At beskrive hostesymptomer før et opkald til klinikken | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 기침이 나아지지 않아서 병원에 전화해야 해요.

   Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

   저는

   jeg

   기침이

   hoste

   나아지지 않아서

   fordi det ikke bliver bedre

   병원에

   til klinikken

   전화해야 해요

   er nødt til at ringe

   Uddybende forklaring

   저는 betyder “jeg” som samtaleemne. 저 er den ydmyge form af “jeg” og bruges typisk sammen med høflig tale; 나는 er en mere uformel variant. Endelsen -는 markerer emnet. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 기침이 betyder “hoste” som det, der beskrives. 기침 er et substantiv, og -이 markerer subjektet, fordi ordet ender på en konsonantlyd. Her er det altså hosten, der ikke bliver bedre. Eksempel: 기침이 나요. — “Jeg hoster” eller mere bogstaveligt “Der kommer hoste.” 나아지지 않아서 bygger på 나아지다, “at få det bedre” eller “at forbedres”. -지 않다 danner en almindelig nægtelse: 나아지지 않다 betyder “ikke at blive bedre”. -아서 forbinder her årsag med resultat og betyder “fordi”. Eksempel: 상태가 나아지지 않아서 쉬어요. — “Jeg hviler, fordi tilstanden ikke bliver bedre.” 병원에 betyder her “til klinikken”, som angivet i den faste oversættelse. 병원 er et substantiv for en medicinsk behandlingsinstitution. I kombinationen 병원에 전화하다 markerer -에 den institution eller modtager, som opkaldet rettes til; det er ikke her et bevægelsesudtryk. Eksempel: 병원에 전화해요. — “Jeg ringer til klinikken.” 전화해야 해요 udtrykker nødvendighed: “er nødt til at ringe”. 전화하다 betyder “at ringe” eller “at telefonere”. Mønstret -아/어야 하다 viser, at noget skal eller må gøres. I den observerede form er 전화해야 den forbundne form af 전화하다 med -아/어야, og 해요 fuldender den høflige konstruktion. Eksempel: 의사에게 전화해야 해요. — “Jeg er nødt til at ringe til lægen.” Samlet følger sætningen mønstret [emne]는 [årsag]아서 [modtager]에 전화해야 해요: “Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.” 저는 angiver taleren som emne, 기침이 나아지지 않아서 angiver årsagen, og 병원에 전화해야 해요 angiver det nødvendige opkald til klinikken.

2. 그들에게 무엇이 달라졌고 무엇이 가장 걱정되는지 말하세요.

   Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

   그들에게

   til dem

   무엇이

   hvad

   달라졌고

   har ændret sig, og

   무엇이

   hvad

   가장

   mest

   걱정되는지

   bekymrer

   말하세요

   fortæl

   Uddybende forklaring

   그들에게 betyder “til dem”. 그들 er et pronomen for “de/dem”, og -에게 markerer den person eller gruppe, som noget siges til eller gives til. I denne sætning er de modtageren af det, der skal fortælles. 무엇이 betyder her “hvad” som subjekt i et indlejret spørgsmål. 무엇 er den mere fulde form; i daglig tale bruges også 뭐. Endelsen -이 markerer subjektet, så 무엇이 달라졌고 spørger, hvad der har ændret sig. Det gentagne 무엇이 i næste del indleder et nyt, parallelt spørgsmål. 달라졌고 kommer fra 달라지다, “at blive anderledes” eller “at ændre sig”. Formen 달라졌다 er datidsformen, og -고 forbinder den med den næste del: “har ændret sig, og …”. Det er altså selve forholdet eller tilstanden, der er blevet anderledes; formen udtrykker ikke nødvendigvis, hvem der forårsagede ændringen. 무엇이 i den anden forekomst har samme subjektfunktion som den første, men indleder spørgsmålet om det, der bekymrer mest. Den parallelle gentagelse gør strukturen tydelig: “hvad der …, og hvad der …”. 가장 betyder “mest” i betydningen højeste grad. Det står foran det udtryk, som graden gælder for. Her gælder det 걱정되는지: “hvad der bekymrer mest”. Et nært beslægtet ord er 더, “mere”, som bruges til en sammenligning mellem to eller flere muligheder, mens 가장 markerer den højeste grad. 걱정되는지 kommer fra 걱정되다, som her betyder “at bekymre” eller “at være bekymrende” i konstruktionen med et subjekt: 무엇이 걱정되다 kan gengives som “hvad der bekymrer”. Endelsen -는지 gør udsagnet til et indlejret spørgsmål, omtrent “hvad/hvorvidt …”. I 무엇이 가장 걱정되는지 betyder den samlede del derfor “hvad der bekymrer mest”. 말하세요 betyder “fortæl”. Det er den høflige imperativform af 말하다, “at sige” eller “at fortælle”. Den afslutter anmodningen og retter den til den person, der skal give oplysningerne. Et eksempel på samme form er 천천히 말하세요 — “Fortæl det langsomt.” Samlet består sætningen af modtageren 그들에게 (“til dem”) og den høflige opfordring 말하세요 (“fortæl”), med to indlejrede spørgsmål som indhold: 무엇이 달라졌고 (“hvad der har ændret sig”) og 무엇이 가장 걱정되는지 (“hvad der bekymrer mest”). Hele betydningen er derfor: “Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.”

3. 기침이 더 심해졌고, 열이 나는 것 같고 피곤해요.

   Det er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.

   기침

   hoste

   더

   mere

   심해졌고

   blev værre og

   열이 나는

   have feber

   것 같고

   ser ud til at ... og

   피곤해요

   er træt

   Uddybende forklaring

   기침 betyder her “hoste” og er et substantiv. Det kan bruges som subjekt i 기침이 med partiklen 이: 기침이 나요 betyder for eksempel “Jeg hoster” eller mere bogstaveligt, at hoste kommer. I den faste sætning er det hosten, der beskrives som forværret. 더 er adverbiet “mere” og øger graden af det følgende. Eksempel: 오늘은 더 추워요. — “I dag er det koldere.” 심해졌고 kommer fra 심해지다, “blive alvorlig/værre”. Formen er 심해지- + fortidsmarkøren -었- + forbindelsen -고: “blev værre, og”. 심해지다 hænger sammen med 심하다, “alvorlig”; det er 심해지다, ikke substantivet 기침, der bærer forandringsbetydningen. Sammen med 더 bliver betydningen “blev mere alvorlig” eller naturligt “blev værre”. Eksempel: 통증이 심해졌어요. — “Smerterne er blevet værre.” 열이 나는 bygger på 열이 나다, et almindeligt udtryk for at have eller få feber. 열 betyder “feber/varme”, og 나다 betyder i denne forbindelse, at feber opstår eller mærkes. 나는 er den form af 나다, der står foran 것 og beskriver det som “det, at feber opstår”. Eksempel: 열이 나는 것 같아요. — “Det virker, som om jeg har feber.” 것 같고 er forbindelsen 것 같다 + -고. 것 같다 udtrykker, at noget virker sådan eller forekommer sandsynligt, ikke en sikker konstatering. Her gælder usikkerheden for 열이 나는: “det virker, som om jeg har feber, og …”. -고 forbinder dette med den næste oplysning. Eksempel: 비가 오는 것 같아요. — “Det ser ud til, at det regner.” 피곤해요 betyder “jeg er træt”. Grundformen er 피곤하다; den høflige dagligdags form er 피곤해요. Eksempel: 오늘은 피곤해요. — “I dag er jeg træt.” Formen angiver ikke i sig selv en bestemt tid; her beskriver den talerens aktuelle tilstand. Samlet følger sætningen mønstret A이/가 더 심해졌고, B이/가 나는 것 같고 C해요: først siges det, at hosten er blevet værre, derefter at taleren synes at have feber, og til sidst at taleren er træt. -고 binder de tre helbredsoplysninger sammen, mens 것 같고 gør feberoplysningen forsigtig eller usikker.

4. 기침이 언제 시작됐고 도움이 된 것이 있는지 말하세요.

   Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

   기침이

   hosten

   언제

   hvornår

   시작됐고

   begyndte, og …

   도움이

   hjælp eller gavn

   된

   blev eller var

   것이

   noget

   있는지

   om der er

   말하세요

   sig det

   Uddybende forklaring

   기침이 betyder her “hosten”. 이 markerer subjektet efter et ord, der ender på en konsonant; her er hosten det, der beskrives som noget, der begyndte. Mønstret 명사이/가 ... bruges til at markere, hvad udsagnet handler om grammatisk. 언제 spørger om tidspunkt: “hvornår”. Det kan stå foran en verbal form, som i 언제 시작됐어요? — “Hvornår begyndte det?” 시작됐고 kommer fra 시작되다, “begynde”. Formen er dannet med fortidsmarkøren -었- og forbindelsesendelsen -고; 시작되었고 er sammentrukket til 시작됐고. -고 forbinder her spørgsmålet om, hvornår hosten begyndte, med spørgsmålet om noget, der hjalp. Den beslægtede afsluttende form 시작됐다 betyder “begyndte”. 도움이 indgår i den nyttige konstruktion 도움이 되다, “være til hjælp” eller “hjælpe”. 도움 betyder “hjælp/gavn”, og 이 markerer dette ord som subjekt i konstruktionen. Det er altså ikke selve 도움이, der alene betyder “hjalp”; betydningen opstår sammen med 되다. 된 er den attributive fortidsform af 되다 i 도움이 된 것: “som var til hjælp” eller naturligt “der hjalp”. Det er 되다, der står i formen 된 og beskriver det følgende 것. 것이 betyder her “noget” i betydningen “en ting eller noget, der kan have hjulpet”. 것 kan fungere som et selvstændigt navneord for “ting/sag”, og 이 markerer det som subjekt. Sammen med den foregående beskrivelse bliver 도움이 된 것이 til “noget, der hjalp”. 있는지 betyder “om der er/findes”. Det bygger på 있다, “findes, være til stede”, med -는지, som markerer et indirekte ja/nej-spørgsmål. Mønstret ... 있는지 말하다 betyder derfor “sige, om der er ...”. 말하세요 betyder “sig det” eller høfligt “fortæl det”. Det kommer fra 말하다, “sige/tale”, og -세요 gør udsagnet til en høflig anmodning eller opfordring. Hvad der skal siges, fremgår af den foregående indlejrede sætning. Samlet består udsagnet af 기침이 언제 시작됐고 — “hvornår hosten begyndte” — og 도움이 된 것이 있는지 — “om der er noget, der hjalp” — efterfulgt af den høflige opfordring 말하세요. Den samlede betydning er derfor: “Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.”

5. 저는 오늘 밤 기침이 더 심해지면 어떻게 해야 하는지도 알아야 해요.

   Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

   저는

   jeg

   오늘 밤

   i aften

   기침이

   hosten

   더 심해지면

   hvis det bliver værre

   어떻게 해야 하는지도

   også hvad man skal gøre

   알아야 해요

   skal vide

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 “jeg” og partiklen 는, som markerer emnet. Her er taleren den, der har behovet. 저 er den ydmyge høflige form af “jeg”; i en høflig samtale bruges den ofte i stedet for 나. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 오늘 밤 betyder “i aften” og angiver tidspunktet for den mulige forværring. 오늘 er “i dag”, mens 밤 er “nat/aften”. Sammen danner de en tidsangivelse. 기침이 betyder “hosten” i denne sætning. 기침 er substantivet “hoste”, og 이 markerer det som subjektet for den følgende tilstand. Det er altså hosten, der kan blive værre. Eksempel: 기침이 있어요. — “Jeg har hoste.” 더 심해지면 betyder “hvis det bliver værre”. 심해지다 er grundformen “blive alvorlig/værre”, og 더 betyder “mere”. Endelsen -면 laver en betingelse: 심해지면 = “hvis det bliver værre”. Det er selve formen 심해지다, der udtrykker en overgang til en mere alvorlig tilstand; 더 forstærker sammenligningen med den nuværende tilstand. Eksempel: 통증이 더 심해지면 말하세요. — “Sig til, hvis smerterne bliver værre.” 어떻게 해야 하는지도 er et indirekte spørgsmål om, hvad man skal gøre, med betydningen “også hvad man skal gøre”. 어떻게 spørger “hvordan”, og 하다 er grundformen “gøre”. I 해야 하다 er det første 하다 det egentlige verbum “gøre”, mens det andet 하다 fungerer som hjælpeverbum og udtrykker nødvendighed: “skal gøre”. 해야 er formen af det første 하다 med nødvendighedsendelsen -아야, og 하는지 gør det nødvendige handlingsindhold til et indirekte spørgsmål. Partiklen 도 betyder her “også” og er knyttet til hele det indirekte spørgsmål. Eksempel: 어디로 가야 하는지 알아요. — “Jeg ved, hvor jeg skal tage hen.” 알아야 해요 betyder “skal vide” eller, naturligt her, “har brug for at vide”. Grundformen er 알다 “vide/kende”. Formen 알아야 하다 udtrykker nødvendighed, og 알아야 해요 er den høflige nutidsform: “skal vide”. 해요 giver en høflig, daglig stil. Eksempel: 주소를 알아야 해요. — “Jeg skal kende adressen.” Samlet bygges sætningen sådan op: 저는 sætter taleren som emne; 오늘 밤 기침이 더 심해지면 angiver betingelsen “hvis hosten bliver værre i aften”; og 어떻게 해야 하는지도 알아야 해요 siger, at taleren også skal vide, hvad der skal gøres. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.”

6. 급히 도움이 필요하면 어디로 가야 하는지 물어보세요.

   Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du får brug for hurtig hjælp.

   급히

   hastigt; akut

   도움이

   hjælp

   필요하면

   hvis der er brug for det

   어디로

   hvorhen

   가야 하는지

   om man skal tage hen

   물어보세요

   spørg

   Uddybende forklaring

   급히 betyder her “hastigt” eller “akut” og viser, at behovet for hjælp haster. Det er et adverbium. Et nært beslægtet ord er 빨리, “hurtigt”; 급히 fremhæver især hast eller nødvendighed. 도움이 betyder “hjælp”. 도움 er grundformen, og 이 markerer 도움 som subjekt i konstruktionen 도움이 필요하다, “at have brug for hjælp” eller bogstaveligt “hjælp er nødvendig”. 필요하면 betyder her “hvis der er brug for det”. 필요하다 betyder “at være nødvendig” eller “at være behøvet”; med et navneord som subjekt får konstruktionen ofte betydningen “at have brug for noget”. Endelsen -면 danner en betingelse: “hvis/når …”. Her kombineres den med 도움이, så betydningen bliver “hvis du får brug for hjælp”. Eksempel: 시간이 필요하면 말해 주세요. — “Sig til, hvis du har brug for tid.” 어디로 betyder “hvorhen”. 어디 er spørgsmålsordet “hvor”, og -로 markerer retning eller destination. 어디로 spørger derfor om det sted, man skal bevæge sig hen til. Det adskiller sig fra 어디에서, som typisk angiver stedet, hvor en handling foregår, eller hvorfra noget kommer. 가야 하는지 betyder i sig selv omtrent “om man skal tage/gå”. 가다 er grundformen “at tage/gå”, og 가야 하다 udtrykker nødvendighed: “skal være nødt til at tage/gå”. Her er -아야 i 가야 den del, der indgår i nødvendighedskonstruktionen. -는지 gør indholdet til et indirekte spørgsmål. Sammen med det foregående 어디로 bliver 어디로 가야 하는지 til “hvor man skal tage hen”. 물어보세요 betyder “spørg”. Grundformen 물어보다 betyder “at spørge”, og -세요 danner her en høflig opfordring eller anmodning. Det er ikke bare en neutral nutidsform. Eksempel: 직원에게 물어보세요. — “Spørg en medarbejder.” Samlet betyder 급히 도움이 필요하면 “hvis du får brug for hurtig hjælp”. 어디로 가야 하는지 er det indirekte spørgsmål “hvor du skal tage hen”, og 물어보세요 er den høflige opfordring “spørg”. Hele sætningen betyder derfor: “Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du får brug for hurtig hjælp.”

7. 저는 전화하기 전에 중요한 내용을 적어 둘게요.

   Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

   저는

   jeg (som emne)

   전화하기

   at ringe

   전에

   før

   중요한

   vigtig

   내용

   indhold; punkter

   적어 둘게요

   jeg skriver det ned

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som emne. 저 er den ydmyge form af “jeg”, og 는 markerer emnet eller det, man taler om. Den mere uformelle form er 나는; valget afhænger af forholdet mellem taler og lytter. 전화하기 betyder her “at ringe”. Det er 전화하다 (“ringe”) med -기, som gør verbet til en navneordsagtig form. Derfor kan det indgå i mønsteret V-기 전에: “før man gør V”. 전에 betyder “før”. Sammen med handlingen foran bliver 전화하기 전에 til “før jeg ringer”. 전 kan også bruges som selvstændigt navneord i betydningen “før/tidligere”, mens -기 전에 er et genbrugeligt mønster for “før at gøre noget”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 중요한 betyder her “vigtigste/vigtige” og beskriver 내용. Formen kommer fra adjektivet 중요하다 (“være vigtig”): foran et navneord bliver det 중요한. Den markerer ikke i sig selv flertal eller bestemthed; den konkrete danske grad “vigtigste” følger her af den faste oversættelse og sammenhængen. 내용 betyder “indhold” eller, i denne sammenhæng, “punkter/oplysninger”. Ordet kan bruges om det, noget indeholder, for eksempel indholdet i en samtale, tekst eller besked. I 중요한 내용 beskriver 중요한 altså, hvilke oplysninger der menes. 적어 둘게요 betyder “jeg skriver det ned”. 적다 betyder “skrive” eller “notere”, og 적어 er forbindelsesformen, der kobler verbet til 두다. I mønsteret V-아/어 두다 udføres noget på forhånd, så resultatet er klar eller bliver bevaret; her skrives oplysningerne ned før opkaldet. 둘게요 indeholder 두다 plus -ㄹ게요, som markerer talerens tilbud, beslutning eller tilsagn om at gøre noget. Det er derfor hele formen, ikke kun 두다, der giver den naturlige betydning “jeg skal nok skrive det ned”. Samlet følger sætningen mønsteret 저는 [navneordsform af handling] 전에 [forberedt handling]. 저는 sætter taleren som emne, 전화하기 전에 angiver tidspunktet “før jeg ringer”, og 중요한 내용을 적어 둘게요 siger, at taleren vil skrive de vigtige punkter ned på forhånd. Hele betydningen er: “Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.”

8. 그러면 두 분 모두 통화 내용을 더 쉽게 이해할 수 있을 거예요.

   Det burde gøre samtalen klarere for jer begge.

   그러면

   så / i så fald

   두

   to

   분

   person (høflig betegnelse)

   모두

   alle; her: begge

   통화

   telefonsamtale

   내용

   indhold

   더

   mere

   쉽게

   nemt / på en let måde

   이해할 수 있을 거예요

   vil kunne forstå

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald”. Det bruges til at føre en følge eller konklusion videre fra det foregående. Et genanvendeligt mønster er 그러면 + resultat: “så …”. 두 står foran 분 og angiver tallet to. 두 er den form, der bruges foran en tæller eller et tælleord; den almindelige talform er 둘. For eksempel betyder 두 권 “to bøger”, hvor 권 er tælleordet. 분 er en høflig betegnelse for en person og fungerer her som tælleord efter 두. Kombinationen 두 분 betyder derfor “to personer” på en respektfuld måde. 분 bruges ikke som et almindeligt neutralt ord for alle slags ting. 모두 betyder “alle” eller, med de to personer i denne sætning, “begge”. Det gælder hele gruppen, ikke kun én person. Sammen giver 두 분 모두 betydningen “I begge” i den faste oversættelse. 통화 betyder en telefonsamtale eller det at tale i telefon. Det kan kombineres med 하다 i 통화하다, “at tale i telefon”. Her står det foran 내용 i sammensætningen 통화 내용. 내용 betyder indhold eller det, der bliver sagt/skrevet i noget. 통화 내용 betyder derfor “indholdet af telefonsamtalen” eller mere naturligt “det, der blev sagt i samtalen”. 더 betyder “mere” og sammenligner graden med et tidligere eller underforstået niveau. Det står her foran 쉽게, så betydningen bliver “lettere” eller “nemmere”. 쉽게 er adverbiet fra adjektivet 쉽다, “at være let/nem”. Adjektivet beskriver noget som let, mens 쉽게 beskriver, at en handling udføres på en let eller nem måde: 쉽게 설명하다 betyder “at forklare nemt/enkelt”. I 더 쉽게 markeres en højere grad: “lettere”. 이해할 수 있을 거예요 består af 이해하다 (“at forstå”) og konstruktionen -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne: “kunne forstå”. Her er 이해할 formen af 이해하다 foran 수, 있을 er den fremtidige/forventede form af 있다, og 거예요 gør udsagnet forventende eller sandsynligt i høflig stil. Hele konstruktionen betyder her “vil kunne forstå” eller “burde kunne forstå”. Et genanvendeligt mønster er 동사-(으)ㄹ 수 있어요, “kan …”, og 동사-(으)ㄹ 수 있을 거예요, “vil formentlig kunne …”. Sætningen bygges således op: 그러면 (“så”) + 두 분 모두 (“I begge”) + 통화 내용 (“indholdet af telefonsamtalen”) + 더 쉽게 (“lettere”) + 이해할 수 있을 거예요 (“vil kunne forstå”). Den samlede betydning er: “Så burde I begge kunne forstå samtalen klarere.”