Sikre spørgsmål om medicin | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 이 약 라벨을 제대로 이해했는지 잘 모르겠어요.

   Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.

   저는

   jeg

   이

   denne

   약

   medicin

   라벨을

   etiketten

   제대로

   ordentligt

   이해했는지

   om jeg forstod

   잘 모르겠어요

   jeg er ikke sikker

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 “jeg” og partiklen 는, som markerer emnet eller sætter det i kontrast. 저 er den høflige, ydmyge form af “jeg”; i uformel tale bruges ofte 나. Her er taleren den person, der ikke er sikker. 이 betyder “denne” og står foran det substantiv, det bestemmer. Formen peger typisk på noget nær taleren; den kan bruges både om ting og personer. Her bestemmer den 약, og den faste oversættelse gengiver det som “denne medicin”. 약 betyder “medicin” eller “lægemiddel”. Det kan også indgå i sammensætninger om medicin, for eksempel 약사 “apoteker”. I 약 라벨 fungerer 약 som bestemmende førsteled: “medicinens etiket” eller “etiketten på medicinen”. 라벨을 er 라벨 “etiket” med objektpartiklen 을. Partiklen viser, at etiketten er det, man forsøger at forstå. Efter en konsonant bruges 을; efter en vokal bruges 를, for eksempel 약을 “medicin” som objekt. 제대로 er et adverbium med betydningen “ordentligt”, “korrekt” eller “på den rigtige måde”. Det beskriver her, hvordan forståelsen vurderes. Et nært beslægtet, men anderledes adverbium er 잘 “godt”; de to kan godt optræde sammen, som i denne sætning, hvor 제대로 præciserer korrekthed, mens 잘 indgår i udtrykket om ikke at vide eller være sikker. 이해했는지 bygger på verbet 이해하다, “at forstå”. Formen 이해했- markerer, at forståelsen ses som allerede gennemført, og -는지 gør hele verbet til et indirekte spørgsmål eller en usikkerhed om, hvorvidt noget er tilfældet: 이해했는지 betyder her “om jeg forstod det” eller “om jeg har forstået det”. Konstruktionen kan genbruges med andre verber, for eksempel 왔는지 “om [nogen] kom”. 잘 모르겠어요 indeholder 모르다, “ikke vide” eller “ikke være klar over”, med den høflige afslutning -어요. 겠 i 모르겠어요 giver her en forsigtig, subjektiv vurdering, så udtrykket naturligt bliver “jeg er ikke sikker” eller “jeg ved det ikke rigtigt”, snarere end en kategorisk påstand om manglende viden. 잘 bidrager her til betydningen “rigtigt/ordentligt” i 잘 모르겠어요. Samlet er strukturen 저는 [objekt]을/를 제대로 이해했는지 잘 모르겠어요: “Jeg er ikke sikker på, om jeg har forstået [objektet] korrekt.” 이 약 라벨을 er objektet, 제대로 beskriver korrektheden af forståelsen, og 이해했는지 잘 모르겠어요 udtrykker talerens usikkerhed. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.” Afslutningen -어요 er høflig og almindelig i samtale.

2. 다음 복용 전에 약사에게 전화하세요.

   Ring til apotekeren, før du tager den næste dosis.

   다음

   næste

   복용

   indtagelse

   전에

   før

   약사에게

   til apotekeren

   전화하세요

   ring

   Uddybende forklaring

   다음 betyder her “næste” og står foran 복용 for at beskrive den næste indtagelse/dosis. Det kan også bruges foran andre tids- eller begivenhedsord, for eksempel 다음 주 = “næste uge”. 복용 betyder at tage medicin eller en dosis. Det er et navneord, som ofte indgår i 복용하다 = “tage medicin”. I denne sætning er 복용 ikke selve verbet; det er den handling, som 다음 beskriver. Et eksempel er 약을 복용하세요 = “Tag medicinen.” 전에 betyder “før” efter et navneord eller en nominaliseret handling. Mønstret N 전에 betyder “før N”, så 복용 전에 betyder “før indtagelsen”. Det er forskelligt fra 후에, som betyder “efter”. 약사에게 betyder “til apotekeren/farmaceuten”. 약사 er “farmaceut”, og 에게 markerer en person som modtager eller mål for en handling. Her viser det, hvem opkaldet skal rettes til. Det samme mønster ses i 의사에게 물어보세요 = “Spørg lægen.” 전화하세요 betyder “ring” eller høfligt “ring venligst”. Formen kommer fra 전화하다, “at ringe”, med den høflige anmodnings-/imperativendelse -(으)세요. Den henvender sig direkte til “du” uden at nævne pronomenet; koreansk udelader ofte et pronomen, når personen fremgår af situationen. Sammen danner 다음 복용 전에 tidsleddet “før den næste dosis”, 약사에게 angiver modtageren “til apotekeren”, og 전화하세요 er den høflige opfordring “ring”. Hele ytringen betyder derfor: “Ring til apotekeren, før du tager den næste dosis.”

3. 저도 특정 음식을 피해야 하는지 물어보고 싶어요.

   Jeg vil også spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.

   저도

   jeg også

   특정

   bestemte

   음식

   madvarer

   피해야 하는지

   om jeg bør undgå

   물어보고 싶어요

   vil gerne spørge

   Uddybende forklaring

   저도 består af 저, et høfligt eller ydmygt førstepersonspronomen for “jeg”, og partiklen 도, som føjer betydningen “også” til. 저 angiver ikke i sig selv køn eller antal. Her er taleren den, der gerne vil spørge, og 도 viser, at talerens spørgsmål føjes til noget andet, der allerede er relevant. 특정 betyder “bestemt” eller “specifik” og står foran substantivet, som det beskriver. Her afgrænser det 음식 til bestemte madvarer i stedet for madvarer generelt. Et genbrugsmønster er 특정 + substantiv, for eksempel 특정 약 — “bestemt medicin”. Det er et nyt eksempel, ikke en ekstra oplysning fra den faste sætning. 음식 er substantivet “mad” eller “madvarer”. I den fulde sætning står det som objekt i 특정 음식을; endelsen 을 markerer objektet, men er ikke en del af det valgte citat 음식. 피해야 하는지 bygger på 피하다, “at undgå”. Konstruktionen -아/어야 하다 udtrykker, at noget er nødvendigt eller tilrådeligt; her får den betydningen “bør undgå”. Derefter gør -는지 konstruktionen til et indirekte ja-eller-nej-spørgsmål. Det koreanske subjekt er ikke udtrykt i dette citat, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”. Et genbrugsmønster er V-아/어야 하는지, for eksempel 지금 가야 하는지 모르겠어요 — “Jeg ved ikke, om jeg skal gå nu.” 물어보고 싶어요 betyder “vil gerne spørge”. Det kan analyseres som 물어보다, “at spørge”, efterfulgt af mønsteret -고 싶다, der udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. 싶어요 er den høflige nutidsform af 싶다; høfligheden ligger altså i denne afslutning, ikke i en ændring af 물어보다. Et genbrugseksempel er 확인하고 싶어요 — “Jeg vil gerne tjekke det.” Samlet bliver strukturen 저도 (“jeg også”) + 특정 음식 (“bestemte madvarer”) + 을 (objektmarkering) + 피해야 하는지 (“om jeg bør undgå”) + 물어보고 싶어요 (“vil gerne spørge”). Den faste betydning er derfor: “Jeg vil også spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.”

4. 그건 확인해 볼 만해요, 특히 라벨에 식사와 관련된 내용이 적혀 있다면요.

   Det er værd at få tjekket, især hvis etiketten nævner måltider.

   그건

   det

   확인해 볼 만해요

   det er værd at tjekke

   특히

   især

   라벨

   etiket

   식사

   måltid

   관련된

   relateret

   내용

   indhold

   적혀 있다면요

   hvis der står skrevet

   Uddybende forklaring

   그건 betyder her “det”. Det er en forkortet form af 그것은 og fungerer som et emne markeret med 은; den konkrete ting, som “det” henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Eksempel: 그건 중요해요. — “Det er vigtigt.” 확인해 볼 만해요 udtrykker, at noget er værd at kontrollere. 확인하다 er grundformen “at kontrollere/bekræfte”. Konstruktionen -아/어 보다 bruges til at prøve at gøre noget, og -ㄹ/을 만하다 betyder, at det er værd eller rimeligt at gøre det. Her står 보다 som 볼 foran 만하다: 확인해 볼 만하다 — “være værd at tjekke”. Den høflige afslutning -요 giver den observerede form 확인해 볼 만해요. 특히 betyder “især” og begrænser eller fremhæver den følgende betingelse. Eksempel: 특히 아침에 바빠요. — “Jeg har især travlt om morgenen.” 라벨 er substantivet “etiket”. Det er dette ord, der betegner den tekstbærende etiket i sætningen. Eksempel: 라벨을 읽어요. — “Jeg læser etiketten.” 식사 betyder “måltid” eller “måltider”. I denne sætning handler det om måltider som emne, ikke om en bestemt angivet mængde. Eksempel: 식사 시간이 언제예요? — “Hvornår er måltidstid?” 관련된 betyder “relateret” eller “som har forbindelse”. Det kommer fra 관련되다 “at være relateret”; endelsen -ㄴ gør formen attributiv, så den beskriver det efterfølgende substantiv: 식사와 관련된 내용 — “indhold med forbindelse til måltider”. 와 efter 식사 markerer her “med/i forbindelse med”. 내용 betyder “indhold” eller “oplysninger”. I den faste sætning er det indholdet på etiketten, der handler om måltider. Eksempel: 내용을 확인해요. — “Jeg kontrollerer indholdet.” 적혀 있다면요 betyder “hvis der står skrevet” eller “hvis det er skrevet på den”. 적히다 er grundformen for “at være skrevet/noteret”; den er ikke det samme som den handlende form 적다, “at skrive/notere”. 적혀 있다 beskriver, at noget står skrevet som en eksisterende tilstand, og -다면 danner en betingelse: “hvis …”. Den afsluttende -요 gør udtrykket høfligt. Her er det ikke etiketten som person, der “nævner” noget; betydningen er, at etiketten indeholder skriftligt indhold om måltider. Samlet bygges sætningen sådan op: 그건 (“det”) er emnet, 확인해 볼 만해요 siger, at det er værd at kontrollere, og 특히 fremhæver betingelsen. 라벨에 betyder “på etiketten”, hvor 에 markerer stedet eller den overflade, som indholdet står på. 식사와 관련된 내용 er “indhold relateret til måltider”, og 적혀 있다면요 betyder “hvis der står sådan noget skrevet”. Derfor bliver den samlede betydning: “Det er værd at få tjekket, især hvis etiketten nævner måltider.”

5. 저는 그 약을 복용한 후에 가벼운 두통이 있었어요.

   Jeg fik en let hovedpine efter at have taget den.

   저는

   jeg

   그

   den

   약

   medicin

   복용한

   tog

   후에

   efter

   가벼운

   let

   두통

   hovedpine

   있었어요

   havde

   Uddybende forklaring

   저는 består af 저 (“jeg”) og partiklen 는, som markerer emnet. 저 er den høflige form for “jeg”; den mere uformelle form er 나. Partiklen 는 viser, hvad udsagnet handler om, og er ikke selv et selvstændigt pronomen. 그 står foran 약 og fungerer som et henvisende bestemmende ord: her “den”. Sammen bliver 그 약 derfor “den medicin”. 약 betyder medicin eller lægemiddel. Det er et navneord, og dets betydning her er det præparat, som personen tog. 복용한 kommer fra verbet 복용하다, “at tage (medicin)”. Formen 복용한 er den attributive datidsform: den beskriver den efterfølgende handling eller hændelse i 후에. Mønstret 동사-(으)ㄴ 후에 betyder “efter at have ...”. Her er 복용한 후에 altså “efter at have taget [medicinen]”. 복용하다 bruges især om at tage medicin; et almindeligt verbum for at spise eller tage noget i bredere forstand er 먹다, men det er ikke den observerede form her. 후에 består af 후, “eftertid/tiden efter”, og partiklen 에, som placerer noget på et tidspunkt. Konstruktionen ... 후에 betyder “efter ...”. I denne sætning følger den efter den attributive verbform 복용한, så rækkefølgen er “efter at have taget medicinen”. 가벼운 kommer fra adjektivet 가볍다, “let”. Formen 가벼운 står foran navneordet 두통 og betyder her “let” i betydningen ikke kraftig. 가볍다 ændrer sin form foran et navneord: 가볍다 → 가벼운. Det er adjektivet, ikke navneordet, der bærer denne ændring. 두통 betyder “hovedpine”. Det er et navneord, som ofte kan kombineres med en gradangivelse, for eksempel 심한 두통 (“kraftig hovedpine”) eller som her 가벼운 두통 (“let hovedpine”). Disse er eksempler på mulige beskrivelser, ikke ekstra oplysninger om den faste situation. 있었어요 er datidsformen af 있다, “at være til stede” eller “at have/opleve”, med høflig talesprogsendelse -어요. I denne sammenhæng bruges 있다 til at sige, at et symptom var til stede: 두통이 있었어요 betyder “jeg havde hovedpine”. Datidsformen 있었어요 placerer oplevelsen før taletidspunktet. Et eksempel: 시간이 있었어요. betyder “Jeg havde tid.” Samlet bygges sætningen sådan: 저는 (“jeg” som emne) + 그 약을 (“den medicin” som genstand) + 복용한 후에 (“efter at have taget”) + 가벼운 두통이 있었어요 (“havde en let hovedpine”). Den faste betydning er derfor: “Jeg fik en let hovedpine efter at have taget den.”

6. 그럼 그 점을 말해야겠어요.

   Så bør jeg nævne det.

   그럼

   så; i så fald

   그

   det pågældende

   점

   punkt

   말해야겠어요

   bør nævne

   Uddybende forklaring

   그럼 står først og forbinder udsagnet med det, der allerede er nævnt: “så” eller “i så fald”. Det markerer en følge eller beslutning ud fra situationen, ikke selve handlingen at nævne noget. Eksempel: 그럼 시작해요. — “Så går vi i gang.” 그 betyder “det pågældende” og står her foran 점 som bestemmende form. Det peger på noget, der allerede er fremme i samtalen, men den præcise reference er ikke fastlagt af denne korte sætning alene. 그 kan også bruges foran andre navneord, når referenten er identificerbar i konteksten. 점 er et navneord for et “punkt” eller et bestemt aspekt af en sag. I denne sammenhæng bliver 그 점 derfor “det punkt” eller mere naturligt “det”. Eksempel: 중요한 점을 말했어요. — “Jeg nævnte et vigtigt punkt.” 말해야겠어요 indeholder 말하다, “at sige” eller “at nævne”, i konstruktionen -아/어야 하다 med betydningen, at noget er nødvendigt eller bør gøres. Her kommer 겠어요 efter 해야 og giver en høflig form med talerens beslutning eller vurdering: “jeg bør nok nævne det” eller “jeg må nævne det”. Det er altså hele formen 말해야겠어요, der udtrykker talerens vurdering eller beslutning; 말하다 er grundformen. Eksempel: 지금 가야겠어요. — “Jeg bør nok gå nu.” Samlet betyder 그럼 그 점을 말해야겠어요.: “Så bør jeg nævne det.” 그럼 viser, at beslutningen følger af situationen; 그 점을 er det punkt, der skal nævnes, og 말해야겠어요 udtrykker talerens høflige beslutning om at gøre det.

7. 부작용일 수 있는지와 어떤 경고 신호를 주의해서 봐야 하는지 물어보세요.

   Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.

   부작용

   bivirkning

   일 수 있는지

   om det kan være

   어떤

   hvilke

   경고 신호

   advarselstegn

   주의해서

   omhyggeligt

   봐야 하는지

   om man skal holde øje med

   물어보세요

   spørg

   Uddybende forklaring

   부작용 betyder her “bivirkning”. Det er et substantiv og kan bruges direkte foran en beskrivende form: 부작용이다 betyder “det er en bivirkning”. Et nyttigt modstykke i denne betydning er 효과 (“virkning/effekt”), men de er ikke synonymer. 일 수 있는지 bygger på 이다 (“at være”) + -(으)ㄹ 수 있다 (“kan være/er mulig”) + -는지, som gør spørgsmålet indirekte. Efter et substantiv bliver 부작용이다 derfor til 부작용일 수 있다: “det kan være en bivirkning”. Med -는지 bliver det “om det kan være en bivirkning”. 수 있다 udtrykker her mulighed, ikke nødvendigvis tilladelse. 어떤 betyder “hvilken/hvilke” eller “hvad for en slags” og står foran det substantiv, det bestemmer. I 어떤 경고 신호 spørges der efter, hvilke advarselstegn der er relevante; formen 어떤 ændres ikke efter ental eller flertal. 경고 신호 betyder “advarselstegn”. Det er en nominalforbindelse: 경고 betyder “advarsel”, og 신호 betyder “tegn/signal”. Koreansk markerer ikke her med en særskilt form, om der er ét eller flere tegn. Eksempel: 이것은 경고 신호예요. — “Dette er et advarselstegn.” 주의해서 er adverbialformen af verbet 주의하다, “at være opmærksom på/passe på”. Endelsen -아서/어서 forbinder den med den følgende handling og viser måden eller den tætte forbindelse: “med opmærksomhed” eller “omhyggeligt”. Den beskriver altså, hvordan man skal se efter tegnene. 봐야 하는지 bygger på 보다 (“at se på/holde øje med”) + -아/어야 하다 (“skal/nødt til at”) + -는지 (“om”). Derfor betyder det “om man skal holde øje med”. I hele sætningen er den underforståede person den, der bliver bedt om at spørge; den koreanske formulering gentager ikke dette subjekt. 물어보세요 er en høflig anmodning eller opfordring fra 물어보다, “at spørge”. Endelsen -세요 gør formen høflig over for den, man taler til. Eksempel: 의사에게 물어보세요. — “Spørg lægen.” Samlet består sætningen af to indlejrede spørgsmål, der er bundet sammen med 와: først “om det kan være en bivirkning”, derefter “hvilke advarselstegn man skal holde øje med”. 물어보세요 gør hele udsagnet til en høflig opfordring: “Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.”

8. 특히 약에 관해서는 추측하는 게 위험하게 느껴져요.

   Det føles risikabelt at gætte, især når det gælder medicin.

   특히

   især

   약

   medicin

   에 관해서는

   hvad angår

   추측하는

   at gætte

   위험하게

   på en risikabel måde

   느껴져요

   det føles

   Uddybende forklaring

   특히 betyder her “især” og fremhæver delen om medicin. Det står først i sætningen og kan også bruges foran andre fremhævede led, for eksempel: 특히 아침에 바빠요. — “Jeg har især travlt om morgenen.” 약 betyder her “medicin”. Ordet kan også betegne et lægemiddel mere generelt, men den faste oversættelse støtter betydningen medicin i denne sætning. En nyttig sammensætning er 약을 먹다 — “at tage medicin”. 에 관해서는 betyder “hvad angår …” eller “når det gælder …”. 에 관해서 markerer emnet, man taler om, og 는 gør dette emne til et fremhævet tema. Sammen med 약 bliver det 약에 관해서는: “hvad angår medicin”. Mønstret kan genbruges som A에 관해서는 … — “hvad angår A, …”. 추측하는 kommer fra 추측하다, “at gætte” eller “at spekulere”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran 것, så 추측하는 것 betyder “det at gætte”. I den talte form er 것이 ofte sammentrukket til 게, hvilket giver 추측하는 게: “det at gætte” eller naturligt på dansk “at gætte”. Dette er ikke den almindelige udsagnsform 추측해요, men en form, der gør handlingen til sætningens emne. 위험하게 kommer fra adjektivet 위험하다, “at være farlig/risikabel”. Endelsen -게 gør adjektivet til en måde eller egenskab, som kan beskrive et efterfølgende verbum: 위험하게 느껴지다 — “at føles risikabelt”. Her beskriver 위험하게 ikke, at nogen udfører en handling på en farlig måde; det beskriver den oplevede karakter af situationen. 느껴져요 kommer fra 느껴지다, “at føles” eller “at opleves”. -어요 er den høflige nutidsform. 느끼다 betyder snarere “at føle” med en person som den aktive oplever, mens 느껴지다 fremstiller noget som noget, der føles eller opleves for nogen. Eksempel: 이 설명은 어렵게 느껴져요. — “Denne forklaring føles svær.” Sammen bliver 추측하는 게 위험하게 느껴져요 til “det føles risikabelt at gætte”. Hele sætningen organiserer derefter emnet med 약에 관해서는 og fremhæver det med 특히: “Det føles risikabelt at gætte, især når det gælder medicin.”

9. 전문가는 위험을 더 명확하게 설명해 줄 수 있어요.

   En fagperson kan forklare risiciene mere klart.

   전문가

   fagperson

   위험을

   risiciene

   더 명확하게

   mere klart

   설명해

   forklare

   줄 수 있어요

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   전문가 betyder her “fagperson” eller “ekspert”. Det er et substantiv og står som sætningens aktør. Med partiklen 는 i 전문가는 bliver denne aktør gjort til sætningens tema; 는 markerer ikke i sig selv en bestemt kontrast. 위험을 betyder “risiciene” i den faste oversættelse. Grundformen er 위험 “risiko/fare”, og 을 er objektpartiklen, fordi risikoen er det, der bliver forklaret. 위험 kan også bruges mere generelt om fare, men her handler det om de risici, som fagpersonen forklarer. 더 명확하게 betyder “mere klart”. 더 øger graden sammenlignet med en underforstået mindre klar måde. 명확하게 er adverbialformen af 명확하다 “at være klar/tydelig”: endelsen -게 gør den beskrivende form til en måde, noget udføres på. Eksempel: 간단하게 설명해요. — “Jeg forklarer det enkelt.” 설명해 kommer fra 설명하다 “at forklare”. I den observerede form ændres 하다 til 해 i forbindelsen med det følgende 주다; det er ikke en anden rod. 설명하다 kan bruges om at gøre noget forståeligt ved at give en forklaring, for eksempel 문제를 설명해요. — “Jeg forklarer problemet.” 줄 수 있어요 indgår sammen med 설명해 i mønstret -아/어 줄 수 있어요. 주다 står her i formen 줄 og fungerer som en del af en konstruktion, der udtrykker mulighed for at gøre noget for nogen; i denne sætning bliver den naturligt gengivet som “kan forklare”. 수 있어요 markerer mulighed eller evne i høflig nutidsform. Det er altså ikke en sikker påstand om, at forklaringen faktisk sker, men om at fagpersonen har mulighed for at give den. Samlet bygges sætningen sådan op: 전문가는 sætter fagpersonen som tema, 위험을 markerer risiciene som objekt, 더 명확하게 beskriver en højere grad af klarhed, og 설명해 줄 수 있어요 siger, at fagpersonen kan forklare dem på den måde. Hele betydningen er: “En fagperson kan forklare risiciene mere klart.”

10. 저는 전화하기 전에 질문을 적어 둘 수 있어요.

    Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.

    저는

    jeg

    전화하기

    at ringe

    전에

    før

    질문을

    spørgsmål

    적어 둘

    skrive ned til senere

    수 있어요

    kan

    Uddybende forklaring

    저는 består af 저 (“jeg”, en høflig førstepersonsform) og emnemarkøren 는. Markøren viser, at taleren gør sig selv til emnet; den angiver ikke i sig selv en kontrast. 전화하기 kommer fra verbet 전화하다, “at ringe”. Endelsen -기 gør handlingen til et navneordsagtigt udtryk: 전화하기 betyder her “det at ringe”. Det gør det muligt at sætte 전에 efter handlingen. 전에 betyder “før”. Mønstret verbets -기-form + 전에 betyder “før man gør noget”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 질문을 betyder her “spørgsmålene” som det, der skrives ned. 질문 er “spørgsmål”, og 을 markerer det direkte objekt; formen siger ikke alene, om der er ét eller flere spørgsmål. 적어 둘 bygger på 적다, “at skrive”, og 두다, “at sætte/lade stå”. I denne kombination betyder 적어 두다 at skrive noget ned på forhånd og lade notatet være klar til senere brug. 둘 er ikke talordet “to”, men den form af 두다, der står foran 수. Eksempel: 주소를 적어 둘게요. — “Jeg skriver adressen ned, så den er klar.” 수 있어요 indgår i mønstret verbets -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. Her betyder 적어 둘 수 있어요 derfor “kan skrive ned på forhånd”; 있어요 er den høflige nutidsform af 있다 i dette mønster. Samlet følger ytringen denne rækkefølge: 저는 (“jeg” som emne) + 전화하기 전에 (“før jeg ringer”) + 질문을 적어 둘 수 있어요 (“kan skrive spørgsmålene ned på forhånd”). Hele ytringen betyder: “Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.”

11. 그렇게 하면 통화 내용을 더 쉽게 따라갈 수 있을 거예요.

    Det burde gøre det lettere at følge samtalen.

    그렇게 하면

    hvis man gør sådan

    통화

    telefonsamtale

    내용

    indhold

    더 쉽게

    lettere

    따라갈

    følge med

    수 있을 거예요

    vil kunne

    Uddybende forklaring

    그렇게 하면 betyder her “hvis man gør sådan”. 그렇게 betyder “sådan”, og 하면 er en betinget form af 하다 (“gøre”): 하다 → 하면 (“hvis man gør”). I den givne sammenhæng kan “sådan” forstås som den tidligere nævnte handling at skrive spørgsmål ned før opkaldet, men formen kan også henvise til en anden allerede nævnt handling. 통화 betyder her “telefonsamtale” eller “telefonopkald”. Det betegner selve telefonkontakten, mens 내용 betyder “indhold”. Sammen danner 통화 내용 et navneordsled med betydningen “telefonsamtalens indhold”; koreansk sætter ofte det bestemmende navneord foran det, der beskrives. Et tilsvarende eksempel er 수업 내용 — “lektionens indhold”. 더 쉽게 betyder “lettere” eller “på en lettere måde”. 더 betyder “mere”, og 쉽게 er adverbieformen af 쉽다 (“let, nem”): 쉽다 → 쉽게. Her angiver 더, at det bliver lettere at følge samtalens indhold end uden den relevante hjælp. Eksempel: 이 방법이 더 쉬워요. — “Denne metode er lettere.” 따라갈 kommer fra grundformen 따라가다, “følge med” eller “følge efter”. Her betyder det at følge samtalens forløb eller indhold, ikke nødvendigvis at gå fysisk efter nogen. 따라갈 er 따라가다 med den adnominale form -ㄹ; den står foran 수 i konstruktionen -ㄹ 수 있다, “kunne” eller “have mulighed for at”. Den er altså ikke i sig selv en nominalisering. Eksempel: 수업을 따라갈 수 있어요. — “Jeg kan følge med i undervisningen.” 수 있을 거예요 fuldender konstruktionen -ㄹ/을 수 있다 med en fremtids- eller forventningsform. 수 er et afhængigt navneord, der her udtrykker mulighed, 있을 er den adnominale form af 있다 (“være/findes”), og 거예요 er den høflige, sammentrukne form af 것이에요. Efter 따라갈 bliver betydningen “vil kunne følge med” eller, som i den faste danske oversættelse, “burde kunne følge med”. Samlet bygges sætningen sådan op: 그렇게 하면 (“hvis man gør sådan”) + 통화 내용을 (“telefonsamtalens indhold” som det, der følges) + 더 쉽게 (“lettere”) + 따라갈 수 있을 거예요 (“vil man kunne følge”). Den samlede betydning er: “Det burde gøre det lettere at følge samtalen.”