Rolig samtale om støj fra musik | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 당신의 음악 소리가 벽을 통해 분명히 들린다는 말씀을 드리고 싶었어요.

   Jeg ville lige nævne, at din musik tydeligt går gennem væggen.

   당신의

   din

   음악

   musik

   소리가

   lyden

   벽을

   væggen

   통해

   gennem

   분명히

   tydeligt

   들린다는

   at kunne høres

   말씀을 … 드리고 싶었어요

   ville gerne sige det høfligt

   Uddybende forklaring

   당신의 består af 당신 og ejerskabspartiklen 의. Her svarer det til “din”, som i den faste oversættelse. Mønstret X의 Y betyder typisk “X’s Y” eller “Y fra X” og angiver et tilhørsforhold. 음악 betyder “musik”. Sammen med det følgende 소리 danner det her “lyden af musik” eller “musiklyden”. Eksempel: 음악을 들어요. — “Jeg lytter til musik.” 소리가 er 소리 (“lyd”) med subjektpartiklen 가. Det markerer lyden som det, der kan høres. 당신의 음악 소리가 betyder derfor “lyden af din musik”. 벽을 er 벽 (“væg”) med objektpartiklen 을. Sammen med 통해 indgår den i mønstret N을/를 통해, som angiver, at noget sker gennem eller via N. Eksempel: 벽을 봐요. — “Jeg ser på væggen.” 통해 betyder “gennem”. Det er formen af 통하다, brugt i mønstret N을/를 통해 (“gennem N” eller “via N”). Her angiver 벽을 통해, at lyden bevæger sig gennem væggen. 분명히 er et adverbium, der betyder “tydeligt” eller “klart”. Her beskriver det, hvor tydeligt lyden kan høres; det betyder ikke i sig selv “helt sikkert”. Det hænger sammen med 분명하다 (“at være tydelig/klart”). 들린다는 bygger på 들리다, “at kunne høres” eller “at blive hørt”. Det er forskelligt fra 듣다, “at høre” eller “at lytte til”: 들리다 beskriver det, som når frem til en hører. I 들린다는 말씀 er udsagnet gjort til en beskrivende citeret del med -다는, så delen betyder “at det kan høres”. Den underforståede lyd er den, der blev markeret som 소리가 tidligere. 말씀을 betyder her “ord” eller “udsagn”. 말씀 er en respektfuld form af 말 (“ord/tale”), og 을 markerer det som objekt. Sammen med 드리다 bruges det i konstruktionen 말씀드리다, “at sige eller fortælle nogen noget respektfuldt”. 드리고 싶었어요 indeholder 드리다 og 싶다. 드리다 betyder grundlæggende “at give” i en ydmyg eller respektfuld form; i 말씀드리다 får konstruktionen betydningen “at sige eller fortælle”. -고 싶다 betyder “at have lyst til at …”, og -었어요 placerer ønsket i fortiden i høflig stil. Sammen med 말씀을 betyder det “ville gerne sige”. Formen fastslår ikke alene, om udsagnet faktisk blev sagt. Samlet bygges sætningen sådan op: 당신의 음악 소리가 — “lyden af din musik” — 벽을 통해 — “gennem væggen” — 분명히 들린다는 말씀을 — “ordene om, at den tydeligt kan høres” — 드리고 싶었어요 — “ville jeg gerne sige”. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg ville gerne sige, at lyden af din musik tydeligt kan høres gennem væggen.”

2. 당신 쪽까지 들리고 있는 줄은 몰랐어요.

   Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.

   당신

   du

   쪽

   side; retning

   까지

   helt hen til

   들리고 있는

   kan høres; er hørbar

   줄은 몰랐어요

   jeg vidste ikke, at …

   Uddybende forklaring

   당신 betyder her “du” og henviser, i overensstemmelse med oversættelsen, til modtageren. Det er et koreansk pronomen, men det er ikke generelt den neutrale høflige måde at sige “du” på: brugen af 당신 afhænger stærkt af relation og situation og kan i nogle sammenhænge virke intim, konfronterende eller formel. Koreansk udelader ofte et pronomen, når personen allerede er tydelig. 쪽 betyder grundlæggende “side” eller “retning”. Efter en personbetegnelse kan det pege på personens side eller sted: 당신 쪽 = “på din side / hen imod dig”. Et genbrugeligt mønster er N 쪽 for “N’s side/retning”. 까지 markerer en grænse eller et yderpunkt og betyder her “helt hen til”. 당신 쪽까지 betyder derfor “helt hen til din side” eller mere naturligt på dansk “over til dig”. Det er ikke selve 당신, men partiklen 까지, der tilføjer betydningen “helt hen til”. 들리고 있는 bygger på 들리다, “blive hørt / kunne høres”. Formen 들리고 er forbindelsesformen af 들리다, og -고 있다 viser en igangværende eller bestående situation: 들리고 있다 = “kan høres / er hørbar”. Her beskriver den, at lyden faktisk når frem og kan høres på modtagerens side. Eksempel: 밖에서 음악이 들리고 있어요. — “Man kan høre musik udefra.” 줄은 몰랐어요 er konstruktionen -(으)ㄹ 줄 알다/모르다, der bruges om at vide eller ikke vide, at noget var tilfældet, ofte med betydningen “jeg vidste ikke, at …”. 몰랐어요 er en høflig fortidsform af 모르다 (“ikke vide”); den første person ligger i sammenhængen og kræver ikke et udtrykt “jeg”. I denne sætning er 줄 den del, der gør den foregående situation til indholdet for “vide”, mens 은 giver konstruktionen et tematisk eller let kontrasterende præg. Eksempel: 이렇게 늦을 줄 몰랐어요. — “Jeg vidste ikke, at det ville blive så sent.” Samlet forbindes 당신 쪽까지 (“helt over til dig”) med 들리고 있는 (“kan høres / er hørbar”), og hele denne situation bliver indholdet i 줄은 몰랐어요 (“jeg vidste ikke, at …”). Den samlede betydning er: “Jeg var ikke klar over, at den nåede over til dig.”

3. 건물이 조용한 늦은 밤에 특히 잘 들려요.

   Det er mest tydeligt sent om aftenen, når der er stille i bygningen.

   건물

   bygning

   조용한

   stille

   늦은

   sen

   밤

   nat

   특히

   især

   잘

   tydeligt

   들려요

   kan høres

   Uddybende forklaring

   건물 betyder “bygning”. Formen 건물이 har partiklen 이, som markerer 건물 som subjekt i den beskrivende del: det er bygningen, der er stille. Partiklen markerer ikke, at bygningen er subjekt for hele hovedudsagnet. 조용한 kommer fra adjektivet 조용하다 “at være stille”. Endelsen -한 er den form, der bruges, når adjektivet står foran et navneord og beskriver det. Her beskriver 건물이 조용한 den situation, som knytter sig til den følgende tid: “hvor bygningen er stille”. 늦은 kommer fra 늦다 “at være sen”. 늦은 er den attributive form foran et navneord, så 늦은 밤 betyder “en sen nat” eller naturligt “sent om aftenen”. Sammenlign 늦은 밤 “sen nat” med 이른 아침 “tidlig morgen”; 이른 kommer fra 이르다 “at være tidlig”. 밤 betyder “nat”. Med tidsmarkøren 에 i 밤에 bliver betydningen “om natten” eller “på det tidspunkt om natten”. I denne sætning er 건물이 조용한 늦은 밤에 samlet en tidsangivelse: “sent om aftenen, når der er stille i bygningen”. 특히 betyder “især” og fremhæver den situation eller det tidspunkt, der beskrives. Det ændrer ikke selve betydningen af 늦은 밤; det siger, at udsagnet gælder særligt tydeligt dér. 잘 betyder grundlæggende “godt”. Sammen med 들려요 betyder 잘 들려요 her, at noget kan høres tydeligt eller kommer klart igennem. Den samme adverbielle form kan i andre sammenhænge betyde “godt” i bredere forstand, men her handler den om hørbarhed. 들려요 kommer fra 들리다, “at kunne høres” eller “at blive hørt”. Endelsen -어요 er den høflige nutidsform i 해요-stil. 들려요 beskriver altså, at lyden er hørbar nu eller i den relevante situation; den er ikke den aktive form “at høre”, som udtrykkes med 듣다. Sætningen bygges sådan op: 건물이 조용한 er en beskrivende ledsætning foran 늦은 밤, 늦은 밤에 angiver tidspunktet, og 특히 잘 들려요 siger, at den underforståede lyd kan høres særligt tydeligt. Samlet betyder den: “Det er mest tydeligt sent om aftenen, når der er stille i bygningen.”

4. 저음 음량을 낮추고 스피커를 벽에서 멀리 옮길 수 있어요.

   Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.

   저음

   bas

   음량

   lydstyrke

   낮추고

   sænke og

   스피커

   højttaler

   벽에서

   fra væggen

   멀리

   væk

   옮길

   flytte

   수 있어요

   kan

   Uddybende forklaring

   저음 betyder her bas, altså de dybe toner i lyden. Det er et selvstændigt navneord og kan stå foran et andet navneord for at angive typen: 저음 음량 er lydstyrken for bassen. 음량 betyder lydstyrke eller lydniveau. I 저음 음량을 markerer 을, at lydstyrken er det direkte objekt for den følgende handling. 음량 er mere specifikt lydstyrken end den generelle lyd eller støj. 낮추고 kommer fra 낮추다, “at sænke” eller “skrue ned for”. Formen 낮추고 består af verbet med forbindelsen -고; den forbinder denne handling med den næste handling: “sænke ... og ...”. 낮추다 bruges om at få noget til at være lavere, mens 낮다 betyder “at være lav/lavt”. 스피커 betyder højttaler. Det er et låneord, men fungerer grammatisk som et koreansk navneord; i denne sætning er det objektet for den næste handling. 벽에서 betyder “fra væggen” i denne sammenhæng. 벽 betyder “væg”, og partiklen 에서 angiver udgangspunktet eller stedet, som noget flyttes væk fra. Den samme partikel kan også markere stedet, hvor en handling foregår, så betydningen bestemmes af verbet og sammenhængen. 멀리 er et adverbium, der betyder “langt væk” eller “på afstand”. Sammen med 벽에서 beskriver det, at højttalerne flyttes væk fra væggen, ikke blot at de flyttes på en ubestemt måde. 옮길 kommer fra 옮기다, “at flytte”. Formen 옮길 er 옮기다 med den attributive fremtidsform -ㄹ. Her står den foran 수 있어요 i mønstret 동사-(으)ㄹ 수 있어요, som udtrykker mulighed eller evne til at udføre handlingen: “kan flytte”. Det er altså 옮기다, ikke 스피커, der bærer verbalformen. 수 있어요 er den høflige nutidsform af konstruktionen 수 있다. 수 betyder i denne faste konstruktion en mulighed eller måde at gøre noget på, og 있어요 fuldender betydningen “kan”. Den samlede konstruktion 옮길 수 있어요 betyder derfor “kan flytte”. Hele utterancen bygges sådan op: 저음 음량을 낮추고 = “sænke baslydstyrken”, og 스피커를 벽에서 멀리 옮길 수 있어요 = “kan flytte højttalerne langt væk fra væggen”. Samlet: “Jeg kan skrue ned for bassen og flytte højttalerne væk fra væggen.”

5. 특히 다음 날 일해야 하는 밤에는 도움이 될 거예요.

   Det ville hjælpe, især på aftener før arbejdsdage.

   특히

   især

   다음 날

   den følgende dag

   일해야

   skal arbejde

   밤에는

   på aftenen/natten

   도움이 될 거예요

   vil være en hjælp

   Uddybende forklaring

   특히 betyder “især” og fremhæver den del, der kommer bagefter. Det kan stå foran et andet led uden at ændre resten af sætningens grammatik. 다음 날 betyder “den følgende dag” eller “næste dag”. 다음 betyder “følgende/næste”, mens 날 betyder “dag”. I denne sætning er det den dag, der kommer efter den pågældende aften eller nat. 일해야 kommer af 일하다 (“arbejde”) plus -아/어야, som udtrykker, at noget er nødvendigt: “skal være nødt til at arbejde”. Formen 일해야 står ikke alene her. Den fortsættes af 하는 i 일해야 하는 밤, altså mønsteret V-아/어야 하는 + substantiv: “en nat/aften hvor man skal V”. Et eksempel er 내일 가야 하는 날 — “en dag, hvor man skal tage af sted i morgen”. 밤에는 består af 밤 (“nat/aften”), 에 og 는. 에 markerer her det tidspunkt eller den situation, som noget gælder på, og 는 gør dette led til sætningens fremhævede tema. Koreansk markerer ikke ental eller flertal i 밤 alene, så formen kan i sammenhængen betyde “på aftenen” eller “på aftenerne”. Her står 다음 날 일해야 하는 밤 samlet: “aftener/nætter før en dag, hvor man skal arbejde”. 도움이 될 거예요 betyder her “vil være en hjælp” eller mere naturligt “vil hjælpe”. 도움 betyder “hjælp”, 이 markerer dette som subjekt, og 될 거예요 er den høflige fremtids- eller forventningsform af 되다 (“blive/være”). Mønsteret V-(으)ㄹ 거예요 kan udtrykke en forventning eller forudsigelse; 될 거예요 er derfor “det vil blive/komme til at være”. Et eksempel er 괜찮을 거예요 — “det skal nok være i orden”. Samlet bygges sætningen sådan op: 특히 fremhæver 다음 날 일해야 하는 밤에는, altså “især på aftener/nætter før en arbejdsdag”, og 도움이 될 거예요 siger, at det vil være en hjælp. Den faste betydning er derfor: “Det ville hjælpe, især på aftener før arbejdsdage.”

6. 바꾼 뒤에도 충분하지 않으면 말씀해 주세요.

   Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.

   바꾼

   ændret

   뒤에도

   selv efter

   충분하지 않으면

   hvis det ikke er nok

   말씀해 주세요

   sig det venligst

   Uddybende forklaring

   바꾼 betyder her «ændret» og kommer fra verbet 바꾸다 («at ændre»). Formen 바꾼 er den attributive fortidsform, som står foran et efterfølgende navneord; i 바꾼 뒤 beskriver den den foretagne ændring. 바꾸다 kan fx bruges i 설정을 바꿨어요 — «Jeg ændrede indstillingen.» 뒤에도 består af 뒤 («efterkant; bagefter») og partiklen 도 («også; selv»). Her betyder det «selv efter ændringen» eller «også bagefter». Mønstret 명사 뒤에 betyder «efter [et navneord]», mens 명사 뒤에도 tilføjer betydningen «selv efter». 도 fremhæver altså, at betingelsen stadig gælder på det tidspunkt. 충분하지 않으면 betyder «hvis det ikke er nok». 충분하다 er et beskrivende ord («at være tilstrækkelig»), og 충분하지 않다 er dets nægtede form («ikke at være tilstrækkelig»). Endelsen -으면 gør hele udtrykket betinget: 충분하면 er «hvis det er nok», mens 충분하지 않으면 er «hvis det ikke er nok». I denne sætning er det den allerede foretagne ændring, som ifølge den faste oversættelse vurderes som tilstrækkelig eller ikke tilstrækkelig. 말씀해 주세요 er en høflig anmodning: «sig det venligst» eller mere naturligt «sig endelig til». 말씀하다 er den høflige/honorificerende måde at udtrykke «at sige eller fortælle» på, og -아/어 주세요 bruges til at bede nogen om at gøre noget for taleren. Et eksempel er 다시 말씀해 주세요 — «Sig det venligst igen.» Samlet bygges sætningen op som: 바꾼 뒤에도 («selv efter ændringen») + 충분하지 않으면 («hvis det ikke er nok») + 말씀해 주세요 («sig endelig til»). Den samlede betydning er derfor: «Sig endelig til, hvis ændringen ikke er nok.»

7. 기꺼이 이 문제에 대해 이야기해 주셔서 감사해요.

   Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.

   기꺼이

   villigt; gerne

   문제

   problem

   대해

   om; angående

   이야기해

   tale; snakke

   주셔서 감사해요

   tak, fordi du gør det

   Uddybende forklaring

   기꺼이 betyder her, at handlingen udføres villigt eller gerne. Det er et adverbium, som her beskriver måden, personen taler på. Et genanvendeligt mønster er 기꺼이 + handling: 기꺼이 도와요 betyder “jeg hjælper gerne”. 문제 betyder “problem”. I den faste sætning står det i 이 문제, hvor 이 peger på det problem, der omtales. 문제 er substantivet; et andet almindeligt ord er 질문 (“spørgsmål”), som ikke har samme betydning. 대해 indgår i 문제에 대해, “om/angående problemet”. Det hænger sammen med 대하다 og bruges i denne konstruktion til at angive emnet. Et genanvendeligt mønster er N에 대해 이야기하다: “at tale om N”. 이야기해 er 아/어-forbindelsesformen af 이야기하다, “at tale” eller “at snakke”. Her forbinder den 이야기하다 med 주셔서; den betyder derfor ikke alene hele “takke”-delen. Eksempel: 친구와 이야기해요 betyder “jeg taler med en ven”. 주셔서 감사해요 er en høflig måde at sige “tak, fordi du gør det” eller “tak for, at du gør det”. 주시다 er den respektfulde form af 주다 (“at give”); i mønstret -아/어 주다 kan 주다 også markere, at nogen gør noget for en anden. 주셔서 består her af 주시다 og forbindelsen -어서, som knytter den foregående handling til takken. 감사해요 er den høflige form af 감사하다, “at være taknemmelig”. Mønstret -아/어 주셔서 감사해요 kan genbruges som “tak, fordi du gør ...”. Samlet betyder 기꺼이 + 이 문제에 대해 + 이야기해 주셔서 감사해요: “Jeg sætter pris på, at du er villig til at tale om det.” Den koreanske sætning udelader subjektet, mens den faste oversættelse angiver, at den person, der tales til, er den, som taler om problemet. 주시다 tilføjer respekt over for denne person; det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen.

8. 서로 긴장하게 되기 전에 이 문제를 해결하는 게 더 나아요.

   Det er bedre at få løst det her, før det udvikler sig til spændinger.

   서로

   hinanden; indbyrdes

   긴장하게 되기 전에

   før det udvikler sig til spændinger

   이

   denne; det her

   문제

   problem

   해결하는 게

   at løse

   더

   mere

   나아요

   er bedre

   Uddybende forklaring

   서로 betyder her “hinanden” eller “indbyrdes”. Det markerer en gensidig relation: hver part er involveret i forhold til den anden. Et nyttigt eksempel er 서로 도와요. — “Vi hjælper hinanden.” 긴장하게 되기 전에 består af 긴장하다 (“at blive anspændt / føle spænding”), -게 되다 (“komme til at blive; ende med at blive”) og -기 전에 (“før det at …”). 긴장하게 되다 fremhæver, at en tilstand opstår eller udvikler sig, mens 긴장하기 전에 mere direkte betyder “før man bliver anspændt”. Her betyder hele udtrykket “før det udvikler sig til spændinger mellem de involverede parter”. Et genanvendeligt eksempel er 늦게 되기 전에 출발해요. — “Lad os tage af sted, før vi ender med at blive forsinkede.” 이 er demonstrativet “denne/det her”. Det står foran 문제 og peger på det problem, der omtales i situationen; det er ikke i sig selv en talangivelse. I koreansk kan 이 stå foran et navneord, som i 이 질문 — “dette spørgsmål”. 문제 betyder “problem”. Det er et navneord og danner her sammen med 이 udtrykket “dette problem”. Et enkelt eksempel er 문제가 있어요. — “Der er et problem.” 해결하는 게 bygger på verbet 해결하다, “at løse”. Formen 해결하는 er den beskrivende nutidsform af verbet foran 것, og 게 er den sammentrukne form af 것이; tilsammen gør den handlingen “at løse” til det, der vurderes: “det at løse”. I hele sætningen er 이 문제를 해결하는 게 derfor “at løse dette problem”. Et eksempel er 지금 해결하는 게 좋아요. — “Det er godt at løse det nu.” 더 betyder “mere” og bruges her til at markere den stærkere eller foretrukne mulighed i sammenligningen: at løse problemet er en bedre løsning end at lade situationen udvikle sig. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på 문제 eller 해결하는. 나아요 kommer fra 낫다, “at være bedre”. 낫다 har en uregelmæssig bøjning: ㅅ falder bort foran en vokal, så høflig nutidsform bliver 나아요, ikke *낫아요*. Her er 나아요 ikke betydningen “at blive rask”, men “er bedre”. Et eksempel er 이 방법이 더 나아요. — “Denne metode er bedre.” Sætningen samles sådan: 이 문제를 해결하는 게 — “at løse dette problem” — efterfølges af 더 나아요 — “er bedre”. 긴장하게 되기 전에 angiver tidspunktet, og 서로 angiver den gensidige relation. Den samlede betydning er: “Det er bedre at få løst dette problem, før det udvikler sig til spændinger mellem de involverede parter.”