Afklaring af den ændrede dagsorden | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 출시 체크리스트를 검토할 생각으로 통화에 참여했습니다.

   Jeg deltog i opkaldet med forventning om at gennemgå tjeklisten for lanceringen.

   출시

   lancering

   체크리스트

   tjekliste

   검토할

   at gennemgå

   생각으로

   med tanke på

   통화

   opkald

   참여했습니다

   deltog

   Uddybende forklaring

   출시 betyder her “lancering” og bruges som et navneord. Det står først i navneordsforbindelsen 출시 체크리스트, altså “lancerings-tjekliste”. 출시 kommer fra 출시하다, “at lancere eller udgive”, men formen her er navneordet, ikke verbet. 체크리스트 er et navneord for en tjekliste. Sammen med 출시 beskriver det en tjekliste, der vedrører en lancering. Partiklen 를 efter hele forbindelsen markerer den som genstand for 검토하다. 검토할 kommer fra 검토하다, “at gennemgå, undersøge eller vurdere”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt og peger her på en handling, der er tænkt udført: 검토할 생각 er “tanken/intentionen om at gennemgå”. Sammenlign 검토한 (“som blev gennemgået”) og 검토하는 (“som gennemgår/er ved at gennemgå”). 생각으로 består af navneordet 생각, “tanke” eller “hensigt”, og partiklen 로. I denne konstruktion betyder det, at man deltager med en bestemt hensigt eller plan. 검토할 생각으로 kan derfor genbruges som “med den hensigt at gennemgå”. 통화 er et navneord for en telefonsamtale eller et opkald. Det er ikke selve handlingen “at ringe”; det tilsvarende verbum er 통화하다, “at tale i telefon”. Her får 통화 partiklen 에, som markerer det opkald eller den samtale, man deltager i. 참여했습니다 betyder “deltog”. Grundformen er 참여하다, “at deltage”, og -했습니다 markerer fortid i en høflig, formel stil. 참여하다 tager ofte 에 for den aktivitet eller begivenhed, man deltager i, som i 회의에 참여했습니다 (“Jeg deltog i mødet”). Hele strukturen er 출시 체크리스트를 검토할 생각으로 + 통화에 참여했습니다: “med hensigten at gennemgå lancerings-tjeklisten deltog [jeg] i opkaldet.” Den danske oversættelse gengiver dette som: “Jeg deltog i opkaldet med forventning om at gennemgå tjeklisten for lanceringen.” Koreansk udelader her et udtrykt subjekt; verbets høflige fortidsform angiver ikke i sig selv, hvem subjektet er, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”.

2. 고객이 새로운 규정 준수 우려를 제기한 후 안건이 바뀌었습니다.

   Dagsordenen blev ændret, efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne.

   고객

   kunden

   새로운

   ny

   규정 준수

   overholdelse af regler

   우려

   bekymring

   제기한

   rejste

   후

   efter

   안건

   dagsorden

   바뀌었습니다

   blev ændret

   Uddybende forklaring

   고객 betyder her “kunden”. Det er et substantiv, og 이 i 고객이 markerer det som subjekt: kunden er den, der udfører handlingen i den første del. Et genanvendeligt mønster er substantiv이/가 + handling. 새로운 betyder “ny” og står foran 우려, som det beskriver. Det er attributivformen af 새롭다 “at være ny”; formen 새로운 bruges altså før et substantiv. Eksempel: 새로운 계획 betyder “en ny plan”. 규정 준수 betyder “overholdelse af regler”. Det er et sammensat substantiv: 규정 er “regel/forskrift”, og 준수 er “overholdelse”. I denne sætning beskriver det, hvilken slags bekymring der er tale om. Eksempel: 규정 준수가 중요합니다. betyder “Det er vigtigt at overholde reglerne.” 우려 betyder “bekymring” eller “bekymring over et problem”. Her er det det, kunden rejste. Et nært beslægtet, men ikke identisk ord er 걱정, som ofte betyder mere almindelig personlig bekymring; 우려 bruges ofte om en bekymring vedrørende en mulig risiko eller et problem. 제기한 betyder her “rejste” i betydningen “fremsatte”. Det er den attributive fortidsform af 제기하다 “at rejse/fremsætte”. I 고객이 ... 우려를 제기한 beskriver formen en tidligere handling, hvor kunden fremsatte bekymringen. Eksempel: 그는 문제를 제기했습니다. betyder “Han rejste problemet.” 후 betyder “efter”. Konstruktionen 제기한 후 betyder “efter at [nogen] rejste ...”; 후 følger her en beskrivende verbalform og angiver, at den næste begivenhed sker senere. Eksempel: 회의가 끝난 후 출발했습니다. betyder “Jeg tog af sted, efter at mødet var slut.” 안건 betyder “dagsordenpunkt” eller, i denne sammenhæng, “dagsorden”. Det er subjektet i 안건이 바뀌었습니다, hvor 이 markerer, hvad der ændrede sig. Eksempel: 새 안건을 논의했습니다. betyder “Vi drøftede et nyt dagsordenpunkt.” 바뀌었습니다 betyder “blev ændret” eller “ændrede sig” her. Det er den høflige fortidsform af 바뀌다, “at ændre sig/blive ændret”: 바뀌다 → 바뀌었습니다. Formen beskriver resultatet, uden at den, der eventuelt ændrede dagsordenen, bliver nævnt. Den aktive form 바꾸다 betyder “at ændre noget” og tager normalt et objekt, for eksempel 계획을 바꿨습니다 — “Jeg ændrede planen.” Hele sætningen bygges sådan: 고객이 ... 우려를 제기한 후 betyder “efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne”, og 안건이 바뀌었습니다 betyder “dagsordenen blev ændret”. Samlet: “Dagsordenen blev ændret, efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne.”

3. 슬라이드를 준비하기 전에 그 내용을 알았더라면 도움이 됐을 텐데요.

   Det ville have været nyttigt at vide, før jeg forberedte slides.

   슬라이드를

   slides

   준비하기

   at forberede

   전에

   før

   그

   den/det pågældende

   내용을

   indholdet

   알았더라면

   hvis jeg havde vidst det

   도움이

   hjælp/nytte

   됐을 텐데요

   ville have været

   Uddybende forklaring

   슬라이드를 betyder her “slides” som det, der forberedes. 슬라이드 er et låneord, og -를 markerer direkte objekt; denne partikel bruges efter et substantiv, der ender på vokallyd. Eksempel: 자료를 읽어요. — “Jeg læser materialet.” 준비하기 kommer fra verbet 준비하다 “at forberede”. Endelsen -기 gør handlingen til en substantiveret enhed, så 준비하기 전에 betyder “før man forbereder”. Mønsteret 동사-기 전에 kan bruges om “før man gør noget”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 전에 betyder her “før”. I mønsteret -기 전에 er 전 et substantiv med betydningen “før/tiden inden”, og 에 markerer tidsudtrykket. Det er hele mønsteret -기 전에, ikke 전에 alene, der betyder “før man gør noget”. 그 står foran et substantiv og betyder omtrent “den/det pågældende” eller “den/det”. Dets præcise referent er ikke fastslået yderligere i den givne tekst; her indgår det grammatisk i 그 내용을 foran 내용. Eksempel: 그 자료 betyder “det materiale” eller “det pågældende materiale”. 내용을 betyder her “indholdet”. 내용 er substantivet “indhold”, og -을 markerer det som objekt for 알다, “at vide/kende”. -을 bruges efter en slutkonsonant; efter en slutvokal bruges normalt -를. Eksempel: 내용을 알아요. — “Jeg kender indholdet.” 알았더라면 kommer fra 알다, “at vide/kende”. Formen indeholder fortidsformen 알았- og -더라면, som her danner en kontrafaktisk betingelse: “hvis jeg havde vidst det”. Den fremstiller viden som noget, taleren ikke havde på det relevante tidligere tidspunkt. Det er ikke den almindelige betingelse 알면 (“hvis man ved det”). Eksempel: 미리 알았더라면 준비했을 거예요. — “Hvis jeg havde vidst det på forhånd, ville jeg have forberedt mig.” 도움이 betyder her “hjælp/nytte”. 도움 er substantivet “hjælp” eller “nytte”, og -이 markerer det som subjekt i udtrykket 도움이 되다, der betyder “være til hjælp” eller “være nyttig”. Eksempel: 이 자료가 도움이 돼요. — “Dette materiale er nyttigt.” 됐을 텐데요 udtrykker her den ikke-realiserede følge “ville have været”. 됐- er fortidsformen af 되다 “blive/være”, og -을 텐데요 fuldender i denne sammenhæng den kontrafaktiske, høfligt eftertænksomme slutning. Sammen med 도움이 bliver betydningen “ville have været nyttigt”. Eksempel: 그 정보가 도움이 됐을 텐데요. — “Den information ville have været nyttig.” Samlet bygges ytringen sådan op: 슬라이드를 준비하기 전에 — “før jeg forberedte slides”, 그 내용을 알았더라면 — “hvis jeg havde vidst det”, og 도움이 됐을 텐데요 — “ville det have været nyttigt”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville have været nyttigt at vide det, før jeg forberedte slides.”

4. 저도 동의하고, 그 업데이트는 더 일찍 공유되었어야 합니다.

   Det er jeg enig i, og opdateringen burde være blevet delt tidligere.

   저도

   jeg også

   동의하고

   er enig og …

   그

   den pågældende

   업데이트

   opdatering

   더 일찍

   tidligere

   공유되었어야 합니다

   burde være blevet delt

   Uddybende forklaring

   저도 består af 저 “jeg” og partiklen 도 “også”. 저 er den høflige ydmyge form af “jeg”; den mere uformelle form er 나. Her betyder udtrykket i sammenhængen “jeg er også enig”, men 도 betyder ikke i sig selv “enig”. Eksempel: 저도 갑니다. — “Jeg tager også af sted.” 동의하고 kommer fra verbet 동의하다, “at være enig / samtykke”. Endelsen -고 forbinder denne handling med den næste del og svarer her til “og”. Den fulde høflige nutidsform er 동의합니다, mens 동의하고 er forbindelsesformen. Eksempel: 저는 그 의견에 동의하고 계속하겠습니다. — “Jeg er enig i den mening og fortsætter.” 그 står foran et navneord og peger på den relevante eller allerede identificerede ting; her modificerer det 업데이트. Det er et bestemmende ord, ikke selve navneordet “opdatering”. Koreansk har ikke grammatisk køn i 그 på samme måde som dansk har i “den/det”. 업데이트 er et låneord, der betyder “opdatering”. Det er navneordet i den passive konstruktion længere fremme: opdateringen er det, der skulle have været delt. Eksempel: 업데이트를 확인했습니다. — “Jeg tjekkede opdateringen.” 더 일찍 betyder “tidligere”. 일찍 betyder “tidligt”, og 더 gør sammenligningen stærkere: “mere tidligt”, naturligt oversat “tidligere”. Det er adverbiet 일찍, ikke et navneord, der sammenlignes. Eksempel: 더 일찍 알려 주세요. — “Fortæl mig det tidligere.” 공유되었어야 합니다 udtrykker, at noget burde have været delt. Grundformen er 공유되다, “at blive delt”, hvor 되다 markerer den passive eller forandrede tilstand. -었- placerer den forventede handling før referencepunktet, og -어야 하다 udtrykker nødvendighed eller det, der burde ske. Kombinationen 공유되었어야 합니다 er den høflige form af “burde være blevet delt”. Den passive form gør opdateringen til det, der modtager delingen; den angiver ikke, hvem der skulle dele den. Eksempel: 자료는 어제 공유되었어야 했습니다. — “Materialet burde være blevet delt i går.” Samlet bygges sætningen sådan op: 저도 — “jeg også” — efterfølges af 동의하고, “er enig og”. Derefter er 그 업데이트 “den pågældende opdatering”, og 더 일찍 angiver tidspunktet “tidligere”. Den afsluttende passive nødvendighed 공유되었어야 합니다 siger, at opdateringen burde være blevet delt. Hele betydningen er derfor: “Det er jeg enig i, og opdateringen burde være blevet delt tidligere.” Formuleringen er høflig og egner sig til en professionel samtale.

5. 새로운 우선순위를 간단히 확인해 볼 수 있을까요?

   Kunne vi kort afklare den nye prioritet?

   새로운

   ny

   우선순위

   prioritet

   간단히

   kort

   확인해 볼 수 있을까요?

   kunne vi afklare?

   Uddybende forklaring

   새로운 betyder her “ny” og står foran substantivet 우선순위, så det beskriver den prioritet, der skal afklares. Formen kommer fra adjektivet 새롭다 “at være ny”: i prænominal position bliver det 새로운. Det er altså 새로운, ikke 우선순위, der bærer adjektivformen. 우선순위 betyder “prioritet” eller “prioritering”. Det er et substantiv, som kan bruges i genanvendelige mønstre som A의 우선순위 (“A’s prioritet”) og 우선순위를 정하다 (“fastsætte en prioritet”). Her er det den konkrete prioritet, som taleren foreslår at afklare. 간단히 betyder “kort” eller “enkelt” og beskriver måden, handlingen udføres på. Det er adverbiet af 간단하다 “at være enkel”. I denne sætning begrænser det 확인해 볼 수 있을까요?: taleren foreslår en kort afklaring, ikke en omfattende gennemgang. 확인해 볼 수 있을까요? er en høflig muligheds- og forslagform. 확인하다 betyder “at kontrollere, bekræfte eller afklare”; 확인해 er forbindelsesformen. 보다 efter en handling kan danne -아/어 보다, som viser, at man prøver eller ser, om man kan udføre handlingen. Derfor giver 확인해 볼 her betydningen “prøve at afklare”. -ㄹ 수 있다 betyder, at noget er muligt, og -을까요? gør spørgsmålet høfligt og inviterer til en fælles beslutning eller handling. I 볼 수 있을까요? spørger taleren derfor høfligt, om det er muligt for de involverede at gøre dette sammen. Formen er ikke en simpel konstatering af, at handlingen sker. Samlet bygges sætningen sådan op: 새로운 우선순위를 (“den nye prioritet” som handlingens objekt) + 간단히 (“kort”) + 확인해 볼 수 있을까요? (“kunne vi prøve at afklare?”). Hele ytringen betyder derfor: “Kunne vi kort afklare den nye prioritet?” Det er en høflig, samarbejdende formulering, der kan genbruges med et andet objekt, for eksempel 일정을 확인해 볼 수 있을까요? — “Kunne vi prøve at afklare tidsplanen?”

6. 그게 맞습니다. 그렇지 않으면 모두가 서로 다른 위험에 대해 논의할 수도 있으니까요.

   Det giver mening, for ellers kommer alle måske til at diskutere forskellige risici.

   그게

   det

   맞습니다

   er rigtigt

   그렇지 않으면

   ellers

   모두가

   alle

   서로

   hinanden; gensidigt

   다른

   forskellig; anden

   위험

   risici

   논의할

   diskutere

   으니까요

   for; fordi

   Uddybende forklaring

   그게 er en sammentrækning af 그것이: 그것 betyder “det”, og 이 markerer subjektet. Her svarer det til “det” i den faste oversættelse. Formen peger på noget, der allerede er identificeret, uden at selve formen nødvendigvis angiver et bestemt dansk substantiv. 맞습니다 kommer fra 맞다, “at være rigtig” eller “at passe”. Endelsen -습니다 giver en høflig, formel konstatering. 그게 맞습니다 betyder derfor “det er rigtigt” eller “det passer”. 그렇지 않으면 betyder “ellers” eller mere bogstaveligt “hvis det ikke er sådan”. Det bygger på 그렇다 (“at være sådan”), -지 않다 (negation) og -으면 (betingelse). Mønstret A지 않으면 B kan genbruges som “hvis A ikke sker eller ikke er tilfældet, så B”. 모두가 betyder “alle” som subjekt. 모두 kan bruges om alle eller alt samlet, mens 가 markerer subjektet. Her er det alle, der eventuelt vil diskutere; udtrykket angiver ikke et bestemt antal personer. 서로 betyder “hinanden” eller “gensidigt” og viser en relation mellem flere parter. I 서로 다른 hjælper det med at udtrykke, at tingene er forskellige fra hinanden. 다른 er den attributive form af 다르다, “at være forskellig”. Den står foran et navneord: 다른 의견 betyder “en anden eller forskellig mening”. Sammen med 서로 bliver 서로 다른 위험 til “forskellige risici”. 위험 er navneordet “risiko” eller “fare”. Med 에 대해 betyder 위험에 대해 “om risici” eller “vedrørende risici”. Koreansk behøver ikke et særskilt flertalsmærke her; flertallet er tydeligt i den faste oversættelse og sammenhængen. 논의할 kommer fra 논의하다, “at diskutere” eller “at drøfte”. Endelsen -ㄹ gør formen attributiv, så den står foran 수 i konstruktionen V-(으)ㄹ 수도 있다. Her bidrager 논의할 수도 있다 til betydningen “kan eller måske komme til at diskutere”, ikke til en sikker forudsigelse. I 논의할 수도 있다 er 수 et afhængigt navneord i en mulighedskonstruktion, og 도 er en del af mønstret, som kan give betydningen “også” eller fremhæve en mulig situation. I denne ytring er den naturlige betydning “måske kan”. 으니까요 er årsagsendelsen -(으)니까 med den høflige afslutning 요. Den forbinder den foregående mulighed med en begrundelse og svarer her til “for” eller “fordi”. Efter 있다 bliver formen 있으니까요. Samlet betyder 그게 맞습니다 “det er rigtigt”. 그렇지 않으면 betyder “for ellers”, og 모두가 서로 다른 위험에 대해 논의할 수도 있으니까요 betyder “kan alle måske komme til at diskutere forskellige risici”. Hele ytringen betyder derfor: “Det giver mening, for ellers kommer alle måske til at diskutere forskellige risici.”

7. 그 맥락이 명확해진 뒤에야 체크리스트를 요약할 수 있습니다.

   Jeg kan først opsummere tjeklisten, når den kontekst er klar.

   그

   den

   맥락이

   konteksten

   명확해진

   blevet klar

   뒤에야

   først efter

   체크리스트를

   tjeklisten

   요약할

   opsummere

   수 있습니다

   kan

   Uddybende forklaring

   그 står foran 맥락 og betyder her “den” i betydningen den kontekst, som den faste danske oversættelse identificerer. Det er et demonstrativt bestemmelsesord; dets konkrete reference kommer fra sammenhængen, ikke alene fra formen 그. 맥락이 betyder “konteksten” som det grammatiske subjekt. 맥락 er substantivet “kontekst”, og 이 er subjektmarkøren, som bruges efter en stavelse med slutkonsonant. Eksempel: 상황이 중요합니다. — “Situationen er vigtig.” 명확해진 kommer fra 명확해지다, “at blive klar/tydelig”. Formen 명확해진 er den fortidslige attributive form og beskriver noget, der er blevet klart: 명확해진 기준 — “et kriterium, der er blevet klart”. Her beskriver den, at konteksten er blevet klar, før det næste tidspunkt nås. Den skal ikke forveksles med 명확하다, “at være klar/tydelig”, som beskriver selve tilstanden uden fokus på overgangen til den. 뒤에야 består af 뒤, “bagved/efter”, tidsmarkøren 에 og 야, som fremhæver “først da/kun efter”. I denne konstruktion betyder 명확해진 뒤에야 derfor “først efter at det er blevet klart”. Eksempel: 준비가 끝난 뒤에야 시작합니다. — “Vi begynder først, efter at forberedelsen er færdig.” 체크리스트를 er objektet “tjeklisten”. 체크리스트 er et lånt substantiv, og 를 markerer det direkte objekt efter en vokal. Det er dette objekt, der bliver opsummeret. Eksempel: 문서를 검토합니다. — “Jeg gennemgår dokumentet.” 요약할 kommer fra verbet 요약하다, “at opsummere”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt og lader det stå foran 수 있습니다: 요약할 수 있습니다 er mønstret “kan opsummere”. Den markerer her den handling, der er mulig efter den angivne betingelse; den er ikke i sig selv en fuld nutidsform for “opsummerer”. 수 있습니다 er den høflige form af mønstret -(으)ㄹ 수 있다, “at kunne/give mulighed for”. 수 betyder i dette faste mønster mulighed eller evne, mens 있습니다 er den høflige form af 있다. Eksempel: 여기서 볼 수 있습니다. — “Man kan se det her.” I den faste oversættelse er det den talende, der kan opsummere, men koreansk udelader subjektet, fordi det er forståeligt fra sammenhængen. Hele strukturen er 그 맥락이 명확해진 뒤에야 + 체크리스트를 + 요약할 수 있습니다: “først når den kontekst er klar” + “tjeklisten” + “kan opsummere”. Den vigtige rækkefølge er, at konteksten først skal blive klar; derefter er det muligt for den talende at opsummere tjeklisten. Den høflige afslutning gør udsagnet formelt og respektfuldt.

8. 그 우려 사항에 대해 의견을 맞춘 다음, 무엇을 미뤄도 될지 결정합시다.

   Lad os blive enige om bekymringen og derefter beslutte, hvad der kan vente.

   그

   den/det

   우려 사항

   bekymring

   에 대해

   om; angående

   의견을 맞춘 다음

   efter at være blevet enige

   무엇을

   hvad; hvad for noget

   미뤄도 될지

   om det kan vente

   결정합시다

   lad os beslutte

   Uddybende forklaring

   그 står foran 우려 사항 og peger her på den bekymring, som den faste oversættelse identificerer. Som koreansk demonstrativ bestemmes dets form ikke af grammatisk køn; det fungerer attributivt foran et navneord. I andre sammenhænge kan 그 også henvise til noget allerede nævnt eller kendt, men her er betydningen den konkrete bekymring. 우려 사항 er et navneordsudtryk for en bekymring eller et punkt, der giver anledning til bekymring. 우려 betyder bekymring, mens 사항 betegner et punkt eller forhold; sammen bliver udtrykket naturligt en bekymring eller bekymringspunkt. Et eksempel på mønstret er 중요한 사항 — “et vigtigt punkt”. 에 대해 følger navneordet og betyder “om” eller “angående”. Mønstret N에 대해 bruges til at angive det emne, man taler om, vurderer eller når enighed om. Her knytter det emnet til den efterfølgende handling. 의견을 맞춘 다음 beskriver først, at man får sine synspunkter til at stemme overens, altså bliver enige. 의견 betyder “mening” eller “synspunkt”, og objektmarkøren 을 viser, at det er synspunkterne, der justeres eller bringes i overensstemmelse. Verbet 맞추다 betyder her “at få til at passe sammen” eller “at afstemme”; formen 맞춘 er verbets attributive form i konstruktionen V-(으)ㄴ 다음, “efter at have gjort V”. 다음 betyder “derefter” eller “det næste”. Konstruktionen V-(으)ㄴ 다음(에) kan genbruges, for eksempel 확인한 다음에 시작하세요 — “Start efter at have kontrolleret det.” 무엇을 betyder “hvad” som det, der modtager handlingen. 무엇 er spørgeformen “hvad”, og 을 markerer objektet. I mere daglig tale kan 무엇 ofte forkortes til 뭐, men den observerede form her er 무엇을. 미뤄도 될지 betyder her “om det kan vente”, nærmere “om det er i orden at udskyde det”. Grundverbet er 미루다, “at udskyde” eller “at udsætte”; i den observerede form bliver det 미뤄 foran -도 되다. -아/어도 되다 udtrykker, at noget er tilladt eller muligt, og -ㄹ지 gør hele delen til et indlejret spørgsmål eller en beslutning om, hvorvidt noget er muligt. Sammen med 무엇을 bliver mønstret 무엇을 V-아/어도 될지: “hvad man kan tillade sig at V” eller mere naturligt “hvad der kan vente”. Det er ikke et almindeligt direkte spørgsmål, men noget der indgår som indholdet i 결정하다. 결정합시다 betyder “lad os beslutte”. Grundverbet er 결정하다, “at beslutte”, og -ㅂ시다 er en høflig form, der fremsætter et fælles forslag: “lad os ...”. Formen angiver altså en foreslået fælles handling, ikke blot at nogen beskriver en beslutning. Et eksempel er 내일 결정합시다 — “Lad os beslutte det i morgen.” Samlet bygges ytringen sådan op: Først afstemmer man synspunkterne om den pågældende bekymring, og derefter foreslår taleren, at man beslutter, hvad der kan udskydes. Det giver den faste betydning: “Lad os blive enige om bekymringen og derefter beslutte, hvad der kan vente.”