Løsning på en dobbeltbooking af møderum | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 공유 오피스 일정에 회의실이 이중으로 예약되어 있어요.

   Møderummet er dobbeltbooket i kalenderen for det delte kontor.

   공유 오피스

   delt kontor

   일정

   kalender; tidsplan

   회의실

   møderum

   이중으로

   dobbelt

   예약되어 있어요

   er reserveret

   Uddybende forklaring

   공유 오피스 betyder her et delt kontor. 공유 betyder “deling” eller “fælles brug”, og 오피스 er et låneord for “kontor”. Sammen fungerer de som en betegnelse for et kontor, der bruges af flere. 일정 betyder kalender eller tidsplan. I 공유 오피스 일정에 markerer 에 det sted eller den sammenhæng, hvor noget er registreret: “i kalenderen for det delte kontor”. Det er ikke selve møderummet, der beskrives som en kalender. 회의실 betyder møderum eller konferencerum. Ordet er sammensat af 회의 “møde” og 실 “rum”, men 회의실 bruges som én fast betegnelse for et rum til møder. I 회의실이 markerer 이, at møderummet er det, der beskrives. 이중으로 betyder dobbelt eller på en dobbelt måde. 이중 betyder “dobbelt”, og endelsen -으로 gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvordan reservationen foreligger. Her betyder det, at den samme kapacitet er reserveret to gange, ikke blot at der findes to møderum. 예약되어 있어요 beskriver en eksisterende tilstand: “er reserveret”. 예약하다 betyder “at reservere”, mens 예약되다 betyder “at blive/være reserveret” uden at fremhæve, hvem der foretog reservationen. Kombinationen -어 있다 bruges om en tilstand, der er resultatet af en handling og stadig gælder. 있어요 er den høflige, uformelle nutidsform af 있다. Sammen betyder 공유 오피스 일정에 “i kalenderen for det delte kontor”, 회의실이 “møderummet”, 이중으로 “dobbelt”, og 예약되어 있어요 “er reserveret”. Hele ytringen betyder derfor: “Møderummet er dobbeltbooket i kalenderen for det delte kontor.”

2. 누가 더 급하게 사용해야 해요?

   Hvem har mest brug for det lige nu?

   누가

   hvem

   더

   mere

   급하게

   hastende; i en fart

   사용해야 해요

   skal bruge

   Uddybende forklaring

   누가 betyder “hvem” og fungerer som spørgende subjekt. Det spørger altså, hvilken person der står for handlingen i resten af sætningen. Eksemplet 누가 와요? betyder “Hvem kommer?” 더 betyder “mere” og bruges til at sammenligne graden mellem personer eller situationer. Her sammenlignes det, hvor hastende behovet for at bruge noget er; derfor bliver den faste danske oversættelse naturligt “mest”. Det betyder ikke alene “meget”. 급하게 betyder her “hastende” eller “i en fart” og beskriver, hvordan eller hvor presserende handlingen skal udføres. Det er adverbformen af 급하다, “at være hastende/akut”, dannet med -게: 급하다 → 급하게. Eksemplet 급하게 가야 해요 betyder “Jeg skal af sted hurtigt.” 사용해야 해요 indeholder verbet 사용하다, “at bruge”, og mønstret -아/어야 하다, som udtrykker pligt eller nødvendighed. 사용해야 er derfor “skal bruge”, og 해요 giver konstruktionen en høflig nutidsform. Det, der skal bruges, er ikke nævnt med et særskilt koreansk objekt i denne sætning; “det” kommer fra den faste danske oversættelses fortolkning. Samlet følger sætningen mønstret 누가 + 더 + 급하게 + 사용해야 해요?. Den spørger, hvem der har det mest hastende behov for at bruge det. Derfor gengives den som “Hvem har mest brug for det lige nu?” i den faste oversættelse.

3. 저는 고객과 비공개 통화가 있어요.

   Jeg har et privat opkald med en kunde.

   저는

   jeg

   고객

   kunde

   과

   med

   비공개

   privat

   통화

   opkald

   있어요

   har

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som sætningens emne. 저 er den ydmyge førstepersonsform, og 는 markerer emnet efter en vokal. Et genbrugeligt mønster er 저는 … = “hvad mig angår, …”. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 고객 betyder “kunde”. Det er et substantiv, som kan bruges om en kunde generelt eller om en bestemt kunde, når sammenhængen gør det klart. Eksempel: 고객을 만나요. — “Jeg møder en kunde.” 과 betyder “med” her og forbinder 고객 med den person, der er involveret i opkaldet. 과 bruges efter et substantiv, der ender på en konsonant; efter en vokal bruges 와. 고객 ender på konsonanten ㄱ, så formen er 고객과. Eksempel: 친구와 이야기해요. — “Jeg taler med en ven.” 비공개 betyder “privat” eller “ikke offentligt tilgængelig”. Her beskriver det 통화, så opkaldet er privat. Eksempel: 비공개 회의 — “et privat møde.” 통화 betyder “telefonopkald” eller “telefonsamtale”. Sammen med 있어요 indgår det her i en konstruktion, der udtrykker, at taleren har et sådant opkald. Eksempel: 통화해요. — “Jeg taler i telefon.” 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at være til stede” eller “at eksistere”. Med et navneord kan …이/가 있어요 betyde “der er …” eller, som her, “jeg har …”. 가 står efter 통화, fordi 통화 er det, der foreligger: 통화가 있어요. Eksempel: 오늘 약속이 있어요. — “Jeg har en aftale i dag.” Samlet bliver strukturen 저는 + 고객과 + 비공개 통화가 있어요: “Hvad mig angår, er der et privat telefonopkald med en kunde” — naturligt på dansk: “Jeg har et privat opkald med en kunde.” Den høflige endelse -어요 gør udsagnet passende i almindelig høflig samtale.

4. 하지만 다른 사람이 혼자 일하려고 예약했어요.

   Men en anden har booket det for at arbejde alene.

   하지만

   men

   다른

   en anden; forskellig

   사람

   person

   혼자

   alene

   일하려고

   for at arbejde

   예약했어요

   bookede; reserverede

   Uddybende forklaring

   하지만 markerer en kontrast og svarer her til “men”. Det står først og knytter denne ytring til noget tidligere uden selv at angive, hvad kontrasten består i. Et almindeligt kontrastpar er 하지만 “men” og 그리고 “og”; de har forskellige funktioner. 다른 betyder her “anden” i udtrykket 다른 사람, altså en person, der ikke er den samme som den allerede omtalte person. Det er en form, der står foran et navneord. Sammenlign 다른 사람 “en anden person” med 같은 사람 “den samme person”. 사람 betyder “person” eller “menneske”. I 다른 사람 er det navneordets kerne, mens 다른 beskriver, hvilken person der menes. 사람 kan også bruges i et enkelt eksempel som 사람이 와요 — “Der kommer en person.” 혼자 betyder “alene” eller “selv”. Her beskriver det, at personen skal arbejde uden andre. Det er et adverbium og ændrer ikke form for person eller antal. Eksempel: 혼자 먹어요 — “Jeg spiser alene.” 일하려고 består af verbet 일하다 “at arbejde” og endelsen -려고, som her udtrykker formål: “for at arbejde” eller “med det formål at arbejde”. Efter en verbstamme kan -려고 bruges før en handling, der er planlagt eller udføres med dette formål. Eksempel: 공부하려고 도서관에 가요 — “Jeg tager på biblioteket for at studere.” 예약했어요 kommer af 예약하다 “at reservere; at booke”. Formen -했어요 er den høflige fortid af dette 하다-verbum: 예약해요 “reserverer/booker” → 예약했어요 “reserverede/har booket”. Det er verbet 예약하다, ikke 사람 eller 일하다, der bærer fortidsmarkeringen her. Eksempel: 방을 예약했어요 — “Jeg har booket et værelse.” Samlet er strukturen 하지만 + 다른 사람 + 혼자 + 일하려고 + 예약했어요: “Men en anden person har booket det for at arbejde alene.” Den koreanske sætning angiver formålet med bookingen gennem 일하려고; objektet for “booke” er ikke udtrykt i selve målteksten, men den faste oversættelse gengiver det som “det”.

5. 그 사람에게 잠깐 사용해도 되는지 물어보세요.

   Så spørg, om vedkommende vil lade dig bruge det kortvarigt.

   그

   den pågældende

   사람

   person

   에게

   til

   잠깐

   kortvarigt

   사용해도 되는지

   om det er i orden at bruge det

   물어보세요

   spørg

   Uddybende forklaring

   그 står foran et substantiv og peger på en bestemt eller allerede identificerbar person eller ting. Her bliver det specificeret af 사람, så 그 사람 betyder “den pågældende person”. Formen 그 ændres ikke efter personens køn eller antal. 사람 betyder “person” og er et almindeligt tælleligt substantiv. I 그 사람 er det dette substantiv, der betegner personen; 그 fungerer som bestemmende pegeord foran det. 에게 markerer den person, som noget bliver sagt til, eller som en handling er rettet mod. Mønstret person에게 묻다/물어보다 betyder “spørge en person”. Det er altså modtageren af spørgsmålet, ikke den person, der nødvendigvis udfører den efterfølgende handling. 잠깐 er et adverbium, der betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Det begrænser her varigheden af brugen. Et eksempel er 잠깐 기다리세요 — “Vent et øjeblik.” 사용해도 되는지 indeholder mønstret V-아/어도 되다, som spørger, om det er tilladt eller i orden at gøre noget, efterfulgt af -는지, der gør spørgsmålet til et indlejret “om ...”. 사용하다 er grundformen “bruge”; den konkrete form 사용해도 viser 사용하다 + -아/어도. 사용해도 되다 betyder “det er i orden at bruge”. Her er 되다 bøjet som 되는지, fordi hele tilladelsesspørgsmålet er indlejret efter “spørg”. 물어보세요 kommer fra 물어보다, “spørge”, og har den høflige anmodningsform -세요. Det kan derfor bruges som “spørg” eller “spørg venligst”. Formen udtrykker her en opfordring til at stille spørgsmålet, ikke selve spørgsmålets indhold. Samlet er strukturen 그 사람에게 [사용해도 되는지] 물어보세요: “Spørg den pågældende person, om det er i orden at bruge det kortvarigt.” Det, der skal bruges, er ikke udtrykt som et særskilt koreansk objekt i denne sætning; den konkrete genstand fremgår af den faste oversættelse og den afgrænsede sammenhæng. 그 사람에게 angiver, hvem man spørger, 사용해도 되는지 angiver tilladelsesspørgsmålet, og 물어보세요 gør hele ytringen til en høflig opfordring.

6. 제 일이 더 중요한 것처럼 들리고 싶지 않아요.

   Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.

   제

   min

   일

   opgave; arbejde

   더

   mere

   중요한

   vigtig

   것처럼

   som om

   들리고 싶지 않아요

   vil ikke lyde

   Uddybende forklaring

   제 er den høflige, forkortede form af 저의 og betyder “min” her. 저 er “jeg” i en ydmyg/høflig form, mens 제 fungerer som possessiv foran et substantiv. Et tilsvarende mønster er 제 이름 = “mit navn”. 일 betyder her “opgave” eller “arbejde”. Betydningen afhænger af sammenhængen; i denne sætning er “opgave” den relevante læsning. Sammen med 제 og partiklen 이 bliver 제 일이 = “min opgave” som sætningens emne. 일 kan også bruges om arbejde mere generelt, men det er ikke nødvendigvis betydningen her. 더 betyder “mere” og gør sammenligningen tydelig. Det ændrer 중요한 til betydningen “vigtigere” i helheden. 더 kan også bruges foran andre beskrivende ord, for eksempel 더 비싸요 = “det er dyrere”. 중요한 kommer fra adjektivet 중요하다, “at være vigtig”. Formen 중요한 står foran et substantiv eller i en sammenlignende konstruktion som den her. I kombinationen 더 중요한 betyder den “mere vigtig” eller naturligt på dansk “vigtigere”. Det er 중요한, ikke 일, der bærer den beskrivende form. 것처럼 består af 것 (“ting” eller en nominaliseret situation) og 처럼 (“som, ligesom”). Her danner det mønsteret A-(으)ㄴ/는 것처럼 = “som om A” eller “ligesom A”. Efter 중요한 får vi 중요한 것처럼 = “som om det er vigtigt”; med 더 bliver den samlede betydning “som om det er vigtigere”. Denne konstruktion beskriver en lighed eller et indtryk og fastslår ikke i sig selv, at sammenligningen er sand. 들리고 싶지 않아요 er en høflig negativ måde at sige “vil ikke lyde” på. 들리다 betyder her “at lyde” eller “blive opfattet som”; det er ikke det samme som 듣다, “at høre”. Mønstret -고 싶다 betyder “ville gerne” eller “ønske at”, og -지 않다 gør ønsket negativt: -고 싶지 않아요 = “vil ikke”. 않아요 er den høflige nutidsform i denne faste formulering. Samlet bygges sætningen sådan op: 제 일이 = “min opgave”, 더 중요한 것처럼 = “som om den er vigtigere”, og 들리고 싶지 않아요 = “jeg vil ikke lyde”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.” Den udtrykker et ønske om ikke at give det indtryk; den siger ikke, at opgaven faktisk er vigtigere.

7. 통화에 사용한 뒤 바로 나가는 식으로 타협안을 제시해 보세요.

   Tilbyd et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.

   통화

   telefonopkald

   사용한 뒤

   efter at have brugt

   바로

   lige bagefter

   나가는

   at gå ud

   식으로

   på den måde

   타협안

   kompromisforslag

   제시해 보세요

   prøv at foreslå

   Uddybende forklaring

   통화 betyder her et telefonopkald. Ordet kan også indgå i 통화하다, “at tale i telefon”, men i denne sætning er det et navneord. Endelsen -에 i 통화에 angiver den situation eller det formål, som noget bruges til: “til opkaldet”. 사용한 뒤 bygger på verbet 사용하다, “at bruge”. Mønstret -ㄴ/은 뒤 betyder “efter at have …”; 사용한 er den form, der står foran 뒤, og 뒤 betyder “efter” i denne tidslige konstruktion. Det, der bruges, er ikke gentaget som et særskilt koreansk objekt her; den faste oversættelse gengiver det som “det”. Eksempel: 식사한 뒤에 걸어요. — “Jeg går en tur efter måltidet.” 바로 betyder “lige med det samme” eller “straks”. Her lægger det sig til handlingen bagefter, så afgangen skal ske uden et mellemrum efter brugen. 나가는 kommer fra 나가다, “at gå ud” eller “at gå væk”. Endelsen -는 gør verbet til en form, der kan beskrive et efterfølgende navneord; i 나가는 식 beskriver den altså den måde eller fremgangsmåde, der nævnes. I denne sammenhæng er den naturlige betydning “at gå bagefter”, ikke nødvendigvis specifikt at forlade en bygning. Eksempel: 지금 나가는 사람이 누구예요? — “Hvem er den person, der går nu?” 식으로 består af 식, “måde” eller “fremgangsmåde”, og -으로, som her angiver den måde, noget gøres på. Sammen med 나가는 danner det 나가는 식으로, “på den måde, at man går …” eller mere naturligt på dansk “for eksempel ved at gå …”. Konstruktionen kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel 번갈아 하는 식으로 — “på en måde, hvor man gør det på skift”. 타협안 betyder et kompromisforslag, altså en foreslået løsning, hvor parterne mødes mellem deres forskellige ønsker. 안 kan i sådanne sammensætninger betyde et forslag eller en plan, ikke blot et fysisk “indeni”. 제시해 보세요 bygger på 제시하다, “at fremlægge” eller “at foreslå”. 제시해 er forbindelsesformen, og -아/어 보다 i 보세요 føjer betydningen “prøv at …” til verbet; 보세요 betyder ikke her “se”. -세요 gør ytringen høflig og beder modtageren om at udføre handlingen. Eksempel: 다른 방법을 제시해 보세요. — “Prøv at foreslå en anden metode.” Sætningen samles således: 통화에 사용한 뒤 angiver, at noget bruges til telefonopkaldet og derefter er færdigbrugt; 바로 나가는 식으로 beskriver kompromisforslagets fremgangsmåde, nemlig at gå lige bagefter; og 타협안 er selve kompromisforslaget. 제시해 보세요 gør det til en høflig opfordring: “Prøv at foreslå et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå lige bagefter.”

8. 그게 공평한 것 같아요. 제가 그 사람이 다른 작업 공간을 찾는 것도 도와줄 수 있어요.

   Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe dem med at finde et andet arbejdssted.

   그게

   det

   공평한

   rimelig

   것 같아요

   det virker som om

   제가

   jeg

   그 사람이

   den person

   다른

   anden

   작업 공간

   arbejdssted

   찾는

   finde

   것도

   også det

   도와줄 수 있어요

   kan hjælpe

   Uddybende forklaring

   그게 betyder her “det”. Det er en forkortet, daglig form af 그것이: 그것 betyder “det”, og 이 markerer subjektet. Den præcise ting, som “det” henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen, men den faste oversættelse gengiver det som “det”. 공평한 kommer fra adjektivet 공평하다, “at være rimelig/retfærdig”. Endelsen -한 gør formen attributiv, altså egnet til at stå foran et efterfølgende navneord; i 공평한 것 fungerer den dog som del af konstruktionen “det, der er rimeligt”. 것 같아요 er en høflig konstruktion med betydningen “det virker som om” eller “det føles som”. 것 betyder grundlæggende “ting”, men i denne konstruktion nominaliserer det den foregående beskrivelse, og 같아요 kommer fra 같다, “at ligne/være som”. Her udtrykker hele 공평한 것 같아요 en forsigtig vurdering: “det føles rimeligt”. Det er ikke den samme form som en sikker, direkte påstand om, at noget er rimeligt. 제가 betyder “jeg” som subjekt. Formen er 저 (“jeg” i høflig ydmyg form) plus subjektpartiklen 가. Den adskiller sig blandt andet fra 저는, hvor 는 markerer emnet eller kontrasten. I denne sætning er jeg den person, der kan hjælpe. 그 사람이 betyder “den person” eller, som i oversættelsen, “dem”. 사람 betyder “person”, og 이 er subjektpartiklen efter et navneord, der ender på en konsonant. 그 peger på en person, der allerede kan identificeres i situationen; den koreanske form angiver ikke i sig selv personens køn. 다른 betyder “anden” eller “et andet” og står foran det navneord, det beskriver. Det kommer fra 다르다, “at være anderledes”, men 다른 er den form, der bruges attributivt: 다른 공간 betyder “et andet rum/område”. 작업 공간 betyder “arbejdsplads” eller mere bogstaveligt “arbejdsområde/-rum”. 작업 handler om arbejde eller en opgave, mens 공간 betyder et fysisk eller funktionelt rum. Sammen er det et sted, hvor man arbejder; det behøver ikke betyde en bestemt officiel arbejdsplads. 찾는 kommer fra verbet 찾다, “at finde” eller “at lede efter”. Formen 찾는 står foran det nominaliserede 것 og beskriver handlingen “at finde/lede efter”. Den koreanske attributive nutidsform siger ikke alene, om handlingen allerede er afsluttet; den konkrete betydning her bestemmes af sammenhængen og oversættes naturligt som “at finde”. 것도 er 것 plus partiklen 도, “også”. Her gør 것 handlingen 그 사람이 다른 작업 공간을 찾는 til et navneordsagtigt led: “det, at den person finder et andet arbejdssted”. 도 føjer netop denne hjælp til noget andet, der også kan gøres. Det betyder ikke, at 것 alene betyder “også”. 도와줄 수 있어요 betyder “kan hjælpe”. Det bygger på 돕다, “at hjælpe”, i den praktiske form 도와주다, “at hjælpe nogen”, plus -(으)ㄹ 수 있다, “have mulighed for/kunne”. 도와줄 er den form, der står foran 수, og 있어요 er den høflige nutidsform. Konstruktionen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en ubetinget erklæring om, at hjælpen allerede er givet. Samlet står først vurderingen 그게 공평한 것 같아요: “Det føles rimeligt.” Derefter markerer 제가 hjælperen som subjekt. Handlingen 그 사람이 다른 작업 공간을 찾는 것 er “at den person finder et andet arbejdssted”, 도 betyder, at dette også kan hjælpes med, og 도와줄 수 있어요 siger, at taleren har mulighed for at hjælpe. Hele udsagnet bliver derfor: “Jeg kan også hjælpe dem med at finde et andet arbejdssted.”

9. 그렇게 하면 그 사람의 예약도 존중한다는 걸 보여 줘요.

   Det viser, at du også respekterer deres booking.

   그렇게 하면

   hvis du gør sådan

   그 사람의

   den persons

   예약도

   bookingen også

   존중한다는 걸

   at respektere …

   보여 줘요

   viser

   Uddybende forklaring

   그렇게 하면 betyder her “hvis du gør sådan”. 그렇게 betyder “på den måde/sådan”, og 하면 er den betingede form af 하다 (“gøre”): 하다 → 하면 (“hvis/når man gør”). Eksempel: 이렇게 하면 돼요. — “Sådan kan man gøre.” 그 사람의 betyder “den persons”. 그 사람 er “den person”, og 의 markerer et ejerskabsforhold. I den faste oversættelse gengives forholdet naturligt som “deres booking”; den koreanske form angiver ikke i sig selv personens køn. 예약도 betyder “bookingen også”. 예약 er et navneord for en reservation eller booking, mens 도 føjes til det, der også er omfattet. Her siger formen altså, at også denne persons booking respekteres. 존중한다는 걸 betyder “at [du] respekterer …”. 존중하다 er grundformen “respektere”, og 존중한다 er den almindelige nutidsform i en konstaterende indlejret formulering. -다는 것 gør indholdet til noget, man kan omtale som “det, at …”; 걸 er den sammentrængte form af 것을. Det udeladte subjekt forstås her som “du” fra den faste oversættelse. 보여 줘요 betyder “viser”. Konstruktionen 보여 주다 bruges om at vise noget eller gøre noget synligt for nogen. 보여 줘요 er den høflige nutidsform; 요 markerer den høflige samtalestil. Her fungerer hele konstruktionen som udsagnet “det viser”, ikke som en separat betydning af 주다 alene. Sammen bliver strukturen: 그렇게 하면 (“hvis du gør sådan”) + 그 사람의 예약도 (“også den persons booking”) + 존중한다는 걸 (“at [du] respekterer”) + 보여 줘요 (“viser”). Den samlede betydning er derfor: “Hvis du gør sådan, viser det, at du også respekterer deres booking.”

10. 지금 그 사람에게 메시지를 보내고 상황을 설명할 수 있어요.

    Jeg kan skrive til vedkommende nu og forklare situationen.

    지금

    nu

    사람

    person

    메시지

    besked

    보내고

    sende og …

    상황

    situation

    설명할

    forklare

    수 있어요

    kan; er i stand til

    Uddybende forklaring

    지금 betyder her »nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå først for at fremhæve tidspunktet: 지금 가요 betyder »jeg går nu«. 사람 betyder »person«. I 그 사람에게 betyder 그 »den pågældende«, mens 에게 markerer modtageren: »til den person«. 사람 er et almindeligt tælleligt navneord; flertalsbetydning følger ikke automatisk af selve formen. 메시지 er et låneord for »besked«. I 메시지를 er 를 objektmarkøren, så beskeden er det, der sendes. Et nyttigt mønster er 메시지를 보내다 — »at sende en besked«. 보내고 er formen af verbet 보내다 »sende« med forbindelsesendelsen -고. Her forbinder den to handlinger i rækkefølge eller som dele af samme mulighed: »sende … og …«. Eksempel: 커피를 마시고 공부해요 betyder »Jeg drikker kaffe og studerer«. 상황 betyder »situation«. I 상황을 er 을 objektmarkøren, fordi situationen er det, der forklares. 상황을 설명하다 er et genbrugeligt mønster: »at forklare situationen«. 설명할 kommer fra 설명하다 »forklare«. Endelsen -(으)ㄹ danner her den form, der står foran 수 있다 i konstruktionen for mulighed eller evne: 설명할 수 있다 — »kunne forklare«. Det er altså 설명하다, ikke 상황, der har denne verbform. 수 있어요 består af 수 »mulighed/måde« og 있어요, den høflige nutidsform af 있다 »findes/er«. Sammen med den foregående 설명할 udtrykker det, at taleren kan eller har mulighed for at gøre noget. -어요 gør udsagnet høfligt; det markerer ikke i sig selv, hvem der kan gøre det. Hele utterancen bygges således op som 지금 + 그 사람에게 메시지를 보내고 + 상황을 설명할 수 있어요: »Nu kan jeg sende en besked til den pågældende og forklare situationen.« -고 forbinder de to handlinger, og -ㄹ 수 있어요 gælder for den forbundne handlingsmulighed. Den danske oversættelse »skrive til vedkommende« gengiver her den tilsigtede beskedhandling; det synlige koreanske verbum er bogstaveligt »sende«.

11. 메시지는 짧게 쓰고 그 타협안을 제안하세요.

    Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.

    메시지는

    beskeden

    짧게

    kortfattet

    쓰고

    skriv og

    그

    det/den

    타협안을

    kompromiset

    제안하세요

    foreslå venligst

    Uddybende forklaring

    메시지는 betyder her “beskeden” som samtalets tema. 메시지 er et lånord for “besked”, og 는 er en temapartikel; den peger på, hvad resten af udsagnet handler om, uden i sig selv at markere direkte objekt. I en anden sætning kan 메시지를 markere “beskeden” som objekt. 짧게 betyder “kortfattet/kort”. Det er adverbialformen af adjektivet 짧다 “at være kort”: 짧다 → 짧게, når egenskaben beskriver, hvordan en handling udføres. Eksempel: 간단하게 쓰세요. — “Skriv enkelt.” 쓰고 kommer fra verbet 쓰다, her “at skrive”, og betyder “skriv og …”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste handling. Formen 쓰고 er ikke selv en høflig opfordring; opfordringen ligger i den afsluttende verbform 제안하세요. Eksempel: 읽고 대답하세요. — “Læs, og svar.” 그 står foran et navneord og betyder her “det” i det kompromis. Det er en bestemmende form, ikke et selvstændigt navneord, og dets præcise reference kommer fra sammenhængen. Mønstret 그 + navneord kan genbruges, når taleren henviser til et bestemt eller allerede identificerbart emne. 타협안을 betyder “kompromiset” som direkte objekt. 타협안 betyder “kompromisforslag/kompromis”, og 을 er objektpartiklen; den bruges efter en stavelse, der ender på en konsonant. Efter en vokal bruges normalt 를, som i 아이디어를 — “ideen” som objekt. Her er 을 knyttet til 타협안, ikke til 그. 제안하세요 betyder “foreslå venligst” og kommer fra verbet 제안하다 “at foreslå”. Endelsen -세요 giver her en høflig opfordring eller et høfligt imperativ. Den samme høflige afslutning ses med andre verber, for eksempel 기다리세요. — “Vent venligst.” Hele udsagnet bygges sådan op: 메시지는 sætter beskeden som tema, 짧게 쓰고 instruerer modtageren i at skrive den kort, og 그 타협안을 제안하세요 tilføjer den høflige opfordring til at foreslå det pågældende kompromis. Samlet betyder det: “Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.”