식사는
„식사는“ betyder „hvad angår måltidet“ og gør måltidet til sætningens emne. Formen bruges, når man vil beskrive eller vurdere et måltid, for eksempel i en restaurantoplevelse.
즐거웠지만
„즐거웠지만“ betyder „var behageligt, men“ og forbinder en positiv vurdering med en efterfølgende indvending. „-지만“ bruges til at sætte en kontrast op, for eksempel „det var godt, men …“.
코스
„코스“ betyder her en ret eller serveringsgang i et måltid. Ordet bruges om de enkelte dele af et måltid, især når flere retter serveres i rækkefølge.
사이의
„사이의“ betyder „mellem“ og beskriver forholdet mellem to eller flere ting. Her angiver det, at 간격이 handler om afstanden mellem retterne; mønsteret „A와 B 사이의 …“ kan bruges om noget mellem A og B.
간격이
„간격이“ betyder her „intervallet“ eller „afstanden“, som er sætningens subjekt. „간격“ bruges om den tid eller afstand, der er mellem begivenheder, for eksempel mellem to serveringer.
일정하지
„일정하지“ bidrager med betydningen „ikke ensartet“ eller „ikke regelmæssig“ i „일정하지 않게 느껴졌어요“. Formen bruges til at beskrive noget, der ikke følger et jævnt eller fast mønster.
않게
„않게“ gør udtrykket negativt og betyder her „på en måde, der ikke er“. Sammen med „일정하지“ beskriver det, at intervallet føltes uregelmæssigt; mønsteret „-지 않게“ bruges til at sige, at noget ikke sker eller ikke er på en bestemt måde.
느껴졌어요
„느껴졌어요“ betyder „føltes“ eller „blev oplevet som“ i denne høflige beskrivelse af intervallet. Formen bruges, når man beskriver sin oplevelse eller vurdering uden at fremsætte den som en absolut kendsgerning.
식사
„식사“ betyder „måltid“ i „식사 흐름에“. Det bruges om selve det at spise eller om måltidet som helhed, for eksempel i sammensætninger om måltidets forløb.
흐름에
„흐름에“ betyder her „i eller for måltidets flow“, altså det forløb som blev påvirket. „에“ markerer her det område eller den sammenhæng, som en påvirkning rammer, som i „흐름에 방해가 되다“.
방해가
„방해가“ er den hindring eller forstyrrelse, som indgår i udtrykket „방해가 되다“. Her beskriver det, at noget kom i vejen for måltidets flow; mønsteret „A가 방해가 되다“ bruges om noget, der forstyrrer.
되었다니
„되었다니“ indgår i reaktionen på, at noget „blev til en hindring“ eller „kom i vejen“. Endelsen „-다니“ bruges her til at reagere på eller beklage en oplysning, som i „det er beklageligt, at …“.
죄송합니다
„죄송합니다“ betyder „det beklager jeg“ eller „undskyld“ og er en høflig undskyldning. Det bruges især, når man påtager sig ansvar for en ulempe eller viser beklagelse over for en anden person.
바빴던
„바빴던“ betyder „som var travl“ og beskriver den tidligere travle situation i „바빴던 건“. Formen bruges foran et efterfølgende substantiv eller en nominaliseret del, når man henviser til noget, der var travlt.
건
„건“ er den forkortede form af „것은“ og betyder her „det, at det var travlt“ som emne. Det bruges i samtale til at gøre en hel situation til emne, som i „A-다는 건 …“ eller „A-던 건 …“.
이해합니다
„이해합니다“ betyder „jeg forstår“ i en formel og høflig stil. Her viser det forståelse for personalets travle situation; formen kan bruges til at anerkende en andens forklaring, før man giver yderligere feedback.
하지만
„하지만“ betyder „men“ og indleder kontrasten til den foregående forståelse. Det bruges ofte i begyndelsen af en ny sætning, når man vil tilføje en vigtig reservation eller indvending.
몇몇
„몇몇“ betyder „nogle få“ eller „visse“ og peger på en del af en gruppe uden at angive præcist hvor mange. Her bruges det foran „요리는“ om nogle af retterne, der kom for tæt på hinanden.
요리는
„요리는“ betyder „hvad angår retterne“ og gør retterne til emne for den følgende beskrivelse. „는“ markerer emnet og gør det muligt at sammenligne disse retter med „다른“ retter.
너무
„너무“ betyder her „for“ eller „alt for“ og viser, at afstanden var kortere end passende. Det bruges foran et beskrivende ord eller en handling for at markere en problematisk grad, som i „너무 빨리“.
연달아
„연달아“ betyder „lige efter hinanden“ eller „i hurtig rækkefølge“. Her beskriver det, at flere retter blev serveret tæt efter hinanden; mønsteret „A와 B가 연달아 …“ kan bruges om begivenheder, der følger hinanden.
나왔고
„나왔고“ betyder her „kom ud eller blev serveret, og“ og forbinder den første del med den næste del af sammenligningen. På en restaurant bruges „나오다“ om, at mad kommer ud fra køkkenet og bliver serveret; „-고“ forbinder handlinger eller beskrivelser.
다른
„다른“ betyder „andre“ og står foran et substantiv, her „요리는“. Det bruges til at skelne en anden del af gruppen fra den del, der allerede er nævnt.
늦게
„늦게“ betyder „sent“ og beskriver tidspunktet eller hastigheden for, hvornår retterne kom. Det er en adverbiel form, der kan stå foran en handling, som i „늦게 나왔어요“.
나왔어요
„나왔어요“ betyder her „blev serveret“ eller „kom ud“ i høflig fortid. I restaurantsammenhæng bruges det om en ret, der kommer fra køkkenet til gæsten; formen kan også bruges om noget, der er kommet frem eller ud.
테이블
„테이블“ betyder „bord“ og er et låneord, der her henviser til bordet med gæsterne. Det kan bruges om både det fysiske bord og den gruppe eller serveringssammenhæng, der hører til bordet.
전체의
„전체의“ betyder „hele“ eller „det samlede“ og beskriver „진행“, altså det samlede forløb. „의“ forbinder et substantiv med det, det beskriver; mønsteret „전체의 A“ bruges om A som helhed.
진행을
„진행을“ betyder her „forløbet“ eller „fremdriften“ og er genstand for koordineringen. I denne sammenhæng handler „진행“ om, hvordan retterne bliver ført gennem serveringen; „진행을 조율하다“ kan bruges om at koordinere et forløb.
더
„더“ betyder „mere“ eller „i højere grad“ og viser, at koordineringen burde have været bedre end den var. Det bruges foran et beskrivende ord eller en handling, som i „더 잘“.
잘
„잘“ betyder „godt“ og beskriver, hvordan koordineringen skulle være udført. Det bruges ofte foran et verbum for at angive kvaliteten af en handling, som i „잘 조율하다“.
조율했어야
„조율했어야“ betyder her „burde have koordineret“. Formen bruges til at sige, at en tidligere handling burde være udført på en bestemt måde; den kan følges af en høflig afslutning som „했습니다“.
했습니다
„했습니다“ afslutter her den formelle og høflige formulering „조율했어야 했습니다“. I denne sætning fuldender den udsagnet om, hvad man burde have gjort, snarere end blot at betyde „gjorde“ alene.
저는
„저는“ betyder „jeg“ som sætningens emne og har en høflig form for „jeg“. Her markerer det gæstens egen hensigt; formen bruges ofte, når man forklarer sin holdning eller præciserer, hvad man selv ønsker.
추가로
„추가로“ betyder „ekstra“ eller „derudover“. Her præciserer det, at gæsten ikke beder om noget ud over den almindelige håndtering; det kan bruges foran noget, man tilføjer eller efterspørger yderligere.
뭔가를
„뭔가를“ betyder „noget“ og er genstand for „요구하는“. Formen bruges, når man henviser ubestemt til en ting eller handling; „를“ markerer det, som efterspørges.
요구하는
„요구하는“ betyder „at kræve“ eller „at bede om“ og beskriver her den handling, som gæsten siger, at han ikke udfører. Formen står foran „게 아닙니다“; mønsteret „무언가를 요구하다“ bruges om at fremsætte et krav eller en anmodning.
게
„게“ er en forkortet form af „것이“ og gør „요구하는“ til det, der benægtes i „요구하는 게 아닙니다“. Det svarer her til „det at kræve noget“; denne forkortelse er almindelig i samtalesprog.
아닙니다
„아닙니다“ betyder „er ikke“ og benægter her, at gæsten kræver noget ekstra. Det er en formel og høflig form, der bruges til at afvise eller præcisere en beskrivelse.
그저
„그저“ betyder „bare“ eller „blot“ og begrænser her hensigten til at informere. Det bruges til at gøre en erklæring mindre krævende, for eksempel når man siger, at man kun vil forklare noget.
무슨
„무슨“ betyder „hvad for en“ eller i denne sammenhæng „hvad“. Det står foran „일이“ og spørger ikke om en bestemt navngiven ting, men om hvilken hændelse der fandt sted.
일이
„일이“ betyder her „det, der skete“ eller „sagen“ og er subjektet i „무슨 일이 있었는지“. „일“ kan bruges om en hændelse eller situation, ikke kun om arbejde; „이“ markerer subjektet.
있었는지
„있었는지“ indgår i den indirekte formulering „무슨 일이 있었는지“ og betyder „hvad der skete“ eller „om der var en hændelse“. Endelsen „-는지“ gør en hel sætning til et indirekte spørgsmål eller noget, man vil vide.
알아주셨으면
„알아주셨으면“ udtrykker ønsket „hvis De ville vide eller forstå det“ på en høflig måde. Det kombinerer betydningen af at forstå eller tage noget til efterretning med et respektfuldt ønske; mønsteret „-았/었으면 하다“ bruges til at udtrykke et ønske.
구체적으로
„구체적으로“ betyder „konkret“ eller „detaljeret“ og beskriver, hvordan gæsten har forklaret problemet. Det bruges, når man vil rose eller opfordre til information med konkrete detaljer frem for en generel vurdering.
말씀해
„말씀해“ betyder her „fortælle“ eller „sige“ i en høflig form, fordi „말씀“ bruges respektfuldt om en persons tale. Det står sammen med „주셔서“ i en formulering, der takker personen for at have forklaret noget; „구체적으로 말씀해 주세요“ er et genbrugeligt mønster for en høflig opfordring.
주셔서
„주셔서“ bidrager i „말씀해 주셔서“ med betydningen, at den anden venligt har gjort noget for taleren, og forbinder det med takken. Formen bruges i høflige årsagsformuleringer, som „도와주셔서 감사합니다“.
감사하게
„감사하게“ betyder „med taknemmelighed“ og beskriver den måde, taleren forholder sig til detaljerne på. I „감사하게 생각합니다“ indgår det i en høflig formulering for at sige, at man værdsætter noget.
생각합니다
„생각합니다“ betyder grundlæggende „tænker“ eller „synes“, men i „감사하게 생각합니다“ betyder det, at taleren betragter noget med taknemmelighed eller værdsætter det. Formen er formel og høflig og kan bruges i andre høflige vurderinger, som „중요하게 생각합니다“.
저희가
„저희가“ betyder „vi“ som subjekt og er en ydmyg eller høflig betegnelse for talerens gruppe. Her henviser det til restauranten eller personalet, der kan forbedre problemet; det bruges ofte, når en virksomhed taler høfligt om sig selv.
개선할
„개선할“ betyder „som kan forbedre“ i forbindelsen „개선할 수 있는“. Formen beskriver en mulig fremtidig handling; „문제를 개선하다“ kan bruges, når man taler om at forbedre et problem eller en situation.
수
„수“ er her den del af mønsteret „개선할 수 있는“, der udtrykker mulighed eller evne til at gøre noget. Mønsteret „동사-(으)ㄹ 수 있다“ bruges til at sige, at nogen kan udføre handlingen.
있는
„있는“ betyder her „som er mulig“ i forbindelsen „개선할 수 있는 서비스 문제“. Det står foran et substantiv og beskriver en mulighed eller egenskab ved det, som kommer bagefter; mønsteret „-을 수 있는 A“ betyder „A, som man kan …“.
서비스
„서비스“ betyder „service“ og henviser her til restaurantens måde at levere måltidet på. Ordet bruges om den service eller betjening, som en kunde modtager.
문제를
„문제를“ betyder „problemet“ og er det, som blev identificeret eller påpeget. „문제“ kan bruges om en konkret fejl eller et forhold, der bør løses, og „를“ markerer genstanden for handlingen.
짚어
„짚어“ betyder her „påpege“ eller „udpege“ et bestemt problem. I „문제를 짚어 주셨기 때문에“ fremhæver det, at kunden gjorde problemet tydeligt; „문제를 짚다“ kan bruges, når man identificerer et centralt problem.
주셨기
„주셨기“ bidrager i „짚어 주셨기 때문에“ med, at den anden har gjort noget til talerens fordel, og formen viser respekt for personen. Sammen med „때문입니다“ danner det årsagen til takken; mønsteret „-아/어 주셔서“ bruges også, når man takker nogen høfligt for deres hjælp.
때문입니다
„때문입니다“ betyder „det skyldes“ eller „fordi“ og afslutter forklaringen på, hvorfor taleren værdsætter detaljerne. Den formelle afslutning bruges efter en årsag, som i „도와주셨기 때문입니다“.
직원들은
„직원들은“ betyder „personalet“ som emne for den følgende vurdering. „들“ kan markere flere medarbejdere, og „는“ fremhæver personalet som det, der sammenlignes med det operationelle problem.
내내
„내내“ betyder „hele tiden“ eller „gennem hele perioden“. Her siger det, at personalet var høfligt under hele besøget; det kan bruges efter en tidsperiode eller direkte med en aktivitet, der fortsatte uden afbrydelse.
정중했으니
„정중했으니“ betyder „da de var høflige“ eller „fordi de var høflige“. Endelsen „-으니“ angiver her årsagen til konklusionen om, at problemet ikke var personligt; den kan bruges til at begrunde en vurdering.
개인적인
„개인적인“ betyder „personlig“ og beskriver her et problem, der skulle være knyttet til en bestemt person. Formen står foran „문제“; den kan bruges til at skelne personlige forhold fra forhold, der skyldes en organisation eller proces.
문제라기보다
„문제라기보다“ betyder „snarere end at være et personligt problem“. Konstruktionen „-라기보다“ bruges til at korrigere eller nuancere en beskrivelse ved at foretrække den efterfølgende karakteristik.
운영상의
„운영상의“ betyder „driftsmæssig“ eller „som vedrører driften“ og beskriver her typen af problem. „운영상의 문제“ bruges om et problem i arbejdsgange eller drift, ikke om en bestemt medarbejders personlige adfærd.
문제인
„문제인“ betyder „som er et problem“ og forbinder „문제“ med den efterfølgende nominaliserede vurdering „것 같습니다“. Formen bruges foran „것“ for at gøre udsagnet til noget, man vurderer eller mener.
것
„것“ betyder her „det“ eller „den sag“, som hele vurderingen handler om i „것 같습니다“. Det bruges til at gøre en beskrivelse eller sætning til en ting, man kan vurdere; mønsteret „-는 것 같다“ betyder „det ser ud til, at …“.
같습니다
„같습니다“ betyder her „det synes“ eller „det ser ud til“ og gør vurderingen mindre kategorisk. Det er en formel og høflig form, der kan bruges, når man præsenterer en konklusion som en vurdering frem for en sikker påstand.
그
„그“ betyder „den“ eller „det“ og henviser her tilbage til den skelnen mellem et personligt og et driftsmæssigt problem, som netop blev nævnt. Det står foran et substantiv og bruges til at pege på noget, samtalepartneren allerede kender.
구분을
„구분을“ betyder „skellet“ eller „distinktionen“ og er genstand for „전달하겠습니다“. Her henviser det til forskellen mellem et personligt problem og et driftsproblem; „구분“ bruges, når man skelner mellem to kategorier eller forklaringer.
관리자에게
„관리자에게“ betyder „til lederen“ eller „til administratoren“ og markerer modtageren for det, der bliver videregivet. „에게“ bruges efter en person eller rolle, som noget bliver sagt, givet eller sendt til.
전달하겠습니다
„전달하겠습니다“ betyder „jeg vil give videre“ eller „jeg vil videregive“ i en formel og høflig formulering. Det bruges, når man lover at overbringe information til en anden person, som i „관리자에게 전달하겠습니다“.