Det bedste sted at studere | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 공부하기에 가장 좋은 장소를 골라야 해요.

   Jeg skal vælge det bedste sted at studere.

   공부하기에

   til at studere

   가장 좋은

   bedst

   장소

   sted

   골라야 해요

   skal vælge

   Uddybende forklaring

   공부하기에 bygger på 공부하다 «at studere». Her bliver verbet først gjort til en nominaliseret form med -기: 공부하기 «det at studere». Endelsen -에 viser, hvad noget er egnet til eller vurderes i forhold til, så 공부하기에 betyder «til at studere» eller «for at studere». Et genbrugeligt mønster er V-기에 좋다: «være god til at V». Dette er ikke den almindelige tidsbetydning af -에, men en brug, hvor handlingen fungerer som målestok eller formål. 가장 좋은 betyder her «det bedste». Adjektivet 좋다 «være god» står i attributiv form som 좋은, fordi det beskriver det følgende substantiv 장소. 가장 gør sammenligningen superlativ: 좋다 → 더 좋다 «bedre» → 가장 좋다 «bedst». I en navneordsgruppe bliver den sidste form 가장 좋은: 가장 좋은 장소 «det bedste sted». 장소 betyder «sted» eller «lokation». Det er substantivet, som 가장 좋은 beskriver. Et nyttigt eksempel er 조용한 장소 — «et stille sted»; her beskriver 조용한 også substantivet direkte. 골라야 해요 bygger på 고르다 «vælge». Den observerede form 골라야 består af verbets bøjede stamme 골라- og -야 하다, som udtrykker nødvendighed: «skal vælge» eller «er nødt til at vælge». 고르다 er grundformen; i denne bøjning bliver den til 골라-, som også ses i 골라요 «vælger». 해요 er den høflige talestilsform af 하다 i konstruktionen -아/어야 하다. Hele 골라야 해요 er derfor en høflig måde at sige, at taleren skal foretage valget. Sætningen samles sådan: 공부하기에 angiver formålet eller vurderingsgrundlaget «til at studere», 가장 좋은 장소 er «det bedste sted», og 골라야 해요 siger «skal vælge». Samlet betyder 공부하기에 가장 좋은 장소를 골라야 해요. «Jeg skal vælge det bedste sted at studere.» Partiklen 를 markerer 장소 som det, der vælges.

2. 소음, 조명, 편안함, 방해 요소를 생각해 보세요.

   Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.

   소음

   støj

   조명

   belysning

   편안함

   komfort

   방해 요소

   forstyrrelsesfaktorer

   생각해 보세요

   tænk over det

   Uddybende forklaring

   소음 betyder her “støj”. Det er et substantiv og kan bruges om uønskede eller forstyrrende lyde. Eksempel: 소음이 심해요. – “Der er meget støj.” 조명 betyder “belysning” eller “lys” i betydningen lysforhold. Det er et substantiv, ofte brugt om den belysning, der findes eller bruges i et rum. Det er ikke det samme som 빛, som mere direkte betegner lys som fysisk fænomen. 편안함 betyder “komfort” eller “det at være behagelig tilpas”. Formen ender på -함, som her danner et substantiv ud fra egenskaben “at være behagelig/komfortabel”. Den beskriver altså en egenskab, der kan vurderes. 방해 요소 betyder “forstyrrende faktor” eller “forstyrrelseselement”. 요소 er substantivet “faktor/element”, mens 방해 angiver, at faktoren forstyrrer. Mellemrum viser, at det er en kombination af to ord; 방해 요소 er derfor bredere end blot én bestemt forstyrrelse. 생각해 보세요 er en høflig opfordring til at “tænke over” eller “overveje” noget. 생각해 er forbindelsesformen af 생각하다 (“at tænke”), og 보세요 fungerer her som et hjælpeverbum efter -아/어 보다: konstruktionen -아/어 보세요 opfordrer høfligt nogen til at prøve at gøre noget. 보다 betyder altså ikke bogstaveligt “se” i denne konstruktion. Endelsen -세요 gør opfordringen høflig; den er ikke i sig selv et mærke for fortid eller fremtid. De fire substantiviske led står som en opremsning: 소음, 조명, 편안함 og 방해 요소. Det sidste led får objektmarkøren 를, så hele opremsningen fungerer som det, man skal tænke over. Til sidst kombineres objektet med 생각해 보세요: taleren opfordrer høfligt modtageren til at overveje støj, belysning, komfort og forstyrrende faktorer.

3. 카페는 밝지만 사람들이 계속 내 테이블 옆을 지나가요.

   Caféen er lys, men folk går hele tiden forbi mit bord.

   카페는

   caféen

   밝지만

   er lys, men

   사람들이

   folk

   계속

   hele tiden

   내

   min

   테이블

   bord

   옆을

   siden ved siden af

   지나가요

   går forbi

   Uddybende forklaring

   카페는 består af 카페 “café” og emnepartiklen 는. Partiklen markerer caféen som det, der beskrives; den betyder ikke i sig selv “er”. Mønstret N은/는 ... er nyttigt, når man angiver et emne. Efter en konsonant bruges 은, og efter en vokal bruges 는; 카페 ender her med en vokallyd, så formen er 카페는. 밝지만 kommer fra adjektivet 밝다, “at være lys”, med forbindelsen -지만, “men/selv om”. Den observerede form beskriver altså, at caféen er lys, samtidig med at næste del tilføjer en kontrast. 밝다 er grundformen; 밝아요 er en høflig nutidsform, mens 밝지만 forbinder beskrivelsen med en anden klausul. Eksempel: 방은 작지만 편해요. — “Værelset er lille, men behageligt.” 사람들이 består af 사람 “person/menneske”, flertalsmarkøren 들 og subjektpartiklen 이. Her er betydningen “folk”, som er dem, der udfører handlingen. 들 kan markere flere personer, men man skal ikke automatisk tilføje det i alle koreanske flertalsudtryk; sammenhængen kan undertiden være tilstrækkelig. Efter en konsonant bruges subjektpartiklen 이, mens 가 bruges efter en vokal. 계속 er et adverbium med betydningen “hele tiden” eller “fortsat”. Det beskriver, at handlingen gentager sig eller fortsætter over en periode. Eksempel: 계속 비가 와요. — “Det bliver ved med at regne.” 내 er den korte form af 나의, “min”. 나 er “jeg” i almindelig eller uformel form, og 의 angiver tilhørsforhold; i denne faste besiddelsesform bliver 나의 normalt til 내. Her angiver 내 ejeren af det følgende bord. Det er ikke den høflige førstepersonsform 저. 테이블 er et låneord, der betyder “bord”. Det står efter 내, så kombinationen 내 테이블 betyder “mit bord”. Eksempel: 내 테이블이 창가에 있어요. — “Mit bord står ved vinduet.” 옆을 består af 옆, “side” eller “siden ved siden af”, og objektpartiklen 을. I konstruktionen N 옆을 지나가다 angiver 옆을 den side eller det område, som nogen passerer forbi. Partiklen 을 markerer her det nominale led, der er knyttet til den bevægelseshandling; den gør ikke 옆 til selve den forbipasserende. 지나가요 er en høflig nutidsform af 지나가다, “at gå forbi” eller “passere”. Grundformen ender på 가다, og 지나가요 bruges om en nutidig eller gentagen handling i høflig samtale. Sammen med 테이블 옆을 giver det 테이블 옆을 지나가요: “går forbi siden af bordet”. Eksempel: 사람들이 문 앞을 지나가요. — “Folk går forbi foran døren.” Hele strukturen er 카페는 밝지만 + 사람들이 계속 + 내 테이블 옆을 지나가요. Først beskrives caféen som lys; -지만 markerer derefter kontrasten. Folk går fortsat forbi siden af talerens bord. Derfor bliver den samlede betydning: “Caféen er lys, men folk går hele tiden forbi mit bord.”

4. 그 움직임 때문에 집중하기 어려울 수 있어요.

   Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.

   그

   den

   움직임

   bevægelse

   때문에

   på grund af

   집중하기

   at koncentrere sig

   어려울

   svært

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   그 betyder her “den” og står foran 움직임. Det er et udpegende ord, men formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. 움직임 betyder “bevægelse”. Det er et navneord dannet af 움직이다 (“at bevæge sig”) med -ㅁ, så bevægelse kan omtales som en ting eller årsag. Eksempel: 움직임이 커요 = “Bevægelsen er stor.” 때문에 sættes efter årsagen og betyder “på grund af”. Mønstret navneord + 때문에 kan genbruges: 비 때문에 늦었어요 = “Jeg kom for sent på grund af regnen.” 집중하기 bygger på 집중하다, “at koncentrere sig”. Endelsen -기 gør verbet til et navneordsagtigt udtryk. Derfor betyder 집중하기 어렵다 “det er svært at koncentrere sig”. Eksempel: 운동하기 좋아요 = “Det er godt at motionere.” 어려울 er den attributive mulighedsform af adjektivet 어렵다, “at være svært”. Ved -을 ændres ㅂ i 어렵다 til 우, hvilket giver 어려울. Den almindelige form 어려워요 bruges uden denne konstruktion: 집중하기 어려워요 = “Det er svært at koncentrere sig.” 어려울 er altså ikke en form af 집중하다. 수 있어요 indgår sammen med 어려울 i mønstret -을 수 있다, som udtrykker mulighed. I denne ytring betyder det “kan” eller “kan være”. Efter en vokal bruges normalt -ㄹ 수 있다, og efter en konsonant -을 수 있다. Eksempel: 비가 올 수 있어요 = “Det kan regne.” Samlet angiver 그 움직임 때문에 årsagen. 집중하기 어려울 beskriver, at det er svært at koncentrere sig, og 수 있어요 gør dette muligt snarere end sikkert. Hele ytringen betyder: “Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.”

5. 도서관은 더 조용하지만, 거기서는 말하기 연습을 할 수 없어요.

   Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.

   도서관

   bibliotek

   더

   mere

   조용하지만

   er stille, men

   거기서는

   dér

   말하기

   at tale

   연습

   øvelse

   할 수 없어요

   kan ikke gøre det

   Uddybende forklaring

   도서관 betyder “bibliotek”. Det er et selvstændigt substantiv; i sætningen får det partiklen 은, som gør biblioteket til emnet: “hvad biblioteket angår”. 더 betyder “mere” og viser, at 조용하다 sammenlignes med noget andet, som ikke siges direkte her. Det er altså ikke 도서관, der bøjes for sammenligningen: 더 조용하다 betyder “være mere stille”. 조용하지만 kommer af adjektivet 조용하다, “at være stille/rolig”, plus forbindelsen -지만, “men”. 조용하다 bliver til 조용하지만: “er stille, men”. Mønsteret A-지만 B forbinder to udsagn med en kontrast, for eksempel 비싸지만 좋아요 — “Det er dyrt, men godt.” Sammen med 더 bliver betydningen her “er mere stille, men …”. 거기서는 betyder “der” i betydningen “på det sted”. Formen består af 거기 (“der”), 에서 (stedet hvor en handling foregår) og 는, som fremhæver dette sted som ramme for udsagnet. Den konkrete reference til “der” støttes af oversættelsen og den følgende kontekst: biblioteket. 에서 bruges for eksempel i 집에서 공부해요 — “Jeg studerer derhjemme.” 말하기 er verbet 말하다, “at tale”, gjort til et substantiv eller en aktivitet med -기: “det at tale” eller “tale”. Den samme nominalisering ses i 읽기 fra 읽다, “at læse”. Her fungerer 말하기 som første del af udtrykket “taleøvelse”. 연습 betyder “øvelse” eller “træning”. Sammen med 말하기 bliver 말하기 연습 til “øvelse i at tale”. Substantivet kan også bruges bredt, for eksempel 발음 연습 — “udtaleøvelse”; dette er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra samtalen. 할 수 없어요 er konstruktionen 하다 + -(으)ㄹ 수 없다: “kan ikke gøre”. 하다 betyder “at gøre” og bruges her med 말하기 연습: 말하기 연습을 하다 betyder “at øve sig i at tale”. I den høflige form bliver 없다 til 없어요. 수 betegner her en mulighed eller evne, så 할 수 없어요 siger, at handlingen ikke er mulig, ikke blot at taleren ikke ønsker den. Eksempel: 오늘 만날 수 없어요 — “Jeg kan ikke mødes i dag.” Samlet bygges sætningen sådan op: 도서관은 더 조용하지만 — “Biblioteket er mere stille, men” — efterfulgt af 거기서는 — “der” — og 말하기 연습을 할 수 없어요 — “jeg kan ikke øve mig i at tale”. Det udeladte subjekt fremgår af den faste danske oversættelse som “jeg”: “Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.”

6. 읽을 때는 도서관을 이용하고, 그다음에는 집에서 말하기 연습을 하세요.

   Brug biblioteket til at læse, og øv dig så i at tale derhjemme.

   읽을 때는

   når man læser

   도서관을

   biblioteket

   이용하고

   bruger og

   그다음에는

   derefter

   집에서

   hjemme

   말하기

   at tale

   연습을

   øvelse

   하세요

   gør venligst

   Uddybende forklaring

   읽을 때는 betyder her “når man læser”. 읽다 er grundformen “at læse”; 읽을 står foran 때 (“tidspunkt/lejlighed”) og beskriver den handling, der knyttes til dette tidspunkt. 는 markerer situationen som tema eller kontrastpunkt. Mønstret 동사-(으)ㄹ 때 kan genbruges: 집에 갈 때 betyder “når man tager hjem”. 도서관을 betyder “biblioteket” som det, der bruges. 도서관 er substantivet “bibliotek”, og 을 markerer det direkte objekt. Efter en vokal bruges normalt 를, mens 을 bruges efter en konsonantlyd; her ender 도서관 på en konsonantlyd. 이용하고 betyder “bruger og”. Grundformen er 이용하다, “at bruge/benytte”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste; den angiver ikke alene rækkefølgen eller høfligheden. Her gør 그다음에는 det tydeligt, at næste trin kommer derefter. Eksempel: 책을 읽고 메모하세요. — “Læs bogen, og skriv noter.” 그다음에는 betyder “derefter” eller “så”. 그다음 er et tidsudtryk for det næste trin, og 에는 markerer dette trin som tema med en tids- eller kontrastnuance. Det peger ikke i sig selv på et bestemt antal trin; her introducerer det blot den efterfølgende del af instruktionen. 집에서 betyder “hjemme” som stedet, hvor handlingen foregår. 집 er “hjem/hus”, og 에서 markerer stedet for en aktivitet. Det adskiller sig fra 에, som ofte markerer et mål eller en placering uden at fremhæve selve aktiviteten. Eksempel: 집에서 공부해요. — “Jeg studerer hjemme.” 말하기 betyder “at tale” som aktivitet. Grundformen er 말하다, “at tale”; -기 gør verbet til et navneordsagtigt udtryk, så aktiviteten kan indgå i 말하기 연습 (“øvelse i at tale”). Eksempel: 쓰기 betyder “det at skrive” og kan bruges i 쓰기 연습 — “skriveøvelse”. 연습을 betyder “øvelse” som det, der udføres. 연습 er substantivet “øvelse/praksis”, og 을 markerer det som direkte objekt for 하다 i den følgende form 하세요. Sammen med 말하기 danner det 말하기 연습, “taleøvelse” eller “øvelse i at tale”. 하세요 betyder her “øv dig/gør det venligst” og afslutter en høflig instruktion. Grundformen er 하다, “at gøre”; 하세요 består af stammen 하- og den høflige anmodnings- eller instruktionsendelse -세요. I denne sætning er det ikke 말하기, der bøjes som imperativ: 말하기 navngiver aktiviteten, mens 하세요 bærer opfordringen. Mønstret 명사 + 하다 kan derfor bruges med andre aktivitetsnavne; i høflig nutid bliver 공부하다 til 공부하세요 — “Studér venligst”. Samlet betyder 읽을 때는 도서관을 이용하고 “når du læser, så brug biblioteket”, mens 그다음에는 집에서 말하기 연습을 하세요 betyder “derefter skal du øve dig i at tale hjemme”. -고 forbinder de to handlingsdele, og 그다음에는 angiver næste trin. Den høflige opfordring ligger i 하세요: “Brug biblioteket til at læse, og øv dig så i at tale derhjemme.”

7. 그러면 각 과제에 맞는 장소를 고를 수 있겠어요.

   Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.

   그러면

   så; i så fald

   각

   hver; hvert

   과제

   opgave

   맞는

   passende; der passer

   장소

   sted

   고를

   vælge

   수 있겠어요

   kan vist; vil kunne

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter den følgende mulighed til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Det er en nyttig overgang til en konsekvens. Eksempel: 그러면 시작하세요. – “Så begynd.” 각 står foran et tælleligt navneord og fordeler noget enkeltvis: “hver/hvert”. I 각 과제 betyder det “hver opgave”. Det er ikke selve tallet, der bøjes; 각 fungerer som bestemmende ord foran navneordet. Eksempel: 각 학생에게 질문했어요. – “Jeg stillede hver elev et spørgsmål.” 과제 betyder her “opgave”, i studie- eller arbejdsbetydningen. Flertalsbetydning kan ofte forstås af sammenhængen uden en særskilt flertalsendelse; her gør 각 det klart, at opgaverne behandles enkeltvis. Eksempel: 과제를 끝냈어요. – “Jeg blev færdig med opgaven.” 맞는 er den attributive form af 맞다, “at passe” eller “at være passende”. Den står foran 장소 og beskriver et sted, der passer til opgaven. Formen 맞는 bruges foran et navneord; den er ikke en form af navneordet 장소. Eksempel: 상황에 맞는 방법을 고르세요. – “Vælg en metode, der passer til situationen.” 장소 betyder “sted” eller “lokation”. I denne sætning er det det, der vælges, og 맞는 beskriver, hvilken slags sted det er: et passende sted. Eksempel: 조용한 장소가 좋아요. – “Jeg kan godt lide et roligt sted.” 고를 er den attributive fremtidsform af verbet 고르다, “at vælge”. Her står den foran 수 i konstruktionen 고를 수 있다, som betyder “kunne vælge” eller “have mulighed for at vælge”. Den rigtige ordbogsform er 고르다; 고를 skal ikke analyseres som et selvstændigt verbum. Eksempel: 원하는 것을 고를 수 있어요. – “Du kan vælge det, du ønsker.” 수 있겠어요 kombinerer -을 수 있다 med -겠어요. -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og 겠어요 giver her en høflig, forsigtigt vurderende tone: “vil kunne” eller “kan vist”. Samlet bliver betydningen i denne sætning, at taleren forventer, at det vil være muligt at vælge. Eksempel: 내일 만날 수 있겠어요. – “Vi vil vist kunne mødes i morgen.” Samlet er strukturen 그러면 + 각 + 과제에 맞는 장소를 + 고를 수 있겠어요: “Så vil [jeg] kunne vælge et sted, der passer til hver opgave.” Partiklen 에 i 과제에 맞는 markerer det, som stedet passer til. Det underforståede subjekt er taleren, sådan som den faste oversættelse angiver. Hele ytringen er derfor: “Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.”

8. 분명한 선택을 하면 공부가 덜 부담스럽게 느껴질 거예요.

   Et klart valg burde gøre det mindre stressende at studere.

   분명한

   klart; tydeligt

   선택

   valg

   하면

   hvis man gør det

   공부

   studier; det at studere

   덜

   mindre

   부담스럽게

   på en belastende måde

   느껴질 거예요

   vil føles

   Uddybende forklaring

   분명한 kommer fra adjektivet 분명하다 og står her foran substantivet 선택 i den attributive form: “et klart/tydeligt valg”. Den beskriver altså valget, ikke selve handlingen. Som adverb bruges i stedet 분명히, fx 그는 분명히 말했다 — “han sagde det tydeligt”. 선택 betyder “valg”. I 선택을 하다 bruges partiklen 을 til at markere valget som det, man gør; hele udtrykket betyder “at træffe et valg”. Et nyttigt mønster er N을/를 하다, fx 운동을 하다 — “at dyrke motion”. 하면 er 하다 plus betingelsesformen -면: “hvis/når man gør”. Her hører den sammen med 선택을: 선택을 하면 betyder “hvis man træffer et valg”. -면 kan bruges om en betingelse eller om det tidspunkt, hvor noget sker, afhængigt af sammenhængen. 공부 er substantivet “studier” eller “det at studere”. I 공부가 ... 느껴지다 er studierne det, der opleves på en bestemt måde. Partiklen 가 markerer dette som subjekt i den oplevelsesbeskrivelse. 덜 er adverbiet “mindre” og står foran det, der reduceres. Det er den modsatte retning af 더 “mere”. Her betyder 덜 부담스럽게 “på en mindre belastende måde”, ikke “slet ikke belastende”. 부담스럽게 kommer fra adjektivet 부담스럽다, “at føles som en byrde/belastende”, og endelsen -게 gør det til en måde-adverbial form. Derfor beskriver det, hvordan noget føles. Sammenlign 편하게 fra 편하다 — “på en behagelig måde”. 느껴질 거예요 består af 느껴지다, “at føles/opleves”, og -(으)ㄹ 거예요, som her udtrykker en forventning om fremtidig oplevelse: “vil føles”. Formen 느껴질 indeholder -ㄹ, fordi 느껴지다 ender på en vokallyd. Et eksempel er 이 방법이 더 쉬워질 거예요 — “denne metode vil blive lettere.” Samlet bygges sætningen sådan op: 분명한 선택을 하면 (“hvis man træffer et klart valg”) + 공부가 (“det at studere”) + 덜 부담스럽게 느껴질 거예요 (“vil føles mindre belastende”). Hele betydningen er derfor: “Et klart valg burde gøre det mindre stressende at studere.”