder

   사람들이

   folk

   걱정할 수도 있어요

   kan måske blive bekymrede

   Uddybende forklaring

   그렇게 betyder her “på den måde” og fungerer som et adverbium. Det kan bruges til at pege tilbage på en måde at gøre noget på: 그렇게 해요 = “Jeg gør det sådan”. 해 주시면 bygger på 하다 (“at gøre”). 해 er den bundne form af 하다, og 주다 viser, at handlingen gøres som en hjælp eller tjeneste for nogen. Endelsen -(으)시면 gør udtrykket betinget og høfligt: “hvis De/du gør …”. Her bliver 주다 til 주시- før -면, så 주시면 betyder “hvis De/du gør det for mig/os”. 도움이 돼요 består af 도움 (“hjælp”) og 되다 (“blive; være til”). 이 markerer 도움 som subjekt, og 돼요 er den høflige nutidsform af 되다. Sammen betyder det “er en hjælp” eller naturligt “det hjælper”. Et genanvendeligt mønster er 도움이 되다: 이 설명은 도움이 돼요 = “Denne forklaring hjælper.” 누군가 betyder “nogen” eller “en eller anden”. Det er et ubestemt pronomen; teksten identificerer ikke, hvem personen er. Det kan stå som subjekt, som i 누군가 와요 = “Der kommer nogen.” 사라지면 bygger på 사라지다 (“forsvinde”). -면 markerer en betingelse eller et tidspunkt med betydningen “hvis/når”: 비가 그치면 = “hvis/når regnen stopper”. Her er 누군가 subjektet for 사라지다, så betydningen er “hvis nogen forsvinder”. 사람들이 betyder “folk” eller “menneskene”. 사람 betyder “person/menneske”, 들 markerer flertal, og 이 markerer subjektet. I koreansk er flertalsmarkøren 들 ikke altid nødvendig, men her gør den det tydeligt, at der menes flere personer. 걱정할 수도 있어요 udtrykker mulighed. 걱정하다 betyder “at bekymre sig”, -(으)ㄹ 수도 있다 betyder “kan/måske …”, og 있어요 er den høflige form af 있다. Derfor betyder hele udtrykket her, at folk måske bliver bekymrede. Mønstret kan bruges sådan: 늦을 수도 있어요 = “Det kan være, at [nogen] kommer for sent.” Hele utterancen er: 그렇게 해 주시면 도움이 돼요 — “Hvis du gør det sådan for mig, er det en hjælp” — efterfulgt af 누군가 사라지면 사람들이 걱정할 수도 있어요 — “Hvis nogen forsvinder, kan folk måske blive bekymrede.” Den danske faste oversættelse samler den samlede mening som, at det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

7. 누구도 제가 새치기한다고 생각하지 않았으면 해요.

   Jeg vil ikke have, at nogen skal tro, at jeg springer over i køen.

   누구도

   ingen

   제가

   jeg

   새치기한다고

   springer over i køen

   생각하지 않았으면 해요

   jeg vil ikke have, at … tænker

   Uddybende forklaring

   누구도 betyder her “nogen” i kombination med den efterfølgende nægtelse: hele mønstret 누구도 ... 않다 betyder “ingen ...”. Endelsen 도 føjer betydningen “også/overhovedet” til spørgeordet 누구 (“hvem”), men i en negativ sætning bliver resultatet “ingen”. Et genanvendeligt mønster er 아무도 ... 않다 = “ingen ...”; 누구도 er den tilsvarende form med “hvem”. 제가 består af 저 (“jeg”, en ydmyg/formel form) og subjektmarkøren 가. Her markerer den, at taleren er den person, som den indlejrede handling tilskrives. Formen 저 bruges om taleren i høflig eller ydmyg omtale; den uformelle modpart er ofte 나, men valget afhænger af forholdet mellem samtalepartnerne. 새치기한다고 bygger på verbet 새치기하다, “at springe over i køen”. Endelsen -ㄴ다고 gør udsagnet til indholdet af en tanke eller en anden form for gengivelse: “at ...”. Her er det altså ikke taleren, der direkte siger “jeg springer over”, men handlingen præsenteres som det, nogen kunne tænke om taleren. Et genanvendeligt eksempel er 그가 늦는다고 생각해요 — “Jeg tænker, at han kommer for sent.” 생각하지 않았으면 해요 er et ønske- eller håbsmønster. 생각하다 betyder “at tænke”, og 생각하지 않다 er nægtelsen “ikke tænke”; -았으면 하다 bruges til at udtrykke, hvad taleren ønsker eller håber skal være tilfældet. Her giver kombinationen betydningen “jeg vil ikke have, at ... tænker”. Det er ikke 생각하다, der ændres til en anden grundform: nægtelsen dannes med -지 않다, hvor 않다 bærer nægtelsen. Et genanvendeligt eksempel er 비가 오지 않았으면 해요 — “Jeg håber, at det ikke regner.” Samlet er strukturen 누구도 [제가 새치기한다고] 생각하지 않았으면 해요: Taleren ønsker, at ingen skal have den tanke, at taleren springer over i køen. Den indlejrede del 제가 새치기한다고 angiver indholdet af tanken, mens 누구도 og 생각하지 않았으면 해요 tilsammen udtrykker ønsket om, at ingen tænker sådan.

8. 누가 물어보면, 근처에 계셨다고 설명할 수 있어요.

   Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.

   누가

   nogen

   물어보면

   spørger

   근처

   nærheden

   계셨다고

   at du var

   설명할

   forklare

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   누가 betyder her “nogen” som den mulige person, der spørger. Formen 누가 er spørgeordet 누구 (“hvem”) i subjektform; i en betingelsessætning kan det få betydningen “nogen”. Det angiver ikke, hvem personen konkret er. 물어보면 betyder “hvis [nogen] spørger”. Det kommer af 물어보다, “at spørge” (bogstaveligt en fast verbalkombination med betydningen “spørge”). Endelsen -면 laver en betingelse: “hvis/når …”. Eksempel: 모르면 물어보세요. — “Hvis du ikke ved det, så spørg.” 근처 betyder “nærheden” eller “området i nærheden”. I den fulde kombination 근처에 markerer -에 stedet: “i nærheden”. 근처 er et substantiv, der fungerer som et nominalt stedudtryk, så det kan bruges med andre stedmarkører, for eksempel 집 근처 — “i nærheden af huset”. 계셨다고 gengiver indholdet “at du var/opholdt dig”. Den grundlæggende honorifikke form er 계시다, som bruges om en person, man omtaler respektfuldt, i betydningen “være” eller “opholde sig”. Her er den fortidige form 계셨다, og -고 i -다고 markerer det, der bliver forklaret eller gengivet som et udsagn. 계셨다 indeholder både fortidsmarkering og honorifik markering; det er ikke bare en almindelig nutidsform af “være”. Eksempel: 선생님이 안에 계시다고 들었어요. — “Jeg hørte, at læreren er indenfor.” 설명할 betyder “forklare” i formen, der står foran 수. Grundverbet er 설명하다, “at forklare”. Endelsen -ㄹ er her den attributive form, som sammen med 수 indgår i konstruktionen -ㄹ 수 있다. Den skal ikke forstås som en selvstændig fremtidig betydning i denne sætning. Eksempel: 다시 설명할 수 있어요. — “Jeg kan forklare det igen.” 수 있어요 er den høflige afslutning på mønstret -ㄹ/을 수 있다, “kan have mulighed for at …” eller “være i stand til at …”. 있어요 er høflig nutidsform af 있다, mens valget mellem -ㄹ og -을 afhænger af den foregående verbstamme. Her bliver 설명하다 til 설명할 수 있어요: “kan forklare”. Samlet bygges sætningen sådan: 누가 물어보면 — “hvis nogen spørger”; 근처에 계셨다고 — “at du opholdt dig i nærheden”; og 설명할 수 있어요 — “jeg kan forklare”. Hele betydningen er derfor: “Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.”

9. 도와주셔서 감사해요. 금방 다녀올게요.

   Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig.

   도와주셔서

   fordi du hjalp mig

   감사해요

   tak; det værdsætter jeg

   금방

   lige straks

   다녀올게요

   jeg går og kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   도와주셔서 betyder her, at taleren takker den anden for at have hjulpet. Formen hænger sammen med 돕다 “hjælpe”: i denne form bliver stammen til 도와-. 주셔서 indeholder også det respektfulde -시- samt -어서, som her forbinder hjælpen med takken: “fordi De/du hjalp mig”. Det respektfulde element viser talerens høflige behandling af den person, der hjalp; det fastslår ikke i sig selv, hvem personen er. Eksempel: 도와주셔서 고마워요. — “Tak, fordi du hjælper mig.” 감사해요 er en høflig, men relativt blød hverdagsform af 감사하다 “at være taknemmelig; at værdsætte”. I denne ytring fungerer den som tak for den nævnte hjælp. Endelsen -해요 er en almindelig høflig talestil; den er ikke en fortidsform. Eksempel: 관심 가져 주셔서 감사해요. — “Tak, fordi du viser interesse.” 금방 betyder her “snart” eller “om meget kort tid” og gør den lovede tilbagevenden tidsmæssigt nær. Det er et adverbium, så det beskriver ikke et navneord. Eksempel: 금방 올게요. — “Jeg kommer snart.” 다녀올게요 bygger på 다녀오다, “at tage et sted hen og komme tilbage”, med -ㄹ게요. -ㄹ게요 bruges ofte, når taleren giver et løfte eller tilsagn om sin egen handling, med betydningen “jeg skal nok …”. Derfor er 다녀올게요 mere specifikt end blot “jeg går”: taleren siger, at vedkommende tager af sted og kommer tilbage. I den faste oversættelse er dette gengivet gennem den hastige afgang, og den følgende kontekst støtter, at tilbagevenden er en del af situationen. Eksempel: 잠깐 다녀올게요. — “Jeg går lige et øjeblik og kommer tilbage.” Samlet består ytringen af en tak for hjælpen og derefter et tilsagn om snart at tage af sted og vende tilbage: “Tak, fordi du hjalp mig. Jeg kommer snart tilbage / Jeg skynder mig.”

10. 줄이 많이 움직이기 전에만 돌아오세요.

    Bare kom tilbage, før køen bevæger sig ret meget.

    줄

    kø

    많이

    meget

    움직이기

    at bevæge sig

    전에만

    kun før

    돌아오세요

    kom tilbage

    Uddybende forklaring

    줄 betyder her “kø”. Det er et selvstændigt navneord. Partiklen 이 efter 줄 markerer køen som det, der bevæger sig: 줄이 움직이다 betyder “køen bevæger sig”. 많이 betyder “meget” eller “i høj grad” og beskriver her graden af bevægelsen. Det er adverbiet, der modificerer 움직이기, ikke navneordet 줄. Et nyttigt mønster er 많이 + verbum, for eksempel 많이 먹어요 — “jeg spiser meget”. 움직이기 bygger på verbet 움직이다, “at bevæge sig”. Endelsen -기 gør verbet til en navneordsagtig form, som kan stå foran tidsudtrykket 전에: 움직이기 전에 betyder “før [nogen eller noget] bevæger sig”. Her er det køen, markeret med 줄이, der bevæger sig. 전에만 består af 전, “før/tidspunktet før”, 에, som markerer tidspunkt eller position, og 만, “kun”. I denne sætning begrænser 만 tidspunktet for tilbagekomsten: 움직이기 전에만 betyder “kun før den bevæger sig”. Konstruktionen -기 전에 kan genbruges med andre verber, for eksempel 자기 전에 물을 마셔요 — “jeg drikker vand, før jeg går i seng”. 돌아오세요 bygger på 돌아오다, “at komme tilbage” eller “at vende tilbage”. 돌아오- er stammen, og -세요 giver en høflig anmodning eller opfordring til den tiltale person. Det er altså ikke en simpel nutidsbeskrivelse, men en høflig besked om at komme tilbage. Sammenlign 돌아가세요, “gå tilbage”, hvor bevægelsen går væk fra talerens eller det relevante udgangspunkt; 돌아오세요 angiver tilbagekomst hertil eller til det relevante sted. Samlet er strukturen 줄이 많이 움직이기 전에만 + 돌아오세요: “kom kun tilbage, før køen bevæger sig ret meget”. 줄이 많이 움직이기 전에 angiver tidsgrænsen, og 만 gør denne tidsbetingelse eksklusiv. Den høflige slutning -세요 gør hele udsagnet til en høflig opfordring.